En af mulighederne for sikring af vores velfærd (Grønland)
AF Af Ove Karl Berthelsen 2
Grønlands økonomi Basale rammer for den grønlandske økonomi To primære indkomstkilder: Fisk (rejer) og bloktilskud
Grønlands økonomi Fremtiden: Lav eller negativ vækst i de kommende år Rejekvoterne reduceres med 25% Stor udvandring Så vi har brug at vende økonomien, og mulighederne er: Mineraler og olie Aluminium
Fremskredne projekter Bly og zink (Citronen Fjord) Fremskredne projekter Bly og zink mine (Maarmorilik) Aluminiumssmelter Molybdæn (Malmbjerg) Jern (Isua) Rubiner (Fiskenæsset) Guld/PGE (Skaergaard) Sjældne jordarter (Kvanefjeldet) Eudialyt og Sjældne jordarter (Kringlerne) Guldmine (Nalunaq)
Aluminiumsprojektet Projektselskab: Alcoa Inc. Nationalitet: USA Projektets placering i Grønland: Maniitsoq (aluminiumssmelter) Tasersiaq og Tarsartuup Tasersua (vandkraft-reservoir) 6
Anlægsfasen Driftsfasen Samlet estimeret anlægsudgifter (vandkraft, transmissionslinje, aluminiumsværk) Omkring 20 mia. kr. Anlægsfase – vandkraft Ca. 4-5 år Anlægsfase - transmissionsledning og aluminiumsværk Ca. 2-3 år Direkte beskæftigelse under anlægsfasen, højeste niveau (peak level) ca. 2.600 personer Beskæftigelse på vandkraft- og aluminiumsværk i driftsfase (inklusive lærlinge) ca. 650 personer Anden beskæftigelse i driftsfasen ca. 300 personer Samlet installeret effekt på vandkraftværker Over 650 MW Årlig produktion af energi Over 5 mia. kWh Årlig aluminiumsproduktion ca. 400.000 tons
Isua-projektet – jernmine ved Nuuk Projektselskab: London Mining Greenland A/S Nationalitet: England / Grønland Projektets placering i Grønland: Isukasia (Isua), 150 km nordøst for Nuuk
Anlægsfasen Driftsfasen Samlet estimerede anlægsudgifter Ca. 11 mia. kr. Forventet længde af anlægsfase 3 år Direkte beskæftigelse under anlægsfasen, højeste niveau (peak level) ca. 3.00 personer Driftsfase 15 år Direkte beskæftigelse i driftsfasen > 700 personer/år Årlig produktion af jernmalmskoncentrat 15 mio. tons
Udfordringer i Grønland Grønlands konkurrenceevne bredt set, herunder Begrænset udbud af kvalificeret og relevant arbejdskraft Høje lønomkostninger Kapacitetsbegrænsninger i grønlandsk erhvervsliv Manglende erfaring med entrepriser i den størrelsesorden som storskalaprojekter efterspørger Manglende certificeringer, procedurer og processer som påkrævet af efterforskningsselskaber Høje transport- og infrastrukturomkostninger Etc.
Kapacitet og kapacitetsbegrænsninger i det grønlandske erhvervsliv Kapaciteten hos mange af de grønlandske virksomheder er forholdsvis lille Der er kun 6 virksomheder som beskæftiger mere end 100 personer.
Udbud og begrænsninger i udbud af arbejdskraft Antal ansatte i alt i den grønlandske anlægssektor: Branche Antal beskæftigede Bygge- og Anlægsvirksomhed 2.328 Mulighederne for på det grønlandske arbejdsmarked at rekruttere et tilstrækkeligt antal medarbejdere til gennemførelse af storskalaprojekter er begrænsede i anlægsfasen. Behov for anlægsarbejdere ved to store industriprojekter i Grønland: Jernmineprojekt, Isua Aluminiumsprojekt, Maniitsoq Forventet beskæftigelse i anlægsfasen – højeste niveau 3.000 personer 2.600 personer
Udbud og begrænsninger i udbud af arbejdskraft Behov for anlægsarbejdere ved to store industriprojekter i Grønland: Jernmineprojekt, Isua Aluminiumsprojekt, Maniitsoq Forventet beskæftigelse i anlægsfasen – højeste niveau 3.000 personer 2.600 personer Mulighederne for på det grønlandske arbejdsmarked at rekruttere et tilstrækkeligt antal medarbejdere til gennemførelse af storskalaprojekter er begrænsede i anlægsfasen. Antal ansatte i alt i den grønlandske anlægssektor: Branche Antal beskæftigede Bygge- og Anlægsvirksomhed 2.328
Udbud og begrænsninger i udbud af arbejdskraft Driftsfase I driftsfasen vil ca. 60 % af arbejdskraftbehovet kunne dækkes med ufaglært arbejdskraft, ca. 30 % med faglært og tilsvarende baggrund og 10 % med en længerevarende uddannelse. Det giver mulighed for, at det grønlandske arbejdsmarked vil kunne stille et betydeligt antal medarbejdere til rådighed især i takt med, at arbejdskraften opkvalificeres indenfor råstofsektoren, og der frigøres arbejdskraft fra erhverv med lavere indtjening. Jernmineprojekt, Isua Aluminiumsprojekt, Maniitsoq Forventet direkte beskæftigelse i anlægsfasen > 700 personer > 650 personer
