Tværsektoriel ledelse – hvorfor, hvordan, hvorhen?? Volume II

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
At forholde sig professionelt Anne Skov
Advertisements

Men hvad er forskellen på disse to lovgivninger?
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland Workshop D Konference den 24. maj 2012.
Det gode samarbejde København Syd Samarbejde
Hvordan kan resultaterne fra Sundhedsprofil 2010 bruges i den regionale folkesundhedsstrategi? Bente Lauridsen Regionsrådets 1. næstformand og medlem af.
Oplæg ved Claus Graversen, chefsygeplejerske 3. April 2013
Fælles beslutningstagning inspiration til konkrete måder at praktisere brugerinddragelse Inspirationsdag arrangeret af Enhed for Brugerundersøgelser 4.
Styringsnetværk som middel til at skabe lokal og kommunal udvikling
Udvikling og implementering af en kommunal model for
Når hospital og kommuner samarbejder om genoptræning
Kan daginstitutioner gøre en forskel. v
Region Hovedstaden Temadag for Udviklingsgruppen vedrørende IT og informationsudveksling den 10. juni 2013 Christian Worm – Direktør i Koncern Plan, Udvikling.
Vicedirektør Susanne Poulsen, Bornholms Hospital
Sven Erik Bukholt Center for Primær Sundhed og Forebyggelse
Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra hospital
Opsamling og afrunding på konferencen “Den gode genoptræning” Landstingssalen, 22. september 2008 NB: Pga manglende tid blev hele oplægget ikke præsenteret.
Facilitatorordningen: - Hvordan kan du bedst muligt udvikle kronikeromsorgen i din klinik? Store Praksisdag 3. februar 2011 Facilitatorer Bjarne Jørgensen.
Sundhedsaftaler De endelig rammer for arbejdet med den kommende sundhedsaftale kendes endnu ikke Udkast til ny bekendtgørelse og vejledning er sendt i.
Implementering af forløbsprogrammerne - succeser og udfordringer
Forløbsprogrammer – et værktøj i kronikerbehandlingen
En styrket indsats for kronisk sygdom, d. 28. september 2011 Et løft i behandlingen - et kig på succeser og udfordringer.
Kodeks for offentlig topledelse
Oplæg på samordningsudvalgsmøde d. 27. februar 2014 v. Conni Christiansen Sundhedsaftale 2015 – 2018.
Status for sundhedsaftalerne og et kig fremad på 2. generations sundhedsaftaler – Et regionalt perspektiv Christian Blaase Johansen, enheden for kommunesamarbejde.
Sundhedsaftale V/ Torben Hyllegaard, Region Hovedstaden
1 Resultater og perspektiver – Samordningsudvalg Syd
Projekt om forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser i planlægningsområde Nord Resultater, erfaringer og læringspointer Karen Gliese Nielsen Patientforløbsenheden,
Patienten i centrum for den bedste europæiske behandling Morten Freil Direktør
Elementer i ”Forebyggelsespakken om Tobak”, der i særlig grad kan løfte kommunernes indsats Tobakstemagruppemøde i Sund By Netværket 17. juni 2013 Chefkonsulent.
Sundhedsstyrelsens opgaver Det Medicinske Patientforløb Konference – Christiansborg, 18. Januar 2006 Jens Kr. Gøtrik Medicinaldirektør.
Medicinpædagogik på vej mod en faglig platform
Lægedage Sammenhængende patientforløb – hvad skal der til? Oplevelser fra en kommunal hverdag og en hjemmesygeplejerskes beretninger Kommunalt perspektiv.
6. maj Henning Nilausen, vicekommunaldirektør, Gribskov Kommune Kommunernes rolle og udfordringer i forhold til sygehus- og specialeplanlægning.
