Pårørendeundervisning – I Psykoedukation til patienter med skizofreni Version september 2012

Oversigt over indhold af undervisning Første aften: Stress og sårbarhed Hvad er en psykose? Myter og viden om skizofreni Symptomer Diagnoser Medicinsk behandling Anden aften: Individuel kontakt Psykoedukation Gruppebehandling Inddragelse af familien Forløb af sygdommen Samarbejde med familien Hvad har mennesker med psykosesymptomer brug for? Forebyggelse af nye psykotisk e episoder Begge aftener vises klip fra film, evt. underviser en patient og/eller pårørende Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni Version september 2012

Hvad indeholder distriktspsykiatrisk behandling? Samme kontaktperson Regelmæssige lægesamtaler Tværfagligt team Inddragelse af pårørende Gruppe-tilbud, fx. om livskvalitet, psykoedukation Andre relevante tilbud i den enkelte enhed Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni Version september 2012

Vi behandler mennesker med: Forskellige former for skizofreni, fx. Paranoid skizofreni Hebefren skizofreni Simpel skizofreni Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni Version september 2012

Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni Sårbarhed og stress Når man har en medfødt eller tidligt erhvervet sårbarhed, kan en psykotisk episode udløses, når denne sårbarhed i forbindelse med stress fra det omgivende miljø påvirker personen Alle mennesker kan under tilstrækkeligt oplevet stress reagere med psykose (f.eks. isolation, kraftigt traume) Den enkeltes ”psykosetærskel” er individuel Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni

Stress- sårbarhedsmodellen + Psykose Medfødt sårbarhed/ psykosetærskel - Psykose TID Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni 6

Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni Hvad er psykose? En tilstand med udtalt anderledes og ændret opfattelse af virkeligheden, hvor opfattelsen strider mod den almene opfattelse af virkeligheden Er både en tilstand og en fællesbetegnelse for en række psykiatriske lidelser Karakteristisk er vrangforestillinger og hallucinationer Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni Version september 2012

Klar grænse Figur - ikke psykose Mig - mine tanker, mine følelser Jeg er mig. Jeg kender mig selv Klar grænse Omgivelserne – lyde, synsindtryk, lugte Andre mennesker Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni

Figur - psykose De snakker om mig, Jeg hører stemmer Jeg kan ikke tænke klart Ser forskellige mærkelige ting Er der en plan med mig? Jeg kan ikke kende mine Ler de af mig? tanker Kan de høre mine tanker ? Hvad vil de mig? Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni

Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni Filtermodellen Normalt er man i stand til at sortere i de indtryk, man udsættes for Når man er på vej til at blive psykotisk bliver man mere og mere modtagelig for alle slags stimuli (lyde, synsindtryk, kropslige fornemmelser mm.) Til sidst bryder ”filteret” sammen og man overvældes af kaotiske indtryk Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni

Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni

Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni

Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni

Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni Psykose og skizofreni Psykotiske symptomer er karakteristisk for skizofreni, primært vrangforestillinger og hallucinationer Man kan godt have en forbigående psykose, uden at få stillet skizofreni-diagnosen Det er bl.a. et spørgsmål om hvor længe symptomerne har stået på. Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni

Myter om Psykose og skizofreni Hvad det IKKE er: “Flere” personligheder Kriminelle, farlige, uforudsigelige Skyldes ”dårlig opdragelse”, forkælelse, dovenskab F2 en lidelse forbundet med mange myter. Ex. Flere personligheder= multipel pf, - F2. Blevet del af sprogbrug som manifesterer denne misforståelse. Ex. Boligprogram, hvor designeren siger vedkommende bor ”skizofrent” fordi mange forskellige stilarter. Skizofreni = Splittet sind, men ikke splittet i forsk. Personligheder, men splittelse mellem tanker, følelser, perceptioner og handlinger. Anden udbredt misforståelse er at personer med F2 er uforudsigelige og farlige. Nogen man ikke kan stole på og som pludselig kan ”klikke” og så slå nogen ihjel. Har været meget fokus på skizofreni og kriminalitet i medierne. Reelt er det kun en lille procentdel af personer med skizofreni som også er kriminelle. Vigtigt med oplysning for at aflive nogle af disse myter og få en nutidig forståelse af F2 frem, både til patienter, pårørende og generelle offentlighed. Stigmatisering er fortsat et stort problem ifht. F2, men er blevet langt mindre ex. Ifht. Depression, som der har været meget fokus på de sidste par år. Flere kendte mennesker har stået frem med depression og der har været en del oplysningskampagner, men sjældent ifht. F2. Jokeren… 3. misforståelse er at patienter bare skal tage sig sammen, at der er tale om dovenskab, forkælelse, dårlige forældre… Kun 20 % i gen. Befolkning mener medicin er nødvendig Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni Version september 2012

Ændret syn på skizofreni og behandling Nyere (atypiske) antipsykotika Færre bivirkninger Traditionelle antipsykotika Mange neurologiske bivirkninger Terapi med fokus på her-og-nu problemløsning og mestring Terapi med fokus på fortid Forældre som vigtige samarbejdspartnere Stress-sårbarheds model ”Dårlige forældre” = årsag til sygdommen Bedre prognose Forskellige faser Dårlig prognose Fremadskridende, kronisk Mere rummelig diagnose (1 måned) Tidlig indsats Syg mange år før diagnose I dag Tidligere Nyt diagnosesystem 1994 Institution – Lange indlæggelser Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni Version september 2012

Symptomer ved skizofreni Positive eller produktive symptomer (psykotiske symptomer) Negative symptomer Kognitive symptomer Andre symptomer Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni Version september 2012

Positive (produktive) symptomer Hallucinationer: sanseoplevelser, der opleves virkelige, men ikke kan ses/høres/mærkes af andre Vrangforestillinger: tanker og forestillinger, der ikke er i overensstemmelse med andres virkelighed Bizar adfærd: en ejendommelig adfærd, der er kulturelt uacceptabel Tankeforstyrrelser Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni Version september 2012

Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni Negative Symptomer Følelserne opleves ikke så intensivt Mangel på ord Manglende initiativ Manglende energi og interesse Kontaktproblemer Isolation og tilbagetrækning Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni Version september 2012

Kognitive forstyrrelser Nedsat koncentration og opmærksomhed Dårligere hukommelse Langsommere reaktionstid Forstyrrede styringsfunktioner (planlægning, overblik) Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni Version september 2012

Symptomer ved skizofreni Andre symptomer: Angst Mangelfuld sygdomserkendelse Depression og selvmordstanker Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni Version september 2012

Statistisk arvelighed ved skizofreni OBS: Store variationer i resultater fundet på dette område Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni Version september 2012

Hvordan stilles diagnosen? Diagnosen skizofreni stilles ud fra grundige interviews, hvor mindst et af følgende symptomer har været tilstede i mindst én måned: Tankeforstyrrelser i form af tankepåvirkning, tankefradrag, tankepåføring, tankeudspredning, tankehørlighed Eller: Tredje-persons hørehallucinationer (”hun er intet værd”) Styringsoplevelser (føle sig styret udefra) Vedvarende bizarre vrangforestillinger Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni Version september 2012

Hvordan stilles diagnosen? Eller: Mindst 2 af følgende symptomer skal have været tilstede i mindst én måned Vedvarende hallucinationer ledsaget af vrangforestillinger Sproglige tankeforstyrrelser Kataton adfærd Negative symptomer Dog skal følgende udelukkes Fysisk årsag til symptomerne: symptomerne kan optræde ved stofskiftesygdomme, hjernesygdomme, forstyrrelser i væske- salt balancen m.v. Samtidige depressive eller maniske humørsvingninger Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni Version september 2012

