Katherine Richardson Formand for Klimakommissionen 30. april 2009

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Udfordringer og løsninger – Hvordan skal Danmark agere politisk ift
Advertisements

Et fremtidsscenarie for gas i vejtransport i Danmark Skive, 31
Fremtidens energiplanlægning
Dansk Skovforenings foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 25. november 2009.
Muligheder og status i Danmark v/ Mads Helleberg Dorff Christiansen
InnoCamp Design af fremtidens selvforsynende Smarthouses Jonas Rasmussen & Anne B. Holm Innovationscenter, DONG Energy A/S.
Mere forskning i fjernvarme Hvordan motiverer man forskere? Af forsker Marie Münster Kolding 20/
CO2-reduktioner gennem energibesparelser i erhvervslivet Christian Stege, Energistyrelsen IDA Energi den 26. januar 2010.
Niels Buus Kristensen – vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler N ATIONAL Ø KONOMISK F ORENING Danish Economic Society 14. oktober 2010.
Jørgen Birk Mortensen Samfundsøkonomiske perspektiver på energiinvesteringer i byggeri og renoveringer. Oplæg ved Gate21 konference den 31. august 2010.
Energy Day Hans Peter Slente 22.nov. 12 Eksport af energiløsninger Hans Peter Slente Branchedirektør DI Energibranchen.
Gate 21 – Fælles DNA Gate 21 – Fælles DNA • 31. marts 2014 • Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi.
Velkommen til Dansk Gas Forening’s. DGF’s formand Niels Erik Andersen.
NORDHAVN ENERGIPARTNERSKAB
Målsætninger på klima- og energiområdet
Klima og bæredygtighed
Klimapolitik: Kommer den bilbranchen ved?
Hvad bliver de fremtidige konkurrencevåben på energi markedet
Energioptimering af boliger
Den danske universitetssektor
1 Peter Nedergaard, professor i statskundskab, Københavns Universitet Otte udfordringer for verdens klimapolitik – og EU og.
Karl sperling Høje taastrup kommune going green kommunale aktører i strategisk energiplanlægning partnermøde 27. juni 2014 Karl sperling.
Møde i Danmarks Vækstråd den 1. juni 2007
Introduktion til Klima-, Energi- og Befolkningsudvikling © Flemming Sigh, Odense Katedralskole 2010.
Intelligent energi – intelligente markedsmuligheder
Søg støtte til projekter… København, 8. februar 2008.
Orientering fra bestyrelsesmøde 3. november 2006 Medarbejdermøde.
Værdi gennem partnerskaber
Procesindustrien - Klimakommissionen og teknologiudvikling Hans Jürgen Stehr sekretariatschef.
SÅDAN LIGGER LANDET… - tal om landbruget 2011.
Biogasrejseholdet Borgermøde i Brande den 20. oktober 2014
Energi på Tværs Workshop den 31. marts 2014 Velkomst ved vicedirektør Kristian Johnsen.
EU’s demokrati – hvem bestemmer? Gammel Hellerup Gymnasium 16. Januar 2014 Rasmus Nørlem Sørensen Oplysningsforbundet DEO.
Klimaplan 2025 Favrskov Kommune
Vedvarende energi og energioptimering – muligheder og udfordringer? Marts 2013.
Elsam og fremtidens danske energiforsyning Fremtidens energiforsyning 22. februar 2005 Adm. direktør Peter Høstgaard-Jensen Elsam A/S.
Status og perspektiver for energiforsyningen i Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1Strategisk Energiplan Fredericia - Erhvervsforeningen 12. november.
Stedet som indgang til digital forvaltning
Forslag Energi 2020 – Lemvig Kommune % VE i 2020
Oplæg på workshop om teknologisk udvikling Procesindustriens årsmøde d. 26. marts 2006 Susanne Kuehn Hvordan møder en energitung virksomhed samfundets.
Baggrunden for en ny international aftale EUROPEAN COMMISSION FEBRUARY 2009 Klimaforandringerne.
EU’s klimapolitik. Dagens program 1.EU og de internationale forpligtelser 2.Handel med CO2-kvoter 3.Aktører 4.Energi 5.Overordnede spørgsmål.
Flere vækstiværksættere i Danmark Oplæg på rådgiverkonference den 20. november 2008 V/ Lars Nørby Johansen Formand for Danmarks Vækstråd.
Morgendagens varmeforsyning – samspil og fleksibilitet i energisystemet. Transform2012, Dag 1 Breakout session på Aalborg Universitet København 21. November.
Hvad er opgaven ? Vækst, eksport og beskæftigelse i landbruget Grøn omstilling Mere natur Bedre vandmiljø Landbrugets drivhusgasser Biomasse og bioraffinering.
Energiraffinaderiet - rygraden i fremtidens energisystem IDA den 12. juni 2006 Flemming Nissen Udviklingschef i Elsam.
Hvad gør EU for klimaet? Jeppe Gents Europa-Kommissionen,
Udledninger og råderum
RECTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN AARHUS UNIVERSITET REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN UNIVERSITETERNE I FREMTIDEN.
Samfundsmæssige betydning af klimaændringer indenfor landbruget Brian H. Jacobsen, FOI, KU (KVL)
Sådan reduceres udledningen af drivhusgasser fra landbruget
Morgendagens varmeforsyning samspil og fleksibilitet i energisystemet TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS.
©2007 European Parliament, Visits and Seminars Unit MEP Dan Jørgensen February 2010 EU og klimaet – Quo vadis? DIIS
Regeringens politik med hensyn til biobrændstoffer i transportsektoren Den 11. januar 2006 Kontorchef Claus Andersen, Energistyrelsen.
Energi og miljø - hvordan får vi mest for pengene? Plantekongres Herning 2007 Henrik Wenzel Danmarks Tekniske Universitet Institut for Produktion og Ledelse,
VELKOMMEN TIL LANDSPLANTEAVLSMØDET OG PLANTEKONGRES 2010.
Energi i planlægningen Per Sieverts Nielsen Kursus I By og trafikplanlægning 9. Juni 2015.
Handlingsplan for fremtidens biobaserede samfund Lars Aagaard, Claus Søgaard-Richter & Martin Lidegaard.
21. september september september Projektet Dansk Mikrokraftvarme.
Energilandskabet ændres, så hvornår skal vi spare på energien? Energilandskabet ændres, så hvornår skal vi spare på energien? Stine Leth Rasmussen.
Aktuelle CO2-problematikker og fremtidens energiudfordringer Kontorchef Thomas Bastholm Bille, Energistyrelsen Dansk Gas Forenings årsmøde den 9. november.
Seminar om regeringens oplæg til energistrategi Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Indledning til seminar den
Gas i transport: element i roadmap for en fossilfri transportsektor inden 2050 Temamøde om gas i transport, 9. oktober 2013 v/ Tine Lund Jensen, kontorchef,
Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011.
Fremtidens energisystem i Danmark - og hvordan Nordjyllandsværket indgår heri Henrik Lund Professor i energiplanlægning Aalborg Universitet Nordjyllandsværkets.
Afgifter og grøn omstilling Indlæg på CEPOS Vækstkonference 2017 Peter Birch Sørensen Københavns Universitet og Klimarådet.
Energibesparelser ved indregulering af varmeforsyningen
KLIMASPIL AARHUS Præsenter programmet:
Hvad gør vi for at løse Klimaproblemerne? - Universiteternes Rolle
Klimapolitik: Kommer den bilbranchen ved?
Præsentationens transcript:

