TEMA I SUNDHEDSFREMMENDE LIVSSTIL

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Psykisk arbejdsmiljø.
Advertisements

Dialog og samarbejde om uddannelsesparathed
Set i forældreperspektiv
Vore børn skal trives, og det kan vi forældre være med til at styrke.
Værdiseminar Af Katrine Soelberg, Ousbjerggaard 2012
Preben Brandt Psykiater, dr.med.
Seksuelle overgreb mod børn i Danmark
TEMA II VEN MED TIDEN Jörgen Larsson, fil. dr Chalmers tekniska högskola, Göteborg, og FredrikWarberg, forfatter, har haft hovedansvaret for udformningen.
Fysisk aktivitet – muligheder og udfordringer for krop og sjæl
Pædagogik og kommunikation * 12. september 2013
Handicap, idræt og social deltagelse
Sprogpakken At fastholde ændringer - i det nære samarbejde.
TEMA III MEDIER OG SUNDHED
Ved psykolog Lena Højgård Isager Psykologhuset Kognitivt Fokus
Hvem kommer på Perron 3 Hvilken profil har de? Hvad har fået dem til at komme?
Sundhed og livsstil Tema i psykoedukation til patienter med skizofreni
SMUT PAKKE 4 VIDEN OM MOTION.
Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Beboere med anden sproglig eller kulturel baggrund end dansk
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Sundhed og livsstil Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Relationer – børn og voksne
Forbrugsgenetik - Etiske aspekter Mickey Gjerris Lektor, Ph.d. Medlem af Det Etiske Råd.
Introkursus Køn og ligestilling i udviklingsarbejdet OPFRISKNING AF BEGREBER FRA DAG 1 August 2011.
Session 16: Hvad forstår vi ved sundhed Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Modulbaseret efteruddannelseskursus i sundhedspædagogik
Empowerment og sundhed
Sundhed i skolen Ifølge ”Fælles mål” fra Undvisningsministeriet er sundhed et obligatorisk emne i skole regi.
Relationer – børn imellem
- Genteknologi Perfektionisme eller forbedring?
Pædagogisk forebyggelse og sundhedsfremme
Tema 5: Relationer og kommunikation Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Psykoterapeutisk Center Stolpegård Klinik for Spiseforstyrrelser Flerfamilieeftermiddage II PC Stolpegård 1.
Sårbarhed hos børn og unge
2.lektion: Civilsamfund, stat, plan-, markeds- og blandingsøkonomi
Recovery-mentor projektet
Tema 1: Introduktion samt stress og sårbarhed Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Børn og smerter Udvidet Familiekursus 6. marts 2010
Tema 5 Hverdagsliv i familien
Det nationale ICS og DUBU superbrugerseminar 13
Fremme af unges mentale sundhed
Forvaltningsnavn Dagens oplæg -Projektet og boligområdet -Tilgangen i Sund Zone -Hvordan arbejder vi i praksis -Hvad får vi ud af det.
Et godt liv for alle borgere Christina Krog, tlf. Om Sund By Netværkets strategiske satsninger og arbejdsmetode.
Forudsætninger for en god samtale
Illustration fra Livsstil, Sundhed og Kræft
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
Unges holdninger til kriminalitet, staf og behandling
Sundhedspædagogisk tværfagligt samarbejde
RÅDGIVNINGS- OG KONSULENTOPGAVER I SKOLER OG DAGINSTITUTIONER KAREN WISTOFT, PH.D. POST DOC. DPU Konsulentfunktionen - pædagogiske kompetencer.
CFK  Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Høskovkollegiet 2014 Høskovkollegiet 2014 opgørelse Dataindsamlingen er foretaget i perioden fra.
Tema 6: Værkstøjskasse med supplerende slides Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Rehabiliteringsbegrebet på Psykiatrisk Center Ballerup
HJÆLP TIL FAMILIER Lavet af: Sofie, Daniel G, Amr, Sophia.
Stress En folkesygdom?.
Sundhedspædagogik og kommunikation
Mental sundhed et anliggende for folkesundheden? Sigurd Lauridsen Ph.d. Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Projektleder DEA.
Selvværd…Hvad er det? NOl-LEOOS HVAD ER SELVVÆRD? Selvværd refererer til en positiv overordnet vurdering af en selv – en oplevelse af at.
Den måde vi vælge at leve og indrette vores liv på.
Velkommen tilbage modige opdagelsesrejsende! Troværdige observationer fra xx modige opdagelsesrejsende ved hjemkomsten fra fem dage på [arbejdspladsens.
Ungdomsliv.
Tema 1: Introduktion samt stress og sårbarhed Psykoedukation til patienter med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse.
Spil: Repetitions fysisk aktivitet Spørgsmål: Spilleregler:
Læringsuge 2017/18 De 17 verdensmål
Sundhed, forebyggelse og sundhedsfremme
Peqqinnissamik piorsaaneq Sundhedspædagogik
GEB (Guidet egen beslutning) til hæmodialysepatienter
Sundhedspædagogik og værdier
Social ulighed i sundhed i Københavns Kommune
Præsentationens transcript:

TEMA I SUNDHEDSFREMMENDE LIVSSTIL Karin C Ringsberg, professor, Nordic School of Public Health NHV, har haft hovedansvaret for udformningen af temaet i samarbete med Hrafnhildur Gunnarsdottir, doktorand, Nordic School of Public Health NHV.

Formålet med Tema I er at deltagerne skal forøge deres viden om og forstå sammenhængen mellem sundhed og livsstil, samt relatere det til deres egen, barnets og familiens livsstil. KC Ringsberg.

