Luftvejenes histologi

Præsentationer af emnet: "Luftvejenes histologi"— Præsentationens transcript:

1 Luftvejenes histologi
Forside Luftvejenes histologi Anatomi Trachea Bronkier 13 For at starte, klik på: Alveoler Dette kommer til at omhandle luftvejenes histologi, luftrøret, trachea og selve lungernes væv (pulmones). Celler

2 Luftvejene Luftrøret/trachea Bronkier Bronkioler
Respiratoriske bronkioler Alveoler Forside Anatomi Trachea Bronkier Alveoler Luftvejene starter egentlig fra næsebor og læber, men vi vil kun arbejde med luftrørets histologi og selve lungevævets histologi. Luftrøret kaldes trachea på fagsprog, det løber foran spiserøret ned gennem halsen og deler sig i to, lige bag hjertets top. Efter opdelingen i to, kaldes det bronkier. Bronkierne deler sig mange gange og spredes ud i lungernes væv. Deres hovedopgave er sammen med trachea at fordele luften ned og ud i lungevævet, så vi kan få iltet vores blod tilpas hurtigt. Hvis vi har fremmedlegemer som støv eller luftbårne vira eller bakterier i den indåndede luft, kan de komme til af sætte sig på luftrørets væg. Derfor er vi udstyret med cilier, der ved hjælp af bølgebevægelser og mucin, kan sørge for, at det vil blive tranporteret op til spiserøret, og vi vil herefter synke det. Nogle gange er der stor slimproduktion eller fremmedlegemerne er så store, at der skal hoste til at hjælpe det op - for eksempel ved luftvejsinfektioner. Bronkierne deler sig i syv gange før de bliver så små og tynde, at de omdøbes til bronkioler Som bronkioler deler de sig igen ca. 14 gange og så er de efterhånden så små, at de ender i de strukturer, hvor luften møder blodet i lungekapillærerne, nemlig alveolerne. I overgangen mellem bronkioler og alveoler kan der være rørstrukturer, der samtidigt har kapillærer i væggen. Disse kan også bidrage til gasudvekslingen altså til respirationen, og de hedder derfor respiratoriske bronkioler. Alveolernes struktur kan sammenlignes med en klase vindruer. Så skal man forestille sig, at stilkene er bronkioler, der alle ender i en vindrue, som så vil være en alveole. De er altså luftsække, hvor vindruernes skal er væggen i alveolerne. I denne væg er der så kapillærer, der fører blodet og da væggene er utroligt tynde, kommer blodet meget tæt på luften i alveolen. Herved kan ilt og kuldioxid diffundere gennem kapillærvæggen og alveolens tynde væg mod en lavere koncentration. Dvs Ilt ind i blodet og kuldioxid ud af blodet og til luften i alveolerne. Celler Vibe Jelsbak, JCVU

3 Trachea Forside Anatomi Trachea Bronkier Alveoler Celler Brusk
Perichondriet Trachea Bronkier Tela submukosa Alveoler Her ses et histologisk billede af trachea. Nederst i billedet har vi lumen af trachea, dvs det er her luften fra vores indånding og udånding er. Væggen i luftrøret opdeles i lag, hvor det inderste mod lumen, det luminale lag kaldes tunika mukosa. Det består af epitelet og lamina propria, der er det bindevæv, der ligger lige under epitelet og støtter det. Under lamina propria har vi tela submukosa, dvs laget under tunika mukosa. Tela submukosa inderholder bindevæv med blodkar, fedtvæv og kirtler. Under dette kommer brusken, som er omgivet af et perikondrium på begge sider, man ser dog kun en ene side af brusken her. Epitelet er pseudolagdelt cylinderepitel, hvis apikale specialisering af cilierne, der næsten kan se spå dette billede som en eosinofil bræmme luminalt på cellerne. Lamina propria Celler Pseudolagdelt cylinderepitel Tunika mukosa Lumen af trachea Vibe Jelsbak, JCVU

