Kap. 9 i Almen patologi, 2. udgave + forelæsningsnoter

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Den danske befolknings syn på handicappedes rettigheder
Advertisements

Inversion af alderspyramiden –
Statens Institut for Folkesundhed Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark.
Hæmaturi Hvem skal ikke udredes..
20 minutter: Blodtryk og puls bliver normale, så blodcirkulationen og dermed iltningen af vævene bliver bedre.
FORSKNINGSTRÆNINGSOPGAVE HOLD 001
Ved du, at du kan få hjælp hos os, hvis du eller din partner snorker?
Hvad gør man i primær/ praksissektoren og hvad bør man gøre?
Hvad er et rationelt brug af benzodiazepiner
Udredning af allergi Kursusdag 1.
A-kursus i Patologisk Anatomi
Hvordan foregår behandling idag?
Hvad gør vi i dag? Og hvordan…. Hvad gør vi i dag? Og hvordan…
Laboratoriet, HGO Januar 2006
  Diagnostik af urinvejsinfektion ved hjælp af urinstix hos kvinder i almen praksis.
Bolig selskabernes Landsforening– Almene lejeboliger - Maj/Juni Almene lejeboliger - Danmarkspanelet - Maj/Juni 2010.
Cancerscreening og økonomi Screener vi for meget eller for lidt... - og hvad får vi for pengene. Jakob Kjellberg/DSI.
Billeddiagnostik- en nødvendighed i kræftdiagnostik og behandling
Boligselskabernes Landsforening – Danmarkspanel - Januar A&B ANALYSEs Danmarkspanel - Boligselskabernes Landsforening - Januar 2010.
6. marts - DMCG/KB 2014 Peter Vedsted Professor
Ambassadør for Vidunderlivet
Helle Ulrichsen Screening i et organisatorisk perspektiv Hvad er konsekvenserne af indførelse af screeningsprogrammer?
Naboskabet - en undersøgelse af 3 boligområder 473 beboere besvarede undersøgelsen 6-11 år: år: år: 4 Voksne: 454.
Kolorektal cancer Kolorektal cancer 12. november 2010 Jens Støvring
T. Rune Nielsen, neuropsykolog, Ph.D.
Velkommen. Psykoedukation... betyder undervisning (om psykisk sygdom). Film Dias Spørgsmål og svar Opgaver Varighed: 1 time.
Flemming Bro CiP – Cancer i Praksis Praksisenheden, Århus
Cervicitis Definition Årsager: Betændelsestilstand i cervix uteri
Mobility management og sundhed Mobility og Sundhed.
Hypertension 2005 Hans Ibsen 29. April Det danske Blodtryk Uerkendt! Underbehandlet!
Naboskabet - en undersøgelse af det sociale liv i Skovengen Skovengen.
Hormonbehandling af postmenopausale kvinder
TROMBOSEPROFYLAKSE Hvorfor. Hvem. Hvad og hvor meget
Metode og Materiale Søgning i pubmed
1 Hvordan er forsøgspersonen i et lægemiddelforsøg forsikret?
Risikofaktorer
1 Borgerpanelet i Silkeborg Kommune.
Introduktionsuddannelse til lungemedicinsk sygepleje
Nyt om (kirurgisk) behandling af Lungekræft.
Hvad er kræft og hvordan behandles den?
Sandsynligheder Udfald og hændelser Sandsynligheder Additionsreglen
Neurologi 5. Semester forår 2009
Berit Enggaard Kaae Praktiserende læge Gundsømagle
Sekundære hovedpiner Lars Bendtsen, overlæge, Ph.D., dr.med.
Målet med hjerterehabilitering
Nikolaj Mannering Læge
Unges brug af stoffer i et multi-dimensionelt perspektiv
Generel introduktion til kræftområdet Hans Peder Graversen, cheflæge Afdelingschef Kvalitet og Sundhedsdata.
Patientforløb for onkologiske patienter
Lunger.
Pakkeforløb for kræftpatienter
Opfølgning efter primær behandling for operabel brystkræft
Sundhedsøkonomisk analyse af reduktion af risikoen for livmoderhalskræft ved introduktion af vaccination mod HPV Jens Olsen, Syddansk Universitet Martin.
HPV infektion og HPV relateret sygdom
Reduktion af risikoen for livmoderhalskræft ved vaccination mod humant papillomvirus (HPV) -En medicinsk teknologivurdering Teknologi!
Stress, anmeldelse og behandling Nanna Eller Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, BFH.
Personaspektet Danske forældre og unges holdninger til HPV-vaccination.
Svend Andersen, professor dr.theol. A A R H U S U N I V E R S I T E T CENTER FOR BIOETIK OG NANOETIK MTV: Vaccination mod HPV Etiske aspekter.
Perspektivering Kåre Mølbak Overlæge, dr.med Statens Serum Institut, Epidemiologisk afdeling.
Kræft/Cancer Hvad sker der på celleniveau?
FLOWCHARTS FOR PATIENTER MED BHP + LUTS
Case 27 årig rask mand, ikke kendt med hovedpine
Opfølgning.
Susanne Bokmand, overlæge Brystkirurgisk afdeling F118 Herlev Hospital
Susanne Bokmand, overlæge Brystkirurgisk afdeling F118 Herlev Hospital
Epi˚brand Registerbaseret kohorteundersøgelse af danske brandfolks mulige helbredsrisici ved arbejdet Johnni Hansen Kajsa Petersen Julie Elbæk Pedersen.
Metoden fælles beslutningstagning
Genetikken Hvis tumorens genetic viser at der ændringer I kromosom 3 og 8 vist tidligere ved vi at der er en risiko for spredning Er genetikken helt.
Præsentationens transcript:

Kap. 9 i Almen patologi, 2. udgave + forelæsningsnoter Screening for Cancer Kap. 9 i Almen patologi, 2. udgave + forelæsningsnoter

Den generelle ide For mange sygdomme giver en tidlig behandling bedre resultater end hvis behandlingen indsættes, når sygdommen er mere fremskreden. Denne opfattelse gælder især for kræftsygdomme.

