Skattereformen og Flexløn

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Den danske befolknings syn på handicappedes rettigheder
Advertisements

Årshjul for TR-opgaver
Offentligt budgetsamråd
Den gode proces for medarbejderne ved virksomhedsoverdragelse
Forårspakke Vækst, klima, lavere skat Skatteminister Kristian Jensen
Regler ved job i Sverige
8. december 2010 på Egegård Skole
Skattereformen - i hovedtræk.
Prospekt. Ideen •Casa della filosofia er navnet på en forening, der giver almin- delige mennesker mulighed for at have brugsret til et hus i Italien på.
Anders O. Gjelstrup Erik Banner-Voigt Torsdag den 18. marts 2004
Århus KommuneSocialcentreneSocialforvaltningen BPA Borgerstyret Personlig Assistance Socialforvaltningen i Århus Oplæg for Brugerklubben 3. December 2009.
Mette Andersen SDE Ansættelse af elev. Mette Andersen SDE
Afkobling af stivelsesstøtte
Søjle 1: Offentlige ydelser
Hotel- & Restaurantskolen den 15
Strategisk tilgang til bæredygtighed
Analyse for Ældre Sagen: Anvendelse af nye teknologiske kommunikationsmidler Rapport Oktober 2008.
Ikrafttræden 1. juli 2010 Klager, der er indbragt for KLFU inden den 1. juli 2010, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler. KLFU er obligatorisk.
20. august Arbejdsmarkedskommissionens anbefalinger Velfærd kræver arbejde.
1 Frit valg af hjælpemidler og boligindretning Af Tina Hansen specialkonsulent 15. september 2010.
Forbrugeraftaler kap 9 Af: Pia Hansen.
Almen praksis som forretning
KTO-forlig / RLTN-området – 27. februar 2011
Ændring af arbejdsmiljøloven
Solcelleanlæg – for private
Aktuel lønudvikling og fleksible lønpakker
1 DSB og Bibliotekerne Personlige interview foretaget 20. til 25. januar respondenter Holdning til evt. ny portal.
Bolig selskabernes Landsforening– Almene lejeboliger - Maj/Juni Almene lejeboliger - Danmarkspanelet - Maj/Juni 2010.
26.2 Kapacitetsomkostninger
Serviceloven Serviceloven er en rammelov
Danmark har behov for en anden skattepolitik
Boligselskabernes Landsforening – Danmarkspanel - Januar A&B ANALYSEs Danmarkspanel - Boligselskabernes Landsforening - Januar 2010.
- også hvis du bliver arbejdsløs
1 Effektiv forrentning Kjeld Tyllesen PEØ, CBS Erhvervsøkonomi / Managerial Economics Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS.
GENERELT: FOR AT VÆLGE / BYTTE LAYOUT, HØJREKLIK PÅ SIDEN OG VÆLG. FORSIDE GRÅ Overskrift, helst kun én linje tekst Underrubrik, max 4 linjer tekst Navnet.
Oplæg om sygedagpengereformen d. 1. oktober 2014 for Viborg kommune
Østjysk rapport om udligning og tilskud Seminar om udligning den 26. April 2010 Job og Økonomidirektør Asbjørn Friis Jensen, Favrskov.
Udlån fra virksomhedsskatteordningen
Pensionsordningen skal tilpasses medlemsgruppen!
Kommercielle OPP’er – finansielle udfordringer? November 2012.
Almen praksis som forretning
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økonomi og Jura Overførsel af biler – tidligere regler Hvis anvendelse af et driftsmiddel ændres imellem 100 pct.
RLTN. OK15 Alle aftaler er 3-årige Der er indgået generelt forlig på RLTN- området den 20. februar 2015 Der er indgået aftale om Den regionale kompetencefond.
Fakta om efterlønsreformen Fakta om 16. januar Joan Hansen Efterløn og Kurser Tlf.:
1 Budgetorientering 13. oktober 2010 v. Borgmester Flemming Eskildsen Kulturcenter Limfjord.
 Kommunalreformen, alle regioner og kommuner skal være medlem af et trafikselskab  Gl. Århus Amt og Gl. Ringkjøbing Amt havde ikke noget trafikselskab.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Få styr på skatten, inden du rejser ud Specialkonsulent Søren Hjorth.
Præsentation.
Holdingselskaber - oprettelse og generationsskifte
It i de gymnasiale uddannelser Udstyr og anvendelse, 2010.
Grunde til at jeg elsker dig
Personalegoder og skat
Dat 7 ENT. D Formalia ved virksomhedsetablering Anpartsselskaber – de kr. Holding konstruktionen Forretningsplaner fortsat Forretningsudvikling.
Aktiebeskatning Investeringsbeviser HD-FR december 2008 v/ Advokat Jesper Bierregaard.
Husstandsmøller / solceller
Erfagruppen Epos Bolig Genberegning Tirsdag, den 6. marts 2012.
Konsekvenser af at indføre ressourceforløb Hanne Weise, AMS.
Livsvarig livrente - pixi Hvad + hvorfor indbetale på en livrente?
25. januar 2017 Kontorchef Kirsten Brix Pedersen
Kapitel 26 Forsikring og pension.
Holdingselskaber - oprettelse og generationsskifte
SAS Danmark – Mark ordningen Regler og muligheder ved fratrædelse
Lov Lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret Medlemmer, som opbruger dp-ret i uge – uge , får ret.
Grundbeløb 2018.
OK18 Det kommunale og regionale forlig
Tillægsprocent 2018.
Overenskomst Mellem Kristelig Arbejdsgiverforening (KA) og Kristelig Fagforening (KF)
Tilbagetrækningsreformen
Kapitel 21 Forsikring og pension.
Præsentationens transcript:

