Muligheder og status i Danmark v/ Mads Helleberg Dorff Christiansen Chefkonsulent mdc@lf.dk Jeg har lige fået overdraget denne præsentation, da Søren desværre er blevet forhindret Agenda Jeg vil første lige kort se lidt på Landbrug & Fødevarers organisation Dernæst vil jeg se lidt på de udfordringer og muligheder der ligger for landbruget og samfundet ved brug af biomasse og bi- og restprodukter Endelig vil jeg lige se på, hvor vi er med biogas og bioraffinering

Blandt medlemmerne er Brancher Foreninger Virksomheder Om Landbrug & Fødevarer Erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for landmænd og fødevarevirksomheder. Landbrug & Fødevarer repræsenterer det samlede danske landbrugs- og fødevareerhverv, der er Danmarks største kompetenceklynge med 183.000 beskæftigede og en samlet eksport på ca. 150 milliarder kroner årligt.’ Og som man kan se så varetager vi overordnet set fire forskellige områder: - politisk interessevaretagelse Markedsåbning og afsætningsfremme internationalt Rådgivning til virksomheder og landmænd Vidensudvikling og innovation Landbrug & Fødevarer kan tillade sig at være meget målrettet i sine aktiviteter, da det ”kun” er fødevaresektoren som L&F repræsenterer.

Videncenter for Svineproduktion Administration & Service Koncerndiagram LANDBRUG & FØDEVARER FÆLLES-BESTYRELSE PRIMÆR-BESTYRELSE VIRKSOMHEDS-BESTYRELSE BESTYRELSE BESTYRELSE FÆLLES FORMAND-SKAB LANDBRUGS- MEDIERNE VIDENCEN-TRET FOR LANDBRUG Adm. direktør Søren Gade Politik Viden Forretning & Marked Medlemsforhold & Organisation Videncenter for Svineproduktion Administration & Service KVÆG HESTE FJERKRÆ PLANTE- PRODUKTION ØKOLOGI ØKONOMI & VIRKSOMHEDS-LEDELSE FORRETNINGS-UDVIKLING DATTER-SELSKABER Landbrug & Fødevarer består af to bestyrelser: en bestyrelse hvor der er repræsentanter fra primærbrugene - og en virksomhedsbestyrelse, hvor der er repræsentanter fra virksomhederne. Bestyrelserne udgør tilsammen en fælles bestyrelse, der beslutter vedtægter, budget, regnskab og overordnet strategi. Formandskabet koordinerer tværgående politik og aktiviteter, der sikrer sammenhæng mellem virksomheder og landbrug. Her er Martin Merrild formand og Lars Hvidtfeldt og Ib W Nielsen viceformænd. Herunder har vi Søren Gade som er adm. direktør for hele Landbrug & Fødevarer, hvorunder I kan se de forskellige afdelinger – herunder henhører også Videncentret for landbrug. Pointen er, at det er en vidtforgrenet politisk organisation, hvor alle interesser søges varetaget.

Rådgivning af landmænd Og hvis vi kigger på Videncenteret for Landbrug så kan man se, hvordan rådgivningen fungerer. Her er det VFL som via sine enkelte faglige afdelinger indtager den vigtige rolle i at indhente og formidle viden længere ned i systemet til de enkelte landboforeninger… Og det er noget vi lægger vægt på, hvorfor det også er her, at der sidder flest folk.

Uafhængighed af fossile brændsler Udfordringen Mad til milliarder Produktion af fødevarer til 50 procent flere mennesker end i dag under hensyntagen til det globale klima og det lokale miljø Vækst og beskæftigelse Omstillingen til et energisystem og en produktion fra af fossile brændsler Vækst Efter vi nu har fastslået hvordan Landbrug & Fødevarer ser ud, så kan vi rykke videre til dagens punkt som jo omhandler bioenergi – før vi gør det – før vi går til det vil jeg dog lige fastslå tre meget store udfordringer, hvor landbruget faktisk har nøglen til at løse alle tre. For det første har vi en udfordring med at skaffe mad til stadig flere milliarder: Ifølge FAO skal fødevareproduktionen stige med 70% i 2050, for at de på de tidspunkt estimerede 9 mia. mennesker på kloden kan brødfødes. For det andet er vi i en vækstkrise: Arbejdsløsheden er høj og vores konkurrenceevne er truet: Vi skal finde tilbage til vores traditionelle styrkepositioner. Danmark har verdens tredjestørste fødevareklynge. Det skal vi udnytte! For det tredje skal vi gøre os fri af olie og andre fossile brændsler. Ikke kun for klimaets skyld og fordi oliereserverne løber ud på et tidspunkt, men også fordi Europa hvert år sender uhyggeligt mange milliarder ud af kontinentet. Penge, der i stedet kunne bruges på vækst og velfærd. Uafhængighed af fossile brændsler

Landbruget er en løsning Biogas Bioraffinering Landbrugets hovedopgave er i dag – og vil også i fremtiden være, at levere sunde og sikre fødevarer til en stadig stigende global befolkning. Samtidig er landbruget allerede i dag en vigtig energileverandør både i kraft af den biomasse, der leveres og i kraft af vores rolle som vært for en stor del af vindmøllerne I fremtiden skal landbruget være mere end ”bare” føde- og energileverandør. Vi skal være leverandører af bæredygtige værdisystemer, derkan være med til at ”lukke ressourcehullet” mellem land og by. Bioraffinering, bioenergi og biogas er her afgørende teknologier.   I fremtiden vil landbruget (og skovbruget) levere biomasse (bredt forstået), der kan omdannes til fødevarer, energi og materialer.   Byerne forbruger disse goder producerer affald. I fremtiden skal vi se affaldet som en ressource som kan forarbejdes i enten biogasanlægget eller videreforarbejdes, til gødning, der kan spredes på markerne og dermed blive genanvendt som biomasse. Og det er i høj grad i denne sammenhæng, at landbrugets rolle i det biobaserede samfund skal ses: Som leverandører og ”fornyere” af biomasse. Fødevareproduktion, bioenergiproduktion , biogas og bioraffinering vil i det biobaserede samfund være integrerede enheder og ikke som nogle måske vil påstå i dag, separate eller ligefrem modstridende aktiviteter. Efter: Arkitekt MAA, Ph.d. Nee Rentz-Pedersen: Det Jordløse Landbrug i Industrikvarteret

Fremtidens produktionssystem Cirkulært produktionssystem skaber mere energi i systemet end vi smider ind genbruger jordens næringsstoffer og løser miljøproblemer skaber en række biologisk baserede højværdiprodukter Cirkulært produktionssystem og bioøkonomien = gevinst for landbruget Kan løse et par af erhvervets største udfordringer Økonomi Miljø

Det økonomiske bidrag Flere produkter op i værdikæden Diversificere indtjening Forøge produktion Øget selvforsyning Energi Næringsstoffer Landbrug = økonomisk usikkerhed Lang række parametre er uden for landmændenes kontrol: Stigende global konkurrence Faldende støtteordninger Øgede mængde af reguleringer og krav Produktionsmæssig usikkerhed (vejret) Ændrede forbrugerpræferencer => Landmanden skal minimere økonomiske usikkerheder og øge generel indtjening! Flere produkter op i værdikæden Diversificere indtjening Flere højværdiprodukter = landmand mindre prisfølsom, bedre indtjening og dermed finansiel buffer Tjene på andre områder end fødevarer fx energi… Fx kan der dyrkes hør eller hamp. Plantefibre er velegnede til brug i kompositter – fx formstøbte kompositter. Især i Tyskland er anvendelse af hør- og hampefibre i bilkompositter slået igennem, og der foregår en alsidig produktudvikling med mange nye applikationer. Se foto. De anvendte plantefibre er – foruden hør og hamp – kenaf, jute og sisal. I Danmark har den hidtidige indsats inden for naturfibre blandt andet været fokuseret på at optimere muligheden for at fremstille hampegarn til forstærkede kompositter i vindmøller. Forsøgene har været udført på Forskningscenter Risø. Dansk Landbrugsrådgivning, Planteproduktion har gennemført et udviklingsarbejde med hør og hamp, som er videreført i regi af AgroTech. Vi samarbejder med flere virksomheder omkring udviklingsarbejdet. Forøge produktion Bedre udnyttelse af jord + restprodukter = basis for bedre indtjening Fx kan der produceres mere halm ved samme kornudbytte (+10 mio. tons planen) Øget selvforsyning Energi Biogas + bioraffinering = indtægtskilde og mindre prisfølsomhed over for energipriser Næringsstoffer Cirkulering af næringsstoffer, fosfor m.v. = sparer landmand udgifter + mindre prisfølsomhed

Det miljømæssige bidrag Bedre arealudnyttelse Robuste arealer Følsomme arealer Bedre restudnyttelse Halm Gylle Græs Drivhusgasemissioner Landbrugets bidrag Stigende miljøregulering Vandmiljøplaner, randzoner, biodiversitet & vildt, naturparker, pesticider etc. etc. => Intelligent jordbrug og ressourceudnyttelse kan løse miljøudfordringer! Bedre arealudnyttelse = Målrettet fremfor generel regulering. => +10 mio. tons planen viser at biomassemængden til brug for bioøkonomien kan tredobles ved en bedre udnyttelse af arealer og ændret landbrugspraksis På robuste arealer På kort sigt kan driften intensiveres og udbytte maksimeres gennem planteforædling (bl.a. er L&F gået sammen med fire private planteforædlere i Danmarks forskningscenter for planteforædling), udvikling af smartere sædskifter og nye dyrkningssystemer tilpasset jordbundstyper På længere sigt skal en målrettet miljøregulering af landbrugsarealet, der fx giver mulighed for øget gødskning, afhængig af jordtype, naturområde etc. give mulighed for udnyttelse af jordens fulde potentiale Følsomme arealer Ekstensiveret dyrkning med flerårige afgrøder – win wins ift. at tage arealet ud Det kunne være græs, men kunne også være andre afgrøder som kløver, hamp, pil og poppel. De to sidstnævnte ville man kunne bruge til bioenergi og samtidig løse et kvælstofproblem fra fx lavbundsjorde. Kløver som eksempel (Jeppe) Alsike-kløver har sammen med en række andre afgrøder udgået af dyrkning til fordel mere højproduktive afgrøder. Aktuelle udfordringer i en globaliseret verden synes dog at kunne åbne op for udnyttelse af potentiale i disse ”glemte” afgrøder, der måske kan finde anvendelse i nye dyrkningssystemer. Hamp som eksempel (AgroTech) (hvorfor brug sort olie til at lave vindmøllervinger, hvis man kan bruge grønne planter fx hamp) Det kan være en stor udfordring for en virksomhed at anvende nye råvarer i produktionen – ikke mindst, når det kommer til biomaterialer. Men heldigvis kan der høstes mange fordele. Produktet kan opnå forbedrede egenskaber, der er mulighed for at udnytte plantefibrenes bionedbrydelighed og evt. udvikle et økologisk produkt, der binder CO2 – alt sammen gevinster, som indvirker positivt på miljøet. Plantefibre er velegnede til brug i kompositter – fx formstøbte kompositter. Især i Tyskland er anvendelse af hør- og hampefibre i bilkompositter slået igennem, og der foregår en alsidig produktudvikling med mange nye applikationer. I Danmark har den hidtidige indsats inden for naturfibre blandt andet været fokuseret på at optimere muligheden for at fremstille hampegarn til forstærkede kompositter i vindmøller. Naturpleje (slåning etc.). Bedre restudnyttelse Halm 1,6 mio. tons halm er i dag i overskud og er økonomisk rentabelt at indsamle fra markerne til bioraffinering Størstedelen kan fjernes uden, at det vil skade jordens frugtbarhed pga. det store husdyrhold + biogas Gylle Gylle vil i stigende grad indgå til at producere biogas (ifølge energiaftalen skal 50% af gyllen bruges til biogas i xxx) Biogas udnytter den cirkulære ressourceudnyttelse og skaber energi samtidig med, at næring og fosfor returneres til landbruget Græs/ (kløver) bidrage fra robuste arealer som mellem- og efterafgrøder = udnytter jord/sollys og fjerner kvælstof Bidrage fra sårbare arealer ved slet og lign. = fjerner kvælstof og bidrager til biodiversitet Eksempel på forsøg med brug af græs/kløver (www.fabrikderzukunft.at) Olieraffinaderier leverer en bred vifte af produkter baseret på “crude-oil”. Den samme tilgang vil man gerne bruge ift. Grøn biomasse via en grøn bioraffinering, hvor fx græs eller kløver bliver processet og lavet til en række “højværdi” produkter. Det kan fx være: Kemikalier (e.g. organic acids like lactic acid, solvents like ethyl-lactate) Brændstoffer (e.g. ethanol, acetone, butanol, ester) Foder (e.g. amino-acids, protein products, peptides) Fiber produkter (e.g. fibreboards, biocomposites, insulation material) Avancerede kemikalier (e.g. flavours, chlorophyll, pigments) Arbejdet er igang, men der er stadig et stykke vej før det bliver rentabelt… Drivhusgasemissioner Landbrugets bidrag til løsning af samfundsproblem = biogas, bioraffinering nedsætter drivhusgasemission ved brug af energi + flerårige afgrøder mindsker drivhusgasudledning DET NÆSTE ER SÅ AT KIGGE PÅ HVOR VI ER HENNE RENT POLITISK….

Nationale beslutninger minus bioraffinering/biobrændstoffer Overordnet 50% af gylle skal udnyttes til energi Forbedrede rammevilkår Elafregningen forbedret fra 79 øre til 115 øre pr. kWh (de 10 aftrappet i 2020) Tilskudsmæssig ligestilling mellem afsætning til el og gas Derudover er der tilskud til fx transport og virksomheder som dog er lavere end til el og gas Igangsætningstilskud på 300 mio. kr. (over 3 år og slut i 2012) På politisk plan er der vedtaget konkrete spor som skal fremme bioenergi, hvor Landbrug & Fødevarer har sat sine fingeraftryk på bl.a. ift. at fremme biogas. De primære politiske aftaler som ligger til grund for politikken vedr. bioenergi er både fra den forrige, borgerlige regering, der lancerede ”Grøn vækst” i 2010 – og den nuværende socialdemokratisk baserede regering der har forhandlet ”Energiaftalen af 2012”. Begge aftaler fremmer biogas, men fokuserer ikke på bioraffinering. Biogas: For det første fastlægges en målsætning om, at 50% af gyllen skal udnyttes til energi i 2020. For det andet en række forbedrede rammevilkår herunder at elafregningen øges fra 79 til 115 øre pr. kWh (dog med en række aftrapninger, justeringer ift. naturgas pris etc.) og at der skabes en tilskudsmæssig ligestilling mellem afsætning til el og gas – således at begge muligheder er mulige… Det skaber en bedre og alternativ afsætningsmulighed for biogasanlæggene, da de ikke kun er tvunget til at afsætte til kraft/varme anlæg. Hertil giver forsyning til gas også bedre muligheder for opbevaring tilskud til transport og virksomheder som dog er mindre end tilskud til el og gas, hvorfor denne tilgang kun forventes benyttet i særlige tilfælde Endelig er der også et igangsætningstilskud på 300 mio. kr. der har løbet over 3 år, hvoraf 15% går til økologiske biogasanlæg (fra landdistriktsmidlerne).

I 2012 er de resterende 262 mio. kr. (ud af 300 mio. kr. ) uddelt I 2012 er de resterende 262 mio. kr. (ud af 300 mio. kr.) uddelt. Som man kan se på denne oversigt er det overvejende på Jylland og Fyn, at der er uddelt midler… Her er det særligt Bio-Center Gudenå med 52 mio. DKK, Brørup-Holsted biogas med 39,5 mio. DKK samt Fåborg-Midtfyn biogas med 39,5 mio. DKK og Nordfyns biogas med 29,7 mio. DKK som tegner sig for helt store uddelinger. Som det også ses er der en tæt sammenhæng mellem husdyrtæthed og antal biogasansøgninger som er imødekommet.

De politiske signaler er gode… Vi går den rigtige vej… Natur- og Landbrugskommissionen Regeringens vækstteams Vi går den rigtige vej… Når det kommer til bioraffinering skal vi se mod EU, da det først og fremmest er reguleringen her, som vil kunne drive et marked. Det skyldes at investeringerne til at bygge et bioraffinaderi er så store, at det kræver et stort marked for afsætning. Og lige nu arbejdes der med reguleringen for biobrændstoffer på EU-plan, hvor vi søger at beskytte den eksisterende biobrændstof industri samtidig med, at vi fremmer avancerede biobrændstoffer. På nationalt plan er signalerne også rigtig gode. I marts og april udkom officielle analysearbejder som understøtter brugen af avancerede biobrændstoffer – herunder skrives: Natur- og Landbrugskommissionen (hvis formål er at komme med anbefalinger for en fremadrettet bæredygtig sammenhæng mellem landbrug og miljø) anbefalinger: udarbejde en konkret handlingsplan for at igangsætte bioøkonomien ”Der skal udarbejdes en offensiv, national strategi og handlingsplan med konkrete politiske mål og virkemidler for bæredygtig biomasseproduktion og -anvendelse, som understøtter nye erhvervsmuligheder.” arbejde for et ambitiøst iblandingskrav for 2G i både EU og DK: ”Danmark skal arbejde for, at der skabes et markedstræk for bæredygtige biobrændstoffer, fx ved ambitiøse iblandingskrav for 2.G biobrændstoffer både på EU-niveau og i DK” fortsat støtte til biogas og fokus på grøn biomasse til biogas Vækstplan for Vand, Bio & Miljø: skabe markedstræk for 2G i EU – herunder et iblandingskrav på 2G forbedre forsyningskæder forbedre produktion af bioprodukter fx bioplastik skabe fælleseuropæisk standarder og bæredygtighedskrav Og endelig er Vækstteam for Fødevarer kommet med deres anbefalinger Skabe et markedstræk for bioøkonomien, herunder øge brugen af restprodukter og få biomasse højere op i værdikæden

ANNEX

Men konkret handling er nødvendig Vi har brug for, at der skabes et markedstræk… EU og dansk iblandingskrav for avancerede biobrændstoffer Offentlig indkøbspolitik Og rigtige produktionsfaciliteter… BioRefining Alliance Behov for markedstræk Danmark + EU har en spydspidsposition på forskning og virksomheder – og det er ikke sikkert, at ender i ”Valley of Death” men investeringer skal ske nu ellers vil andre lande profitere på Europas viden. Nye vækstlande (Brasilien, Kina, Indien) og USA investerer heftigt på området. Fx er Et par eksempler på mulige konkrete handlinger der kan skabe markedstræk: Sikre iblandingskrav for avancerede biobrændstoffer. Lovgivningen kræver, at der iblandes en vis mængde biobrændstof i benzin/diesel som en måde til at opfylde EU’s krav om 10% VE til transport. I øjeblikket arbejdes der på EU plan for at sikre et krav om iblanding af avancerede (2G) biobrændstoffer i benzin/diesel. Hvis det lykkedes vil det være rigtig godt for bioøkonomien, da det vil skabe basis for etablering af de store – meget investeringstunge – avancerede bioraffinaderier som er nødvendige for bl.a. at producere højværdiprodukter som fx bioplastik m.m. En vis del af offentligt indkøb skal være biobaserede produkter. I USA har de fx indført et BioPreferred program, hvor der gives præference til biobaserede produkter i den offentlige indkøbspolitik. Biobaserede produkter skal herved overvejes i forbindelse med offentlige indkøb. Dette kan skabe et markedstræk – og basis for produktion og udvikling i en sådan skala – at det måske også kan blive rentabelt. L&F er (foruden at arbejde for bioøkonomien selvstændigt) gået sammen med Novozymes, Dong Energy og Haldor Topsøe i BioRefining Alliance for at fremme den biobaserede økonomi. I dan sammenhæng skal jeg lige nævne, at de oprindelige tanker til alliancen er opstået ud af Agrobiosam, der er finansieret Fødevarministerets GUDP ordning. Her er strategien overordnet set at bioøkonomien gøres til et dansk satsningsområde og der vedtages en politisk handlingsplan inden for marked, bioressourcer, demonstration og F&U. I den sammenhæng arbejdes der stærkt for at oprette et dansk avanceret stor-skala bioraffineringsanlæg, Maarbjerg Energy Concept som vil være et unikt dansk koncept der implementerer det cirkulære produktionssystem. Et sådant anlæg – byggende på affalds- og restprodukter vil skulle bruge 400.000 tons halm sammen med gylle, husholdnings- og erhvervsaffald og kunne producere 73mio. Liter 2G, 99 mio m3 biogas, el til 25.000 husstande og fjernvarme til 20.000 hustande.

Biogas Skaber synergi til husdyrproduktionen Mindsker miljøbelastningen og bedre gødningsværdi Omfordeling af næringsstoffer og blander kvæg/svinegylle Reducerede lugtgener Indtægtskilde fra husdyrgødningen Recirkulering af næringsstoffer (P) fra industri og husholdninger Biogas kan udnytte halm, afgrøder, naturpleje Supplerende biomasse kan være halm og naturplejebiomasse Bidrage til at gøre naturpleje til forretning (indtil bioraffinering er mulighed) Der er fortsat mulighed for energiafgrøder (25% til 2018, 12% til min. 2020) Forbedrede rammevilkår Elafregningen forbedret fra 79 øre til 115 øre pr. kWh (de 10 aftrappet i 2020) Tilskudsmæssig ligestilling muliggør afsætning via gasnettet Biogasanlæg er en all-in-one løsning til mange af de udfordringer vi står overfor som landmænd og samfund. Biogas baseret på husdyrgødning kan jo rydde op ved bagenden af dyrene og bidrage til at mindske tabet af næringsstoffer samtidig med at vi får mere gødningsværdi ud af husdyrgødningen. Vi får også et redskab til at omfordele det bedriftsmæssige overskud af henholdsvis P på svine/fjerkræbedrifter og K på kvægbedrifter – og i det hele taget kan vi flytte næringsstoffer fra husdyrproducenter til de planteavlere, som har godt af noget organisk gødning som også bidrager med kulstof til forbedring af jordstrukturen. Oveni får vi reduceret lugtgenerne fra gyllen. Selv om vi i landbruget i mange år har kæmpet med et fosforoverskud må vi se i øjnene, at den virkelige udfordring på sigt i forhold til verdens fødevareforsyning er, at vi fortsat har adgang til næringsstoffer – først og fremmest fosfor. Her kan biogasanlæg bidrage til en sikker og effektiv recirkulering fra husholdninger, industri og detailhandelen. Det vil der komme fokus på i den ressourcestrategi Ida Auken kommer med lige om lidt. Biogas er dog ikke kun husdyrgødning. Der er brug for noget med noget mere tørstof. Det kan være halm. Der er en udfordring med at få det lukket op så bakterierne kan komme til at spise det – og gøre det rentabelt. Men halm er klart noget af det der kigges på forskningsmæssigt. Skidt med, at hele kulstofindholdet i halmen omsættes til metan for den uomsatte del kan vi udnytte som jordforbedringsmiddel der bevarer jordens humusindhold. Alternativer til halm kunne være græsser fra plejekrævende naturarealer – eller følsomme områder, som målrettet udtages af driften – også hvor der det af landskabelige hensyn måske ikke er ønskeligt med pil. Men vi skal huske, at det er lykkedes fortsat også at kunne bruge afgrøder – majs og roer i biogasanlæg. Der er ikke noget loft nu – men fra 2015 er der loft på 25 pct. af input (vådvægt!), som sættes ned til 12 pct. i 2018. Om det kan reduceres yderligere afhænger af, om der er tilstrækkelige mængder af andre biomasser. I de seneste to energiforlig må vi se i øjnene, at biogas er den energiform, som har opnået den største forbedring. Elafregningsprisen er forbedret fra 79 øre pr. kWh til 1,15 kr. , hvoraf de 10 øre dog aftrappes fra 2016 til 2020. Man har samtidig opnået, at man kan få samme tilskud når man afsætter biogas via naturgasnettet.

Gårdanlæg 12.04.2010 / Præsentationens titel / Navn Navnesen 01.12.2009 / Organisation / afsender

Fællesanlæg 12.04.2010 / Præsentationens titel / Navn Navnesen 01.12.2009 / Organisation / afsender