Rammevilkår – government take

Præsentationer af emnet: "Rammevilkår – government take"— Præsentationens transcript:

1 Rammevilkår – government take
Medlem af Naalakkersuisut for erhverv og råstoffer Ove Karl Berthelsen 1 1

2 Grønlands økonomi Fremtiden: Lav eller negativ vækst i de kommende år
Rejekvoterne reduceres med 25% Stor udvandring Så vi har brug at vende økonomien, og mulighederne er: Mineraler og olie Aluminium

3 Mine-projekter – Government Take Landesammenligning (fra PricewaterhouseCoopers)

4 Mine-projekter – Government Take Landesammenligning (fra PricewaterhouseCoopers)
Overskudsgrad 40% Australien Canada N&L Chile Kina Grønland Sverige Sydafrika Government take Selskabsskat 24,4% 16,5% 17,0% 30,0% 26,3% 25,1% Regional skat 14,0% 0,6% Mine skat 15,0% 7,5% Omsætningsroyalty (7,5%) 0% Arealskat 2,5% Overskudsafgift 10,3% Told 2,6% før udbytteskat 43,1% 45,5% 32,6% 37,0% 35,4% Udbytteskat 2,7% 12,8% 6,3% 7% (37%)* 6,5% Samlet government take 48,2% 45,4% 43,3% 41,8% *Den samlede selskabs- og udbytteskat i Grønland udgør 37% (for råstofaktiviteter). Når der udtages udbytte konverteres selskabsskatter på 30% til udbytteskat på 37%, for at undgå dobbeltbeskatning. For illustrationens skyld er det indskrevet hvor mange % point skatten stiger ved udbetaling af udbytte.

5 Mine-projekter – government take
Tabellen for minedrift viser, at Grønland ligger nogenlunde på niveau med de fleste lande. Sverige har et noget lavere government take, mens Kina og Sydafrika ligger en anelse højere. Samlet set vurderes det, at potentielle investorer ikke umiddelbart vil fravælge Grønland grundet niveauet på selskabsskatten inklusive udbytteskat. Omvendt, synes der heller ikke at være basis for en egentlig forøgelse af beskatningsniveauet, uden at det vil kunne få negative konsekvenser for den samlede vurdering af Grønlands skattetryk i forhold til potentielle nye investeringer.

6 Konkurrenceevne – personskatter (fra PricewaterhouseCoopers)
Lønniveauer og personskatter udgør væsentlige omkostnings- og indtægtsfaktorer for de respektive parter og er derfor også et vigtigt element at undersøge i forbindelse med en analyse af landendes konkurrenceevne

7 Konkurrenceevne - personskatter
Det kan konstateres, at Grønland ligger relativt højt i sammenligningerne over personskatteniveau. I sammenligningen for aluminiumsproducerende lande ligger Grønland højere end Canada og Saudi Arabien, men noget lavere end Island, når der tages højde for islandske arbejdsgiverafgifter (angivet med rødt).

8 Udfordringer i Grønland
Grønlands konkurrenceevne bredt set, herunder Begrænset udbud af kvalificeret og relevant arbejdskraft Høje lønomkostninger Kapacitetsbegrænsninger i grønlandsk erhvervsliv Manglende erfaring med entrepriser i den størrelsesorden som storskalaprojekter efterspørger Manglende certificeringer, procedurer og processer som påkrævet af efterforskningsselskaber Høje transport- og infrastrukturomkostninger Etc.

9 Skatteprovenu estimater: Storskalaprojekt personskatter 20 år
Projekt i størrelsesordnen Isukasia jernmine Grønlandske overens-komster (A) Udenlandsk arbejdskraft i anlægsfase timeløn: 50% af (A) Udenlandsk arbejdskraft i anlægsfase timeløn: 25% af (A) Estimerede personskatter 2502 mio. kr 2055,1 mio. kr. 1831,7 mio. kr Værdi af forskel i afskrivning ifht. selskabsskat 470,2 mio. kr 705,9 mio. kr Provenu 2525,3 mio. kr 2537,6 mio. kr

10 Skatteprovenu estimater: Storskalaprojekt selskabs/udbytteskatter 17 år
Projekt i størrelsesordnen Isukausia jernmine Estimerede selskabs- og udbytteskatter 15-20 milliarder kr.

11 Skatteopkrævning Råstofskatter i 2011
I 2011 har råstofaktiviteterne foreløbigt bidraget med mellem 200 og 300 mio. kr. til Landskassen i direkte og afledt skatteprovenu. Der er således tale om betydelige indtægter for Landskassen, henset til aktivitetsniveauet og at der alene er tale om efterforskningsaktiviteter i en kort del af året. De mio. kr. består både af lønskatter og selskabsskatter. Vi har altså vist, at vi har styr på skatteopkrævningerne. Beløbet vil blive meget højere, hvis vi f.eks. får åbnet jernminen ved Isua.

12 Økonomisk gevinster fra råstofaktiviteter (PWC analyse)
Hvad er erfaringerne fra andre lande ifht. brug af indtjeningsbaserede skatter og omsætningsbaseret royalty? Danmark (olie/gas) Den første olie/gas beskatning (1962-> ): Almindelig selskabsskat 8½ % royalty (fra 1982: 13% royalty) Siden 2003: Ikke mere royalty Selskabsbeskatning: Det nye system har betydet langt større indtægter til det offentlige

13 Økonomisk gevinster fra råstofaktiviteter
Hvad er erfaringerne fra andre lande ifht. brug af indtjeningsbaserede skatter og omsætningsbaseret royalty? Norge Royalty: Gradvist aftrappet fra år 2000, og er nu helt afskaffet Royalty er erstattet af indkomstafhængige skatter på 78% Norge refunderer 78 % af efterforskningsudgifter fra ”tørre” fund, for at tiltrække endnu flere investeringer

14 Økonomisk gevinster fra råstofaktiviteter
Hvad er erfaringerne fra andre lande ifht. brug af indtjeningsbaserede skatter og omsætningsbaseret royalty? UK (olie/gas) Lignende tendens som i Danmark og Norge 1982: system bestående af både royalty, selskabsskat og særskat Nu: Royalty er afskaffet, særskat afskaffet (bortset fra 4 gamle felter) Selskabsskattesatsen er i stedet steget

15 Tak for opmærksomheden
Copyright: Nalunaq Gold Mine A/S