Lønkommissionen Præsentation i Nationaløkonomisk Forening den 8. sept 2010 Niels Westergård-Nielsen,

Oversigt  Lønkommissionens lønbegreber  Gennemsnitstal, grupper og statistikgrundlaget  Anvendelse af HC-regressionsanalyser til lønsammenligninger inden for den offentlige sektor  Uden for LK: Off-privat løn  Udenfor lønkommissionens arbejde: Det lange syn på lønudviklingen 6/24/20142NWN

Lønbegreber Løn pr præsteret time – det traditionelle begreb timeløn for de timer, man har været på arbejde beregning afhænger af opgørelse af fravær og overtid. Større fravær giver højere timeløn Standardberegnet timeløn – det nye lønbegreb lønbegrebet omfatter en normal timeløn, dvs timelønnen pr betalt time, dvs at DS har fjernet alle ekstra betalinger og den tid der er medgået til disse ekstra aktiviteter. Højere fravær påvirker ikke timelønnen Forskellen stort fravær øger løn pr præsteret time, men ikke den standardberegnede løn 6/24/20143NWN

Grupper  Mange ressourcer på at danne (overenskomst)grupper, som man skulle sammenligne  Uanset om de havde den samme uddannelse  Uanset om det udelukkede mange 6/24/20144NWN

Statistikgrundlaget  DS lønstatistik  Særkørsler for 2007: data fra regioner og kommuner, FLD for at rette op på DISCO-koder og fravær  Fravær underrapporteret i den komm sektor  Ledere ikke ordentligt rapportertet i FLD  Vanskeligt = umuligt at sammenligne med andre år  Statistikken for den offentlige sektor bliver voldsomt forbedret i de kommende år  DS-lønstatistik kombineret med IDA-oplysninger om erhvervserfaring, bopæl, uddannelse mm  Altsammen lavet på CCP, ASB, AU  Alternativer  IDA-løn, velafprøvet  Sammenligning med andre år mulig 6/24/20145NWN

Anvendelse af regressionsanalyse • Timeløn forklares afTimeløn gruppeniveau (gruppe (sektor, udd niveau)) = o Erhvervserfaring o Erhvervserfaring 2 o Kvinde o Hovedstad o (Leder) o (Barsel og sygdom (kun for præsteret timeløn)) o Estimeret for Lønbegreb – (overenskomst)grupper samlet – på gruppeniveau(ikke offentliggjort endnu) 6/24/20146NWN

Afkast til uddannelse, standardberegnet løn, %*100 6/24/20147NWN

Afkast til uddannelse, præsterede timer, %*100 6/24/20148NWN

Beregnet løn for forskellige erfaringsniveauer  Timeløn beregnet for 0 års erfaring,  For 10 års erfaring  For 20 års erfaring  For 30 års erfaring 6/24/20149NWN

6/24/2014NWN10

Standardberegnet timeløn 6/24/2014NWN11 Præsteret timeløn

Andre estimationer  Gruppeestimationer  Incl den relative vægt af forskellige tillæg. Se evt Lønkommissionens web side  Livslønsberegninger  Beregnet som arealet under kurven  fuldtid hele arbejdslivet og pensionering som 65-årig  deltid, aldersbetinget ugentlig arbejdstid i 5-årsintervaller  deltid og aldersbetinget akkumuleret tidlig pensionering, hvor tidlig pensionering er en aldersbetinget indekseret tilbagetrækningssandsynlighed  livsindkomst for ledere på fuld tid fra det tidspunkt, hvor man sædvanligvis bliver leder til pensionering som 65-årig. 6/24/201412NWN

livslønsberegninger 6/24/201413NWN

Offentlig – privat sektor (advarsel: vi forlader Lønkommissionens beregninger) 6/24/201414NWN

Off-privat løn ved 0 og 10 års anc. 6/24/201415NWN

Afkast til erhvervserfaring, off og privat 6/24/201416NWN

Præsteret timeløn, 0 års erhvervserfaring 6/24/201417NWN

Præsteret timeløn ved 10 års erfaring 6/24/201418NWN

Forskelle i andre koefficienter? 6/24/201419NWN

Ændringer over tid? (Vi forlader nu Lønkommissionens snævre verden)  Ida-løn med skyldig hensyntagen til outliers  Erfaring beregnet som alder-7-uddannelselængde  Off og privat sektor - de store linjer  Hensyntagen til pension og løntillæg 6/24/201420NWN

Afkast til uddannelse  Off sektor 6/24/201421NWN

Afkast til udd, privat sektor  Privat sektor 6/24/201422NWN

Er der forskel på afkast til erhvervserfaring? 6/24/201423NWN

Konklusioner  Vi får bedre lønstatistik, hvis der opretholdes et pres  Forskelle i Fravær er en af de endnu uvisse faktorer.  Vist at regressionsanalyse er bedre til at sammenligne lønninger end gns  Der er en beskeden hængekøje i Danmark med hensyn til afkasty til uddannelse  Der har været en beskeden vækst i afkast til uddannelse i den offentlige sektor, men konstant i den private sektor  Afkast til erhvervserfarinbg er gået lidt op i den off sektor og ned i den private sektor 6/24/201424NWN