Antal, typer, indlæggelser, behandlinger Finn Kamper-Jørgensen Den kronisk syge patient

Hvad sker der i en måned for danskere

Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne 1987 – 2000 (2005 data repræsentative for regioner på vej) Langvarig sygdom i voksenbefolkningen 1987: 32 % 1994: 38 % 2000: 41 % (børn: 16 %)

Langvarig sygdom % – køn og alder MændKvinder Børn – 24 år – 44 år – 66 år – 79 år

Langvarig sygdom % - socioøkonomisk gruppe Selvstændig uden ansatte 38 Funktionær, høj29 Funktionær, lav33 Faglært arbejder30 Arbejdsløs45 Ufaglært arbejder33 Efterlønsmodtager48 Alderspensionist60 Førtidspensionist88

Antal i befolkningen med langvarig sygdom og diagnosegrupper DiagnosegruppeAntal Muskel- skeletsygdomme Hjerte-kar sygdomme Sygdom i nervesystem og sanseorganer Sygdom i åndedrætsorganer Skader Stofskiftesygdomme Sygdomme i fordøjelsesorganer Hudsygdomme Psykiske lidelser Svulster Sygdomme i urinveje- og kønsorganer Infektionssygdomme Blodsygdomme9.000 Andre sygdomme I alt

Befolkningsprognose Danmark År 2000 = indeks 100

Epidemiologisk fremskrivning af langvarige sygdomme i voksenbefolkningen: , baseret på udviklingen Indeks: 2000= : Infektionssgd : Hjertekarsgd : Stofskiftesgd : Hudsygdom i alt med langvarige sygdomme

Epidemiologisk fremskrivning af specifikke sygdomme i voksenbefolkningen baseret på udviklingen Indeks: 2000= : Astma : Diabetes : Eksem

Befolkningens reaktion på géner og symptomer Procent Gjorde ikke noget selv27 Gjorde noget selv30 Tog håndkøbsmedicin27 Tog receptmedicin22 Talte med læge8 Talte med familie og venner7 Fulgte lægeordineret behandling4 Tog naturlægemidler4 Talte med alternativ behandler3 Gjorde andet10 Havde géner og symptomer (2 uger)72

Antal konsultationer Årligt i DKugl./læge De otte folkesygdomme Hjerte- karsygdomme Muskel-skeletsygdomme Psykiske problemer/sygdomme Type-2 diabetes Kræft Rygerlunger Astma og allergi Knogleskørhed74.170<1

Patienten interesseret i forebyggelse (blå) Rådgivning i dag (grå)

Sundhedscenter kategori Karakteristika Koordineringscentre Virtuelle / Murstensløse, Få eller ingen sundhedstilbud, ”Hovedindgang” Centre i nedlagte sygehuse Bofællesskab for sundhedsprofessionelle, Mulighed for ambulante aktiviteter, Fastholdelse af arbejdspladser. Helhedscentre Fokus på både Borgerrettet forebyggelse og Patientrettet forebyggelse Rehabiliteringscentre Grå-zone patienter, Udvidede plejecentre for ældre Walk-in centre Sygepleje ledet, Ingen visitation eller tidsbestilling, Rådgivning og lettere behandling Udvidede lægehuse Læge bofællesskab, Stordriftsfordele, Mulighed for særlig service (ex. laboratorium) De Unge og De tunge Forebyggelse i skoler, Fokus på syge tilbage til arbejdsmarkedet.

Aktiviteten på sygehuse 2004 Udskrivninger Sengedage Ambulante besøg Skadestuebesøg

Indlæggelser 2004 fordelt på alder

Sengedage 2004 fordelt på alder

Ambulante besøg 2004 fordelt på alder

Skadestuebesøg 2004 fordelt på alder

Indlæggelser 2002 fordelt på alder og køn

Indlæggelser 2002 eksklusive kønsspecifikke sygdomme og fødsler

Indlæggelser 2002 fordelt på hovedgrupper

Psykiatrisk behandling 2003 Indlæggelser på psykiatrisk hospital / afdeling Heraf førstegangsindlæggelser9.238 Ambulante forløb påbegyndt56.810

Diabetes indlæggelser

Diabetes ambulante besøg

Indlæggelser med AMI

Læsioner/skader, indlæggelser

Medicinske specialer. Hele Danmark Kirurgiske specialer. Hele Danmark Fremskrivning. Udskrivninger i 1.000

Konklusioner om den fremtidige sygelighedsudvikling  langvarig sygdom, som i dag ses hos mere end hver 3. voksne dansker, forventes at øges med en årlig vækstrate på mellem 0,7 % og 1,8 %  nogle specifikke sygdomme vokser meget, andre falder i samlet forekomst i samfundet  der må påregnes årlige vækstrater for nye kræfttilfælde mellem 1,0 % og 1,3 %  Nye tilfælde af blodprop i hjertet og blodprop i hjernen udviser faldende tendens med en årlig faldprocent på 2,5 % – 4 %, afhængigt af sygdommen. Nye undersøgelser af sygehusforbrug tyder på, at den ressoucemæssige gevinst ved faldende sygelighed stor set neutraliseres af den demografiske udvikling, der tenderer mod øget sygdomsforekomst.  Der forventes op mod en fordobling af antallet af personer med sukkersyge, først og fremmest på grund af en voldsom stigning blandt ældre. Med en relevant forebyggende indsats kan omkostningsudviklingen reduceres en del  Antallet af demente vil forøges betydeligt og de direkte omkostninger forventes at blive øget med ca. 0,5 % om året

Sygelighed og sundhedsvæsen Sygeligheden i befolkningen er den drivende kraft bag befolkningens brug af sundhedsvæsenets ydelser såsom alment praktiserende læge og sygehusvæsenet samt lægemidler. Den demografiske udvikling fører til øget sygelighed