Ledelse og patientforløb Vicedirektør Bente Ourø Rørth Konference 6
Den nye overenskomst for praktiserende læger. Nye muligheder og udfordringer Regionsældreråd. Hovedstaden.
De første erfaringer – og udfordringer?. De første erfaringer – og udfordringer?
Tine Jerris, projektleder i Kronikerprogrammet
Koncern Plan & Udvikling Sundhedsaftale V/ Torben Hyllegaard, Region Hovedstaden Oplæg til møde i Regionsældrerådet den 9. marts 2011.
OPI EFFEKTMÅLINGSVÆRKTØJ
Den nye sundhedsaftale 2015 – 2018
Hovedpunkterne i en ny strategi
Indhold, indsatser, implementering
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland
UNIK 16. maj 2011 Shared care-platform for kronisk syge Chefkonsulent Tove Lehrmann, Region Syddanmark.
DSIM 4. årsmøde Patientforløb – tværsektorielt samarbejde
Grundaftale for hjælpemidler i et overordnet perspektiv
Århus Kommune Magistratens 3. Afdeling Sundhedsaftaler Økonomi og Myndighed Sundhedsaftaler mellem Århus Amt og Århus Kommune – inspiration til de fremtidige.
Sundhedsaftaler og sundhedskoordinationsudvalg Specialkonsulent Andreas Jull Sørensen Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
”Det Nære Sundhedsvæsen” Jan Trøjborg KKR Syddanmark, Januar 2012.
Rehabiliteringsbegrebet på Psykiatrisk Center Ballerup
Region Hovedstaden Temadag for Udviklingsgruppen vedrørende IT og informationsudveksling den 10. juni 2013 Michel Kjeldsen. Praktiserende Læge og Praksiskoordinator.
Københavns Kommune Evaluering og Next practice 23. maj 2013.
Årsmøde 27. april Dagkirurgi og hjemmepleje v/ sundhedschef Annemarie S. Zacho-Broe Aarhus Kommune.
Navn (Sidehoved/fod)Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler FAS’ Års- og medlemsmøde, 3. oktober 2014 Ane Friis Bendix Vicedirektør, dr.med. Sammenhæng.
Sundhedsdataprogrammet Præsentation DRG-konferencen 2015 Ved Malene Højsted Kristensen, sekretariatschef Sundhedsdataprogrammet Sundheds- og Ældreministeriet.
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
Det Tværgående Gravidsamarbejde ved Inge Olga Ibsen, Overlæge og leder af Familieambulatorierne, Region Syddanmark og Region Hovedstaden Carina Blomholt,
Sundhedsaftalernes betydning for bedre sektorovergange Det sammenhængende sundhedsvæsen – set fra regionernes perspektiv Kontorchef Janet.
Kontakt mellem borgere med handicap og den kommunale forvaltning GAP-analyse af Det Centrale Handicapråd.
Gode relationer, tydelige rammer og klar kommunikation - 10 trin til det gode samarbejde mellem efterskoler og kommuner omkring sårbare og udsatte unge.
”…risikoen for at falde mellem to stole blev minimeret for den ældre borger i Odder; man tilbød og realiserede ”det gode patientforløb” fra første symptom.
2016 En værdig død Sundhedsstyrelsens satspuljeprojekt.
Sammenhæng i hjerterehabilitering
Temamøde om social ulighed i sundhed
Orienteringsmøde om kronisk sygdom den 5. oktober 2007 i Kolding.
Optakt til samarbejdet om sundhedsaftaler og praksisplan 2014
Frivillig - Alle vil elske dig…også kommunen.
Udkast til principper for forældresamarbejde Et stærkt samarbejde mellem forældre og personale skal styrke vores fælles indsats for børn og unges trivsel.
Mere sundhed i det nære På borgernes præmisser Vision:
Brobyggerordningen mellem Esbjerg Kommune og FAM-SVS
Præsentationens transcript:

