Lyd og billede Nye medier som fotografiet, fonografen og grammofonen blev den tekniske begyndelse på massekulturen. De nye medier havde omkring år 1900 stor tiltrækningskraft. Udbredelsen af lyd og billeder gik stærkt. I 1890 var fotografering en omstændelig proces, der kun foregik i atelieret hos en professionel fotograf. I 1930 var det muligt at lægge sit eget kamera i rejsetasken for at fastholde ferieoplevelserne. Med nye teknikker blev det muligt at trykke fotografier i aviser og blade. Pressefolk, reklameindustri og kunstnere tog fotografiet i anvendelse og gjorde billedet til massekommunikation. I samme periode nåede lydmedierne for alvor ud i folks stuer. I begyndelsen gik man på fonograf-caféer og betalte for et stykke musik. Efterhånden fik folk egen grammofon og kunne underholde familie og gæster med den nyeste musik. Edisons Fonograf Berliners Grammofon Fotografiet Sekvensfotografiet

Fonografen Thomas Alva Edison annoncerede opfindelsen af “fonografen” d. 21. november 1877. Med denne blev det for første gang muligt at optage en lyd og afspille den igen. Ved at lade lydens svingninger forplante sig til en nål, kunne lyden præges på et tyndt stykke metalfolie. I 1886 begyndte man at præge lyden på vokscylindere, hvilket gjorde de fonografiske optagelser mere holdbare og egnede til distribution. I 1889 åbnede verdens første fonografcafé i San Francisco. Her kunne kunderne bestille udvalgt musik, og lytte til det gennem et rør. I midten af 1890’erne havde de fleste amerikanske byer en fonografcafé. Omkring 1900 var fonografer blevet så billige, at de efterhånden begyndte at vandre ind i private hjem. Annonce for en nyere udgave af Eddisons fonograf, ca. 1900

Radioreklamens forløber Ved den udstillede fonograf, kan du trykke på en knap og lytte til “The Advertising Record” fra 1906. Lydsporet er optaget på en Edison Fonograf, og fortæller om de mange fordele ved at eje en fonograf, fortalt fra fonografens synsvinkel. Optagelsen, der blev spillet flittigt rundt hos forhandlere af fonografer, markerede et nybrud i reklameindustrien. Den er verdens første lydreklame, og er også blevet kaldt for ’radioreklamens forløber’. Snart blev fonografiske optagelser også brugt til markedsføringen af andre produkter. På optagelsen høres Len Spencer, som var blandt de kunstnere, der var først til at benytte det nye medie. Han kaldte sig selv ’recording artist’. Så tidligt som i 1890’erne lavede Spencer optagelser af ’comedy’ og sang på Edisons fonografer. Lens Spencer, ca. 1900 Et udvalg af fonografruller med optagelser af Len Spencer.

Emile Berliners grammofon I 1888 begyndte Emile Berliner at præge fonografiske optagelser på en skive, og solgte sine plader og afspillere under navnet ”Berliner Grammophone”. Berliners opfindelse opnåede dog først en kvalitet, der kunne konkurrere med Edisons voksruller i 1894. De første af Berliners skiver blev fremstillet af hårdt gummi, men han gik over til at anvende shellak – der fremstilles af skjoldene fra en asiatisk bille. Berliners skiver viste sig i længden mere holdbare og nemmere at opbevare end Edisons vokscylindre. Fra midten af 1920’erne gled voksrullerne helt ud af markedet, og grammofonpladen forblev dominerende på verdensmarkedet indtil Cd'en dukkede op i midten af 1980’erne. Berliner grammofonplade 1897 Denne grammofon fra 1890 anskaffede Edison for at teste Berliners opfindelse.

Fotografi Verdens første fotografi blev taget i 1826. Dengang tog eksponeringen 8 timer. Da man i slutningen af 1800 tallet havde fået kortere eksponeringstid og bedre udstyr, fik fotografering efterhånden en bredere anvendelse. De første forbryderalbum blev etableret, man begyndte at dokumentere videnskabeligt arbejde med fotografier, og luftfoto kunne tages fra varmluftsballoner og anvendes i arbejdet med landmålinger og kort. I 1880 opfandt avisredaktøren Stephen H. Horgan rasterteknikken. Med den blev det muligt at sætte fotografier på tryk. Det kom til at ændre nyhedsformidlingen og det visuelle udtryk i både aviser og blade. Verdens første pressefoto blev bragt i New Daily Telegraph d. 4. marts 1880, og viste et slumkvarter i New York. Luftfoto, 1917 Den danske pressefotograf Jacob Riis fotograferede New Yorks slum i 1890’erne. Hans billeder blev kendt i hele verden, og kom til at sætte en ny dagsorden i USA.

Fra atelier til rejsetaske I 1900 var fotografiet ikke længere nogen ny teknik, men processen var stadig meget besværlig, og kameraerne forholdsvis store. Portrætter af private blev taget i atelierer. I 1888 fremstillede Kodak Company det berømte Brownie boxkamera, som blev markedsført til kun 1 $. Kodak udviklede samtidig rullefilmen, som gjorde det muligt at tage flere billeder uden at skifte film. Omkring 1910 begyndte flere fotografer at sælge film, kameraer og andet fotoudstyr til private. I 1913 udvikler Ernst Leitz og ingeniøren Oskar Barnack kameraet Leica. Kameraets koncept var et teknologisk tigerspring med søger, indbygget lukker og 35 mm. rullefilm. Fra midten af 1920’erne var det ikke helt ualmindeligt at medbringe et Leica-kamera i rejsetasken. Atalierkamera, ca. 1900 Kodaks Brownie boxkamera, 1888 Ur-Leicaen fra 1913.

Elektrisk lys revolutionerede fotografiet Det vakte opsigt verden over, da den engelske fotograf Arthur F. Langton i 1877 åbnede verdens første portrætatelier med elektrisk lys i London. Det elektriske lys blev frembragt med en kulbuelampe, som gav en meget kraftig og ensartet belysning. Det elektriske lys fik også meget stor betydning for arbejdet i mørkekammeret. Før det kunstige lys blev introduceret, var det en omstændelig proces at lave forstørrelser. Man måtte enten fremstille meget store negativer eller anvende et særligt ’solkamera’, som kunne lave forstørrelser ved udendørs belysning. I slutningen af 1800-tallet kom de første forstørrelsesapparater med elektrisk lys. Fotoatelier ca. 1890 med glasloft, der tillader dagslyset at trænge ind.

Sekvensfotografiet I 1878 indgik den Californiske guvernør Stanford og en rig hesteopdrætter et væddemål om der er tidspunkter i en hests galop, hvor ingen af benene berører jorden. De hyrede videnskabsmanden Eadweard Muybridge til at afgøre spørgsmålet. Muybridge lavede en opstilling med 24 kameraer, der udløstes i sekvenser. Billederne afgjorde, at der faktisk er tidspunkter, hvor hesten ikke rører jorden. Metoden viste sig at være egnet til studier i bevægelse. I årene efter lavede Muybridge over 100.000 bevægelsesstudier for amerikanske universiteter. Muybridge tilpassede sin metode, så billederne kunne sættes i en zoetrop. En zoetrop viser en billedserie, så den fremstår levende. Dette kom til at danne udgangspunkt for opfindelsen af kinetoskopet, der er forløberen for den moderne filmfremviser. Eadward Muybridges hestebilleder fra 1878 Franskmanden Etiene-Jules Maray udviklede kronografiet, der var en anden teknik til at fotografere bevægelse. I en årrække arbejde Marey og Muybridge sammen.