Danidas PS program i Indien Hvad er erfaringerne? DIIS, 27. januar 2010

Studiets formål • Uafhængigt studie, finansieret af DIIS • Udarbejdet med bistand fra UM, IFU og ambassaden i New Delhi • Fokus på PS programmets virkninger i Indien • Ex-post studie af gennemførelse og virkninger af PS programmets hovedfase i Indien

PS prog. 2. fase • 55 dansk-indiske B2B samarbejder inden for industri- og servicebrancher • Danida støtte 74 millioner DKK • Heraf 34 egtl. partnerskaber (64,4 m. DKK) • Støtte (90%) til forstudier, træning, teknisk bistand og udstyr – op til 3m. DKK pr. partnerskab • Hovedparten i og omkring de indiske metropoler, Delhi, Mumbai, Bangalore, Chennai

Programmets formål • ”… to provide technology transfer and relevant training to Indian companies as part of a long-term collaboration, which is sustainable on a commercial basis after the PSD programme support is withdrawn” • Programmet blev besluttet udfaset i kølvandet på de indiske atomprøvesprængninger i 1998

Studiets metode • Stikprøve omfattende samtlige partnerskaber i og omkring Delhi, Mumbai, Bangalore, Chennai • 23 partnerskaber (65% af alle) • Samlet Danida støtte 41,9 m. DKK (57%) • Interviews (SSI) med ledelse i indiske partnere • Informantinterviews med UM, IFU, DI, HR • Dokumentstudier

Partnerskabernes profil • Danske partnere: 9 små/mellemstore (< 100 ansatte), 14 store (inkl. Danfoss, Danisco, Ecco, Egmont, Kampsax/Cowi, LM Glasfiber, Mærsk Data, Pedershaab, Rambøll) • De indiske partnere generelt tilsvarende • Brancher: fødevare-, maskin-, farma-, tekstil-, læder-, it-, konsulentvirksomheder m.m. • 14 joint ventures, 9 andre former

Resultater I • I de fleste tilfælde blev teknologi overført og relevant træning ydet • 10 af de 23 partnerskaber (43%) blev kommercielt bæredygtige. Af disse involverede 9 store danske virksomheder, kun én lille • I 5 af de 9 blev partnerskabet med indiske virksomheder lavet om til danske datterselskaber • I mindst 3 af de 9 ville partnerne selv have foretaget opgraderingen uden Danidas støtte

Resultater II • Mange indiske partnere gav udtryk for, at det især var den danske partner der havde fået udbytte af programmet, og nogle følte sig direkte snydt • Alligevel har programmet bidraget til social og økonomisk udvikling, bl.a. ved at skabe beskæftigelse • Men programmet har hverken været effektivt i forhold til formålet eller omkostningseffektivt

Erfaringer I • Forstudier ofte overfladiske og for styrede af de danske partnere (samt DI og HR) • Træningen som regel relevant, men noget snævert instrumentel samt kostbar (overdreven brug af danske trænere) • Teknisk bistand ekstremt kostbar (overdreven brug af danske rådgivere) og ikke vellykket i ca. 50% af tilfældene • ’Lette penge’ – 90% dækning problematisk

Erfaringer II • For stærkt fokus på – især meget store – danske virksomheders interesser • Ingen vægt på kønsaspektet (85% mænd i 9 af 10 bæredygtige virksomheder) • Ingen interesse for faglig organisering (ingen fagforening i virksomhederne) • Ringe vægt på miljø (kun udstyr til nødvendigt arbejdsmiljø i et par tilfælde)

Konklusion • Partnerskaber med slagside • Næppe den bedste form for bistand til at bekæmpe fattigdom • Hvor meget har opstramningerne og overgangen til B2B siden 2006 hjulpet? • Behov for uafhængige studier og grundige evalueringer, ikke kun mere overfladiske og styrede reviews