Børnefamiliecenter Nordvang og familieklassen i Vestbyskolen.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Set i forældreperspektiv
Advertisements

Inddrag nu Kick-off møde
Integrated Children’s System
Børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser
Døgninstitutioner i et forvaltningsmæssigt perspektiv
Anne K. Lützhøft Projektkoordinator i Thisted Kommune Fysioterapeut på Trænings- og Rehabiliteringsafdelingen.
Intro til kommende praktikanter og praktikvejledere
- Fælles børn - Fælles mål - Forskellige opgaver og kompetencer
Inddrag nu kredsformandsmøde den 8 marts 2011
Greve Kommune, center for Børn og Familier Marts 2011.
Lovgivning og etik i forhold til unge og deres retsstilling
Fælles bestyrelsesmøde Ødis skole
Inklusion i Børneinstitution Højme
Netværksmødet Professionelle relationer i tværfagligt samarbejde med kvalitet og effektivitet 2012.
- Hvad kan I forvente som forældre?
Implementering af inkludering af børn i vanskeligheder indenfor adfærd, kontakt og trivsel på skolerne i Horsens Kommune.
Lokalsamfundet som læringsrum Ledelsesseminar i Gribskov Kommune 10. oktober 2012.
Relationer – børn imellem
Ressourcecenteret Specialreform 2.0: Oprettelse af ressourcecentre på alle folkeskoler i København Mål: At styrke tidlig indsats og bedre inklusion Sikre.
Betydningen af Pædagogisk engagement og relationsprofessionerne
Tema 5: Relationer og kommunikation Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Den inkluderende skole
Forskningschef Niels Ploug, SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Socialpolitisk årsmøde 2007 Lige muligheder for udsatte børn og unge.
Adfærd, Kontakt og Trivsel Undervisningsministeriet
Erfaringer i arbejdet med social arv, udsatte børn i en daginstitution. Præsentation af mig og institutionen.
HONORERING AF PLEJEFORHOLDET UD FRA EN GENNEMSNITSBETRAGTNING
Fritidspas på det kommunale budget Merete Scheelsbeck Formand for Fritids- og Kulturudvalget Høje-Taastrup Kommune (HTK)
KL UNGESPOT 22. SEPTEMBER 2010 N ÅR DE UNGE FALDER MELLEM TO STOLE FORSKNINGSLEDER BO ERTMANN.
LÆRING, LEG & BEVÆGELSE.
Paradigme 2.0.
DEN UNGE SOCIALT DYSFUNKTIONELLE PATIENT. LÆGEDAGE 2014
Pilotprojektets baggrund
Fritidspas.
Inge M. Bryderup SSIP konference DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET DPU 2010 Dansk socialforskning – modsvarer forskningen i højere.
Unges holdninger til kriminalitet, staf og behandling
Sundhedsfremme og forebyggelse i kommunen
Lokalsamfundet som læringsmiljø Klog på den fede måde Horsens 24. november 2010 Klaus Majgaard.
Sundhedsfremme og forebyggelse i kommunen v. Sundhedskonsulent Ann Møller Gram Sundhedsafdelingen Tønder kommune.
Sundhedspædagogisk tværfagligt samarbejde
Specialisering 271 UMD.
Sociale netværk og ledelsesmæssig opbakning Dialogdag d. 23. maj 2011.
Politiske delmål og Fanefjordskolens indsatsområder.
Fælles fagligt fundament ”nye briller i det pædagogiske arbejde
Børnefamilecenter Fuglevang Udsatte børn og unge En samtale om indsatsen i Horsens Kommune overfor sårbare børn og unge. Og en fortælling om hvordan en.
FÆLLES OM FRITIDEN Oplæg på temadagen ‘Veje til deltagelse’ Cecilie Friis / projektmedarbejder SUMH – Sammenslutningen af Unge Med Handicap.
BØRNELINIEN Definition på kompetente børn og unge med særlige behov.
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
Socialforvaltningen Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune Ændring i serviceniveau ved budgetfald fra 2011 – 2012 Familier,
Indsæt billede i vinge: Gå ind under Indsæt > Billede > Fra fil Placer billedet, så det ønskede udsnit dækker vingen. (Det kan være nødvendigt at forstørre.
Det forpligtende fællesskab – inklusion i efterskolen – Velkomst v. Lone Greve Petersen, Formand for pædagogisk enhed, Efterskoleforeningen.
Intro til samarbejdet med socialfaglig rådgiver Organisation – Tværfagligt Center For Børn og Unge Formål og målsætning Målgruppen Kendetegn ved socialfaglig.
Programmet er afprøvet i tre repræsentative skoledistrikter siden januar 2013 Implementeres i resten af kommunen per 1. januar 2016 Partnerskabskommune.
Overskrift og underoverskrift i versaler. Underoverskrifter og brødtekst står altid i den fast definerede grå. EFTERVÆRN STØTTE TIL TIDLIGERE ANBRAGTE.
Den svenske model - perspektiver på helhedssyn Netværksmøde, samskabelse 20. maj 2016 Helle Hende Stærmose.
Gode relationer, tydelige rammer og klar kommunikation - 10 trin til det gode samarbejde mellem efterskoler og kommuner omkring sårbare og udsatte unge.
Skoledagens indhold: Helstøbt kompetencebegreb, mange læringsrum SFO Tænketank Danmark Landsmøde 5. april 2013.
Inklusion i Åkanden Pædagogisk grundlag Åkandens pædagogik tager udgangspunkt i den anerkendende tilgang. Anerkendelse er en ligeværdig relation mellem.
Børnene kommer til tiden og har det nødvendige udstyr med
Præsentation af projektet Udviklingsprojekt vedr
Alle anbringelsessteder Plejefamilier Private opholdssteder
Præsentation af Lida og jeg, faglig baggrund
Den pædagogiske læreplan
Præsentation af Socialstyrelsens Praksiskonsulent-korps
Dialog mod Vold som business-case
Ungdomsskolen 2021 MISSION
PPR og Familieindsatser
Børn som vores vigtigste ressource – fra dokumentation til relation
Godt du kom - et Fælles Ansvar Udviklingsindsatser
Inspirationsworkshop med fokus på
Børne- og familie centret (BFC)
Præsentationens transcript:

Børnefamiliecenter Nordvang og familieklassen i Vestbyskolen

Hvordan får Børnefamiliecenter Nordvang en interesse for skolearbejde?  Projekt alternativ til anbringelse – en omlægning af indsatsen overfor udsatte børn, unge og deres familier – forløber i perioden 2001 – 2006  Fra anbringelse som middel til at bryde den sociale arv til forebyggende foranstaltninger

Social arv og social politik  Der mangler dokumentation for de fleste institutioners og foranstaltningers eventuelle bidrag til at bryde eller dæmpe social arv (Vidensopsamling om social arv, Socialministeriet juni 2003)

Anbragte børn  Anbragte børn har uforholdsmæssigt mange problemer i forhold til børn de kan sammenlignes med – markant større skoleproblemer fagligt og socialt, asocial adfærd og psykiske problemer, konfliktfyldte relationer til børn og voksne (Tine Egelund, Anne Dorthe Hestbæk,Forskningsoversigt, Socialforskningsinst. 2003)

Anbragte børn som voksne  De udgør som (unge) voksne en uforholdsmæssigt socialt dårligt stillet gruppe, uanset hvilket udfaldsmål, der studeres (Tine Egelund/Anne Dorthe Hestbæk, Forskningsoversigt, Socialforskningsinst. 2003)

Modstandskraft  Det er tilførsel af omverdensressourcer i form af uddannelse og netværksskabelse i og uden for familien, der først og fremmest vender udviklingen i voksenalder og ikke terapeutiske ”reparationsindsatser”  (En forløbsundersøgelse af anbragte børn født i 1995, Tine Egelund m.fl. Socialforskningsinst. 2004)

Den social-faglige tænkning  ”Særlige behov” er et samspil mellem barn/familie og omgivelser  Muligheder i nærmiljø eller netværk  Bred vifte af forebyggende tiltag  Alternativer til anbringelse  Barnets forventede ”udbytte” af foranstaltning skal indgå i overvejelserne  Fokus på det der virker  Relationsarbejde er helt centralt – vi har brug for at føle os betydningsfulde

Fra anbringelse til forebyggende foranstaltninger Sådan ser det ud i tal  Anbringelser:    Medarbejdere til forebyggelse  

Et Børnefamiliecenter Tværfagligt samarbejde Sundheds- plejen PPRBFR Dag- plejen Lovgivningens krav om tværfagligt samarbejde: Rådgivende samarbejde Tværfagligt team i konkrete sager Centerlederen har som opgave at fremme også de uformelle relationer og dermed samarbejdet mellem fagpersonerne.

Horsens viften  Familierådgiveren som konsulent  Praktisk pædagogisk hjemmehjælp  Familiebehandling individuelt og i grupper  Familiehuset  Familieklassen  Skolestøttende familiebehandler  Betydningsfulde voksne  Personlig rådgiver  Ildsjæle  Kontaktpersoner  Ungecenter  Vejledning  Hybler  Frivillig hjælp og støtte  Familierådslagning  Psykologbehandling / undersøgelse  Plejefamilieanbringelse  Andre anbringelser

Skolerelaterede foranstaltninger  Skolestøttende familiebehandler  Betydningsfulde voksne  Familieklasse  Køb af pladser i Bakkeskolen (særligt skoletilbud til børn med generelle udviklingsforstyrrelser)  Køb af pladser i Ungdomsskolen

Netværksorienteret tilgang til familiearbejdet  Blodets bånd er tykkere end lønsedlen  Hvem ved bedst og hvem er ekspert på hvis tilværelse?  Systematisk inddragelse af familie, slægt og andre vigtige personer i familiens arena

Centrale pointer i familieklassen  Skolevanskeligheder er udgangspunktet - derfor i Vestbyskolen i stedet for i Børnefamiliecentret  Inklusion i stedet for eksklusion - derfor familieklasse i stedet for familieskole  Forældrene hjælper skolen med at udvikle barnet - derfor mål for barnet i stedet for forældrene

Familieklassen - formål  At bedre bedre elevens trivsel – fagligt, socialt og/eller emotionelt for derigennem at lykkes

Familieklassen – mål  At bevare eleven i normalsystemet og derved hindre segregering  At understøtte inklusion af Vestbyskolens børn med særlig behov for støtte  At skabe et fælles udviklende læringsrum for familier, der ønsker at forbedre samspillet og relationsdannelsen  At udvikle og afprøve en metode og undervisningsform i forhold til børn med særlige behov  At udvikle og afprøve en metode til familiebehandling