INV0LVERING AF LANDBRUGET

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Arkitekten og innovationen ? -Hvornår går det godt -hvornår går det skidt -og hvorfor er det nu det gør det Er der for arkitekter en modsætning - fx mellem.
Advertisements

Hvordan Venstre vil sikre et bæredygtigt landbrug med Grøn Vækst
Dialogisk tænketank Gudenådalens friskole. Punkter til afklaring og information  Ingrid Brunebjergs rolle som konsulent for organisationen – commitment.
Muligheder og status i Danmark v/ Mads Helleberg Dorff Christiansen
Overdragelse af støtterettigheder
Talentvejen Selandia CEU, Mercantec, Aalborg Tech i samarbejde med
Danske Forsamlingshuse
Workshop – nyttiggørelse af landbrugets husdyrgødning 4. oktober 2012
Virksomheders Risk Management i juridisk kontekst
Ribe Biogas A/S.
Energy and Environment Bioenergi og fremtidens jordbrug Indlæg på Dansk Landbrugsrådgivnings seminar d. 23. August 2006: “Energiafgrøder i biogasprojekter.
Opsummering Kathrine Hauge Madsen.
Tilpasning af produktionen på kort sigt
Økologisk biogas Landskonsulent Erik Fog VFL, Økologi
Workshop – nyttiggørelse af landbrugets husdyrgødning 4. oktober 2012
Forældrenetværk Hvad – hvordan – hvilke emner
Bioenergi som integreret del af jordbrugsproduktionen
DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DISPOSITION: Krav til RUP Refleksioner over RUP RUP og Region Sjælland DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN – Disposition.
Maabjerg Energy Concept – er det næste skridt på vejen Bæredygtig bioraffinering - en dansk jobskaber.
Biogasrejseholdet Borgermøde i Brande den 20. oktober 2014
Præsentation af det danske projektet ”Biogas og Miljø”
Hvem er NGF Nature Energy Månsson?
Disposition Indledning Hvad samarbejdes der om ?
Medfinansieringsprojekter: Hvem skal involveres?
Fremtidens Landskaber på Nordfjends
HENRIK MØLLER Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Jordbrugsteknik
Juridiske udfordringer
Teknisk dialogmøde den 11. september 2013 Vinduespolering.
Klimanetværkstræf 2. oktober 2010 Sine Beuse Fauerby Klima og energipolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening.
VE til procesordningen Hjallerup Fjernvarme Temadag 11. december 2014
OPP-projektet – Vildbjerg Skole. Opstart af udbudsproceduren Offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse i EF-tidende med opfordring til at deltage i.
Greenkeeper ERFA-gruppe Golfens Grønne Regnskab - Et godt formidlingsredskab!
Nyt planværktøj for kommuner, biogasanlæg og rådgivere Implement Biogaskonference Stavanger, november 2014 Nyt planværktøj for kommuner, biogasanlæg.
Initiativ SYD Hovedmål: Bæredygtighed på lokal plan Sammenhæng mellem agro-industri-by Klima + miljø + beskæftigelse Bærende elementer: Der skal være tale.
22 år med succes med biogas til kraftvarme Lemvig Kommune Danmark
Balanceregnskaber Hvem har deltaget Hvem har forøget deres N-kvote Hvor meget Tidsforbrug Afslutning Balanceregnskaber Korrektion af N-kvote for højere.
Øget dækningsbidrag ved produktion af både energi og miljø
Selandia CEU, Mercantec, Aalborg Tech i samarbejde med Aalborg Handelsskole, EUC Vest, EUC Syd, IBC, Tietgenskolen, EUC Sjælland, ZBC, Køge Handelsskole,
Biogasanlæg ved Andi.
Hvor og hvordan afsætter man fiberfraktionen? Thorkild Q Frandsen, Landscentret, Plan & Miljø DLBR Landsdækkende rådgivning Gylleseparering og afbrænding.
Afbrænding af husdyrgødning med sigte på energiudnyttelse Drifts- og samfundsøkonomiske analyser Seniorrådgiver Johannes Christensen Fødevareøkonomisk.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Byggeri og Teknik Projekt Kvægbyg Projektleder Thomas Andersen og landskonsulent Jan Brøgger Rasmussen, Landscentret.
© 7 januar 2007 –Claus Felby 1 Biobrændsler, hvor langt er vi og hvor langt kan vi nå? Claus Felby Skov & Landskab, KU.
Sådan reduceres udledningen af drivhusgasser fra landbruget
Kan landbruget reducere udledningen af drivhusgasser?
Tørstof fra gylleseparering dur’ det i biogasanlæg?
Er marken til produktion af foder, fødevarer, energi eller miljø? Kathrine Hauge Madsen, AgroTech
Hvordan kan vi øge kulstofindholdet i landbrugsjorden ?
The GreenCarbon Initiative Planer for kulstoflagring på Barritskov Lone Nørgaard Telling Projektleder GreenCarbon.
Organisationsudvikling Odense Zoologiske Have 1.Analyse af den eksisterende organisations-struktur 2.Oplæg til eventuelle ændringer i strukturen 3.Udarbejdelse.
Klimaændringer og CO 2 -målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag 9. oktober 2007 kl. 9:30-15:30 på Landscentret Hvor meget kan biobrændsstoffer.
Biogaspotentialet Jens Peter Lunden Asdal Hovedgaard Grøngas A/S.
UDFORDRINGER FOR DANSK PLANTEPRODUKTION 2010 Carl Åge Pedersen.
Kan gødskningsstrategierne forbedres uden forringelse af produktionsøkonomien? Chefkonsulent Leif Knudsen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økologi Biogas kan forbedre økonomien og næringsstofhusholdningen i økologisk planteavl Souschef Michael Tersbøl.
ETV i praksis Hvem gavner ETV? - Eksempler fra landbrugssektoren Præsenteret på DANETV ekspertgruppemøde i Taastrup, 3. marts 2009 Thorkild Q Frandsen,
Rådgivning for læger. Advokat Helge Busk ADVODAN Torvegade Vejen
Driftsudfordringer ved opsamling og bortskaffelse af biomasse fra rabatter og grøftekanter.
Leverandørmøde Snedker 20. april 2014 kl på Selandia.
PRINCIPPER FOR PROJEKTLEDELSE IT PROJEKTLEDELSE 14. marts 2014.
MØDE MED ARBEJDSGRUPPERNE DEN 7. MAJ Brancheskolernes fælles forum Der er ønske om/behov for  et fælles koordinerings- og indstillingsforum,  et.
Omkostningseffektivitet og inddragelse af eksternaliteter Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet BioM møde den
Biogas-gødning – nye udfordringer og muligheder
Bionaturgas Korskro 19. og 27. juni 2013
Udarbejdet af Stine H, Simone L, Daniel P og Daniel H
Vækstkaution og Kom-i-gang-lån
LBG til Samsø-færgen – Udfordringer og innovative løsninger
Forslag til udgiftsfordeling til kystsikring
Erfaringer fra sagsbehandlingen 2018
og Næstved Fjernvarme A.m.b.A.
Præsentationens transcript:

INV0LVERING AF LANDBRUGET Bo JM Secher, Dansk Landbrug Sydhavsøerne INV0LVERING AF LANDBRUGET

Disposition Landbrugets del af organisation Forskellige modeller benyttet ved biogas Leverandørforeninger Behov og muligheder for biomasse til biogas Afslutning og konklusioner

Landbrugets del af organisation Som leverandør af biomasse og aftager af restprodukter, er landbruget en naturlig del af et projekt Naturligt fra projektets start Initiativtager og ejer af projekt Initiativtager og medejer af projekt Deltager i projekt

Forskellige modeller fra biogas Tidlige og mindre anlæg bygget på initiativ og kapital fra landmænd Nu modeller, hvor landbruget alene er leverandør af biomasse og modtager af afgasset gylle Delt ejerskab mellem aftager af energi og leverandører og modtagere af biomasse Delt ejerskab – aftager af energi ejer anlæg, leverandører ejer transportselskab

Leverandørforening Ved store anlæg og et delt ejerskab, behov for en leverandørforening Leverandørforeningen varetager dialog med anlæg om priser og betingelser Leverandørforeningen etableres tidligt i et projektforløb Finansieres via et indskud, en årlig afgift eller en del af projektet

Investor og bestyrelse, Tønder

Leverandørforening Medvirker til at afstemme driftsmæssige fordele for både anlæg og leverandører Sikrer udarbejdelse og tilpasning af aftaler på vegne af leverandører Medvirker ved udredning af eventuelle uoverensstemmelser

Leverandøraftaler 5 eller 10 årig binding Fastlægger mængder og terminer Vilkår i forbindelse med salg, ændringer og omlægning af ejendom Hygiejne og rengøring af udstyr Definerer afregning i forhold til leveret kvalitet (tørstof og næringsstoffer) Fastlægger priser Kan opdateres årligt

www.jordbrugsanalyser.dk

Behov og muligheder for biomasse Biogas baseret alene på gylle er sjældent rentabelt Supplement med biomasse derfor en forudsætning Indtil videre leveres den biomasse af landbruget

Muligheder for biomasse Gylle Afgrøder Majs Roer Græs og enggræs Andre afgrøder og kombinationer Restprodukter Halm

Vigtige parametre ved biomasser Pris for omsætteligt tørstof Omsættelighed og synergi i gasproduktionen Tekniske krav til håndtering, lagring og flytbarhed Bidrag til CO2 regnskab

Siloanlæg til roer og majs

Lagune til roepulp

Ensilering af majs

Konklusioner Landbruget er en vigtig spiller Dialog og involvering vigtigt fra starten af et projekt For eksempel gennem en leverandørforening Når det hele gøres op, skal der være en gevinst for alle parter Operationelle parametre også vigtige ved valg af biomasse

Tak for jeres opmærksomhed Flemming Goldberg-Larsen Projektleder Bioenergi Sjælland Energiklyngecenter Sjællad fgl@energiklyngecenter.dk 24985723 www.bioenergisjælland.dk