Socialvidenskabernes videnskabsteori Søren Holm, b.a., M.A., cand.med., ph.d., dr.med. Professor II Seksjon for medisinsk etik, UiO & Professor, University of Manchester

“Er lyset for de lærde blot til ret og galt at stave? Nej, himlen under flere godt, og lys er himlens gave, og solen står med bonden op, slet ikke med de lærde, oplyser bedst fra tå til top hvem der er mest på færde.” N.F.S. Grundtvig

Hovedproblemer i socialvidenskabernes videnskabsteori Det grundliggende metodeproblem Er der forskel på sociale data og andre data? Hvordan fortolkes sociale data? Kvalitativ v. kvantitativ forskning

Det grundliggende metodeproblem Det vi ønsker, er at komme fra data (bredt forstået) til viden og/eller forståelse, og ofte forestiller vi os følgende model for processen Data => Metode => Viden men videnskabsfilosofien har gode argumenter for, at ingen metode kan danne en "objektiv" bro mellem data og viden/fortolkning. Der er ingen ”automatisk” måde at generere viden fra data Alle metoder bygger på en underliggende teoribygning med filosofiske og sociologiske komponenter

En person A kan sige, at han ved X, hvis: 1. A tror, at X er tilfældet 2. A er berettiget til at tro, at X er tilfældet 3. X er tilfældet dvs. viden er sand, berettiget tro med hensyn til et givet sagsforhold. Videnskabsteorien beskæftiger sig med, hvad der giver videnskabelige udsagn berettigelse

Er der forskel på sociale data og andre data? Emergensproblemet / reduktionismeproblemet Social konstruktivisme

Emergensproblemet Kan alle sociale fænomener forklares/forstås ud fra viden om mere basale forhold (f.eks. individual-psykologi, neurofysiologi, kemi, fysik m.fl.)? Er samfundet mere end summen af enkeltindivider To former for emergens: Begrebsemergens Nye begreber nødvendige for beskrivelsen på det højere niveau Lovemergens Nye love nødvendige for beskrivelsen på det højere niveau Institutionelle fakta er ofte emergente Fakta om grupper er ofte emergente

Reduktionismeproblemet To former for reduktionisme: Metodologisk Substantiel Metodologisk reduktionisme er ofte nødvendig og uproblematisk (vi kan aldrig “se det hele” og udforske alt på samme tid) Substantiel reduktionisme er ofte ubegrundet og problematisk

Socialkonstruktivisme Der findes mange former for socialkonstruktivisme Hovedtese: Viden er socialt konstrueret Hvad betyder det? (hvor stærk er tesen) Hvilke former for viden omfatter det? (hvad er tesens dækningsområde)

Stærk socialkonstruktivisme Alt er en social konstruktion “How is it possible for Ramses II to have died of tuberculosis 3000 years ago, given that the Koch bacillus was only discovered in 1882?” Citat tillagt Bruno Latour (men jeg har ikke været i stand til at verificere det)

Stærk socialkonstruktivisme 2 Stærk socialkonstruktivisme er behæftet med flere problemer: Positionen er destruktivt selv-refererende Positionen er uplausibel mht. den fysiske verden Positionen er også uplausibel mht. en lang række sociale forhold

Andre forskelle mellem sociale data og andre data 1. Mange data om sociale fænomener handler om meninger, holdninger, tanker; dvs. forhold som vi kun har adgang til gennem de udforskedes egne meddelelser 2. Mange data om sociale fænomener har mening for de udforskede og er derfor allerede fortolkede af dem før forskeren får dem som "data” (Anthony Giddens ”Dobbelte hermeneutik”) 'a mutual interpretative interplay between social science and those whose activities compose its subject matter' (Giddens 1984) 3. Sociale fænomener optræder under et stort antal forskellige relevante beskrivelser, det er oftest umuligt at vælge en ud som "den korrekte beskrivelse"

Fortolkningsproblemet illustreret "What was that?" asks a man. "I think it was 'Blessed are the cheesemakers,'" says another. "What's so special about the cheesemakers?" asks a woman. "Well, it's not meant to be taken literally," says the woman's husband. "But it refers to any manufacturer of dairy products.“ Fra Monty Python “Life of Brian”

Hermeneutik = fortolkningskunst Mål: Korrekt fortolkning af meningsbærende materiale (tale, skrift, billedkunst, påklædning etc.). Man søger at nå udover en umiddelbar intuitiv indleven (empati) til en fortolkning, der kan fremlægges og diskuteres offentligt. Det man søger er viden. Fortolkningen kan sigte mod forståelse af: Et fænomens betydning i patientens livsverden Basale sociale processer Et fænomens kerne/essens/eidos Motivationen bag handlinger mv.