Tema I er opdelt i fem diskussionsområder Bestemmende faktorer for sundhed Faktorer som styrer vores sundhed og livsstil diskuteres. At arbejde sundhedsfremmende Forskellen mellem sundhedsfremmende og forebyggende arbejde diskuteres. Hvordan er sundhedstilstanden? Sundhedstilstanden og de almindeligste livsstilssygdomme blandt voksne og børn i Norden diskuteres. Sundhed - mere end kun fravær af sygdom Holistisk, sundhedsfremmende, salutogent sundhedssyn diskuteres. Nye temaer til at arbejde med i Livsstilsværkstedet Gruppen lægger en strategi for sit fortsatte fælles arbejde. KC Ringsberg

WHO inddeler sundhedens bestemmelsesfaktorer på følgende måde: Sociale og økonomiske faktorer Faktorer som er relaterede til det fysiske miljø Faktorer som er relaterede til individuelle karakteristika og adfærd (livsstilsfaktorer) Figur 1. Bestemmelsesfaktorer for sundhed WHO (2012) KC Ringsberg

Figur 2. Sundhedens bestemmelsesfaktorer Dahlgren & Whitehead (1991). KC Ringsberg

Diskussionsspørgsmål Hvad mener I om denne inddeling af sundhedens bestemmelsesfaktorer? Hvilke ”lag” tror I at I kan påvirke? Hvordan kan I påvirke? KC Ringsberg

Figur 3. Livsstil og samspilsfaktorer KC Ringsberg

Diskussionsspørgsmål Hvilke faktorer synes du påvirker dig og din familie mest i dine livsstilsvalg? Reflekter over hvilken livsstil I har i familien. Kan noget ændres? Del jeres erfaringer med hinanden. Synes du at du har tilstrækkelig viden til at tage rigtige beslutninger om hvordan du kan få en sundhedsfremmende livsstil? Hvis ikke, hvorfra og hvordan skal du få fat i denne viden? KC Ringsberg

”Den proces som gør det muligt for mennesker at få større kontrol over og forbedre sin sundhed”. (Ottawa Charter 1986) Figur 4. WHOs definition af sundhedsfremme (health promotion). KC Ringsberg

Diskussionsspørgsmål Hvilke faktorer påvirker dig, dit barns og den øvrige families sundhed og livsstil? Hvilke faktorer kan du påvirke for at fremme sundheden? Diskuter hvordan du/man kan gå frem rent praktisk. Diskuterer I i familien sammen med børnene nogensinde spørgsmål angående sundhed som, fx at holde sig rask ved at spise sundt og at være fysisk aktiv? KC Ringsberg

Tabel 1. Andel af nordiske forældre som diskuterer sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter med deres børn fordelt på aldersgrupperne 2-6 år og 2-17 år (2011). Skilde: NordChild 2011. KC Ringsberg

Figur 5. Sundhedsudviklingen i samfundet i det sidste årti KC Ringsberg

Diskussionsspørgsmål Hvad tror I er årsagen til denne udvikling? Hvordan kan vi sammen vende udviklingen? KC Ringsberg

Sundhedstilstanden bliver bedre og sygdomsbelastning med livsstilssygdomme bliver mindre Sunde livsstilsvalg under børns opvækst Børn foretager egne sunde livsstilsvalg som voksne Figur 6. Sunde livsstilsvalg KC Ringsberg

Diskussionsspørgsmål Hvad tænker I angående sammenhængen som er beskrevet i Figur 6? KC Ringsberg

Tabel 2. Andel raske nordiske børn fordelt på aldersgrupperne 2-6 år og 2-17 år. Skilde: NordChild 2011. KC Ringsberg

Tabel 3. Andel af nordiske børn med psykosomatiske lidelser i aldersgrupperne 2-6 og 2-17 år Skilde: NordChild 2011. KC Ringsberg

Tabel 4. Andel overvægtige nordiske børn med fordelt på aldersgrupperne 2-6 og 2-17 år. Skilde: NordChild 2011. KC Ringsberg

Diskussionsspørgsmål Har jeres børn klaget over mavesmerter, hovedpine, søvnløshed eller lignende problemer? Hvis det er tilfældet, hvornår plejer det at være? Hvordan tror I at overvægt påvirker et barn? Er der forskel på piger og drenge når det gælder sundhed/sygdom? KC Ringsberg

  Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke kun fravær af sygdom eller svagelighed. WHO 1948 Figur 7. WHOs definition af sundhed KC Ringsberg

Diskussionsspørgsmål Diskuter WHOs definition af sundhed. Diskuter hvad hver enkelt mener at det at sund indebærer. Nævn flere risikofaktorer og diskuter hvordan de kan føre til usundhed. Nævn flere sundhedsfaktorer og diskuter hvordan de kan fremme sundheden. Diskuter om der er forskel på kønnene hvad angår sundhed/usundhed. KC Ringsberg

Figur 8. Salutogenese KC Ringsberg

FASAM Begribelighed At man oplever tilværelsen som begribelig oforudsigelig, at man forstår hvad der sker i ens liv og hvorfor. Håndterbarhed At man oplever at tilværelsen er håndterlig, at man kan komme igennem hverdagens besvær på en konstruktiv måde, at man har resurser til sin rådighed. Meningsfuldhed At livet føles meningsfuldt. Figur 9. Følelse af sammenhæng (Antonovsky 1991) KC Ringsberg

Diskussionsspørgsmål Diskuter Antonovskys idéer om sundhed og sygdom. Kan man have forskellige grader af sundhed? Kan man være syg men alligevel sund? Forsøg at finde konkrete eksempler til diskussion af FASAM KC Ringsberg

Figur 10. Aktører omkring barnet. KC Ringsberg

Nye temaer man kan arbejde med i Livsstilværkstedet KC Ringsberg