Skattereformen og Flexløn Erik Banner-Voigt, Partner Deloitte Jakob Schilder-Knudsen, Senior Manager Deloitte Foreningen af Rådgivende Ingeniører, 28. oktober 2009

Agenda Skattereformen Fleksible lønpakker, hvorfor og hvordan Skatteregler for udvalgte personalegoder Indberetningspligter mm.

”Lavere skat på arbejde og omlægning af skatten på afkast af opsparing”

Personer – oversigt Nuværende situation Efter skattereformen Topskat 15 % over 382.200 kr. 15 % over 409.100 kr. Mellemskat 6 % 0 % Bundskat 5,26 % 11,76 % Sundhedsbidrag 8 % Skatteloft Ca. 59 % Ca. 51,5 % Beskæftigelsesfradrag 4,25 % maks. 13.600 kr. 5,6 % maks. 17.900 kr. Bundfradrag kapitalindkomst 40.000 kr. (80.000) Grøn check 1.300 kr. for voksne og 300 kr. pr. barn Befordringsfradrag til høj sats 25-100 km 25-120 km fra 2012 Gaver til almenvelgørenhed Bundfradrag på 500 kr. max fradrag 14.500 kr. Intet bundfradrag. max fradrag 14.500 kr. – 2010

Personer – oversigt Nuværende situation Efter skattereformen Rentefradragssats 33,5 % 33,5 % 25,5 % Ligningsmæssige fradrag 25,5 % Aktieordninger Skattefri Skattefri, dog afskaffes 15 %-ordningen Medarbejderobligations-ordninger Skattepligtig Tlf., PC, ADSL 3.000 kr./skattefri 3.000 kr. Ratepension, ophørende livrente – arbejdsgiver Fradrag/bortseelsesret Loft over fradrag/ bortseelsesret på 100.000 kr. Fordeling af fradrag for indskud mv. på privat-tegnede ratepensionsord-ninger mv. Fordeling af fradragsretten over en periode på 10 år Ophævelse af reglen om fordeling af fradragsretten Udligningsskat ?%. Gradvis nedsættelse Aktieindkomst 28, 43 og 45 % 27-42 %

Skattemæssige konsekvenser Beløb i kr. Person 1 Person 2 Person 3 Lønindkomst 300.000 600.000 900.000 Renteudgifter 30.000 60.000 90.000 Faglige kontingenter 15.000 Besparelse af skatteudspillet pr. år 2.901 22.655 40.954 Forudsætninger: * Københavns Kommune * Forslaget er fuldt indfaset * Der er ikke taget højde for øvrige indkomster * Ny grøn check er inkluderet * Enlig

Fleksible lønpakker © 2009 Deloitte Touche Tohmatsu

Fleksible lønpakker – hvorfor og hvordan? Tiltrække og fastholde de bedste medarbejdere Synlighed Rydde op i eksisterende personalegoder Mulighed for (i krisetider) at opretholde tilbuddet af personalegoder Goder gøres valgfrie og finansieres via lønreduktion Multimediebeskatningen kan – fra at være en merskat – gøres til en skattebesparelse Ved at tilbyde den store “multimediepakke”

