Kapitel 23 Metode

Kvantitativ og kvalitativ metode Kvantitativ metode består i at bruge tal-data, f.eks. statistikker og grafer for at påvise sammenhænge i virkeligheden Kvalitativ metode bruger vurdering og fortolkning. På basis af taldata kan det være fortolkning af, hvad tallene viser. Opdelingen mellem de to metoder kan være svær. Der bruges f.eks. skøn, når man udvælger, hvilke tal der er interessant, og hvordan man finder frem til dem

Kvantitativ metode: Økonomisk statistik Du bruger kvalitativ metode, når du fortolker tallene Diagram/Figur: Kilde: Økon. Redegørelse.www.fm.dk Tabel Produktivitet: Hvad hver arbejder kan producere i et år

Empirisk undersøgelse. Stikprøveudtagning Tilfældigt udvalg: Population: M A B E C B B C E A B E F N A B C D E A B C E H G M A B E C B B C E A B E F D G H B N L L A C I D B E F F A J D F M L H C D G A B K E C L A B A E F E B A D Repræsentativt udvalg: A A B B C E E D E E F G H L Population: Befolkningen inddelt i 14 erhvervsgrupper, A - N Kvantitativ metode: Spørgeskemaer med tydelige, gensidigt udelukkende, og og lukkede svarmuligheder, der gør optælling og statistisk behandling mulig

Empirisk undersøgelse. Fokusgruppeinterview Population: Fokusgruppe: A B C D E A B C E H G M A B E C B B C E A B E F D G H B N L L A C I D B E F F A J D F M L H C D G A B K E C L A B A E F E B A D a a b c e l n 7 personer fra population Kvalitativ metode. Fokusinterviews med åbne svarmuligheder. Lange interviews med dybtgående spørgsmål, der kan afdække intentionelle årsager

Idealtype En model til udsondring af karakteristiske træk fra virkeligheden, der så undersøges isoleret, så andre træk ikke forstyrrer billedet

MODEL: Massemediers holdningspåvirkning KANYLEHYPOTESE OPINIONSLEDERHYPOTESE MEDIER: AVISER/RADIO/TV/INTERNET Mediebudskaber Visuelt dybde- påvirkende Opinionsledere MODTAGERE Effektfulde moderne medier påvirker modtagere direkte med holdningsændrende virkning Primærgrupper: Mediebudskaber modtages af opinionsledere, ”fordøjes” af disse og videreformidles i primærgrupperne En model tager typiske træk og faktorer ud fra virkeligheden for at se disse faktorers ”rene” virkning, - uden påvirkning fra den øvrige komplekse virkelighed

Hvem gjorde det? – eller var det bagvedliggende faktorer i samfundsudviklingen? VK Fogh/Løkke SD Thorning VKR Baunsgaard Kilde: Stat. Tiårsoversigt og Økon. Redegørelse (FM). Sidste års tal skønnede Der er brugt kvantitativ metode til at finde tal for BNP og skattetryk, men herefter formuleres kvalitativt en hypotese om sammenhæng mellem politiske beslutninger og de tal, der er fundet

Teori En teori er noget mere vidtgående end en model. I en teori forsøger man at forklare eller forudsige noget. En teori forsøger at etablere årsagsrelationer F.eks. forsøgtes i det foregående slide formuleret en teori om, hvad årsagerne til det stigende skattetryk i det 20. århundrede var. Var det politiske handlinger, eller lå der baggrundsfaktorer i selve samfundsudviklingen, f.eks. at et stadigt mere komplekst industri- og servicesamfund skal bruge organer, der skal varetage fællesfunktioner?

Hypoteser Når man bygger teorier op, foregår det ofte ved hjælp af hypoteser, der siger noget om virkeligheden, og som man tester for deres pålidelighed. Simple hypoteser tester, om der er et formodet forhold mellem to variable. Hvis man f.eks. mener, at arbejdsløshedens størrelse påvirker regeringens popularitet, stiller man følgende hypotese op: Hypotese: Hvis arbejdsløsheden er steget over 4 pct det sidste år inden et folketingsvalg, bliver det svært for den siddende regering at vinde valget Der er to variable: arbejdsløshed (uafhængig variabel) og resultat af valg (afhængig variabel). Hypotesen er umiddelbart let at teste, da vi kan se på arbejdsløshedstallene og teste for valgresultatet. I overordnet forstand kan resultatet blive påvirket af andre variable, f.eks. statsministerens/regeringens popularitet i andre sammenhængeog evne til at kommunikere sin politik, samt andre faktorer. Men når man stiller hypotesen op, forestiller man sig disse faktorer stabile. Hypotesen kan indgå i teoridannelse om, hvad en regerings økonomiske politik betyder for dens popularitet.

