Ved formand for Børne- og Kulturchefforeningen Per B. Christensen LU`s udspil om de 4 søjler , ungdomsskolen, de unge og meget mere… LU`s årsmøde i Middelfart d. 22. april 2009 Ved formand for Børne- og Kulturchefforeningen Per B. Christensen

Hvad påvirker ungdomsskolen Samfundsudviklingen og de unge Strukturreformen – sammenlægninger og serviceniveau Kvalitetsreformen – fokus på kvaliteten i den offentlige sektor Principper for god offentlig service – fokus på borger/bruger Ungestrategi og ungdomskultur Lokal og national ungdomspolitik – ungdomsskolepolitik Behov for en dynamisk ungdomsskole og en dynamisk ledelse

Spådom Er der behov for en egentlig ungdomsskolelov? Er den dækkende? Er LU`s udspil tilstrækkeligt? Vi vil se meget forskellige ungdomsskoler i fremtiden Den politiske ledelse – og ledelsen af ungdomsskolen spiller den afgørende rolle!

Fremtidens ungdomsskole - udviklingstendenser Individualisering Frit valg De unge Helhed og sammenhængskraft Ressourcekonflikt mellem generationer Subkulturer Mange om de unge Vi skal udvikle og bevise vores værd (dokumentere)

Tendens i tiden Tendens til en generel 80 -20% problematik 80% Deltager i de etablerede uddannelsestilbud Anvender kultur og fritidstilbud Har gode kost – og motionsvaner Får hurtigt fodfæste på arbejdsmarkedet

Tendens i tiden 20% Bliver stående på bagperronen Lykkes ikke med uddannelse Vi lykkes ikke med at motivere dem til kultur- og fritidstilbud, arbejde eller sund livsstil

Nutiden unge De ligner tidligere tiders unge, fordi De skal have tid til at finde sig selv De er vokset op i en anden tid end deres forældre De er forskellig fra andre tiders unge, fordi Deres omverden, muligheder og udfordringer er forskellige bl.a. fordi de lever i en globaliseret verden De lever i en tid, hvor ”fremtiden” kommer hurtigt Det giver andre behov og handlemønstre end hos tidligere generationer

Se de unge som en ressource En mangeartet og mangefarvet gruppe Zappere, egoister, springende, forvirrede, initiativrige, sjove, spændende, holdningsløse, vidende, energiske, initiativløse på samme tid Vi skal Tage de unge alvorligt Se dem som en ressource Engagere og inddrage dem Vise respekt og stille krav og have forventninger Gøre en særlig indsats i forhold til de 20% Hjælpe de unge til at træffe selvstændige beslutninger Osv. Første og fremmest skal vi have mere viden om de unge

Demokratitrappen Selvbestemmende og udførende Selvbestemmende Deltager i fælles proces Informant i dialog Informant

De 4 søjler Uddannelse Klubvirksomhed Fritidsundervisning Andre opgaver Er det et tilstrækkeligt udspil?

Ungdomsskolens værdier Åbenhed ”højt til loftet” Omstillingsparathed ”plads til det umulige” Fornyer Solidaritet Engagement Samarbejde og respekt Tydelighed Arbejde med at bryde den negative sociale arv

Ungdomsskolens kompetencebegreb At være At gøre At vide Kompetence

Ungdomsskolens fundament Den historiske arv fra folkeoplysningen Den uddannelsespolitiske søjle – f.eks. Erhvervsklasser, brobygning, 10. klasse centre, 20%-gruppen, vejledning, ”uddannelse til alle” – sikre de unge en uddannelse – de bliver glade for, som de er stolte over og kan leve af Den kultur- og fritidspolitiske søjle – kernetilbudene Den socialpolitiske søjle – klubtilbud – SSP - integration Den demokratiske søjle – al virksomhed Ungdomsskolen som fristed og værested Sammenhængen i indsatsen Hænger det sammen i dag ?

Udfordringer for ungdomsskolen – og for kommunerne Bedre vilkår for ungdommen Globalisering Klare mål for de forhold, vi tilbyder de unge Politisk fokus næsten udelukkende på de unge, der er forvirrede og flakkende

Forslag om ungdomskommission Skal dække hele ungdomsområdet på tværs af ministerier, regioner, kommuner og organisationer Tage sit afsæt i de 20% Adressere en række løsninger for disse grupper Bidrage med det helhedssyn, der mangler i dag Solidt grundlag for politisk handling Ungdomsskolen kan få en central rolle!!

