KROPPEN I REKLAMER OG MODREAKTIONER

DEN PERFEKTE KROP Enhver epoke har sine idealer for kroppen. Nazisterne havde også sine idealer, særligt inspireret af Antikkens Atleter. Nazisternes idealkrop var af en arisk krop, veltrænet krop.

Denne ariske krop lod nazisterne fremstille i deres propaganda. Særligt er den kvindelige, tyske fotograf, Leni Riefenstahl, kendt for at lave denne slags propaganderende fremstillinger af kroppen. Riefenstahl var Hitlers mesterfotograf og muse.

Nogle vil også kalde reklamernes og mediernes fremstilling af den ideelle krop for propaganda. Massemediernes fremstilling af kvindekroppen er ofte en stærk seksualisering af kroppen, som f.eks. i denne video fra H&M, hvor den sexede Beyoncé bruges som argumentationskneb for undertøj.

Strukturalistisk feminisme – Kvinder ønsker at genvinde retten til sin krop og udrydde fremstillinger af kvinden som sexsymbol.

Med anarka-feminisme henvises der til en specifik gren af anarkismen, hvor der særligt kritiseres sexistiske strukturer i samfundet. Traditionelt defineres disse strukturer som patriarkatet. Med patriarkatet henvises der både til strukturer som love og som dem, der fører til en slags hverdags-sexisme rettet mod kvinder. Historisk menes der med patriarkatet, at mænd til alle tider har haft en herskende og dominerende rolle i samfundet, i familien og andre organisationer.En omvæltning af disse forhold betyder ikke, at kvinder skal overtage dele af denne magt, men at denne magt helt skal afskaffes. Det fører dem også til at mene, at enhver anden undertrykkelse (fx økonomisk) skal afskaffes, hvilket gør dem til ”anarka-feminister”.I dag er undertrykkelsen af kvinder i Danmark gennem love stort set blevet afskaffet, selvom der gennem staten stadig kan udtrykkes sexistiske holdninger. Sexismen er i højere grad synlig, når kvinder tvinges ind i bestemte roller (Mest kendt er roller som, at kvinden skal være husmor eller stå i køkkenet og sørge for manden), når de modtager mindre i løn end mænd på arbejdsmarkedet (selvom anarkister ikke agiterer for ligeløn ved lov, men for afskaffelse af lønarbejdet) eller når de gøres til rene sex-objekter – særligt gennem kommercielle reklamer, porno og prostitution – der kun er til for at tilfredsstille manden. Når kvinden reduceres til et objekt, fratages hun sin autonomi, fordi hun således bare bliver en genstand for andres nydelse, mener anarka-feminister. Termen og filosofien kommer fra 1960'erne men har sin basis i Emma Goldman

NYFEMINISME. Yngre kunstnere, som gennem maksimalistiske udtryk ønsker sig retten til at være ”Slut” og de skaber en modreaktion mod det perfekte. Det er kvindelige kunstnere, som ikke længere vil være sexobjekter, men selv vil bruge deres seksualitet og ikke skamme sig over deres kroppe. En række kvindelige kunstnere råber lige nu højt om deres sexliv for åben mikrofon, og tilkalder sig, med deres grove retorik, stærkt seksualiserede æstetik og feministiske budskaber, som fx Brooke Candy, Lady Gaga og Puzzy Riots.

Icona Pop (Svensk elektropop) Girlfriend. Moderne Thelma and Louise-video.

BROOKE CANDY SYNGER OM SEKSUELLE TABUER OG GØR EN DYD UD AF AT DYRKE DEM. Her synger hun om ”everybody does”

DAS ME. Brooke Candy.

Verse 1:
I'm a super bitch, I fuck it up, I do this shit
You say that I'm a slut
It ain't your business who I'm fucking with
A dude could fuck 3 bitches and they'd say that he's the man
But I get it in with twins, she's a whore
That's what they saying
It's time to take the back "Slut" is now a compliment
A sexy-ass female who running shit and confident
Lady who on top of it, a female with a sex drive
Lyrically don't fuck with me, the greatest in the world
Live living on my pussy, all my ladies let me hear you
I'm a CEO, Dream girl, Drug Dealer
Real just like my titties you can even cop a feel-a
Finger licking good, treat my pussy like a meal-a
Talk about my tit size I need to see your dick size
Show me what you're working with I better win a big prize
Next time they call you a slut
Brooke Candy tell you not to give a fuck

Klubværelset. http://www.dr.dk/P1/Klubvaerelset/Udsendelser/2013/08/14101816.htm

http://www.dbtv.no/?vid=1617734507001

Andre har en modreaktion på kroppen fremstillet i reklamer ved at skrive om menneskers ubehag ved sig selv. Særligt er Olga Ravn kendt for at skrive om de følelser, som man som ung kvinde får af hele tiden at skulle forholde sig til den perfekte krop overeksponeret i det offentlige rum. Særligt ”Jeg æder mig selv som lyng” er en digtsamling om at blive voksen, hvilket kan være svært. Den handler også om farver og krop og ting. Og angsten forbundet med den unge kvindes kontroltab. Kroppen som en besynderlig blanding af noget meget privat og noget meget offentligt. En af digtene hedder ”Reklamepigebarnet”.