Hvordan stilles diagnosen: simpel skizofreni? Gennem et år have haft følgende symptomer: Personlighedsmæssige eller adfærdsmæssige ændringer Negative symptomer Social funktionsnedsættelse Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni

Prognose for patienter med skizofreni Ca. 30% kommer sig helt Ca.30% har mindre funktionsnedsættelser Ca.30% får mange tilbagefald Liebermann J.: Comprehensive Care of Schizophrenia Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni Version september 2012

Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni Forløb af sygdommen Figuren viser et karakteristisk forløb af skizofreni: Først den præmorbide fase, fra fødsel til17-20-årsalderen, og derefter prodromal- eller forvarselsfasen, der kan vare fra uger til år. Derefter følger den egentlige psykotiske fase med hallucinationer og vrangforestillinger. Efter behandlingen bedres eller normaliseres tilstanden mere eller mindre (remission). Få år efter kommer der igen en psykotisk fase, forudgået af en forvarselsfase. Denne gang bør behandlingen starte allerede i prodromalfasen. Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni

Formål med antipsykotisk medikamentel behandling At hallucinationer, vrangforestillinger, tankeforstyrrelser bliver svagere og sjældnere - og måske forsvinder At reducere negative og depressive symptomer og kognitive forstyrrelser At dæmpe angst, uro og aggressioner At medicinen sammen med andre psykosociale behandlingsformer åbner op for et positivt samspil med andre mennesker og en social udvikling At sygdomsforløbet bliver mere godartet, med lettere, færre og korterevarende psykotiske episoder Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni Version september 2012

Hvordan virker antipsykotisk medicin? Kliniske undersøgelser viser, at mennesker med skizofreni har en øget eller særlig følsomhed overfor aktivering af dopaminsystemet Antipsykotisk medicin forhindrer overstimulering i forbindelse med aktivering af dopaminsystemet Alle slags antipsykotika skal som udgangspunkt kunne blokere dopamin (D2) receptorer for at virke antipsykotisk Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni Version september 2012

Virkningsmekanisme ved antipsykotisk medicin Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni

Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni Valg af præparat Der er ikke stor forskel mellem de enkelte præparater inden for samme gruppe Bivirkningerne er derimod meget forskellige og ofte bestemmende for valg af præparat Valg af dosis - størrelse varierer meget fra person til person Antipsykotika kan gives i tabletform (dagligt) eller som depotmedicin i form af injektion hver 2. – 4. uge Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni Version september 2012

Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni Psykofarmaka Antipsykotisk : Seroquel, Risperdal, Zyprexa, Zeldox, Ablify, Leponex mv. Antidepressiv: Cipramil, Efexor, Akarin mv. Stemningsstabiliserende: Litium,antiepileptika Beroligende: Benzodiazepiner, højdosis neuroleptika fx Truxal Bivirkningsmedicin (sjældent): Akineton, Lysantin Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni Version september 2012

De hyppigste bivirkninger Leponex: Træthed, vægtøgning og spytflåd Zyprexa: Træthed, vægtøgning og forstoppelse Risperdal: Svimmelhed, prolaktinstigning og seksuel dysfunktion Seroquel: Træthed, svimmelhed og mundtørhed Zeldox: Træthed, svimmelhed og kramper Solian: Søvnløshed, prolaktinstigning og svimmelhed Abilify: Hovedpine, søvnløshed og angst Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni Version september 2012

Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni Behandlingsalliance Man kan være tilbøjelig til at forveksle skizofreni- symptomer med bivirkninger fra medicin; f. eks. initiativløshed og ulystfølelse I distriktspsykiatrien gør vi meget for at fastholde kontakten, selvom patienten ikke ønsker at modtage medikamentel behandling eller stopper med at tage medicin. Vi vil fortsat ofte forsøge at motivere patienten til medikamentel behandling ved at formidle viden og tage eventuelle bivirkninger alvorligt Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni Version september 2012