Fremtidens vidensformidlere Niels Ole Finnemann Foredrag i Dansk forening for Information og dokumentation, 1. okt 2008 Aarhus Universitet
Udvidet medialisering En flerdimensional og gennemtrængende udvidelse af det mediebårne offentlige rum: Digitale medier a) sænker adgangstærsklen til det offentlige rum b) integreres trinløst i hverdagslivet c) tilbyder individet en valgfri, (sprogligt og kulturelt begrænset) skalering fra det nære til det transnationale, d) åbner for borgeres, institutioners og virksomheders frie adgang til et komplekst sæt af offentlige fora, der e) er tilgængelige døgnet rundt med valgfri kombination af synkrone og asynkrone kommunikationsformer (Finnemann 2005, 2006).
Hvad betyder det… At civilsamfundet i alle dets forgreninger for første gang selv kan komme til orde. Barrieren ikke at kunne ytre sig, men at få et publikum. Civilsamfundets selvstændige entre på mediescenen skaber en ny ”neokorporativ” udviklingsdynamik i sam- og modspil mellem kommercielle, myndighedsmæssige og civile interesser (marked, stat, samfund). Nye forretningsmodeller omkring brugerskabt indhold Nye former for offentlighed Nye samspil med gl medier (vsa, integrere, absorbere/blende, i baggrunden, i koordination (differentiering og komplementering) Trinløs skalering privat-offentlig, lokal-national-transnational
Udvidet medialisering Tesen om udvidet medialisering indebærer bl.a., at en større del af hverdagslivet blir medieret (og arkiveret) og at mediebrugen bliver flettet nærmere sammen med andre sociale aktiviteter og integreret i praksis. (på nettet, på mobilen, mobil-net). Sladder stof på nettet ikke længere klart afsondret som tidligere, - lignende udvikling på andre medieplatforme. Nivellering af kvalitetskriterier?
Hvad betyder det… Tese: at udvidet medialisering åbner for forskydninger af de politiske og kulturelle offentligheders ydre og indre grænseflader og at der dannes en nye, porøse gråzoner, hvor grænsedragning bliver genstand for situeret forhandling, der involverer normer og praksisser fra de hidtil mere adskilte sfærer. Det sker også i forhold til virksomheder og institutioner – og derfor også biblioteker.
Udvidet medialisering … gør sig også gældende i vidensproduktion, og vidensformidling Vidensressourcerne bliver digitaliseret og netmedierede. Med internettet får biblioteket kontakt med brugere og andre biblioteker udenfor sit lokalområde. Det svækker den fysiske nærheds betydning for forholdet mellem bibliotek og borger/bruger.
Og forskningen … Forskningsbegrebet under forandring * fra intern til ekstern legitimation * modulo 1 og modulo 2 * kapitalisering af vidensproduktion * digitalisering af vidensressourcer * fra værk til netværk, fra stedforankring til netforankring… 7
Og forskningen … * eksponentiel vækst i vidensproduktionen * interdisciplinær forsknings voksende betydning * ændringer i forskernes position * nye mediematrice * forskning som national økonomisk strategi * publiceringsformernes eksplosion 8
Udvidet medialisering Skifte i produktionskæden: Projekt-resultat-review-publicering-bibliotekslagring/kollegial debat Kollegiale relationer inddrages i projektet, halvoffentlige publiceringer, preprint, mailkorrespondencer, facebook grupper, proceedings, blogs, wikis, fagportaler, konferencesider med e-texter – spredt over nettet. (websfære analyse).
Udvidet medialisering … er forbundet med Specialisering af bibliotekets ydelser (arbejdsdeling, forankring og rækkevidde). Bibliotekaren ”forgrenes” (lokalforankring: eventmakers og oplevelsesproducenter, lokalservices, specialisering i netbaserede netværk). Kommercialisering, kapitalisering af vidensproduktion – coexistens med kommercielle ”vidensbrokere”. Globalisering - forskningsbibliotekarer og skiftende internationale forskningsnetværk. Digitalisering – Både forskning og dens kildematerialer foreligger stigende grad i digitale formater. Digitaliseringen skifter paradigme og bliver netværksbaseret 10
Udvidet medialisering Mens bibliotekerne for længst er blevet fortrolige med brugen af IT-systemer, står de først nu på tærsklen til at omstille sig til den nye, femte mediematrice – der afløser den fjerde, TV-centrerede mediematrice fra forrige århundrede. Den femte mediematrice har internet og mobile medier som omdrejningspunkt, men gamle medier og institutioner forsvinder ikke, de refunktionaliseres.
