Industrielle revolution Dampmaskinen var den teknologiske forudsætning for den industrielle revolution Akkumulation af rigdom og udbredelsen af lønarbejde var den økonomiske og sociale forudsætning for den industrielle revolution

Økonomisk vækst - banker Landboreformerne betød en vækst i kornproduktionen. Korn solgtes især til bybefolkningen i England Sparekasser, banker og kreditforeninger vinder frem i midten af 1800-tallet. Overskuddet fra kornproduktion anbringes her og investeres bl.a. i industrien

Den første industrielle vækstperiode: I 1820’erne og 1830’erne begynder så småt anvendelse af dampmaskiner i dansk industri. Industrikulturen slog for alvor igennem i 1890’erne. Dette kaldes for den første industrielle vækstperiode.

Carlsberg Carlsberg startede med bayersk øl i 1847 i Valby I bryggeriet i Valby blev der introduceret dampmaskiner, der trak maskiner, møller, pumper, røremaskiner, kølemaskiner, vareelevatorer og ventilatorer

Burmeister & Wain Begyndte som mekanisk værksted i 1843 Blev i 1847 udvidet til at være et skibsværft I 1897 påbegyndtes produktionen af dieselmotorer

Den anden industrielle vækstperiode: Den anden industrielle vækstperiode fandt sted i 1930’erne Verdenskrise betød indskrænkning af landbrugseksporten og i det hele taget en mere protektionistisk handelspolitik Imodsætning til andre vækstperioder var den anden vækstperiode især baseret på hjemmemarkedet

I 1930’erne var der store offentlige arbejder inden for infrastruktur, veje, broer, der skabte et marked for industriprodukter

Den tredje industrielle periode Den tredje industrielle periode slog igennem i 1960’erne Forudsætningerne for denne periode var : Marshall-hjælpen Stor efterspørgsel (genopbygning) Nye markedsdannelser Amerikanske direct-investeringer

1980’erne og 1990’erne 1980’erne er præget af økonomisk krise p.gr.a. høje oliepriser. Stor arbejdsløshed. Alternativ energi. 1990’erne har været præget af meget høj produktivitet i service-og industrisektoren, bl.a. som følge af investeringer.

Erhverv-branche Et erhverv kan forstås som en aktivitet, hvorved en person/familie skaffer sig livsfornødenheder En branche er en afgrænset erhvervsgruppe eller gren inden for et større erhvervsområde Et erhverv eller branches betydning kan ses i forhold til: Antallet af beskæftigede Andelen af bruttofaktorindkomst

Fag-arbejdsstilling Fag (=uddannelse). Til samme fag kan der knyttes forskellige erhverv Arbejdsstillingen (=ansættelsesforh.) Flere forskellige grupperinger : Selvstændige, funktionærer, faglærte arbejdere, ufaglærte, medhjælpende ægtefælle Funktionærgruppen - vokseværk

Eksport (landbrug/industri/tjenester) Industrieksporten har det største betydning i stadig skarpere konkurrence med tjenesteeksporten Landbruget har den største eksport-indtægt målt i forhold til værdien af den import, der har været nødvendig for eksporten

Hovederhvervsgrupper Primære erhverv: landbrug, fiskeri, minedrift (kodeord: råvarer) Sekundære erhverv: industri, hånd- værk, offentlige værker (kodeord: forarbejdning) Tertiære erhverv: handel, transport, finansiel virksomhed, administration og off./private tjenesteydelser (kodeord : fordeling, formidling, udveksling )

Fourastiés model Landbrugsfase – en periode, hvor landbruget klart er det dominerende erhverv Industrifase – en periode, hvor industrien er det dominerende erhverv Servicefase – en periode, hvor servicesektoren ganske tydeligt bliver det dominerende erhverv Fourastiés model tager udgangspunkt i Vesteuropa, - derfor begrænset gyldighed

Modellen & ulande F-modellen kan måske være et analyseredskab i forh.t. ulande Mange ulande har en lav BNP-indkomst pr. indbygger og en stor landbrugssektor Stor tertiær sektor ikke nødvendigvis tegn på udvikling (skopudsere, sælgere af tingel-tangel m.v.)

Den kvartære erhvervsgruppe Den kvartære erhvervsgruppe = IT og elektronisk kommunikation Den kvartære erhvervsgruppe - kan man med en vis ret sige – er en del af den tertiære erhverv Den kvartære erhvervsgruppe indgår dog også som aktivitet i den primære og sekundære erhvervsgruppe

Inddeling af den kvartære sektor: Vidensproducenter Vidensbehandlere Vidensdistrutører Infrastuktur (teknikere) Megen overlap

Brancher i DK Vigtige brancher er : Landbrug, nærings-og nydelsesind., Jern&metal, engros-og detailhandel, Finansiel virksomhed & forsikring, bolig- benyttelse, forretningsservice, husholdningsservice

Fremgang-tilbagegang Den kemiske industri og elektronikindustrien har især haft fremgang fra 1995 til 2001 Tekstilindustrien har både haft tilbagegang i mængde og omsætning fra 1995 til 2001 Nedskæring i arbejdsstyrken kan hindre et fald i profitten, hvis en branche er på tilbagegang Se geostat., s. 66-68, Danmark i tal 2003 (pixi), s. 36)