Hvorfor vil jeg bruge video i min undervisning?. Baggrund  Undervisning med video i 1980’erne Naturvidenskab – fysiologi – medicin  Video som læringsredskab.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
GOD INFORMATIONSSØGNING for professionsbachelorer Faser i informationssøgeprocessen Strategi for løsning af informationsbehov Identificering af relevante.
Advertisements

Sociale medier og læring
fra klasseværelse til cyberspace
Dialog og samarbejde om uddannelsesparathed
Hvad vi taler om i Danmark … In the wake of the Bologna Process Studerende, Google og biblioteker Lærer de studerende noget? Annette Skov
Lablæring Uddannelsesforum 2011 Projekt i Sosuuddannelsen
E-learning Toolbox – hjælp til it-støttet undervisning på DTU
Skolen år 2016 * Mark Prensky Digitale indfødte * Digitale indvandrere
Digitalisering og medialisering
Uddannelsesdag for kursusledere og efteruddannelsesvejledere Fra viden på kursus til handling i praksis Møde om God læring.
Undervisningsplanlægning
TEMA Undervisningspraksis med og i digitale medier
Arbejdspladsudvikling
Midtvejskursus i biologi efteråret 2001 Teknologistøttet undervisning - Pædagogik og værktøjer.
Medborgerskab – på sporet
1. Individuel start 3.1 Det bør være muligt at starte på kursus, når man har behov, uden at skulle vente til næste opstart.
Læremidler i praktikken
MODERNE MEDIER – et 6 ugers kursus for lærere august-oktober 2012 Foto fra rapporten: Digitale medier i folkeskolen.
Introduktion til Blackboard og netmedieret kommunika-tion
UDGANGSPUNKT 25. April Læringsmål Den studerende • har indsigt i og forståelse af forholdet mellem unges livs- og udviklingsbetingelser • kan reflektere.
UDGANGSPUNKT 7. Maj UDGANGSPUNKT •It som begreb er forældet og favner ikke udviklingen •Brug for et nyt udsigtspunkt og ny begrebsbrug •Fokus på.
Udgangspunkt Vibeholmskolen, Digitalisering og medialisering • Digitalisering vedrører teknologi og tekniske løsninger • Medialisering rummer.
UDGANGSPUNKT 6. Februar Læringsmål Den studerende • har indsigt i og forståelse af forholdet mellem unges livs- og udviklingsbetingelser • kan reflektere.
Hvad er et produkt i faget teknologi - og hvorfor?
Dansk med it © Duncker & Ruus DIT-systemet Dansk med it Generel præsentation for studerende Dorthe Duncker og Hanne Ruus Institut for Nordiske Studier.
Forældreuddannelse? Oplæg til Skolerådsmøde 30. marts 2004.
Præsentation af teorien transfer
Vejledningsforløb med læringskontrakt
Lene Tortzen Bager og Tine Wirenfeldt Jensen
Bæredygtig udvikling genbrug, hvorfor?
Læremiddelkultur I Folkeskolen
Et kursus om it som faglig udfordring og didaktisk mulighed for danskfaget. Ph.d. Jeppe Bundsgaard
Fællesfaglig og faglig skrivning Ideer til sammenhæng Odense, oktober 2011 Birgitte Darger Det frie Gymnasium (i projekt med Ørestad Gymnasium)
Digitalisering og medialisering
Teknologi i undervisningen Antvorskov Skole
1 Vi har brug for mange virtuelle læringsfunktionaliteter – og når vi har dem kan vi tage dem for givet og glemme dem for en stund - først herefter kan.
Status Udviklingsprojekt ”Ord til billede” Ole Christensen og Merete Skjødt Jørgensen.
AGENDA 1)DSB Formål PDA programmerne Brugererfaringer 2)PDA kurser PDA kørekort (standard program)  Basale funktioner i windows mobile 5  Målrettet nybegyndere.
De naturvidenskabelige fag identificerer sig (også historisk) som
Præsentation 28: Eksamen Objektorienteret Middleware.
Kompetencekrav, Fase 1 Oversigt over kompetencekrav til deltagerne i Flipped Learning.
Gymnasiet (Stx)
Blended Learning - en introduktion Karsten Gynther Videncenterchef University College Sjælland.
Qeqqata Kommunia Professionel udvikling - Kurser og uddannelser -
Celle.
Fra kursus til lokal skoleudvikling – om og med medier 13. marts 2012.
Video – ned med overliggeren! Rikke Langebæk, DVM, Phd-stud. Institut for Mindre Husdyrs Sygdomme Faculty of Life Sciences Københavns Universitet.
Obligatoriske fag Dansk A Teknik A Engelsk B Fysik B Kemi B Matematik B Teknologi B Biologi C Kommunikation/it C Samfundsfag C Teknologihistorie C 3 studieret-
Mobil video-læring erfaringer og perspektiver Lisa Gjedde Lektor, ph.d. Institut for Curriculumforskning - DPU ved Projektleder, Niels Tougaard - VisioGuide.
De naturvidenskabelige fag identificerer sig som EKSPERIMENTELLE FAG Eksperimenter.
Læreprocesser i naturvidenskabelige fag - I erhvervsuddannelses-kontekster Ole Ravn Christensen Paola Valero Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi.
Qaasuitsup Kommunea Professionel udvikling - Kurser og uddannelser -
6 ugers selvvalgt kursus for nyledige pædagoger Med forbehold for ændringer i kursusplanen!
Design af interaktion til interaktion i cscw
Erfaringer fra næsten 2 år med 2.w, NAG
Digital Didaktisk Design
Studie Område 2 Eksamen Fra gymnasieelev til studerende
En Bæredygtighed Fremtid mobiltelefonen
Fra måske egnet til egnet Eud-Start Træningsbanen til en erhvervsuddannelse.
Bedre udbytte af it i skolen Undersøgelse af erfaringer og perspektiver.
Hvorfor bruge flere medier i undervisningen?. Hvorfor bruge medier i undervisningen? 1.Bekendtgørelsen kræver det: ”It er en integreret del af tyskundervisningen,
Overblik Mål Målet med udviklingsprojektet: At skabe et konkret undervisningsforløb, der i fremtiden kan tilbydes ungdomsuddannelser. Målet med selve.
Praktikvejlederuddannelsen Fjernundervisning. Hvad er fjernundervisning? ”Fjernundervisning betegnes som undervisning, der ikke som udgangspunkt forudsætter,
Forsøgsopgavesæt 1 Præmisser, elev-vejledning, opgaveformuleringer, materiale og forventninger Konference Oure den 20. november 2008 – Marianne Hansen.
SO 1 Det samfundsfaglige område Uge 50-51
SO 1 Det samfundsfaglige område Uge 50-51
TPACK-modellen Teknologisk viden Pædagogisk viden Fagfaglig viden
HL, Uddannelsesforbundet og Danske Erhvervsskoler og – Gymnasier har udarbejdet denne præsentation til brug på erhvervsskolerne. Præsentationen går igennem.
De naturvidenskabelige fag identificerer sig (også historisk) som
Naturfag.
Præsentationens transcript:

Hvorfor vil jeg bruge video i min undervisning?

Baggrund  Undervisning med video i 1980’erne Naturvidenskab – fysiologi – medicin  Video som læringsredskab – didaktik NIK  Kursuslederens perspektiv – implementering Kurset ”Radioaktive isotoper og ioniserende stråling”  Hvad skal det nytte? Cost-benefit: •Bedre læring? •Mindre resursekrævende? •Sjovere? •Smukkere? •Rigere? •...

De studerende  Video i dagligdagen Video i undervisningen er relevant, fordi video er en del af hverdagen…  Visuelle elementer Billeder som erstatning for (eller supplement til) tekst... Kan lette forståelse og fremme læring  Rytme og tempo Korte sekvenser  Visualisering af procesforløb / rumlige strukturer Vanskeligt at forklare med ord  Fleksibel læring Forskellige læringsstile Tid / sted

Video og Internet  Udelukkende streaming video (Internet-baseret real-time streaming)  Video integreret med andre læringsresurser  Relation til fleksibel læring

Video i undervisningen  Video-præsentationer  Video-sekvenser / illustration af sammenhænge, procedurer, fænomener etc.  Videooptagelser til dokumentation og analyse af forløb i undervisningen  Videokonference Aktivering af deltagere Lærer studerende studerende Undervisning  læring Aktivering med henblik på tilegnelse af kompetencer