Historisk rids Traditionel hermeneutik (udviklet i forbindelse med fortolkning af de hellige skrifter) 1800-tallet: Schleiermacher (fortolkning af tekster - mål: at forstå forfatteren bedre end han forstår sig selv) Dilthey (skel mellem forståelse og forklaring, svarende til skellet mellem human-videnskaber og natur-videnskaber. Forklaring sker ved at henvise til årsager, forståelse ved at henvise til motiver, holdninger eller normer.) 1900-tallet: Analytisk hermeneutik (Winch) Forståelse kommer gennem forståelse af sproget og den livsform sproget knytter sig til Kontinental hermeneutik (Heidegger, Gadamer) Forståelse er forståelse af kommunikationens mening, ikke i første omgang forståelse af den anden person Kritisk teori (Habermas m.fl.) Interessebegrebet Strukturalisme og post-strukturalisme (Foucault, Barthes, Greimas m.fl.) Forståelse opnås gennem analyse af de underliggende strukturer Dekonstruktion (Derrida m.fl.) Alle ord er polysemiske (dvs. har flere betydninger), derfor ingen mulighed for egentlig forståelse

Problemer i den hermeneutiske process 1. Den hermeneutiske cirkel 2. Forforståelsen 3. Ideologier og interesser 4. Den intentionalistiske fejlslutning

Den hermeneutiske cirkel 2 varianter: 1. Cirkelbevægelse mellem fortolkning af dele af en tekst, og hele teksten. Hele teksten fortolkes og forstås ud fra delene, men delene kan kun forstås ud fra helheden. (Den klassiske hermeneutiske cirkel) 2. Cirkelbevægelse mellem fortolkning og forståelse af ”Den Anden”, og fortolkning og forståelse af en selv. (Den moderne hermeneutiske cirkel)

Digt om 1. Verdenskrig Dulce et decorum est Del Jeg Helhed Den Anden

Wilfred Owen Dulce Et Decorum Est Bent double, like old beggars under sacks, Knock-kneed, coughing like hags, we cursed through sludge, Till on the haunting flares we turned our backs And towards our distant rest began to trudge. Men marched asleep. Many had lost their boots But limped on, blood-shod. All went lame; all blind; Drunk with fatigue; deaf even to the hoots Of disappointed shells that dropped behind. GAS! Gas! Quick, boys!-- An ecstasy of fumbling, Fitting the clumsy helmets just in time; But someone still was yelling out and stumbling And floundering like a man in fire or lime.— Dim, through the misty panes and thick green light As under a green sea, I saw him drowning. In all my dreams, before my helpless sight, He plunges at me, guttering, choking, drowning. If in some smothering dreams you too could pace Behind the wagon that we flung him in, And watch the white eyes writhing in his face, His hanging face, like a devil's sick of sin; If you could hear, at every jolt, the blood Come gargling from the froth-corrupted lungs, Obscene as cancer, bitter as the cud Of vile, incurable sores on innocent tongues,-- My friend, you would not tell with such high zest To children ardent for some desperate glory, The old Lie: Dulce et decorum est Pro patria mori.

Forforståelsen Forforståelsen er de forventninger og antagelser om verden og andre mennesker, som vi hver især har opbygget. Forforståelsen kan ikke altid gøres eksplicit, og vi kan ikke frigøre os fra vor forforståelse, men den påvirker den måde, hvorpå vi fortolker andre menneskers udsagn. Vi træffer for-domme på baggrund af forforståelsen. Målet med hermeneutik bliver dermed, at min og samtalepartnerens forforståelse bliver ens gennem en fri meningsudveksling. Dette omtales ofte som, at de to parters forståelseshorisonter smelter sammen. Horisontsammensmeltning er et ideal, og som vi må stræbe imod, men ikke når. Her er altså tale om en "hermeneutisk spiral". En del af forforståelsen er historisk. Hvert begreb (ord) har en kulturel virkningshistorie, som påvirker vor forståelse af begrebet i dag.

Ideologier og interesser Magtforhold, ideologier og interesser fordrejer systematisk enhver kommunikation mellem mennesker. Disse forhold må klargøres gennem ideologikritik, og der må skabes en herredømmefri samtale, hvor magtforhold ingen rolle spiller. Ideologi opfattes her som et sæt af anskuelser, der tjener bestemte samfundsgruppers interesser og giver et forvrænget billede af virkeligheden.

Den intentionalistiske fejlslutning Der er ved fortolkningen af menneskelige handlinger altid mulighed for at begå "den intentionalistiske fejlslutning", dvs. den ikke gyldige slutning fra manifest handling til bagved liggende intention.

Kvalitativ v. kvantitativ metode Hovedklagepunkter fra den kvantitative tradition: Ikke repræsentativt udvalg Bias i fortolkningen Sandt, men utilfredsstillende svar “Tu quoque”

Kvalitativ v. kvantitativ 2 Inddeling efter typer af data: Kvantitativ = Det som kan tælles, måles eller skaleres Kvalitativ = Det som ikke kan tælles, måles eller skaleres Inddeling efter forskningens mål (typen af frembragt viden): Kvantitativ forskning sigter mod forklaring gennem afdækning af kausale sammenhænge Kvalitativ forskning siger mod forståelse gennem analyse af meningsbærende materiale

Kvalitativ v. kvantitativ 3 Generaliseringsproblemet Kan kvantitative data generaliseres? Der findes flere former for generalisering og statistisk generalisering er kun en af dem Andre almindelige former for generalisering Generalisering af idéer (fx. evolution via selektion som idé) Generalisering af heuristikker (fx. de fattige er mere syge end de rige)

"Det, Philosopherne tale om virkeligheden, er ofte ligesaa skuffende, som når man hos en Marchandiser læser paa et Skilt: Her rulles. Vilde man komme med sit Tøi for at faae det rullet, saa var man narret; thi Skiltet er blot tilsalgs." Søren Kierkegaard, "Enten-Eller"