Fleksible lønpakker Ny lønaftale inkl. arbejdsgiverfinansierede goder Skattemæssige begrænsninger Forbud mod træk i bruttolønnen! Ikke muligt at konvertere et allerede optjent eller aftalt vederlag! Aflønningsformen kan ændres generelt sådan, at medarbejderen mod en fast aftalt reduktion af kontant- lønnen fremover modtager naturalieydelser. Skattemæssige krav Økonomisk risiko for arbejdsgiver. Goder stilles til rådighed af arbejdsgiver. Goder anskaffes for arbejdsgivers ”regning og risiko”. Generel og reel lønnedgang På kontraktniveau, ikke bare ”fradrag” på lønsedlen. Må godt vises på lønsedlen som reguleringspost. Et på forhånd fastsat beløb gældende for en hel ”lønperiode”. Som udgangspunkt minimum 12 måneder. Ikke regulering i forhold til de faktiske løbende udgifter (krone-for-krone modregning). Kommer som udgangspunkt til at påvirke alle ”lønafhængige” dele, som f.eks. beregning af pension, feriepenge, overtid, bonus mv. Hvis ikke andet er aftalt! © 2009 Deloitte Touche Tohmatsu

Personalegoder Det er langt fra alle personalegoder (faktisk ganske få), som skattemæssigt er særligt attraktive at få stillet til rådighed – i stedet for løn! Skematisk værdiansættelse: Befordring hjem – arbejde (tog, bus, metro, færge og broafgifter mm.) Bil Bolig Båd Multimedier pr. 1. januar 2010; Telefoni, bredbånd og computere mm. Fritaget for beskatning: Parkering Uddannelse Sundhedsbehandling, hvis arbejdsrelateret Sundhedsbehandling, hvis lægefagligt begrundet (forsikring) *) Medarbejderaktier *) ”Erhvervsmæssigt begrundet goder” under bagatelgrænsen *) Skal tilbydes som generel ordning til alle. © 2009 Deloitte Touche Tohmatsu

Multimedieskat - ulempe til fordel? Fritlagte objekter på section divider kan både bruges på præsentationer til skærm og print.

Multimedieskat Den nye multimediebeskatning dækker rådigheden over arbejdsgiverbetalt: Telefoni Datakommunikation via internet Computere med sædvanligt tilbehør Rådighedsbeskatning => faktisk benyttelse ikke afgørende Alene muligheden for privatbenyttelse medfører beskatning Skal dog være til rådighed for privat benyttelse Ren erhvervsmæssig anvendelse er ikke omfattet

Multimedieskat 3.000 kr. pr. år *) – pr. person i husstanden A-indkomst: 250 kr. pr. måned *) AM-bidrag og A-skat Standardsats uafhængig af antal goder Standardsats uafhængig af de faktiske udgifter Ingen mulighed for reduktion/modregning af egne udgifter til telefoni Skattefrihed for datakommunikation (med netværksadgang) ophæves Skattefrihed for brug af pc i hjemmet ophæves Værnsreglen mod lønreduktion for pc fjernes *) Beløbet gælder for 2010 og reguleres herefter årligt!

Multimedieskat Telefoni omfatter: Fastnettelefon og mobiltelefon Oprettelse, abonnement og forbrug Telefonapparatet/terminalen Håndholdte computere, PDA’ere og smartphones Følger nuværende regler for "fri telefon", dvs.: Uden betydning om abonnement er i arbejdsgivers eller medarbejders navn Mulighed for at sætte loft over udgiften Omfatter ikke kontante tilskud mm. Rådighed: Fraskrivelseserklæring på tro og love vedrørende mobiltelefoner og PDA'ere, hvis: Brugen af telefonen er nødvendig for arbejdets udførelse (f.eks. tilkaldevagt mm.) Telefonen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt (Hidtidig praksis med enkeltstående private opkald videreføres ikke!) Arbejdsgiver fører kontrol

Multimedieskat Datakommunikation omfatter: Adgang til og brug af internettet Éngangsudgifter til etablering af internetforbindelsen Sædvanlige ydelser, som er en del af abonnementet Andre ydelser, der er en integreret del af abonnementet og som ikke kan udskilles, anses for sædvanlige – f.eks.: Gratis downloading af musik TV-kanaler

Multimedieskat Computer med sædvanligt tilbehør omfatter: Ud over selve computeren også sædvanligt forekommende tilbehør af almindelig størrelse og standard: Skærm, printer, software mm. f.eks. 50” skærm og avanceret printer er ikke “sædvanligt” 26” skærme er tidligere godkendt, hvorimod 32”-42” skærme tidligere ikke blev anset for sædvanligt. Obs! Det skal være en computer med tilbehør og ikke tilbehør alene (lig nuværende regler) Der er ikke (som de nuværende regler) krav om, at det skal være til brug for arbejdet

