Ikke-motoriserede transport former

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
VMS data Geografisk og tidsmæssig udvikling af indsatsen i tobisfiskeriet v/ dataspecialist Josefine Egekvist Sekretariat for myndighedsbetjening.
Advertisements

GRUNDLÆGGENDE VIDEN OM TRANSPORT & ENERGI
Supported by / Supported by PRO.MOTION – Bæredygtig transport hjemme fra.
Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
National konference for VUM superbrugere
Hvordan kan vi som forældre bidrage til at børnene bliver mere sunde og får mere bevægelse i hverdagen?  Hvis muligt skal Børnene gå/cykle i skole også.
Pionerprojektet i BUF – bedre arbejdsmiljø og mindre sygefravær
Tre klare mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan –Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne.
Ude af 10. klasse, og hva’ så? l
Mette Andersen SDE Ansættelse af elev. Mette Andersen SDE
Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
Et væksthus for børn og voksne
Fysisk aktivitet – muligheder og udfordringer for krop og sjæl
Arbejdspladsudvikling
Forebyggelse Dosis-Respons
Mentaltræning Målsætning
Bevægelse og sundhed Horne Skole 20. januar 2009.
Introduktion til NY SUNDHEDSPOLITIK 28. Februar 2012 kl –
Trafikplanlægger for en dag! •Mål med undervisningen –At I får en viden om sikkerhed, sundhed og energiforbrug ved trafik •Program –Intro –Arbejd.
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen.
Gate 21 – Fælles DNA Gate 21 – Fælles DNA • 31. marts 2014 • Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi.
1 Beboerinformation BL: Budskaber og målgrupper Paul R. Metelmann.
Større mejetærsker eller tørring!
Velkommen. Agenda •Hvorfor informationsmøde nu? •Hvad er der sket de sidste 3 måneder? •Hvor vil vi gerne hen? •Aktiviteter frem til 31. december •Hvordan.
”Design og fremstil – med udgangspunkt i vores case – et eller flere medieprodukter, der vil kunne indgå som del af kampagnen, der skal skabe opmærksomhed.
Bæredygtighed… Og transport.
Bolig selskabernes Landsforening– Almene lejeboliger - Maj/Juni Almene lejeboliger - Danmarkspanelet - Maj/Juni 2010.
Analyse for Ældre Sagen: Trafikundersøgelse: Cykel, cykelhjelm mv Rapport Marts 2010.
Supported by Ændring af borgernes transportvaner.
INTELLIGENT TRANSPORT SYSTEMS (ITS) INTELLIGENTE TRANSPORT SYSTEMER.
Busser Kan vi spare penge hvis alle kører på cykel?
INDHOLD Hvordan virker brændselsceller
- Cyklens teknologiske udvikling -
Velkommen.
SMUT PAKKE 4 VIDEN OM MOTION.
Gør det simpelt Trænings planlægning.
Skolebestyrelsens årsmøde for forældre på Hillerødsholmskolen
Dialogmøde tirsdag den 17. juni 2014
Relationer – børn og voksne
- En rigtig god idé! Bevægelse i hverdagen på Høje Gladsaxe skole
Debatmøde Århus, 20. februar 2006 Thomas Krag Mobility Advice Cykeltrafik – økonomi og baggrund.
FRA BIKS TIL BUSINESS Vækstmuligheder for kvindelige selvstændige - OPGAVER Århus september 2010.
Naboskabet - en undersøgelse af 3 boligområder 473 beboere besvarede undersøgelsen 6-11 år: år: år: 4 Voksne: 454.
Usability – øvelse 2: Heuristisk inspektion
Session 16: Hvad forstår vi ved sundhed Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Mobility management og sundhed Mobility og Sundhed.
Trafikplanlægger for en dag! Mål med undervisningen –At I får en viden om sikkerhed, sundhed og energiforbrug ved trafik Program –Intro –Arbejd.
Kursus om borger.dk og brugen af digital signatur
Løjtegårdsskolen tirsdag d. 12. januar 2010
Spørgsmål: 1 Hvad er en knallertansvarsforsikring? Svarmuligheder: Ja
Cykelbyen KBH. Vores mål for % tager cyklen til arbejde eller til uddannelse i København Antallet af alvorligt tilskadekomne cyklister halveres.
8.1. Få bevægelse ind i hverdagen - voksne mindst 30 minutter om dagen 8.2.
Hvem er I ledere for? Grønsmutter Spirer Begge dele.
Din Økonomi Dit Valg Dit Mål.
Børn og unges sociale liv online Hvilken rolle spiller forældrene?
Oplæg ved Aalborg Trafikdage, august 2003 Miljøtrafikugen 2002 – Kan vi lade bilen stå? Annette Egetoft, Københavns Kommune Carina Botoft, Hovedstadens.
Børn og unges sociale liv online
MOBILITY MANAGEMENT INTRODUKTION MOBILITY MANAGEMENT & BEVIDSTHED INTRODUKTION.
Travel Awareness Campaigns Opmærksomheds Kampagner på rejser.
Guide til PowerPoint-præsentationer i MSO
Hvad er Projekt X:IT? Projekt Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse.
Case Året er 2031 og staten er i gang med centraliseringen og nu er det blevet skolernes tur. Der skal spares penge på både lærere og undervisningsmaterialer.
Cykelkonference 2005 IDA, 14. oktober 2005 Thomas Krag Mobility Advice.
Årsplan – en kort en lang
Grunde til at jeg elsker dig
SkoleIntratræf Kolding Lisbeth Møller SkoleIntra i specialundervisningen.
Når adfærdsændring ikke er så nemt Den 18. maj
Studie Område 2 Eksamen Fra gymnasieelev til studerende
Læringsuge 2017/18 De 17 verdensmål
BAM Træningsplaner.
Præsentationens transcript:

Ikke-motoriserede transport former Af Thomas Krag Mobility Advice

PROGRAM Generelt om ikke-motoriserede transportformer Eksempler på kampagner Generelle betragtninger om kampagner Gruppe diskussioner Præsentation fra grupperne Spørgsmål og svar

Ikke-motoriserede transport former Kunne være: Her taler vi om: Gang og cykling, det vil sige drevet af egen kraft

Fordele ved gang og cykling Spar energi Forbedret miljø (ingen forurening, ingen støj) Kræver mindre plads i byen Spar penge Forbedret sundhed Bedre rejseoplevelse Reducerer tab af tid, nogle gange endda forkortet rejsetid Bemærk at der er både fordele for samfundet og for den enkelte.

En bemærkning om fordele og ulemper Det afhænger af... (det aktuelle sted, herunder image, vaner, traditioner, historie, faciliteter, ...)

Hvem kan gå eller cykle? Gang kontra cykling Alle uden særlige fysiske handikap kan gå hver dag Mange kan cykle. Men selv om de har en cykel, betyder det ikke at de cykler ofte. Specielt ikke i tæt trafikerede byer

Gangens og cyklingens kvaliteter Gang er Let at komme i gang med, men Ret langsomt Cykling er Nogle steder og for nogle vanskeligt at komme i gang med, men Ret hurtig transport form i byen (ofte hurtigere end bil eller offentlig transport).

Forureningsproblemet ... er ikke et logisk argument mod cykling i byen

Sikkerhedsproblemet Når man først får startet på at cykle, opleves det mindre farligt end før man cyklede.

Forbedret sundhed Utallige studier: Fysisk inaktivitet er hovedårsagen til mange sygdomme og fedme. WHO: Fysisk aktive transportformer, som gang og cykling, skal fremmes.

Brug transporttiden til fysisk aktivitet Transport mellem hjem og arbejde Bil: 50 km/t ingen fysisk aktivitet Cykel: 20 km/t fysisk aktivitet Mål: 30 minutters fysisk aktivitet per dag Time used per day Konklusion: Cyklen er hurtigere end bilen på afstande op til 8 km. bicycle 90 min car 60 min 30 min Distance home-work 5 km 10 km 15 km

Opgaven Person (+ sko) Nye gå ture Nye cykel ture Person + cykel Overbevisende argumenter Person (+ sko) Nye gå ture Overbevisende argumenter Træning Nye cykel ture Person + cykel

Udviklingsmodel (gang) ”Jeg går regel-mæssigt” ”Jeg prøvede og går nu og da” ”Jeg vil gerne prøve” ”Gang er måske en mulighed” ”Gang er ikke relevant for mig”

Udviklingsmodel (cykling) ”Jeg cykler regel-mæssigt” ”Jeg prøvede og cykler nu og da” ”Jeg vil gerne prøve at cykle” ”Cykling er måske en mulighed” ”Cykling er ikke relevant for mig”

Eksempler på kampagner Vi cykler på arbejdet Vi cykler til skole Vi cykler ud at handle Cykeltræning Vi går til skole Gå i lokalområdet „Walking School Buses“ (børnene følges i skole af en voksen) Cykelturisme og vandreture