Refunktionalisering… Fra den gamle bogbus til den nye. Den gamle bogbus rummede et lille udvalg af bibliotekets bøger, der blev kørt rundt i kommunens yderdistrikter. Den nye bogbus kører på solceller overalt hvor der er fremkommelige veje, og har en indbygget harddisk med adgang til flere millioner bøger, der kan printes ud on-demand som indbundet bog til en pris, der fint kan konkurrere med de masseproducerede bøger. (Brewster Kahle) Vi er ikke kommet til the-end-of-print men til the-end-of-out –print. Gutenberggalaxen bliver indskrevet i Turinggalaxen.
Udvidet medialisering I den femte mediematrice stilles bibliotekerne overfor nye krav til vidensformidlingen. Den eksisterende biblioteksstruktur er stedbundet – til en by, et distrikt, en institution, en virksomhed. I fremtiden vil bibliotekerne forvandles til mediehuse, der formidler en voksende del af deres services via internet. Stedbundne ydelser vil stadig have en betydning, men denne skal klargøres eller gentænkes - både funktionelt og legitimatorisk.
Udvidet medialisering Når det enkelte bibliotek kan levere netbaserede ydelser uafhængigt af sted (men ikke af sprog, kultur) må bibliotekerne indgå i ny arbejdsdeling med fokus på hver sine specialområder Biblioteket vil ikke blot indgå i netværkssamarbejder med andre biblioteker men også med andre – kommercielle og civile – vidensformidlere. Lokalforankring vil knyttes til særligt relevante vidensområder, fx lokal vidensportal, (vindue til lokalområdet og lokalområdets vindue ud i verden) – og/eller til lokal eventmaking/oplevelsespolitik.
Fra text til hypertext Mens vidensproduktion og formidling i de foregående 3-400 år (3. og 4. mediematrice) har haft bogen som paradigmatisk form vil vidensproduktionen i den femte mediematrice få hypertekstuelle, interaktive og multimediale former som paradigmatiske. Vi vil stadig bruge tekster, men vi vil oftere bruge formålsbestemte tekstsamlinger aggregeret fra mange kilder og sammen med multimodale og flermediale formater. Nogle vil have tekster til PC/pdf, nogle i mobiltelefon format, nogle i print Behovet for viden vil blive differentieret og specialiseret. Der vil blive efterspurgt selektivt udvalgte og skræddersyede og ”flermedialt” opbyggede videnskorpora. Differentiering i manifestationsformater og i indholdskomposition
Fra text til hypertext Både text og hypertext Situeret og kontekstualiseret viden - om demand . Både produkt og proces Fag- og forskningsbibliotekarer kan udvide nichen ved at knytte sig tættere til forksningsprocesserne og ikke længere kun til produkterne (værkerne) men måske også tættere til formidlingsprocesserne ud i den relevante omverden Fra enkelt medier til flermedial og multimodal integration Nye interaktivitetsformer 16
”Nettets kulturelle grammatik” ”konstanter, der bliver variabler” Hypertext Multimodalitet Interaktivitet Trinløs skalering lokal-global Trinløs skalering privat-offentlig Valgbar differentiering af sender-modtager relationer 17
Udvidet medialisering - værkbegrebet Mens bibliotekerne hidtil har håndteret værker med en eller få ophavsmænd vil de nu også håndtere værker med mange forskellige ophavsmænd. Ikke forfatterens død men mere komplekse forfatterskabs- konfigurationer (redaktører, medredaktører, skribenter co-writers, prosumers, produsers (brugerskabt indhold)) Ikke længere hvert medie for sig, men komponering af mediemenuer. De flermediale, multimodale og interaktive former som paradigmatiske. Behovet for viden vil blive differentieret og specialiseret. Der vil blive efterspurgt selektivt udvalgte og skræddersyede og ”flermedialt” opbyggede videnskorpora.
