Frederik Vermehren Hvedebrødsmanden Billedet er et portræt af en hvedebrødsmand, som Vermehren havde mødt, og er samtidig et etnografisk vidnesbyrd om en folketype og et erhverv, som netop på dette tidspunkt i midten af 1800-tallet på grund af industrialismens fremmarch var ved at dø ud. I 1851 var der ikke mange hvedebrødsmænd tilbage i Danmark.

Maleriet af den sengeliggende mand og hans strikkende kone er malet i landsbyen Baldersbrønde ved Hedehusene. Her var Ring flyttet til i 1902 fra Frederiksværk, og beboerne i landsbyen blev foreviget i en række malerier, hvor ofte de samme personer ses ved forskellige gøremål, uden der dog er tale om folkelivsmalerier af den romantiske slags. Den gamle mand stirrer frem for sig, mens kvinden tålmodigt holder ham med selskab. Maleren giver os et indblik i tilværelsen og fastholder det væsentlige i fællesskabet og delagtiggør os i dette tilfælde i den syge mands venten på det uafvendelige. L.A. Ring Den syge mand 1902

Dobbeltmoral og hykleri, moralske og religiøse fordomme skulle ifølge Brandes manes i jorden. Der var behov for at bygge et nyt værdisæt op. Virkeligheden skulle ikke ophøjes og forskønnes, men vises lige præcis som den tog sig ud. Tidens dogme var at gå ind i sin tid, at lægge fortiden bag sig og skildre det levende nutidige med mennesket i centrum. Brandes' samfundskritik indledtes med hans berømte forelæsninger på Københavns Universitet i 1871 om hovedstrømninger i det 19. århundredes europæiske litteratur. P.S. Krøyer Portræt af Georg Brandes som foredragsholder 1901

Erik Henningsen Summum jus, summa injuria. Barnemordet 1886 Erik Henningsen peger i sit maleri på et alvorligt samfundsproblem: kvinder, der var blevet gravide uden for ægteskab, og som på grund af religiøse og moralske normer med dertilhørende forsørgelsesproblemer så sig nødsaget til at skjule graviditeten og skille sig af med barnet straks efter fødslen. Straffen var hård, hvis det blev opdaget, men de håbløse udsigter må have været så grumme, at mange kvinder alligevel valgte at slå deres eget barn ihjel.  Erik Henningsen Summum jus, summa injuria. Barnemordet 1886 ”Den højeste ret, den største uretfærdighed”. Sådan lyder billedets latinske titel oversat til dansk, og med undertitlen Barnemordet forstår man, hvad det er, mændene leder efter i sandet. Det er et klassisk spændingsgreb kun at antyde noget uhyggeligt eller makabert, og det er da også des mere effektfuldt, at beskueren selv skal lægge billedets elementer sammen og forestille sig fødslen i dølgsmål, mordet og nedgravningen af det spæde barnelig, der er gået forud for denne scene. Det virkelige drama ligger der og ses genspejlet i den knælende mands ansigtsudtryk. Om han kigger anklagende eller medlidende på den unge pige, må være op til øjnene, der ser. Pigen selv er helt forstenet og bøjer hovedet ned mod hunden, som stadig er trofast og hengiven. 

Stående ses artillerikaptajnen Carl Ludvig Bendz og siddende lægen Jacob Christian, der ifølge familietraditionen en tid delte bolig i Amaliegade. Kraniet på skrivepulten og uniformskasketten på væggen henviser til hhv. Jacob og Carl Bendz erhverv. Kunstneren er indirekte til stede i rummet gennem nogle af de remedier, der hørte til kunstnerens arbejde i det fri: Et tegnebrædt, en trebenet foldestol og en botanisérkasse. Også forældrene er til stede på anden hånd, i form af portrætterne på væggen.  Bendz eckersbergske skoling er især tydelig i den strikte anvendelse af de perspektiviske regler, den raffinerede farveholdning og den indtrængende virkelighedsskildring.  Wilhelm Bendz Interiør fra Amaliegade. Artillerikaptajn Carl Ludvig Bendz stående og læge Jacob Christian Bendz siddende Ca. 1829

Det Hirschsprungske Familiebillede. 1881 P.S. Krøyer

Viggo Johansen "Glade jul" 1891 Det er jul hjemme hos familien Johansen, som danser om juletræet i stuen. Kunstnerens hustru Martha ses forrest mellem døtrene Ellen og lille Nanna, og med i den sluttede kreds er også barndomsveninden Helene Christensen fra Skagen. Hvem den ældste søn Fritz holder i hånden, forbliver en hemmelighed, og selvom Johansen var travlt beskæftiget foran staffeliet, lød den muntre kommentar, at det nok var Viggo selv, der stod bag træet. I hjørnet ses Marthas moster, som på afstand betragter børneflokkens forventningsfulde glæde i stuen på Amaliegade i København. Viggo Johansen "Glade jul" 1891

A.L. Schmidt var ostindisk købmand og medstifter af rederiet Schmidt og Andresen. Mellem den 14. juli og den 12. august 1818 malede C.W. Eckersberg hans portræt, og kort efter, i midten af september, kom turen til hustruen. Den 7. november noterede han i sin dagbog: ”Endt Madam Schmidts Portrait. Heel Figur i Legemesstørrelse.” De to billeder blev betalt med henholdsvis 550 og 630 rigsdaler, hvilket skal ses i forhold til Eckersbergs årsløn på 600-700 rigsdaler for professorgerningen. Købmand Schmidt og frue har altså været ganske velhavende og det taler de fine interiører og det pompøse format også med om, ligesom parret er moderigtig klædt i bedste kvalitet C.W. Eckersberg Portræt af ostindisk købmand Albrecht Ludwig Schmidt 1818