Multimedieskat Computere / rådighed: Rådighed / antal goder ? Fortolkning og præcisering: Computere der ofte befinder sig på bopælen – er omfattet Udstyr der medbringes på bopælen i enkeltstående tilfælde, f.eks. i forbindelse med tjenesterejse, er ikke omfattet (forudsat det ikke anvendes privat) Computere med særligt programmel, som kun kan lånes med hjem i ny og næ, når der er et arbejdsmæssigt behov, er ikke omfattet (forudsat det ikke anvendes privat) Tro og love erklæring kan ikke anvendes vedrørende computere (eller internet og fastnettelefon) på bopælen Rådighed / antal goder ? Der er grænser for omfanget/antallet af goder, som den enkelte medarbejder kan få stillet til rådighed for privat benyttelse: Der skal være en reel begrundelse for at få stillet to computere, to telefoner eller to bredbåndsforbindelser til rådighed Goder, der stilles til rådighed direkte over for øvrige personer i husstanden er ikke omfattet: Mobiltelefoner og computere til ægtefælle og børn er således ikke omfattet af multimedieskatten – og skal derfor beskattes særskilt!

Fri bil - ændring Fritlagte objekter på section divider kan både bruges på præsentationer til skærm og print.

Beskatning af fri bil Nyt "miljø-tillæg" pr. 1. januar 2010 Alle biler i eksisterende ordninger får ny skattepligtig værdi Den skattepligtige værdi forhøjes med et beløb svarende til ejerafgiften for den pågældende bil Det nye tillæg nedsættes ikke til 75% fra og med det 4. indkomstår (da det ikke er tillæg til beregningsgrundlaget) www.bilviden.dk www.skm.dk

Beskatning af fri bil 2009 2010 Nyvognspris 400.000 Nedslag, 4.indkomstår (til 75%) -100.000 Beregningsgrundlag 300.000 25% af 300.000 (+ evt. 20% o/300.000) 75.000 + + ”Miljøtillæg (grøn ejerafgift) - 4.500 Skattepligtig værdi pr år 79.500 Forholdsmæssig merskat (v. topskat) 2.475 Samlet skat før/efter reformen (v. topskat) 46.500 43.725 Samlet forskel i effektiv skattebetaling - 2.775

Områder uden ændringer Fritlagte objekter på section divider kan både bruges på præsentationer til skærm og print.

Bagatelgrænsen Uændrede regler for beskatningen af goder, som "i overvejdende grad er ydet af hensyn til arbejdet.” Aviser, magasiner, tidsskrifter *) Navigation/GPS Samt øvrige goder (bespisning ved overarbejde mm.) Beskattes kun, hvis den samlede værdi overstiger 5.500 kr. i 2009 og 2010. Obs! *) Abonnementer, der erstatter almindelig avishold mm. i husstanden, er ikke omfattet af bagatelgrænsen og er altid skattepligtige!

Andre goder hvor der ikke er ændringer Befordring hjem-arbejde – fortsat skattefrit Offentlig transport med bus/tog/metro og BroBizz/færgetransport Betinget af, at man undlader at tage det ligningsmæssige fradrag for befordring mm. Parkering – fortsat skattefrit Arbejdsgiverbetalt parkering er skattefrit Hvis til rådighed af hensyn til arbejde og i nærhed af arbejdssted. Uden betydning, om Bilen anvendes til arbejdet, og om arealet er ejet eller lejes af arbejdsgiver Uddannelse mm. – fortsat skattefrit Betinget af, at uddannelsen ikke er ”af udelukkende privat karakter” Gælder både deltagerbetaling, bøger, rejseomkostninger og befordringsgodtgørelse.

Arbejdsgiverbetalt sundhedsydelse Arbejdsrelaterede (forebyggelse og behandling) – skattefrit Arbejdsmiljø Indeklima, stresshåndtering Skærmbriller Massage, kiropraktor, fysioterapi mm. Sundhedstjek Af mindre omfang, der foregår i arbejdsgiver regi og foranledning Ikke arbejdsrelaterede – skattepligtigt Individuelle og private udgifter Vaccination Større og mere omfangsrige helbredsundersøgelser Lægefagligt begrundet sundhedsydelser – skattefrit hvis generel ordning Sygdom og ulykke Sygdomsforebyggende behandlinger Misbrug af medicin, alkohol og rygevænning

Private udgifter – ”glem det”! Arbejdsgivers betaling af udgifter af privat karakter eller hvor medarbejderen selv disponerer – er skattepligtige som A-indkomst Medlemskontingenter til f.eks. fagforening, fitness-center, golfklub, jagt- /skydelaug, loger eller lignende. Børnepasning, tøjrensning samt hus- og havehjælp mv. Køb af hårde hvidvarer og ferie mv. Leje af film og cykler mv. Indkøbs- og rabatordninger – ok, hvis Medarbejderen betaler selv med beskattede midler. © 2009 Deloitte Touche Tohmatsu

Medarbejderaktier (og obligationer) Fritlagte objekter på section divider kan både bruges på præsentationer til skærm og print.