Fagbibliotekerne og web 2.0 Egentlig ikke lide betegnelsen web 2.0, for det handler ikke om nye webprotokoller, men om meget andet. Og det angår også fagbibliotekerne Forskerblogs Facebook for fagbibliotekarer Facebook for forskergrupper Distribuerede forsker miljøer Fagbiblioteket som kernested eller ny vidnsportal for specifikke, (måske lokalt særlig relevante) vidensområder. 24 hours a day. Synkrone og asynkrone services De ”nye” lånere, der selv er medskabende wikipedia De kommercielle konkurrenter – også fagbiblioteket bliver blot et knudepunkt blandt mange på nettet. Det entrer et nyt konkurrence og samarbejdsmiljø. Videnssamfund og oplevelsesøkonomi
Hvad er web 2.0? En teknologiudvikling, der har tyngdepunkt i udvikling af nye former for software, der muliggør nye services. En Forretningsmodel-udvikling, der retter sig mod kommerciel anvendelse af (gratis) brugerskabt indhold, og andre former for nye forretningsmodeller (Amazon, Google/myspace, adsense, personalisering, the long tail, crowdsourcing) En social/kulturel strømning der udgår fra civilsamfundet rettet mod udnyttelse og udvikling af nettets kommunikative og interaktive egenskaber bl.a. på sociale mødesteder, platforme for fildeling (fx youtube), arbejdsplatforme som wiki Blogs som grænsetilfælde: Skriftgenrer, der er kendt i forvejen fra trykte medier, men undertiden udviklet som omdrejningspunkt for grupper.
resume Nære og fjerne brugere Deltagelse i projekter med ”brugere” på alle sider (forskere, markedsbaserede services, relevante formidlingsparter) Bevaring af vidensressourcer specialfunktion ”Brugeren” vil have podcast til ipod ell. mobiltelefon og pdf til PC og print on demand. Kapitalisering af vidensproduktion og øget vægt på oplevelsesdimensioner og fortællinger 21
resume Kildekritik, reliabilitet og vidensvalidering fortsat kernekompetence, men sværere at indfri… 22
Referencer Internettet i mediehistorisk perspektiv. Samfundslitteratur 2005. »Biblioteket mellem værk og netværk«. In I. Mark et al: Mellem Bøger, Bit og Brugere - Statsbiblioteket 1977-2002. Statsbiblioteket. Aarhus. 2002: 375-385. ”Forskningspubliceringens dilemmaer.” In E.K.Nielsen et al. Kommunikation erstatter transport. Den digitale revolution i danske forskningsbiblioteker 1980-2005. Festskrift til Karl Krarup. København. Det Kgl. Bibliotek. 2005: 689-699. ”Kulturarven skal bevares, men hvad med biblioteket, sku’ vi også lægge det på hylden?” I: Lauridsen, John T. & Olsen, Olaf. 2007. Umisteligt. Festskrift til Erland Kolding Nielsen. København: Det Kgl. Bibliotek. 2007: 719-731 23
Hvad er web 2.0? Brugerskabt indhold før nettet og på nettet - den lange historie Før nettet: civilsamfundets aktiviteter, foreninger etc. Drivkraft i nettets udvikling E-mail Open source (før nettet, www, linux, apache...) Usenet (nyhedsgrupper) Fidonet mfl. BBS-er Spilmiljøer Hypercard applikationer The Well, Minnesota E-democracy, Debat og chatfora Linkservices og portaler (tidlige blogs) Personlige netsider ”hjemmesider” Web 2.0 blot endnu en bølge med lidt genrefornyelse, men større udbredelse.
Hvad betyder det… Co-existens af betalte og ubetalte services De enkelte mediers udvikling bestemmes i samspillet med de andre - co-evolution af den samlede mediematrice Coexistens og skiftende blandinger af det private, det personlige og det offentlige Skiftende grænser mellem det lokale, det nationale og det transnationale De gamle mediers stoftyper har forskellig skæbne på nettet Readers read, respond & report : Mediebrugerne kan optræde på alle pladser i mediesystemet - som kilde, journalist, columnist, redaktør & ekspertinformeret debattør
Hvad nu… ”Web 2.0” udvidet til video, mobil, mobil-video og byrum (gps, googlemaps som mediering) Kulturel (national) differentiering Gamle medier og institutioner som stadig mere indflydelsesrige aktører – er det her public service? Coevolutionære dynamikker, gl/nye