Projektet ELI – Effekter af Efteruddannelse af Lærere i Indskolingen – er en workpackage under Center For Strategisk uddannelseforskning – Projektet har et samlet budget på ca 8 mill. Kroner – heraf ca 6 mill. Kroner fra det strategiske forskningsråd. Projektet ledes af … mig  (Anders Holm, AU) Øvrige forskere: Professor Mads Meier Jæger, AU Leder af SFI Campbell Mette Dedding, SFI Professor Michael Sobel, Columbia University Professor Niels Egelund, AU (leder af CSER) Professor Jaap Scheerens, University of Twente

Hvad er det vi vil undersøge? Bliver børnene dygtigere når lærerne deltager i efteruddannelse? Hvad er efteruddannelse? Didaktik og klasserumsledelse! Hvad er dygtigere? Læsning og koncentration! Læsning = OS64 og 120 og Koncentration = d2

Vi vil faktisk også måle: Elevernes cpr-numre registreres således at der kan kobles registerdata på vores survey data.

Hvorfor måle læsning og koncentration og ikke alle mulige andre forhold – socialt miljø i klassen, stress hos læreren, mobning …… Man kun overkomme noget ….. Ikke alt…….

Og vi ved hvordan man måler læsning og koncentration …ikke socialt miljø

Kick – off seminar Data indsamling til før-måling (eleverne går her i 1. klasse Kursus i klasseledelse og didaktik, Metropol 1. data indsamling til efter-måling (eleverne går her i 2. klasse) 2. data indsamling til efter-måling (eleverne går her i 2. klasse) 3. Marts 2011 Medio maj 2011 Oktober 2011 maj 2012 november 2012 Hvad sker der helt konkret?

Der er lavet så meget forskning før – er der ikke nogen der har lavet det her før? Nej – ikke i Danmark Der findes forskning der påviser: - At læreren er langt den vigtigste enkeltfaktor på skolen, Nye et al. 2004; Raudenbush og Willams At klasseledelse kan læres (det er altså ikke en medfødt evne), Evertson et al. (1983) - At efteruddannelse af lærere forbedrer elevernes færdigheder, Bressoux et al. (2008)

Hvad er klasseledelse og didaktik?

Hvad kommer der ud af alt det her? – vi får at vide om efteruddannelse virker Og - om klasseledelse er bedre end didaktik (eller omvendt) Og -om forskellige elever har forskelligt udbytte af de to typer af kvalifikationer (man kunne have en forhåndshypotese om, at de læringsparate elever får mest ud af opkvalificering af læreren indenfor didaktik og at de mindst læringsparate får mest ud af opkvalificering af læreren indenfor klasserumsledelse)

Hvordan indsamles data? Der er 27 deltagende skoler – alle 1. klasser på skolen deltager Lærerne, der skal have klasserne i 2. klasse næste skoleår (2011/12,) tilbydes et kursus i enten didaktik eller klasserumsledelse (lodtrækning)

Hvordan måler vi om der er en effekt? Der trækkes lod mellem de deltagende skoler. Dvs. at der er uafhængighed mellem skolens, lærernes og elevernes baggrundskarakteristika og om læreren deltager i den ene eller den anden form for efteruddannelse. Herudover udføres en før-måling – endda før lærerne ved om de skal deltage i den ene eller den anden form for efteruddannelse. Vi kan derfor estimere en difference – in – difference effekt, hvis der skulle gå kludder i lodtrækningen (systematisk bortfald etc.)

Hvorfor er der ingen kontrolgruppe? Fra: Louise Leth Sendt: 25. marts :50 Til: Mette Friis-Hansen Emne: SV: Status ELI-projektet Ja, jeg er måske også lidt ude på dybt vand, idet jeg først nu er blevet smidt ind i det og derfor skal have et overblik over hvor megen tid, vi skal sætte af til projektet. Altså hvor megen tid til kurset – og hvor megen til ’andet’? Venlig hilsen Louise Leth, Viceinspektør, Gungehusskolen, tlf Høvedstensvej 35, 2650 Hvidovre = forskningsassistenten

Growth-curve effekt estimater fra et lignende projekt (HPA – lodtrækningsforsøg om inkluderende pædagogik i danske børnehaver.

Effekt size (conduct problems): Beta / sd(y) = -2.44/ ( ) = = meget lille effekt Hvis vi ser bort fra ”målefejl” Beta / sd(y) = -2.44/ ( ) = = meget lille effekt