Vi cykler til arbejde (DK)

Kampagne set-up 3-4 ugers varighed i foråret/tidlig sommer Opdeling i grupper af 4-16 personer Omkostningerne er 4 € pr. deltager Føre dagbog over cykelturene Udsendelse af nyhedsbrev gennem hele kampagnen Resultaterne indsendes til en koordinerende enhed Afsluttende lodtrækning med fine præmier Man skal mindst have opnået 50% i ”cykel-dage” Diplomer udsendes til alle der har opfyldt kriterierne

Kampagne resultat 90-100,000 deltagere (3.6 % af den danske arbejdsstyrke) 57% cykler allerede til arbejdet til hverdag 14% cykler endnu tier mellem hjem og arbejde 18% cykler mere til andre formål

Motivations faktorer (efter betydning) Motion, personlig velbefindende og sundhed Transportpriser Miljømæssigt hensyn Sammenhold med kolleger

Vi cykler til arbejdet (DK) Kampagne historie 1996 Holstebro 1997 Holstebro, København 1998 Hele Danmark (inspireret af norsk kampagne) Organiseret af Dansk Firma Idræt Dansk Cyklist Forbund

Vi går til skole (England) Kampagnens mål Børns sundhed, forbedring af indlæring og uafhængighed Reducering af trafikkaos ved skolen om morgenen

Vi går til skole (England) Målgrupper Lærere Elever Forældre Tidsperiode 2006 To landsdækkende fokus uger med ”Vi går til skole” (22-26 May, 2-6 October)

Vi går til skole (England) Flere materialer (bemærk plakaten, hvor klassens resultater bliver noteret)

Vi går til skole (England) Resultater 66% af de engelske lokale myndigheder promoverede kampagnen ”Vi går til skole” 6,378 skoler deltog 1,719,558 elever deltog 30% skiftede transportform under kampagnen

Kampagne ligheder Afgrænset periode Sundhed anvendt som hovedargument Befolkningens adfærdsændring gennem kampagneperioden

Andre eksempler Vi cykler til skole (Danmark) „Walking School Buses“ (børnene følges i skole af en voksen) Vi cykler ud at handle (Flanders, Belgium) Cykelturisme og vandreture

Vi cykler til skole (DK) 900 skoler og 100,000 elever deltog i kampagnen

Walking School Buses børnene følges i skole af en voksen

Vi cykler ud at handle (Flanders, Belgium)

Cykeltrurisme og vandreture (?)

Kampagne punkter Hvilke type adfærd ønskes ændret? Hvem er målgruppen? Hvilke medier kan bruges? Hvilke argumenter og belønninger kan motivere? Hvordan organiseres kampagnen? Hvornår skal kampagnen foregå? Hvem organiserer kampagne aktiviterne? Hvem underskriver kampagnens meddelser? Hvordan evalueres kampagnen?

Kampagne punkter Målgrupper “Dårligste” adfærd Gennemsnits adfærd Næst-bedste adfærd Bedste adfærd

Kampagne punkter Hvordan nås målgruppen Samtale Lokale ildsjæle/ambassadører Annoncering Skriftligt materiale (print, email, direct mail) Presse

Kampagne punkter Hvorfor deltage: Sundhed Præmier Sjov Miljø

Kampagne punkter Kampagne set-up Præcis planlægning Kommunikation med deltagerne (skriftligt, telefonisk, fax, web) Overvej at lave lokal kampagne fremfor central

Kampagne punkter Hvornår? Vælg et godt tidspunkt på året (vejr, temperatur, sæson, ...) Kolliderer arrangementet med andre aktiviteter

Kampagne punkter Organisering Det er en fordel at involvere flere organisationer, især hvis - de kan tilføre ressourcer, eller - de kan tilføre troværdighed Involver professionelle Inviter sponsorer Hvem skal være afsender på budskabet

Kampagne punkter Evaluering Hvad er det overordnede mål? Hvad er det umiddelbare mål? Hvor mange modtog kampagne budskabet? Hvor mange reagerede på budskabet? Hvad er den øjeblikkelige og varige adfærdsændring? (nogle data kan fås med det samme, andre kræver spørgeskemaer)

Kampagne punkter Test det! stor skala mellem skala lille skala

Thomas Krag Mobility Advice Wilhelm Marstrands Gade 11, DK-2100 København Ø. CVR. nr. DK 25 22 66 31. Tel +45 35 42 86 24, mobile +45 27 11 86 24 E-mail tk@thomaskrag.com Webside www.thomaskrag.com