Katherine Richardson Formand for Klimakommissionen 30. april 2009 Klimakommissionens arbejde og udfordringer - uafhængighed af fossile brændsler og klimapolitik Katherine Richardson Formand for Klimakommissionen 30. april 2009

Klimakommissionen – hvem og hvad? Uafhængig! 10 medlemmer, udpeget i deres personlige kapacitet som sagkyndige indenfor klima- og energispørgsmål; I regeringsgrundlaget ”Mulighedernes Samfund” fra november 2007; Nedsat marts 2008, 1. møde juni 2008; Afrapporterer ultimo 2010. ”Konkret oplæg” fra regeringen i denne valgperiode:LLR, 14.04.09

Klimakommissionen – hvorfor? Vision At Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler; Ambition At Danmark spiller en global rolle på klimaområdet gennem eksemplets magt. Vækst, velfærd og klimaindsats er kompatible.

Hvorfor skal vi af med fossile brændsler? P.g.a. deres bidrag til klimaforandringer. Fordi fossile brændsler skaber problemer af geopolitisk karakter - sikkerhedspolitik, økonomi, energiforsyningssik-kerhed Fordi fossile brændsler er en udtømmelig ressource – olie: 41 år, gas: 60 år: kul: 133 år (kilde: BP Statistical Review of World Energy 2008)

Fossile brændsler som politisk problem Påviste globale reserver - olie (kilde:BP)

Kul Mindst problematisk global fordeling Mest problematisk for klimaet

Gas Bedst for klimaet Værst sikkerhedspolitisk Over halvdelen af verdens naturgasreserver (56%) er i blot 3 lande: Rusland, Qatar og Iran.

EU’s situation: Stigende importafhængighed over de næste 25 år Det eneste vi kan gøre ved det er efficiency new technologies including nuclear and renewables EU henter i dag omkring 50 pct. af sit energiforbrug udefra, fortrinsvis fra Mellemøsten, Norge, Rusland og Algeriet. Europas energibehov stiger, mens egenproduktionen af olie og gas falder. P.t. dækker EU’s egenproduktion (UK 70 %, DK 15 %) 20 % af EU’s forbrug. 2005 baseline scenario: 0.2 % årlig stigning i olieforbruget i EU frem til 2020. Fortsætter denne udvikling, forventes Europa om bare 25 år at skulle dække 94 pct. af sit oliebehov og 81 pct. af sit gasforbrug gennem import. Samtidig oplever vi en skærpet international konkurrence om adgangen til de globale energiressourcer. Konklusion: EU bliver stadig mere afhængig af olie fra politisk ustabile områder. EU’s forsyningssikkerhed skal vurderes i forhold til det globale marked. .