Komparativ metode Komparativ metode er en sammenlignende metode. Det er dog ikke alt, der sammenlignes, som er komparativ metode  Sammenligning af to teksters syn på samme sag er ikke i denne forstand komparativ metode. Komparativ metode er, når ting fra virkeligheden sammenlignes.   Man sammenligner f.eks. kernefamilien i forskellige samfund og konkluderer noget om forskelle og ligheder. Man har ofte benyttet metoden til sammenligning af forskellige politiske systemer, f.eks. præsidentialsystem over for parlamentarisme Eller man har sammenlignet f.eks. valgsystemer, flertalsvalg (first-past-the-post) over for forholdstalsvalg

Komparation af valgsystemer FLERTALSVALG I ENKELT- MANDSKREDSE – USA OG ENGLAND FORHOLDSTALSVALG DANMARK (Partierne repræsenteres efter pct-andel af stemmer) (Den, der får flest stemmer, repræsenterer valgkredsen i parlamentet) Der vælges f.eks. 15 i en storkreds, dvs 6 – 7 pct af stemmer for et mandat Der vælges én fra hver valgkreds 40 tillægsmandater sikrer, at det ”går op”, så partierne får procentvist mandater efter procent af stemmer FOLKETINGET UNDERHUSET I STORBRITANNIEN REPRÆSENTANTERNES HUS I USA 2 pct spærre Tendens til topartisystem Tendens til flerpartisystem

Induktiv og deduktiv metode Induktiv metode vil sige, at der udledes en generel regel ud fra iagttagelse af mange enkelttilfælde Deduktiv metode vil sige, at der udledes regler om enkelttilfælde fra en generel regel. Vi kan f.eks. undersøge prisdannelse ved at gå ned i byen og spørge i butikker og værksteder, hvordan de sætter priserne på varerne (induktiv metode) Eller vi kan bruge loven om udbud og efterspørgsel og sætte det op i et efterspørgsels- og udbudsdiagram og udlede den optimale pris, hvor udbuds- og efterspørgselskurverne krydser hinanden (deduktiv metode)

Kvalitativ analyse. Tekstanalyse Kvalitativ analyse. Tekstanalyse. I denne analysemetode undersøger du en tekst (også ”medieprodukter” i øvrigt) med henblik på at afdække skjulte værdier, interesser og ideologier Eks. Diskursanalyse Den tredimensionelle diskursanalyse Sætningsopbygning, stil og ordvalg TEKST Lingvistisk analyse Diskursens sociale praksis i relation til samfundet, f.eks. rigt/fattigt samfund, liberaldemokratisk system eller autoritær statskapitalisme, klasser og ideologier Diskursen som en social praksis, mimik, social interaktion, argumentation, appelformer, bog-/tekstproduktion, Internet DISKURSIV PRAKSIS (produktion, distribution, konsumption af tekster) SOCIAL PRAKSIS i relation til samfundsstruktur

Opgavepentagonen - metode til konkret undersøgelse/opgave

Synopsis Den røde tråd Konklusion Sørg for, at der er sammenhæng mellem problemformulering og konklusion Den røde tråd Problemstillinger - stigende progression Konklusion på problemstillinger Et interessant spørgsmål/ Problemformu-lering Konklusion Overvejelser om fremgangsmåder Kvantitativ/kvalitativ Induktiv/deduktiv Hypoteser Modeller/teorier Komparation

Problemformulering En problemformulering til en synopsis skal tage udgangspunkt i et problem, der er interessant. Der skal ikke stilles spørgsmål om noget, der kan besvares ved at slå op i et leksikon. Stil altså ikke spørgsmålet: Hvornår startede Irakkrigen, og hvem var med i den? Men spørg hellere: Hvorfor startede Irakkrigen? Tag udgangspunkt i noget, der undrer dig, f.eks.: Hvordan kan det være, at der tilsyneladende bliver brugt mere plastikkirurgi i det senmoderne samfund, og folk alligevel bliver mere og mere ulykkelige over deres udseende? Det kan føre til formulering af problemstillinger og hypoteser, f.eks.: Problemstilling1 : Hvordan påvirkes identitetsdannelsen af plastikkirurgi? Problemstilling 2: Hvad vil det sige at leve i en senmodernitet? Hypotese 1: Når BNP stiger, udbredes brugen af plastikkirurgi Hypotese 2: Når der er øget markedsmæssiggørelse af personligheder (CV/selviscenesættelse), stiger brugen af plastikkirurgi Hypotese 3: Dysfunktionel socialisation/opdragelse fører til øget brug af plastikkirurgi i voksenlivet, fordi den dysfunktionelle socialisation fører til jeg-svage individer, der skal finde bekræftelse for deres selvbillede.