Kurset Radioaktive isotoper og ioniserende stråling  Tværinstitutionelt / tværfakultært / metode-orienteret (100 studerende pr. kursus) –fysik, kemi, biologi, fysiologi, medicin  Kandidat-, ph.d.- og efteruddannelseskursus  Forskellige fag / baggrund (biologi, biokemi, fysik, humanbiologi, medicin, farmaci civilingeniør i medicin & teknologi...)  Studerende / erhvervsaktive kandidater  Samtidig undervisning på dansk og engelsk

Undervisningselementer supplerer hinanden  Forelæsninger ( deltagere)  Laboratorieøvelser (max. 16 deltagere i grupper à 4 personer)  Diskussionstimer m. ”cases”  Diskussionsfora på LMS  Løsning af regneopgaver med netbaseret støtte  Praktisk anvendelse af Internet-resurser Laboratorieøvelser er obligatoriske. Øvrige undervisningselementer vælges frit

Forelæsninger Laboratorieøvelser Diskussionstimer Selvstændigt arbejde •Rapporter •Regneopgaver •Diskussionsgrupper •IT-baserede selvtests Udstrakt anvendelse af LMS og Internet

Video-elementer i kursus  Videopræsentation med Powerpoint-plancher –Forelæsninger på engelsk, videopræsentationer på dansk  Video-clips til demonstration af processer og procedurer, fx –Animering af radioaktive henfaldsprocesser –Strålehygiejnisk korrekt håndtering i laboratoriet af åbne radioaktive kilder –Arbejde i produktionslaboratorier med høj klassifikation (B-lab) – strålebeskyttelse –Arbejdsprocedurer ved konkrete analyser –Visualisering af nuklearmedicinske undersøgelser –Fremhentning af fysiske og strålehygiejniske referencedata fra Internettet  … (forts.) Forelæsning Laboratorieøvelser Selvstændigt arbejde

Video-elementer (forts.)  Dokumentation af studerendes eget laboratoriearbejde og efterfølgende analyse –Overførelse og afskærmning af radioaktivt stof –Kontrolmåling af laboratoriearbejdsplads og personer –Dekontaminering af arbejdsplads –Behandling af radioaktivt affald

Videopræsentationer  Fra lineært forløb til præsentation med navigationsmuligheder  Fra auditorieoptagelse til studieoptagelse  Kobling til Internet-resurser En video-præsentation er ikke blot en forelæsning optaget på video?

Videopræsentationer  Fokus  Vægtning af forskellige elementer (video/audio, slides, html)  Hjælp til læringsprocessen?

Video-clips til demo af processer og procedurer  Korte sekvenser (1-2 min)  Enkelt budskab  Enkel opbygning og ”dramaturgi” – levende billeder  Overblik og fokus på detalje

Video-clips til demo af studerendes arbejde  Analyse og refektion

Udvikling af ”genrer” Postulat:  Et nyt medie udvikles ofte med udgangspunkt i en eksisterende medie/genre, afsøgning af mediets muligheder sker gradvis og gennem forsøg (”trial and error”)  Nye tekniske muligheder mht. præsentationsteknik og kommu- nikation skaber nye anvendelser, der i begyndelsen anvendes som en replika af en tidligere genre – med mulighed for senere erfaringsbaseret udvikling

Eksempler Klassisk forelæsning  forelæsning med tavle  forelæsning med overheads  forelæsning med Powerpoint  Videopræsentation Teater  film Tekst  hypertekst Kongresforedrag (naturvidenskab, medicin)  poster-præsentation (fra ”artikel” til ”plakat”) Videnskabelig artikel Essay  bundet form

Betydning af ”form”  Optimering af formidling  Afstemning efter formål, budskab, og modtagerens situation  Aftager / modtager, fælles forventning – skaber overblik

Status  Hvor er vi nu mht.: –Anvendelse af gennemprøvede metoder til brug af video i undervisningen? –Forståelse af didaktiske aspekter? –Optimering af læringsmæssigt udbytte ved videoanvendelser? –Afprøvning og sammenligning af metoder og dokumentation? –Genrer og typer?  Samspil ml. underviser og teknisk-pædagogisk ekspertise  Hvor går kursuslederen hen for at få svar?  Hvorfra får han tid?