Hvorfor skal vi have storskalaprojekter? Vi har brug for nye arbejdspladser og indtægter nu ! Det går dårligt med økonomien: Vi bliver fattigere i de kommende år Rejekvoterne reduceres med 25% Stor udvandring Hvis vi ikke gør noget nu – så rammes velfærden: Alderspensionen skal reduceres Vi skal selv betale for sundhedsydelser Vi skal selv betale for uddannelse
ansvarlighed og handling Udvikling kræver ansvarlighed og handling Landskassen har ikke penge til selv at starte nye industriprojekter Vi er afhængige af erhvervsinvesteringer udefra Vores omkostninger er højere end i de fleste andre lande Vi er derfor nødt til at tilbyde gode rammer for industrien – ellers investerer den i andre lande
Storskalaloven Loven skal gøre det muligt at gennemføre projekter, der er for store til, at vi selv kan udføre dem Vi har derfor brug for arbejdere ude fra i anlægsfasen Loven gælder kun i anlægsfasen Loven gælder ikke for et storskalaprojekt, når det går i produktion
Formålet med loven Loven muliggør: Gennemførelse af store projekter i Grønland Lavere anlægsomkostninger baseret på internationale lønvilkår Acceptable løn og arbejdsvilkår
Acceptable lønforhold Løn- og ansættelsesvilkår forhandles mellem arbejdsgivere og arbejdstagere Der er dog fastsat en minimumsløn i lovforslaget, der ikke kan fraviges Grønlands minimumsløn ligger i den høje ende af minimumslønninger i f.eks. Frankrig, Belgien, Irland, Holland, Storbritannien og Spanien
Afklaring af misforståelser Storskalaloven Giver ikke udnyttelsestilladelse til London Mining Omhandler ikke skatteforhold
Hvad sker der når anlægsfasen er slut? De udenlandske anlægsarbejdere forlader Grønland Storskalaloven regulerer ikke længere projektet Vi får masser af varige grønlandske arbejdspladser – på grønlandske vilkår Lokale virksomheder bliver leverandører
Hvad sker der når anlægsfasen er slut? Vi får faste indtægter til de offentlige kasser Fortsat råd til velfærd: offentligt betalte sundhedsydelser og undervisning m.v.
Hvordan sikrer vi vores skatteindtægter Styrkelse af administration Inddragelse af internationale eksperter Samarbejde med erfarne minelande
I kølvandet på vedtagelsen af storskalaloven har der været en til tider ophedet debat om konsekvenserne heraf, temaer som social dumpning, samfundsmæssig bæredygtighed, overholdelse af internationale konventioner og andre regler har været trukket frem. Lad mig kommentere lidt på hver af disse temaer.
Der er ikke tale om social dumpning Den grønlandske Skatte‑ og Velfærdskommission konstaterede i sammenfatningen af sine anbefalinger fra marts 2011 at: "Omkring 40 % af de beskæftigede (i Grønland) havde en årsindkomst mindre end SIKs mindsteløn."
Storskalaloven stiller krav om acceptable løn‑ og ansættelsesvilkår Storskalaloven stiller krav om acceptable løn‑ og ansættelsesvilkår. Det fremgår af loven at mindstelønnen ikke må være lavere end grundlønnen for en ufaglært inden for bygge‑ og anlægsområdet, som i dag udgør 80,41 kr. i timen. Det er muligt at Projektselskabet kan fratrække værdien af kost og logi, beklædningsudgifter, forsikring og frirejser. Der kan dog ikke fratrækkes et større beløb end 17,50 kr. pr. time. Den kontante nettoløn bliver dermed mindst 62,91 kr. i timen. Det er ikke anderledes end for de fleste af os her i Grønland – vi skal jo også selv betale for kost og husleje m.m.
ILO konventioner Jeg er i den opfattelse at såvel den danske som den grønlandske regering er af den opfattelse, at storskalaloven er i overensstemmelse med rigets internationale forpligtelser over for ILO, herunder kernekonventionerne om foreningsfrihed og retten til at føre kollektive forhandlinger. Grønlandske regler om sikkerhed, arbejdsmiljø, sundhed og arbejdsskadeforsikring skal naturligvis også følges fuldt ud ved storskalaprojekter.