4 Bronkier og bronkioler
Føre luft til og fra lungerne Fjerne fremmedlegemer fra luften i luftvejen Forside Anatomi Trachea Bronkier Alveoler Her ses en bronkiole fra en lungevævspraparat. Bronkiolers epitel er ikke pseudolagdelt, det er nærmere almindeligt cylinderepitel. Her ses en bronkiole, hvor epitelet ikke er blevet fuldstændigt cylindrisk, men der er stadig spor af det pseudolagdelte med kernerne lidt forskellige placering i forhold til basalmembranen. De fremmedlegemer, der ikke er blevet fanget på tracheas væg, kan blive fanget af bronkiolenes. På dette billede ser man bedre end på det forrige hvordan cellerne har cilier, der kan transportere fremmedlegemerne op gennem bronkier og trachea og væk fra lungerne. I bronkiolers væg har vi muskelceller hele vejen rundt, der kan kontrahere for at reguleres luftstrømmen til de forskellige områder i lungerne. Bronkioler kan være respiratoriske og ikke-respiratoriske. Forskellen er kun, om der kan ske respiration i form af overførsel af gasser mellem luft og blod. Denne overførsel kan kun ske, hvis dele af bronkiolevæggen har samme struktur om alveolers væg. Celler Vibe Jelsbak, JCVU

5 Alveolers histologi Forside Anatomi Trachea Bronkier Alveoler Celler 1
3 Forside Anatomi Trachea 2 Bronkier Alveoler Her ser vi øverst lungevæv i en lav forstørrelse. Vi ser et par større blodkar og en masse hvidt, der er dér, hvor der er luft i lungevævet. Hvis vi tager fat i billedet af vindrueklasen, ses en masse vindruers skaller - vindruer, der støder tæt op til hinanden. Lungevævet er primært alveoler, med de meget tynde vægge, der består af et tyndt lag bindevæv, en basalmembran, og de celler, der udgør det pladeepitel, som beklæder alveolerne. I disse tynde vægge kan man ofte støde på en kapillær, da det er fra disse kapillæere blodets gasser diffunderer over til luften i alveolerne. En kapillær vil kunne ses som et lille hul i væggen, for eksempel som dem, der er angivet med pile på billede to. Celler Vibe Jelsbak, JCVU

6 Celler i lungevæv Type 1 pneumocyt Type 2 pneumocyt Lungemakrofager
Forside 2 Anatomi Trachea Bronkier Alveoler Det tynde enlagede pladeepitel i alveolerne dannes at type-I-pneumocytter. Der findes også type-II-pneumocytter. De har ikke funktion som epitelceller, men de ligger i epitelet, ofte ved forgreninger. Deres morfologiske kendetegn er, at de ikke er affladigede, men har en uregelmæssig form. Geneserskrive kubisk, men jeg vil nok nærmere sige polyhedral eller sfærisk. Pilen med 1-tallet peger på en type-1-celle, mens 2’er pilen angive en Type-II-pneumocyt. Deres funktion er at producere surfaktant, der er et profukt, som lægger sig på alveolevæggene og gør det lettere for alveolerne at undgå at klappe samen efter en udånding. Det er dette stof, for tidligt fødte ofte mangler, hvorfor de må i respirator ind deres type-2-celler selv bliver i stand til at producere det. De fremmedlegemer, der undgår at blive fanget på bronkiolernes vægge kan ende i alveolerne. Her har vi nogle lungemakrofager, der sørger for at ”rydde op” og nedbryde fremmedlegemer med mindre de ikke er nedbrydelige, som f.eks. kulstøv. Nederste bilelde visermakrifager, der har optaget noget, som farves brunligt. Måske rester fra trafikos eller rygning. Forklare kendetegnene for de forskellige celletyper og deres funktioner Celler Type 1 pneumocyt Type 2 pneumocyt Lungemakrofager Makrofager Vibe Jelsbak, JCVU