Medarbejderobligationer og -aktier Slut med medarbejderobligationer pr. 31. december 2009 Dog overgangsregel for ordninger, hvor der er indgået aftale inden 22. april 2009; Her kan der udstedes obligationer – også i 2010 efter de gældende regler Aftaleperiode på maks. 12 måneder Fortsat mulighed for medarbejderaktier i form af gratisaktier eller favøraktier Kan finansieres ved reduktion af kontantlønnen Kun selskaber (ApS og A/S) Medejerskab

Medarbejderaktier Betingelser generelt: Favøraktier: Gratisaktier: Skal tilbydes alle medarbejdere, dog mulighed for enkelte undtagelser Medarbejderne skal være ansat i uopsagt stilling, når aktierne tildeles Favøraktier: Kan højst udgøre 10% af lønnen (favørelement) Skal båndlægges i 5 år Gratisaktier: Højst udlodning på et grundbeløb på 22.800 (2010-niveau) Skal båndlægges i 7 år Gevinst ved salg af aktierne beskattes som aktieindkomst med 27%/42%. © 2009 Deloitte Touche Tohmatsu

Indberetning Fritlagte objekter på section divider kan både bruges på præsentationer til skærm og print.

Personalegoder Beskatning og oplysningspligt (2009) A-indkomst (AM-bidrag) – eks. firmabil B-indkomst (særregler, AM-bidrag) – eks. fri telefon B-indkomst (oplysningspligt med værdi) – eks. fri alm. helårsbolig B-indkomst (oplysningspligt uden værdi) – eks. frikort til befordring B-indkomst (uden oplysningspligt) (hovedregel) Selvangivelsespligt – eks. alm. beklædning uden logo Kan være omfattet af bagatelgrænsen – eks. avis Fritaget for beskatning – eks. uddannelse Uden for beskatning (praksis) – eks. gratis adgang til motionsrum © 2009 Deloitte Touche Tohmatsu

Indberetning – efter skattereformen Indberetning af personalegoder   Skatteministeriet har sendt et udkast til en ny bekendtgørelse om indberetning af personalegoder i høring. Der er tale om en opfølgning på skattereformen, hvor det blev vedtaget, at udvide arbejdsgivernes pligter i forhold til indberetning.   Ifølge høringsudkastet skal der med virkning fra 1. januar 2010 ske månedlig indberetning af stort set alle personalegoder med angivelse af godets værdi. Det gælder også de personalegoder, der ikke er A-indkomst. Endvidere lægges der op til, at arbejdsgiverne skal føre kontrol med om værdien af bagatelagtige goder, overstiger grænsen på kr. 5.500 (2009-sats) og i givet fald indberette goderne ved årets udløb.   © 2009 Deloitte Touche Tohmatsu

Personalegoder Beskatning og oplysningspligt (2010) A-indkomst (AM-bidrag) – eks. firmabil og multimedier B-indkomst (særregler, AM-bidrag) – eks. fri bolig for hovedaktionærer B-indkomst (oplysningspligt) hovedregel: B-indkomst (oplysningspligt med værdi) – eks. fri helårsbolig B-indkomst (oplysningspligt uden værdi) – eks. frikort til befordring B-indkomst (uden oplysningspligt) Selvangivelsespligt Kan være omfattet af bagatelgrænsen Fritaget for beskatning – eks. uddannelse Uden for beskatning (praksis) – eks. gratis adgang til motionsrum © 2009 Deloitte Touche Tohmatsu

Logo er altid centreret og der er altid legaltekst på bagsiden. Deloitte Touche Tohmatsu Deloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu, der er en schweizisk organisation (Verein), og dets netværk af medlemsfirmaer. Hvert medlemsfirma udgør en separat og uafhængig juridisk enhed. Vi henviser til www.deloitte.com/about for en udførlig beskrivelse af den juridiske struktur i Deloitte Touche Tohmatsu og dets medlemsfirmaer. © Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab 2009. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu