Fra ca. 1930 til ca. 1960 Filmhistorie

Den tekniske revolution Lyd, billede og farver Talefilmen Tidlige eksperimenter med synkronisering Stumfilmen Fordele Mellemteksterne – kan forstås af alle Oversættelse til nationale sprog let tilgængeligt Mobilt kamera Avanceret billedsprog Al Jolson: The Jazzsinger (1927) Warner Brothers Grammofonplade kører samtidigt Tonefilmen Lyden placeres optisk på filmen Publikumssucces Kunstnerisk tilbageskridt  Seriøse instruktører: Fordømmelse af tonefilmen  Chaplin: Moderne Tider (1936) produceres på stumfilmens præmisser. Uhåndterligt udstyr til lydoptagelserne  kompensation med dekorationsprojektioner Teknisk udvikling  større mobilitet Farver Muliggøres fra 1935 Manglende mysterium som i sort/hvide billeder Efterhånden kunstneriske udtryksmuligheder

Det amerikanske studiesystem Filmindustrien anno 1920 ”The Big Five” dominerer Warner Brothers, Fox, Columbia, MGM, Paramount Produktions-, distributions- og fremvisningsmonopol  Konsekvens: Benhård konkurrence Minimal variation Voksende produktionsomkostninger Studiesystemet Samlebåndsproduktion – ”Ford-ismen”  Hollywood = ”Drømmefabrikken” Optimal udnyttelse af hardware (lys, dekorationer, etc.) Stjernesystemet: Skuespillere låses i bestemte karakterroller Genresystemet: Historier fortælles efter bestemte skabeloner Produktionmåden Effektiv masseproduktion  stort publikum  Indtægter matcher investeringer Ensartetheden af produktet – et kvalitetstegn

Hay’s office Selvcensur 1934 Anledning: Anklager om amoralsk og dekadent livsstil  Trusler om boycut Konsekvens: Filmindustrien indstifter Hay’s offive og ”The Production Code” (PC) PC: Principielt: Frivillighedens princip De facto: Ingen blåstempling – ingen fremvisning Kunstnerisk konsekvenser: Snærende og restriktive rammer Udvikling af æstetiske virkemidler Cut away from sex Cut away from violence Konsekvens: Antydningens kunst Instruktøren  viljesstærk ener; excentriker

Stjernesystemet Konsekvenser af talefilmens indførelse Historierne komponeres med henblik på medvirkende stjerner Skuespillerne låses fast i bestemte karakterroller Farlige Marlene Dietrich Førsteelskeren Rudolph Valentino Vitale Errol Flynn (Robin Hood) Stjernerne skabes kunstigt Studierne, Reklamekampagner og Kulørte presse Døgnflueproblematik Typecasting vs. Skuespilskunst

Genresystemet Genrer og Stjerner To sider af samme sag Genrebegrebet Hovedgenrerne: Komedien / Farcen Kriminalfilmen / Spændingsfilmen Melodramaet / Den romantiske film Genrebegrebet Gernekategorisering forudsætter fællestræk mht.: Tematik Stil Fortællestruktur Genrebestemmelse Tilstedeværelsen af flere genreelementer  Udpegning af den dominante genremarkør Udvidelse af hovedgenrerne Individuel spillestil; instruktion; Mise-en-Scène  Etablering af undergenrer Genresystemet opløses fra ca. 1960 som følge af genreblandinger

Nye genrer Primære undergenerer Musicals Gangsterfilm Broadway-Musicals filmatiseres Mark Sandrich: Top Hat (1935) - Fred Astaire/Ginger Rodgers Cinematografiske sofistikerede mesterværker Busby Berkley koreografi Gangsterfilm Insp. Samtidens gangstervælde Narrativ struktur: Fra storhed til fald Fra 1935: Politimesteren vs. Gangsteren i fokus Fritz Lang: Scarface (1932) Screwballkomedier Howard Hawks: Bringing up Baby (1938)

Gamle genrer får nyt liv Farce 20’erne: Slapstick-komedien med visuelle elementer Chaplin: The Kid (1921) 30’erne: Anarkistiske dialog-komedier Marx Brothers: Halløj i Operaen (1935) Chaplin: City Lights (1932) Melodrama Kvinde er i hovedrollen  Storhedstid for kvindelige stjerner Skæbnens luner og lidenskabelige følelse krydses Greta Garbo: Ninotchka (1939) Victor Flemming: Borte med blæsten (1939) Western Fra B-film til udstyrsstykke John Ford: Stagecoach (1939) – Panorama: Monument Valley

Krigens film 2. Verdenskrig Propaganda og beredskabsfilm Afspejler bestemte statsideologier (USA, Sovjetunionen, Tyskland) 1941: USA’s indtræden i krigen  Hollywood indtræder i propagandamaskinen Nationalchauvenistiske produktioner Howard Hawks, John Ford, William Wellman Engelske producenter leverer beredskabsfilm Virkelighedsnære produktioner - (Engelsk dokumentartradition) Generel status ved afslutningen af 2. verdenskrig Økonomisk, fysisk og moralsk ruin

Italiensk neorealisme Filmen under Mussolini Produktioner: De hvide telefoners film Propagandaproduktioner Fascistisk censur Cesare Zavattini: Redefinerer visionen for den fremtidige italienske film: Indfange den spontane virkelighed – Ingen politiske patentløsninger Locationoptagelser vs. Studieoptagelser (vs. Poetisk realisme) Landskabsoptagelser Amatørskuespillere  Autenticiteten (vs. Poetisk realisme) Helten: Det almindelige menneske (= Poetisk realisme) Historien: Fortalt uden storladen dramatik Reaktioner på Neorealismen Modvilje mod social kritik gennem udstilling af egen fattigdom Inspirerer Fellini, Bertolucci Social bevidsthed  indflydelse på USA og Film Noir

Film Noir Amerikansk film i 40’erne og 50’erne Diegetisk univers: Storbyens underverden & natten Kriminalmanuskripter Chandler, Cain, Hammett Plot Privatdetektiven – blakket moral Femme fatale Formmæssig fornyelse Fortællestruktur Fatalistisk grundsyn Flashback-struktur Fortællerposition: Heltens voice-over Ekspressiv lyssætning Skæve klaustrofobiske kompositioner Dramatiske skyggevirkninger – Low key vs. High Key Årsager til Noir bølgens opkomst: Pessimisme & kynisme: Kollektive traumer efter 2. verdenskrig Femme fatale: Økonomisk og socialt frisatte kvinde Toneangivende instruktører Tyske emigranter fra Ekspressionismen

Politisk krise - Kommunistskrækken 40’erne i USA Kunstnerisk opsving McCarthyismen: ”Hollywood er en rotterede, hvor der udøves venstreorienteret og anti-amerikansk virksomhed Nedsættelse af undersøgelseskomité… Konsekvens: 300 prominente filmfolk blacklistes  Må ikke længere arbejde i større studier (Elia Kazan: On the waterfront, Chaplin går i selvvalgt eksil i Schweiz Chaplin: A King of New York (1957) - Hadsk kommentar til McCarthyismen

Økonomisk krise – Kampen mod TV Midten af 50’erne Filmens krise Fjernsynsapparater: 1949: 1 million 1959: 50 mill. Biografbilletter 1946: 2/3 af befolkning 1 gang pr. uge 1950: 25 færre end i 1946 Kampen mod TV indledes med sansebombardement Farver 1946: 10 % til 1950: 50 % af film i farver Fra Technicolor (30’erne) til Eastmancolor (50’eren) Billede Fra 4:3 til Widesreen Dybdefokus (Toland, Welles)  fortællestrategi immanent i billedkompositionen Cinemascope – anamorfe billeder  umuligt på TV Lyd og Lugt Stereo ”Odeur-rama” Kunstnerisk konsekvens af sansebombardement Blockbusters: Cecil B. DeMille: The Ten Commandments (1956) – remake af 1923 version! Robert Wise: Sound of Music (1965) Historiske periodefilm: William Wyler: Ben Hur (1959)