Vestjysk Landboforening Henrik Bach, Ny Vraa Bioenergi I/S

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Fosfor Et livsnødvendigt næringsstof for planter
Advertisements

Hvordan Venstre vil sikre et bæredygtigt landbrug med Grøn Vækst
Afsætning og kvalitet af pileflis
Er Økologi noget for mig ?
Kvælstofudnyttelse og –tab i vintersæds-baserede sædskifter
Harmoni Der er fuld harmoni 120 kg N i kvælstofnorm
Væsentlige udfordringer for planteavlen 2005
Praktiske erfaringer med efterafgrøder
Effekt af nye virkemidler
Pilekursus v/ Vestjysk Lbf. 28 oktober 2009
Størrelsesøkonomi i et nyt lys
Tjene penge på at pleje naturen og vildtet?
Specialkonsulent Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteproduktion
Foderforsyning til den rigtige pris
Bioenergi som integreret del af jordbrugsproduktionen
Kend dine maskinomkostninger
N-fiksering Hvordan og hvor meget?
Gylle er guld -men hvad må det koste?
Omlægning til faste kørespor Erfaringer fra Danmark
Det økonomiske øko- sædskifte
Selengødskning Bent T. Christensen & Peter Sørensen DJF
Affald til jordbrugsformål. Hvorfor fører vi tilsyn? ?
Hvordan udnyttes maskinparken optimalt?
HENRIK MØLLER Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Jordbrugsteknik
Markbrug Mod nye Mål Sådan finder vi 500 kr. pr. ha - og lidt mere Ved planteavlskonsulent Hans Raun - LRØ.
Plantekongres 2008 Velkommen!. Formiddagens program.
AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 1 · · Vandmiljø og landbrug i balance Henrik Skovgaard Århus Amt.
Greenkeeper ERFA-gruppe Golfens Grønne Regnskab - Et godt formidlingsredskab!
Chefkonsulent Leif Knudsen, DLBR, Landscentret, Planteproduktion
Øget dækningsbidrag ved produktion af både energi og miljø
Etablering af raps og valg af sort
Udvikling af bio-energi i Irland Pieter D. Kofman Senior konsulent Danish Forestry Extension.
Hvor og hvordan afsætter man fiberfraktionen? Thorkild Q Frandsen, Landscentret, Plan & Miljø DLBR Landsdækkende rådgivning Gylleseparering og afbrænding.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økonomi og Jura Økonomien i omlægning til økologisk planteavl Planteavlskongres 2007 v/økologikonsulent Peter.
Flere års avl på samme udlæg almindelig rajgræs og strandsvingel Birte Boelt, Lise C. Deleuran og René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter.
Topudbytter i rødsvingel
Chefkonsulent Leif Knudsen DLBR, Landscentret, Planteproduktion
Selenberiget gødning v / K. A. Nielsen
Måbjerg Biogasanlæg BioEnergy anlæg Gødningsfabrik Miljøvenligt renseanlæg biogas Det er ikke et traditionelt biogasanlæg ! Gasproduktion.
Andreas Østergaard, Hunsballe Frø A/S og KWS SCANDINAVIA AB
Er marken til produktion af foder, fødevarer, energi eller miljø? Kathrine Hauge Madsen, AgroTech
Fødevareøkonomisk Institut, KU
Hvordan kan vi øge kulstofindholdet i landbrugsjorden ?
Sæt mål i markbruget, følg op og forøg fortjenesten Ole Møller Hansen.
Perspektiver i nye forskningsresultater vedr. N-omsætning Ingrid K. Thomsen Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum.
Omkostningsstyring og valg af mekanisering?
Erfaringer med reduceret jordbearbejdning
Status for udvikling af bioenergi i England, Holland og Tyskland
Halmnedmuldning og kvælstofudvaskning
Biogaspotentialet Jens Peter Lunden Asdal Hovedgaard Grøngas A/S.
Vinterraps i markplanen 2007/08
Dyrkning af smalbladet lupin
Mine erfaringer med reduceret jordbearbejdning
Bekæmpelse af rodukrudt i landbrugsafgrøder
VELKOMMEN TIL LANDSPLANTEAVLSMØDET OG PLANTEKONGRES 2010.
Er der økonomi i økologi?
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økonomi og Jura Etablering, drift og administration af biogasfællesanlæg Driftsøkonomikonsulent Stine Hjarnø.
Hvad skal der til for at det går godt?
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Rapsdag 2007 Jordbearbejdning og økonomi. Jacob Winther Nymand Landscenter Planteproduktion.
Majsdyrkning til ensilering og modenhed
FREMTIDIGE MULIGHEDER FOR STYRET DRÆNING I DANMARK SØREN KOLIND HVID SEGES – PLANTE & MILJØ.
DET KAN MÅLINGER I VANDLØB BRUGES TIL! SØREN KOLIND HVID, SEGES.
Etablering af raps og valg af sort
Fremstillingsprisen på salgsafgrøder
Årets forsøg med reduceret jordbearbejdning
Plantekongres 2005 Hvad betyder tungmetaller for jordkvaliteten?
Landsforsøg med svovl til kløvergræsmarker
Status og udvikling for MVJ-ordningerne
Fosforregnskab Landbrugsseminar September 2018
Præsentationens transcript:

Vestjysk Landboforening Henrik Bach, Ny Vraa Bioenergi I/S Produktion af energipil Vestjysk Landboforening d. 24 september 2008 Henrik Bach, Ny Vraa Bioenergi I/S - Disse 6 punkter er de jeg nu vil gennemgå. Det er et komprimeret sammenkog af nogle de erfaringer vi har gjort os i de snart 15 år vi har dyrket energipil. - Bryd endelig ind hvis I har nogle spørgsmål.

