muligheder og erfaringer Lars Ole Andersen Sundhedskoordinator i Brøndby Kommune Samarbejdskonference 14. november 2013 Lighedsnetværket muligheder og erfaringer

Lighed i sundhed er ikke et mål i sig selv…

Levealder stiger ikke lige meget for alle Ulighed i middellevetid – både i sammenhæng med uddannelse og indkomst I de sidste 150 år er middellevetiden steget med tre måneder om året.

Sundhedsaftale 3 Sundhedsstyrelsen foreslår desuden en række tværgående temaer, som skal beskrives indenfor alle indsatsområder, herunder fælles målsætninger og udvikling af indsatsområdet, social lighed i sundhed, patient- og brugerinddragelse, målgrupper og aktører, arbejdsdeling og samarbejde, koordination af kapacitet, kommunikation, dokumentation, forskning og kvalitetsudvikling (herunder sikring af kompetencer), implementering og opfølgning (herunder monitorering) og økonomi (i relevante tilfælde).

Lighedsnetværket Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Region Nordjylland, Region Hovedstaden Sygehus Vendsyssel, Hvidovre Hospital Hjørring, Brøndby og Ishøj Kommuner

Emner for lighedsnetværkets drøftelser Kommunikation mellem patient og sundhedsprofessionelle, herunder relevante former for kommunikation, skrift, tale, apps, video m.m. Patienters og pårørendes inddragelse i sundhedsvæsenet Patienternes egne ressourcer, patientuddannelse, egenomsorg og mestring Brug af sundhedsydelser (symptomforståelse, deltagelse i screenings og vaccinationstilbud m.m.)

Ressourcepersoner til sparring vedrørende strategiske emner Konkrete erfaringer, evt. afprøve ting

Konkrete eksempler Samarbejde mellem sundhedscenter, daginstitution og tandpleje (Hjørring) Forældrekurset ”En god start - sammen” Sundhedsbazar (Ishøj) HPV-vaccine kampagne Udgående sygeplejeteam på gadeplan (Brøndby) Shared care i psykiatrien Sprogskole og MESU

Konkrete eksempler Sundhedsatlas (Region Nordjylland) Udvikle skriftlig og digital patientkommunikation Indsats for gravide og indlagte børn med særlige behov (Sygehus Vendsyssel) Screeningsværktøj for at opspore udsatte gravide Informationsmateriale (Hvidovre Hospital) App med træningsprogrammer SMS påmindelser og visuel information (videofilm om behandlingsforløb)

Kommunikation (fra notat) Drøftelserne kan overordnet sammenfattes således: Sundhedsvæsenets kommunikation skal være konkret og tilpasset målgruppen Der skal kommunikeres via de medier, borgerne er fortrolige med Målgrupperne bør stratificeres, og der skal kommunikeres målrettet, da nogle borgere kan nås via brev, mens andre alene responderer via SMS Kommunikationsformen kan være afgørende for rekrutteringspotentialet og mulighed for dialog med ikke mindst mindre ressourcestærke borgere

Afrunding De indkomne bidrag kredser bl.a. om følgende temaer, som spiller en rolle i velfungerende kommunikation med borgerne: Sundhedspersonale kan med fordel møde borgerne hvor de er – i hjemmet, i hverdagen, på gadeplan. Velfungerende samarbejder og kommunikation på tværs af faggrupper, forvaltninger og myndigheder (hospital, kommune og almen praksis) gør, at alle parter har den samme viden om borgerens/patientens situation og behandlingsbehov, så man kan yde en samlet og målrettet indsats. Sms som kommunikationsform er meget velfungerende til visse grupper.

Jo mere konkret jo bedre - Fokuspunkter Region Hovedstaden, Hvidovre hospital, Ishøj Kommune og Brøndby Kommune Lighed – også hos børn og unge Indvandrermedicinsk klinik Kommunikation, differentierede indsatser

Kommuners kontaktflader Kontakt til borgere mange steder: Sundhedspleje, Hjemmepleje, Børne- og Familieafdeling, Ungehus, Familiehus, Jobcenter, Træningscenter, Socialpsykiatri, Ydelsescenter, Sundhed på gadeplan m.m. Kontanthjælpsmodtageres oversygelighed… Match 3 (personer der ikke kan deltage i aktivering) heraf var 40 pct. psykisk syge med eller uden kontakt til psykiatrien. Mange etniske grupper har ikke nødvendigvis højere dødelighed i bestemte aldersgrupper, men kan have højere forbrug af sundhedsydelser…

Almen praksis rolle… Ser langt størstedelen af alle patienter, men hvordan er deres muligheder for at komme med indspil til sundhedsaftaler, praksisplan m.m…

”Alt i alt forklarer rygning og alkohol…mellem 60 % og 70 % af den sociale ulighed i dødelighed, både for mænd og kvinder.” Knud Juel og Mette Bjerrum Koch. Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år. SIF/Syddansk Universitet, 2013.

Tankevækkende partsindlæg fra psykiatrien… Jeanett Bauer, overlæge, Psykiatrisk Center København Uddrag fra oplæg: Uddan flere psykiatere Specialpsykologer Fjern ikke-lægelige opgaver fra psykiaterne Styrk behandling i primær sektor – shared care modeller Misbrugsbehandling forankres i sundhedsvæsnet I det mindste sikring af betragteligt bedre samarbejdsmodeller Giv mulighed for psykologhenvisning – også for patienter under 18 år Flere ydernumre i børne- og ungdomspsykiatri Hver gang man har givet 100 kr. til somatik har man givet 7 kr. til psykiatri Hvordan sam-finansiere på tværs…?

Jeanett Bauer

Kommunikation Psykisk sygdom Duer de traditionelle måder…? – Fokus på det der ellers ikke burde betyde noget, men gør det alligevel….

Personalets bevidste/ubevidste ønske om at få bekræftet egne værdier Forhold der giver sundhedssystemet problemer og som skaber problemer for sårbare borgere Afregningssystem, systemets måde at fungere på (DRG m.m., Lean m.m.). Sårbare borgere tager tid, har flere sygdomme på én gang Personalets bevidste/ubevidste ønske om at få bekræftet egne værdier

Sundhed er et middel…

Der er mere på spil… Når sammenhængskraften er truet… Lignende overvejelser tidligere -Frederiks Hospital 1757 -Villermé (Paris), Chadwick (London) 1820 – 1840

Det aldersintegrerede samfund Sund aldring med god funktionsevne og bedre udnyttelse de nye teknologiske muligheder Aldersintegreret arbejdsmarked med bedre muligheder for senkarriere, livslang læring og fleksibel forbliven i erhvervsaktivitet Udvikling af den samfundsmæssige sammenhængskraft på tværs af generationer, køn og etnicitet Det aldrende samfund 2030. Det strategiske forskningsråd. 2006.

Tak for opmærksomheden…