Organers histologi 11 For at starte, klik på: Forside Tabel Hulorganer

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Introduktion til histologi
Advertisements

Forstyrrelser i kredsløb og væskebalance
Muskelarbejde og innervation
Hjerte og kredsløb 12. November 2013.
Muskelvæv 10 For at starte, klik på: Forside Tabel Typer Generelt
Lever og galdevejes histologi
Luftvejenes histologi
Anatomi & Fysiologi II Cellen
TEMADAG: M-komponent - undersøgelser og sygsomme
Historie 1806: P. Bozzini. ”Lichtleiter” (candle-light)
Neurologi og organlære
Anatomi & Fysiologi IV Vævslære
Center for Ernæring og Tarmsygdomme
Egentligt bindevæv 8 For at starte, klik på: Forside Tabel Typer
Naturfag 9.klasse Plan for i dag: Hvad består en menneskekrop af?
Billeddiagnostik- en nødvendighed i kræftdiagnostik og behandling
T lymfocyt medierede funktioner
Specialiseret bindevæv
Hjerte og kredsløb November 2013.
Hypersensitivitets reaktioner
Hjertes placering i Thorax
Informations søgning De primære:
SSA-KURSUS I NATURFAG, SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN, SILKEBORG
Tyndtarmens histologi
Anatomi & Fysiologi XVI Fordøjelsen I
Pancreas’ histologi 16 For at starte, klik på: Forside Anatomi
Anatomi & Fysiologi III Celledeling og Vævslære
Ortopædist Uddannelsen Af Ali Ghotbi
Anatomi & Fysiologi XVIII Fordøjelsen III
Anatomi & Fysiologi XVII Fordøjelsen II
Nyrernes histologi 17 For at starte, klik på: Forside Anatomi Nefron
Fordøjelseskanalen.
Øko- system Regn- skoven Ren kemisk KroppenOrganerDet mindste
SAMARBEJDE I PALLIATIV MEDICIN
Bindevæv 7 For at starte, klik på: Forside Tabel Skitse Egtl. bindev.
Fordøjelsessystemet.
Nyrerne Absolut vigtigste funktioner er at:
Abdominaltraumer Maj 2015 Erling Würtz.
1y’s samlede undervisningsmateriale om menneskets fordøjelse
Cellen, DNA, celledeling og muskler
Kredsløbssystemet – oversigt
Den embryonale periode, den føtale periode. Week of Twos Trofoblast Trofoblast Cytotrofoblast Cytotrofoblast Synsyntiotrofoblast Synsyntiotrofoblast Embryoblast.
Fordøjelsessystem. Indledning Kig og lær Spytkirtlerne Tre sæt spytkirtlerne Tre sæt spytkirtlerne 1. Øre kirtlerne, ligger ved 1. Øre kirtlerne, ligger.
Blodplader Blodplasma Hvide Blodlegemer Røde Blodlegemer Lymfesystemet.
Muskelvæv Glat muskulatur: Tenformede celler
Kredsløbssystemet Blodkarsystemet: Hjertet. Blodkarrene: Arterier:
Fordøjelsessystemet.
Dagsorden:  Grounding med ballstick  Fremlæggelse af kropstegninger  20 hurtige til professoren  Anden underviser  Meebook-forløb omhandlende huden.
Udførselsgange & accessoriske kønskirtler. 1. Semester Histologi Kasper Røikjær Jensen Udførselsgange Tubuli seminiferi recti Tubuli seminiferi recti.
Muskelvæv Glat muskulatur: – Tenformede celler – En enkelt centralt placeret kerne – Findes i indvoldenes (visceras) vægge – Innerveres af det autonome.
Vævslære Celler + Ekstracellulær matrix = væv Celler væv organer
Den embryonale og føtale periode 1. Semester - Histologi Holdtime 24.
Anatomi og fysiologi Hold 1608 Kirsten
TEMA DAG Palliationssygeplejersker den 25. april 2017
Sklerodermi og det mest spændende organ!
Gads Forlag, ©Toverud Næsehule Gane Glandula parotidea Mundhule Svælg
Gads Forlag, ©Toverud Mellemgulv Lever Mavesæk Bugspytkirtel
Hvordan nedbrydes maden ?
Figur 13.2 Funktionel inddeling af nervesystemet (fortsat).
Arbejdsmiljø – Ergonomi kroppens funktioner Kapitel 8 i bogen
Fordøjelse af næringsstoffer
Anatomi Lever, nyrer.
Fordøjelse Hvad betyder ordet fordøjelse? Nedbrydning og optagelse
Fordøjelseskanalen Enmavede.
heste Sarah Levring Møller.
Mink Fodring. Mink Fodring Fordøjelse Organer og processer.
Fjerkræ anatomi og fysiologi normale forhold
Fordøjelseskanalen Enmavede.
Obduktion af mink.
Præsentationens transcript:

Organers histologi 11 For at starte, klik på: Forside Tabel Hulorganer Efter at have arbejdet med almen histologi, hvor de forskellige vævsarter gennemgåes, vil histologiundervisningen nu bevæge sig over i at arbejde med forskellige organer og deres histologi. Det er ikke alle kroppens organer, der vil blive gennemgået, men vi har valgt nogle af de, der har størst relevans for bioanalytikerfaget og for faget histologi. Inden de enkelte organers strukturer gennemgås, vil jeg her kort beskrive generelle træk, der gælder for mange organer. For at starte, klik på: Forside Tabel Hulorganer Kompakte

Vævsarterne Epitelvæv Bindevæv Muskelvæv Nervevæv Overfladeepitel Kirtelepitel Bindevæv Egentligt bindevæv Specialiseret bindevæv Muskelvæv Skeletmuskulatur Glat muskulatur Hjertemuskulatur Nervevæv De enkelte vævsarter, som vi ser i tabellen her, er alle til stede i alle organer og de arbejder sammen for at organet kan udføre sin samlede funktion. De enkelte vævstyper - dvs. de underinddelinger, der er i vævsarterne - er til stede i forskellige organer i forskellige mængder. Kroppens organer er enten hulorganer eller kompakte organer. Jeg vil nu bruge et par minutter på at snakke om generelle træk ved disse to grupper af organer. [anim] Dette bliver altså sidste forelæsning i denne række, der har denne tabel med, da de enkelte vævsarter fremover alle vil være aktuelle. Forside Tabel Hulorganer Kompakte

Hulorganer Har et lumen Lagdelt opbygning af væg De kendte langs mave-tarm-kanalen: Spiserør/esofagus Mavesæk/ventrikel Tyndtarm/Ileum Eller urinblære, eller livmoder Hulorganer er - som navnet antyder - hule, de har altså et lumen i sig. De fleste hulorganer er ballon- eller rør-formede. For eksempel har vi flere organer langs mave-tarm-kanalen, og de er alle en del af et langt rør. Alle har de et lumen - et hulrum. Og det samme gælder for livmoder og urinblære, de har også et lumen. Hulorganer har forskellige lag i deres væg. Inderst mod lumen ved vi, at der er overfladeepitel, men epitelets celler kan have forskellig morfologi afhængig af epitelets funktion, der kan være sekretion eller absorption for eksempel. Umiddelbart under epitelet vil der altid i hulorganer være bindevæv til at understøtte epitelet, til at indeholde blodkar og til at binde epitelet fast til resten af organismen. En hinde eller et tyndt lag,, navngives tunika i histologiens fagsprog. For eksempel hedder epitelet tunika mukosa. Mukosa kommer af det mucin, mukus, der produceres i epitelet, og tunika fordi det er en hinde - et tyndt lag - derfor navnet tunika mukosa for det tynde lag, der er epitel i tarmen for eksempel. Taler man om et lag af noget væv, bruger man ordet tela, dvs det, der er under epitelet hedder tela submukosa - sub betyder jo under og så har vi igen mukosa, tela submukosa er altså det underliggende lag af væv under mukasaen - epitelet. Anvende ordene: Tunika (hinde) Tela (væv), slimhinde (tela mucosa) -og submukosa… Forside Tabel Hulorganer Kompakte

Kompakte organer Eller med filtreringsfunktion: Organer uden hulrum Med produktion: Lever/hepar Bugspytkirtel/pancreas Eller med filtreringsfunktion: Nyrer/renes Milt/lien Det siger sig selv, at kompakte organer ikke har et hulrum - de er kompakte. Det er for eksempel kirtler, der har produktion som opgave eller organer, der filtrerer blodet. Blodet filtreres for at sortere det fra, der ikke skal blive i dets cirkulation. Nyrernes rolle er for eksempel at sortere affaldsstoffer fra blodet, for at lukke det ud af kredsløbet via urinen. Som vi kender fra kirtelepitel, består kirtlers væv primært af parenkym og stroma, hvor det er parenkymet, der udfører kirtlens produktionsopgave. Huden er også et organ, dennes funktion er primært at afskærme resten af systemet fra ydre påvirkninger som for eksempel temperatur og mikrobiologiske angreb. De kompakte organer inde under huden er oftest holdt sammen af vægge af egentligt bindevæv. Yderst er en kapsel af bindevæv, og der kan forekomme folder i organet, der altså på den måde danner lapper - der kaldes lobuli , en lobulus i ental. De vægge, der adskiller disse lobuli, kaldes septae og de består alle af bindevæv, primært af kollagene fibre. Forside Tabel Hulorganer Kompakte