Vedr. ungdomskommission om ungdomskriminalitet Kommissionen har et for snævert fokus på kriminalitet BKF savner: Den brede forebyggende indsats, der er afgørende for børn og unges trivsel Involvering af andre aktører: politiet, boligforeninger, idræts- og kulturforeninger mv. En forståelse af forebyggelse som mere end individorienteret indsats En bredere fokusering på trivsel At forældrenes ansvar pointeres Hurtig ageren i forhold til førstegangskriminelle Mere fokusering på politiets rolle

Fokus på de unge uden uddannelse De fem M`er Mentorer Mesterlære for flere Målrettet vejledning Meget tydelige voksne Metodeudvikling – og uddannelse på en ny måde Manglende uddannelse rammesætter en række af de øvrige problemer

En ungestrategi De unge skal vokse op som selvstændige individer, med lyst og evne til at deltage i det lokale og globale samfund En ungestrategi skal forholde sig til Fritidsliv: udvikle sociale kompetencer, skaber netværk, får selvtillid gennem positive relationer Befordre de unges kulturelle muligheder – et fælles tredje Møde autentiske voksne Uformelle lærings- og dannelsesprocesser

En ungestrategi Uddannelse Sikre de unges identitet og fodfæste Fokusere nye initiativer for de 20% Tydelige, demokratiske, rammesættende samt faglig og pædagogisk stærke voksne Mål og succes skal være til at få øje på og opleves løbende Ungdomsskolen skal være med til at skabe større bredde og etablere særlige uddannelsestilbud

En ungestrategi Inklusion og integration Plads til forskellige mennesker Forbygge radikalisering og marginalisering via integration og inklusion Samarbejde mellem SSP, institutioner og de unge Boligmuligheder Ungdomsboligmiljøer med udfoldelsesmuligheder Ungdomsliv med fysisk aktivitet, musik og andre kulturelle aktiviteter

En ungestrategi Et sundt liv Sundhed og velvære giver fysisk og psykisk styrke Vejledning/coaching i forbindelse med uddannelsesfrafald og arbejdssøgning Det brede sundhedsbegreb Indflydelse Øve sig i at stå på egne ben og gøre deres stemme og ideer gældende Arbejde på at forløse ungdomskulturens demokratiske potentiale – give de unge stemme

Andre fokusområder Bolig- og arbejdsmarkedsforhold Integrationsopgaven Globaliseringsudfordringen En samlet kultur- og fritidsstrategi

Ungdomskommissionen skal medvirke til Formulere nye mål for en samlet kommunal indsats Sætte rammer for kommunernes indsats omkring demokrati og deltagelse Sikre sammenhæng i de offentlige initiativer Skabe bedre og nye muligheder for de unge

Fleksibilitet - selvorganisering Nærhed Central – decentral Udfordringer for ungdomsskolen i fusionstider – er kommunalreformen implementeret ? Faglig bæredygtighed Fleksibilitet - selvorganisering Nærhed Central – decentral Differentierede tilbud Målgruppeorientering – særlige tilbud til Brian og Bettina Give de unge livsfærdigheder Brobygger Kompetenceudvikling Styring og dialog Dokumentation af indsats

Den politiske rolle i relation til ungdomsskolen Formulere mål og visioner for ungdomsskolen Prioriterer indsatsen indenfor de rammer byrådet har fastsat indholdsmæssigt og budgetmæssigt Formulerer en ungdomsskolepolitik Vurderer tilbudene til de unge i by og på land Drøfter ungdomsskolens rolle i forhold til det samlede tilbud i kommunen Kan komme med ideer til nye aktiviteter Har et særligt fokus på de unge, der ikke deltager aktivt i fritids- kultur – og uddannelseslivet Overordnet ansvarlig for budgetoverholdelse Sparringspartner til ledelsen – anerkendende kritisk

Ungdomsskolens medarbejderprofil hvor de voksne stiller tydelige krav og forventninger til de unge hvor de unge føler sig anerkendt  hvor de unge får kompetencer, der sætter dem i stand til at løse fremtidige og ukendte problemer på utraditionelle måder i en kompleks verden, der er svær at overskue. en pædagogik præget af megen systematik og hvor de unge får faglige udfordringer hvor de voksne er synlige rollemodeller hvor de unge får respons og føler sig anerkendt

Ungdomsskolens politiske og administrative ledelse Ordentlighed og redelighed Fasthed og gennemslagskraft Den klare og bevidste kommunikation Generøsitet og ”kulturel tolerance” Varsom formningsvilje Indfølingsevne Tydelighed Innovation

Spørgsmål til overvejelse Hvilken rolle skal ungdomsskole spille i fremtiden ? Hvordan skal dialogen med brugerne tilrettelægges ? Hvilke forventninger har man/I til ungdomsskolens rolle ? Er der behov for en egentlig ungdomsskolelov i fremtiden eller er der behov for en rammelov om ”aktiviteter for unge” Ungdomsskolens søjler – skal de fornys? Skal klubberne fornys ? Hvad med UTA-udfordringen Hvilket værdigrundlag skal ungdomsskolen basere sig på? Er der behov for at formulere en egentlig ungdomsskolepolitik lokalt?