Ny Vraa Bioenergi I/S. Totalløsninger til private og off. institutioner. Rådgivning i forb. med etablering. Salg og produktion af stiklinge. Tilplantning, pleje, høst og afsætning. Udvikling af maskiner.

Jordbundsforhold. God vandholdene evne, arealer med højt grundvandsspejl eller arealer der kan kunstvandes. Moser og andre våde arealer kan også beplantes. Normal gødningstilstand. Pil kræver lys og varme. Fra gammel tid mente man at pil kun kunne vokse på lavere liggende arealer – vel fordi man altid så dem der. Pil kræver lys og varme – svensk undersøgelse med at DK ligger over 900 graddage – der er grænsen for piledyrkning. Arealer hvor andre afgrøder lykkedes. Hellere en højere sandjord der kan vandes end en lav jord.

Høst på lavbundede arealer. Samme gødningsstand. Evt. reolpløjning Sten fjernes af hensyn til plante- og høstmaskine. Hellere harve en gang ekstra og udsætte plantningen en uge af hensyn til ukrudtsbekæmpelsen.

Forberedelse af arealet. Jorden skal være forberedt som til enhver anden afgrøde. Pløjning i kombination med Roundup. Såbedsharvning. Store sten skal fjernes.

Tilplantning – Egedal Energy Planter Der plantes 12000 stiklinge pr. ha. Tidligere var det god latin at anvende fra 16-20000 stiklinge pr. ha., men de svenske kloner har vist sig i kraft af deres øgede tilvækst at kunne nøjes med de 12000 stk. Planteafstand: 75 imellem og 1,5 m. til næste. Ca. ½ m. i rækken. Tilpasset for maskinhøst. Kapacitet: 5 ha. Om dagen. Stiklingene er ca. 20 cm. i længden. Plantematerialet opbevares på –4 C inden udplantning for at sikre optimal spiring. Tidspunktet for plantning er marts, april og maj. Vi har plantet ind i juni, men vi anbefaler at tilplantningen sker tidligt i foråret af hensyn til en optimal etablering. Svenske kloner og dermed højere udbytter.

Egedal Energy Planter

Gødskning og vedligeholdelse I etableringsåret 50-75 kg. N – tidligt forår (norm: 120 kg). Lavt N-min niveau i.f.t. traditionelt dyrkede arealer. Renholdelse – mekanisk med strigle og rækkefræser. Renholdelse – med kemi. Der må tilføres 75 kg. N på brak. Slam må spredes, indtægt er ikke medtaget i kalkulen. Der er forskellige holdninger til dette. Fisilade, Agil, Matrigon, Roundup og Galant. Kendt fra læhegn. Kvæggylle = meget Kali. Svinegylle = meget Fosfor.

Gødskning og vedligeholdelse forts. Opskriften på succes er renholdelse.

Gødskning og vedligeholdelse forts.

Tilvækst, 1 års 2007/08

Tilvækst, 2008/09. Gl. rod vs. ny rod

Tilvækst, direkte plantning. Billedet taler for sig selv.

Høst – direkte flisning. Syrefældning Evt. problematik med blade. Både i spånplader og hvis bladene fjernes så fjernes vigtig gødning.

Høst – direkte flisning.

Høst - helskud. Syrefældning Flisning ved læsning eller på værk. Erfaring må vise vejen. 5% spild ved læsning i mark.

Logistik og ”arealkrav”. Rentabiliteten er stigende med arealet Lagermulighed i marken eller…. Til og frakørselsforhold i ”alle” slags vejr. Er der nogen der overvejer at ville have noget plantet til, så er vi nød til at gøre opmærksom på at disse punkter skal iagttages ved udvælgelsen af arealet.

Miljøgevinster. Mindre eller ingen nedsivning fra rodzonen (EU vandrammedirektiv) Attraktiv i områder hvor grundvandet skal beskyttes Mindre forbrug af pesticider og gødning Jagtpleje Vi kan ikke love guld og grønne skove, men i hvert fald grønne skove….

Jagt

Jagt, forts.

Jagt, forts.:

Økonomi. Det forudsættes at der kan opnås en indtjening på 42 kr. pr GJ. Energiindhold i et tons tørstof = 18,4 GJ Der kan høstes ca. 36 tons tørstof hvert tredje år på en lerjord = 12 tons tørstof pr. år. Det giver en årlig indtægt på ...................................................................8791 kr. pr. ha. Omkostningerne til etablering, ukrudtsbekæmpelse og næringsstoffer:....743 kr. pr. ha. Maskin- og arbejdsomkostninger (maskinstationstakster):......................3443 kr. pr. ha. Dækningsbidrag, ekskl. tilskud: ............................................................. 4.270 kr. pr. ha.

Mere information. www.energipil.dk Tlf.: 9696 6200