Tværsektoriel ledelse – hvorfor, hvordan, hvorhen?? Volume II Leder af ETSUF, Jens Albæk, ph.d.

Hvad er emnet her? Lighed gennem den tværsektorielle indsats Ledelse som forudsætning for tværsektoriel lighed,   Lighed i sundhed; »let og lige adgang til sundhedsvæsenet« Sundhedsloven § 2 Vores rolle: At nå borgeren med tilbud om sundhed, der hvor borgeren er:

Budskaber om tværsektoriel ledelse og lighed i sundhed: - Tværsektoriel ledelse er ikke et ’nice to have’ men et ‘need to have’, - Lighed i sundhed er i høj grad også en tværsektoriel udfordring, - Tværsektoriel ledelsesindsats for at skabe lighed kræver udvikling af relationer og relationel koordinering, ja! – også et buzzword i denne sammenhæng!

Eksempel 1: Lars; Socialt udsat patient indlagt til behandling, Socialsygeplejersken (SSPL) tilkaldes for at fastholde Lars i behandlingen – han vil nemlig hellere hjem, Lars gennemfører behandlingen, SSPL får samtykke til at tage kontakt til kommunen, Samarbejde om overleveringen gennemføres, SSPL indgår i netværk med kommunale socialsygeplejersker, misbrugskonsulenter og gademedarbejdere: ”Den her gruppe af patienter/borgere er vores ansvar” Relationen SSPL, patient/borger og kommune er central Lighed i sundhed – Lars får de tilbud, som er relevante i hans situation,

Eksempel 2: Gurli Indlagt med lungeemfysem, Udskrevet til plejecenter, ordination på vanddrivende, Ordination ikke indføjet i PEM-basen, Plejecenterpersonale betragter ordinationen som en fejl, og administrerer ikke vanddrivende medicin, Forløbskoordinator fra hospitalet tager til plejecenteret for generel opfølgning på medicin - opdager fejlen, får den rettet, Processen omkring afklaringen af misforståelsen foregår konstruktivt som en læreproces, Fordomme og myter aflives, der opstår en relation og sødt samarbejde opstår, Lighed i sundhed - Gurli sikres korrekt medicinering

Hvordan støttes lighed i sundhed gennem tværsektoriel ledelse? Spørgsmål: Hvordan støttes lighed i sundhed gennem tværsektoriel ledelse? Hvad skal vi vælge at styrke: Standardiseringen for at opnå høj og ensartet kvalitet, eller Differentieringen i tilbuddet til den enkelte patient, fx den socialt udsatte, den multisyge, etc.

Hvad er løsningen? Vi har måske et dilemma: Tankegangen bag fx forløbsprogrammer: Kvalitet gennem standardisering Differentiering nødvendig for at nå patienterne – særligt de udsatte, Hvenegaard / Albæk Verden er mere nuanceret end grove grupperinger (fx socialt stærke vs socialt svage eller alder)

Hvad gør vi når idealet er evidensbaseret sundhed: (Eller: Der er én bedste metode!) Løsning A: Standardiserer: Forløbsprogrammer Pakkeforløb Sundhedsaftaler Mv.

Men når det så ikke er tilstrækkeligt: Løsning B: Bygger relationer op på ’styringsniveau’ og facilitere standardiseringen (kontraktstyring ??) Sundhedsaftaler - processen Samordningsudvalg, DAS, UG, ITSou etc. (Institutionalisering af samarbejdsmodeller)

Og det stadig ikke er tilstrækkeligt: Løsning C: Differentierer: Bygger relationer op på operationelt niveau Tværsektorielle netværksgrupper Tværsektorielle mikrosystemer Besøg-hinanden-og-lær-hinanden-at-kende metoden Etc. … og så er vi tilbage ved Lars og Gurli

Tværsektoriel ledelse handler bl.a. om at facilitere kommunikation: Fra evalueringen af kronikerprogrammet Tværsektorielle kommunikationsproblemer: Man taler sjældent sammen på tværs af sektorer Hospitalsansatte vurderer, at de får for lidt eller ingen informationer fra almen praksis og kommuner Kommuner og almen praksis vurderer, at de får ingen eller for lidt information fra hinanden – Anne Hvenegaard

Den tværsektorielle ledelsesopgave for lighed i sundhed: Indsatsen for at opnå gensidig forståelse: Samarbejde på strategisk vigtige områder Invester i samarbejdet Værdifulde bidrag fra alle parter Nøgtern start og gradvis udvikling Åben kommunikation Tillid og personlige relationer (Haugland ifølge Seemann)

Så denne tværsektorielle ledelsesopgave er forbundet med: At lægge retningslinjer ud for samarbejdet, At facilitere fagpersonernes udvikling af samarbejde, At facilitere fagpersonernes udvikling af den differentierede indsats inden for standardiserede professionelle rammer

Tre / fire budskaber Lighed i sundhed på tværs kræver ledelse på tværs, Den differentierede og specialiserede indsats kræver ledelse, Tværsektoriel ledelse af lighed i sundhed kræver udvikling af relationer, På samme måde som tværsektoriel ledelse ikke er et ’nice’ men et ’must have’ gør det tilsvarende sig gældende for arbejdet med lighed i sundhed.

Tak for opmærksomheden…..