Hovedopgaver for Klimakommissionen Belyse hvordan Danmark på sigt kan frigøre sig fra afhængigheden af fossile brændsler. Skabe et solidt grundlag for gennemførelsen af en langsigtet klimapolitik. Stimulere en bred, offentlig debat om fremtidens klimapolitik, energiforbrug og –forsyning. Aflægge rapport i 2010.

Danmarks energiforbrug – selvudnævnt verdensmester i vedvarende energi, men meget langt igen….

En dobbelt-øvelse: Reducere energiforbruget og øge mængden af vedvarende energi.

Foreløbigt grundlag for kommissionen Bruttoenergiforbrug dækkes 100% af ikke- fossil energi i ca. 2050; Pejlemærke: mindst 85% reduktion af drivhusgas-udledning i 2050 (i forhold til 2005); Fokus på virkemidler; Nettoimport af vedvarende energi minimeres, p.g.a. forsyningssikkerhed og DK som klima-eksempel for andre;

Fremtidsbillede: Behovet for energitjenester i 2050 Husholdninger Erhverv Offentlig og privat service Landbrug Transport Hvilke teknologier og hvilke energikilder/ brændsler?

Hvad ”ved” vi om Danmark uden fossile brændsler i 2050? Biler kører ikke på benzin! Systemintegration i fokus! VE og fleksibelt/intelligent forbrug. Høj energieffektivitet i alle led; De fleste bygninger er fra før “revolutionen”.

Klimakommissionens fokus IKKE på selve VE teknologierne – foreløbige ressourceopgørelser viser at der er nok VE-ressourcer, især fra havmøller på havet. Mange eksisterende teknologier på hylden - men der er også behov for helt nye løsninger. Ikke nok at skrue på nuværende knapper! Innovation – teknologier, systemer, tænkning. Foto viser Dubai Lighthouse, en 66-etagers lav-energi bygning, der er under opførelse. Højde og form af The Lighthouse spiller en vigtig rolle heri, bl.a. i forbindelse med installation af tre vindmøller og 4.000 solcelle-paneler på sydsiden af facaden.

Hvor langt er arbejdet? Fælles forståelsesgrundlag etableret i kommissionen. Hovedkonsulent valgt: Risø DTU / EA Energianalyse Næste: forudsætninger til diskussion: Høj eller lav økonomisk vækst i Danmark og omverdenen? Teknologisk udvikling: lav, moderat, hastig? Udveksling af el med udlandet stor eller lille? Teknologi vs. adfærdsændringer – hvad kan og vil befolkningen?

Folkets konsulenter: 10 lokale høringer Frederikshavn, Skive, Århus, Kolding, Sønderborg, Middelfart, Lolland, København, Egedal, Bornholm. 50 ressourcepersoner pr. by = 500 ressourcepersoner nationalt; Forventet resultat: hundredvis af idéer om hvordan Danmark skal formes, for at blive uafhængig af fossile brændsler.

Udfordringer og dilemmaer Uafhængighedspolitik eller klimapolitik? Manglende vilje når det virkelig gælder? Klimapolitik som benspænd? Biomasse på godt og ondt. CDM: Danmark forventes at købe svarende til mellem 7 og 8 mio tons CO2-udledningstilladelser, svarende til alt den CO2, produktionserhvervene udleder ved afbrænding af fossile brændsler.

En ”energirevolution” er nødvendig HUSK: I revolutioner er der vindere og tabere… Vindere forstår hvilke udfordringer fremtiden vil bringe, og er parat til at håndtere dem!

Midt i en COP-tid En omlægning til ikke fossile energikilder er en nødvendighed, og en forudsætning for vækst i fremtidens samfund! Vi må holde op med at tænke på og tale om ”reduktioner” og ”byrder”! Der er en verden efter december 2009.

Tak for opmærksomheden!

Klimakommissionen – hvem er vi? Uafhængige! 10 medlemmer, udpeget I deres personlige kapacitet som sagkyndige indenfor klima- og energispørgsmål; Katherine Richardson, prodekan, naturvidenskabeligt fakultet, KU – formand Poul Erik Morthorst, DTU-RISØ, Systemanalyseafd. Jørgen Henningsen, tidl. direktør, EU-Kommissionen Niels Buus Kristensen, leder af Trafik- og Transportforskning, DTU

Hvem er Klimakommissionen fortsat… Jørgen E. Olesen, professor, Danmarks Jordbrugsforskning, AU Dorthe Dahl-Jensen, professor, Niels Bohr Institut, KU John A. Korstgaard, professor, institutleder, Geologisk Institut, AaU Mette Wier, direktør, AKF Jørgen Elmeskov, vicedirektør, OECD Cathrine Hagen, Norges Statistiske Centralbureau Tilforordnet: Susanne Juhl, afdelingschef, Klima- og Energiministeriet. Sekretariat: Energistyrelsen.