Preben Brandt pb@udenfor.dk www.udenfor.dk Psykiater, dr.med. Formand for og stifter af NGO’en ”projekt UDENFOR Arbejdet med hjemløse i de sidste 30 år Arbejdet med opsøgende arbejde i de sidste 20 år pb@udenfor.dk www.udenfor.dk

”No health without mental health”

På Sundhedsstyrelsens hjemmeside skriver man, at ”Det betyder noget, hvordan man går og har det” Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere dagligdagens udfordringer og stress og om at indgå i fællesskaber med andre mennesker.”

Forestiller vi os, at vi tænker psykisk sundhed for alle Forestiller vi os, at vi tænker psykisk sundhed for alle? - altså virkelig alle?

der er tale om en betydelig social betinget ulighed i psykisk sundhed? Er det mon sådan, at

Er det mon sådan, at professionelle sundhedsarbejdere, socialarbejdere og pædagoger foretrækker at have med middelklasseborgere at gøre: sådan nogle som dem selv?

Er det mon sådan, at professionelle sundhedsarbejder, socialarbejdere og pædagoger i almindelighed foretrækker at undgå at have med socialt udsatte borgere at gøre: sådan nogle som er meget forskellige fra dem selv?

Mental sundhed handler om at trives

Afstanden er 5 km Alligevel er der en verden til forskel

70 år 74 år 76 år 370000 kr 290000 kr 400.000 kr 74 år 72 år 72 år 69 år 320000 kr 310000 kr 270000 kr

Fordeling mellem middellevetid og socio-økonomisk indeks i 3 københavnske bydele Kilde: Folkesundhedsrapport 2005 for Københavns Kommune

WHO 1948: Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, mental og social velbefindende og ikke blot fravær af sygdom eller svækkelse

social ulighed i sundhed. WHO ”Concepts and principles for tackling social inequities in health” 2006 Tre særlige forhold, når de kombineres, gør specifikke forskelle i sundhed til: social ulighed i sundhed. De tre forhold er, at: forskellene er systematiske, social skabt (og derfor til at forandre) og uretfærdig

social ulighed i psykisk/mental sundhed. Kan man også sige sådan? Tre særlige forhold, når de kombineres, gør specifikke forskelle i psykisk sundhed til: social ulighed i psykisk/mental sundhed. De tre forhold er, at: forskellene er systematiske, social skabt (og derfor til at forandre) og uretfærdig

Mental sundhed handler om at kunne udfolde sine evner,

Socialt udsat I alt udgør socialt udsatte (65.000) og langvarigt fattige (40.000) altså omkring 100.000 personer i hele landet. Der er ca 35.000- 40.000 børn, der vokser op med en forældre, der er socialt udsat eller langvarigt fattige. Altså omkring 3% af befolkningen.

Vi ved meget om danskernes sundhed (Statens Institut for Folkesundhed: SUSY, 2005) Og noget om socialt udsattes sundhed (Statens Institut for Folkesundhed og Rådet for Socialt Udsatte: SUSY-udsat, 2008)

PSYKO-SOCIALE FORHOLD: Ensomhed udgør et væsentligt problem for socialt udsatte,

SUSY-UDSAT – Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark 2007 Rådet for Socialt Udsatte & Statens Institut for Folkesundhed Sociale relationer Andel, der aldrig eller næsten aldrig har nogen at tale med, hvis de har problemer eller brug for støtte

Hyppige lidelser blandt socialt udsatte er: lungeproblemer infektionssygdomme gigt og andre muskel- og skeletsygdomme kroniske sår leverskader hepatitis C dårlig tandstatus psykiske lidelser depression

1,2% af befolkningen har forsøgt selvmord 43% af socialt udsatte har forsøgt selvmord

0,5 % af befolkningen generelt i alderen 15 – 34 år mindre end 20 tænder tilbage 20 % af undersøgte socialt udsatte i alderen 15 – 34 år mindre end 20 tænder tilbage

Dagbladet Information, d. 9. september 2008

Dagbladet Information, d. 9. september 2008

Mental sundhed handler om at kunne håndtere dagligdagens udfordringer og stress

Vi ved, at den negative sociale arv trives, og der må derfor spørges: kan voksentilværelsens sociale og sundhedsmæssige forhold ikke forstås uden at tage den enkelte eller gruppens baggrund og opvækst med i betragtning.

I Vagn Christensens disputats fra 1956 dokumenteres det, at: Sygelighed og hospitalsindlæggelse hos børn i 50'erne var afhængig af de materielle kår, som børnene voksede op under. Christensen V: Boligforhold og børnesygelighed. En undersøgelse af hospitalsindlæggelser under forskellige boligforhold (Disputats). København 1956.

En efterundersøgelse af disse belastede børns senere levekår (1981) påviser, at: De også fremover måtte bære på alvorlige helbredsmæssige og sociale problemer. Andersen TF: Børns opvækstvilkår i langsigtet perspektiv - en socialmedicinsk forløbsundersøgelse gennem tre årtier. Rapport nr. 23, København: Institut for socialmedicin, 1981.

Mental sundhed handler om at indgå i fællesskaber med andre mennesker.

Vi ved at mennesker med psykiske og sociale problemer: Har større risiko end andre for at lide af fysiske sygdomme og at dø tidligt Oftest bor i de fattige områder af de store byer Har stor risiko for at blive hjemløs og ikke at kunne komme ud af hjemløsheden

Vi ved at mennesker med sociale og psykiske problemer har behov for: Behandling Omsorg Sociale foranstaltninger Skadesreducerende foranstaltninger

Vi ved at mennesker med psykiske og sociale problemer: Ofte i de almene ‘systemer’ mødes med effektiv-specialist-professionalitet med et stænk moraliseren i stedet de specielle menneskelighed-professionelle foranstaltninger, som de har brug for.

Og ikke mindst ved vi, at: Usundhed – ikke mindst psykisk – ofte fører til diskrimination, og stigmatisering