Hvornår søger man lægen?? Den iatrotrope tærskel er den grad af symptomer, der får patienten til at søge lægen. Før den iatrotrope tærskel kommer symptomtærskel, hvor man begynder at lægge mærke til symptomer. Endnu før taler man om screeningstærskel, hvor det er muligt evt. at konstatere sygdomsprocessen, før den medfører symptomer.

Screening Ved screening for en sygdom forstås en undersøgelse af en gruppe personer med henblik på at udskille de, der er raske, fra dem, som har udiagnosticeret sygdom eller har øget risiko for at få sygdommen. En screeningtest skal ikke nødvendigvis stille en diagnose med sikkerhed; den udgør normalt ikke grundlaget for en behandlingsbeslutning, men man søger at identificere personer med særlig høj sygdomsrisiko; disse personer skal herefter undersøges nærmere.

WHO’s forudsætninger for at indføre en screeningsundersøgelse Sygdommen skal udgøre et vigtigt sundhedsproblem Der skal findes en accepteret behandling Diagnose- og behandlingsfaciliteter skal være til stede Sygdommen skal kunne påvises i et latent eller tidligt symptomgivende stadium Der skal findes en egnet test eller undersøgelsesmetode Testen/metoden skal være acceptabel for befolkningen Sygdommens forløb i ubehandlede tilfælde skal være klart defineret Omkostningerne skal stå i et rimeligt forhold til sundhedsvæsenets samlede udgifter Screeningsindsatsen skal være en fortløbende proces og ikke en engangsforeteelse

Screening i DK Aktuelt screening i DK: Cancer cervicis uteri Mammacancer Kolerektalcancer (under planlægning)

Mål for screeningstestens egnethed Syg Rask Test positiv Sandt positiv Falsk positiv Test negativ Falsk negativ Sandt negativ Sensitivitet = sandsynligheden for at være test positiv, givet man er syg Specificitet = sandsynligheden for at være test negativ, givet man er rask

Brystkræft screening Mammascreening hvert 2. år. (4167 tilfælde i 2006) Kvinder mellem 50-69 år Ultralydsundersøgelse og biopsi ved tumor: finnål eller grovnål benign eller malign? Mulighed for brystbevarende operation Har ført til reduktion i dødeligheden af sygdommen

Livmoderhalskræft screening Siden slutningen af 1990’erne (344 tilfælde i 2006) Celleskrab fra livmoderhalsen 23-49 år: hvert 3. år 50-65 år: hvert 5. år Kolposkopi og biopsi ved celleforandringer Keglesnit (konus) eller hysterektomi Har ført til reduktion i dødeligheden af sygdommen

Humant papillom virus (HPV) HPV screening er vigtig, da denne virus infektion kan senere udvikles til livmoderhalskræft Der findes over 40 typer i genitalia, hvor der er mindst 13 af høj-risiko typer Livstidsrisikoen for genital HPV infektion er nær 100 % Langt størstedelen af infektionerne forsvinder spontant Livstidsrisikoen for livmoderhalskræft er 1 % Typespecifik HPV infektion kan påvises i celleskrab og bruges i udredning af lette celleforandringer

HPV vaccination HPV vaccination: Tilbydes alle 12-årige piger som led i børnevaccinationsprogrammet HPV typerne 16 og 18 påvises i 70 % af livmoderhalskræft Kan anvendes til 9-26-årige piger og kvinder Kan ikke bekæmpe igangværende HPV infektioner Pris (uden for vaccinationsprogrammet) = ca. 3500 kr. Screeningen skal dog fortsætte selvom der er HPV vaccination…

Lungekræft screening Flere tilfældes hvert år (4064 tilfælde i 2006) Rygere fra 50-65 år Testen består af CT-scanning årligt i 5 år Behandling består af kirurgi, hvor der fjernes lunge (-lap)

Tyk- og tyndtarmskræft screening Nye tilfælde hvert år (2174 tilfælde i 2006) Mænd og kvinder 50-64 år Undersøgelse af fæces for blod Behandling er hemikolektomi

Prostata kræft screening Nye tilfælde hvert år (3090 tilfælde i 2006) Mænd (helst fra 50 år) Testen består af blodprøven, hvor der måles Prostataspecifikt antigen (PSA)

Anamnese og journaloptagelse Obligatorisk: Stetoskopi af lunger og hjerte BT/puls (forhøjet blodtryk) Standardblodprøver (ex. hæmatologiske sygdomme) Urinundersøgelse (hæmaturi, diabetes mellitus) Ved de forskellige former for cancer: Rektalexploration af alle mænd ved mistanke om prostata cancer Rektalexploration af mænd og kvinder ved mistanke om kolerektalcancer Palpation: Lymfeknuder (lymfomer) Mammae (mammacancer) Gl. thyroidea (cancer i thyroidea) lever/milt (cancer i leveren/milt)