Troen – hjælp eller trussel? - om tro og gudsbilleder i mødet med alvorligt syge og døende patient v. hospicepræst Ole Raakjær Kuskgårdsvej 3, 9381 Sulsted Tlf. 98261135 epost: or@km.dk

Gudsbilledet Samtalen Selvbilledet Forældrebilledet (forældrerelationen)

”Mange ved som udenadslektie, at Gud er kærlighed, men i eksistensen, dvs. i livet som det leves, har de sig en smålig, livsfjendsk og straffende Gud. Eller de forsøger på én gang at fastholde, at Gud er kærlig og almægtig, uden at have gjort op med sig selv – og med Gud – hvordan dét skulle kunne lade sig gøre.” Falk, Bent, Kærlighedens pris, Anis 1998, p.33

”Det (ubevidste gudsbillede) kan ligge som en gemt bamse i et hjørne, men en stor sorg, en intens glæde, en dyb angst får det frem igen, og om ikke før, så kommer det frem, lige før døden kommer.” Rizutto, Ana-Maria, The Birth of the Living God. A Psychoanalytic Study, London and Chicago 1979

Eksempel I Jeg begynder med at spørge ham, hvis idé det var, han skulle snakke med mig. Patient: Min kone! svarer han uden tøven. Ole: Det er altså din kone, der mener, du har brug for at snakke med nogen P: Ja O: Hvorfor tror du, hun mener, du brug for det? P: Hun synes ikke, jeg siger nok! O: Siger nok om hvad? P: Om min sygdom, om hvad jeg tænker? O: Tænker? P: Ja, tænker på, at jeg skal dø af den forbandede sygdom. O: Hvad synes du selv? Har du brug for at snakke med nogen om den svære situation, du er i lige nu? P: Nej, jeg vil helst ikke tænke for meget på det. Og hun (ægtefællen) minder mig hele tiden om det med sine spørgsmål. Jeg kan slet ikke få lov til at glemme det. O: Hvis hun nu ikke sagde noget, ville du så kunne glemme, at du var syg? P: Nej, det ville jeg vel ikke. Det er frygtelig besværligt for mig at trække vejret og jeg har også ondt og er ind imellem bange. O: Du virker vred, når du taler om det, er det du det? P: Ja, jeg er meget vred?

Eksempel II O: Hvem er du vred på? Er det på din kone? P: Nej, hun vil gøre alt for mig? Hun slider sig op med at passe mig? Hun springer rundt og forsøger at gætte hvad jeg gerne vil have, før jeg selv kan mærke det. O: Hvem er du så vred på? P: Det er uretfærdigt, at jeg skal blive syg. Jeg synes, jeg havde fortjent bedre. Jeg har altid betalt enhver sit, passet mit arbejde og aldrig forsømt en eneste dag. Jeg ikke ret gammel og jeg har en familie at tage vare på. Hvordan skal de klare sig, når jeg ikke er her mere? Hvorfor kunne det ikke bare var en af dem, der sidder som en grøntsag på et plejehjem. Hele mit liv har jeg arbejdet på værftet. Og så fyrer de mig, fordi jeg bliver syg. Det urimeligt. O: Så du er vred og bitter over, at det er dig, der er blevet syg? P: Ja, hvis der er en Gud, hvordan kan han så tillade det? Hvad er meningen med det? O: Tror du, at der er en mening med, at du er blevet syg? P: Ja, det må der vel være? O: Hvis vi siger, at der er en Gud, hvordan forestiller du dig så, at han er? P: Det ved jeg ikke, det svært at svare på... altså, en der bestemmer over alt det, der sker! En streng far, man skal adlyde og gøre tilpas. En, der straffer en, hvis man ikke opfører sig ordentlig.

Eksempel III O: Hvordan var din egen far? P: Han var en hård hund. Jeg har aldrig haft de særlig godt med ham. Han døde for nogle år siden. Det var en lettelse, for han var altid på nakken af mig. Jeg kunne aldrig gøre noget godt nok i hans øjne. Jeg fik som barn altid skylden, uanset om var mig, der havde gjort det eller ej. Han kunne også godt finde på at slå. Det værste var næsten, at når han gjorde det, fortalte han mig altid, at det også gjorde ondt på ham, og han kun gjorde for min skyld. Jeg var altid bange for ham. Det blev selvfølgelig anderledes, da jeg blev voksen. Men han blev alligevel ved med at kunne gøre mig ked af, for hver gang jeg kom og ville fortælle ham om noget, jeg synes var godt, kunne han altid få det vendt om. Da min første kone og jeg skulle have Marie (datteren på 20 fra det første ægteskab), var hans første kommentar, om det ikke var lidt for tidligt, og om vi havde råd til det? Eller da jeg blev værkfører, om jeg nu var sikker på, at jeg kunne klare det? Det gjorde mig ked af hver gang. Jeg blev også sur på mig selv over at jeg kom og fortalte ham det. Men jeg kunne ikke lade være. O: Da jeg for lidt siden spurgte dig om, hvordan du forestillede dig, at Gud var, svarede du nogen i retningen af, at det vel var en, der bestemte over alt det, der skete! En streng far, man skal adlyde og gøre tilpas. En, der straffer en, hvis man ikke opfører sig ordentlig. Det lyder egentlig som om, at du forestiller dig at Gud ligner din far. P: Det har jeg aldrig tænkt over, men nu du siger det. Ja, det tror du, du har ret i.

Eksempel IV O: Og den gud, der ligner din far, kan du ikke bruge til noget! Du synes, at du hele dit liv har slidt og slæbt, forsøgt at være et ordentligt menneske, betalt enhver sit, og så er Han ligesom din egen far alligevel ikke tilfreds med dig. Ja, han straffer dig måske oven i købet ved at ramme dig med sygdom. Og det gør dig både vred og ked af det. P: Ja (ser meget bevæget ud). Det er sådan, det er. Og så jeg også bange for, hvad der sker bagefter. O: Hvad tænker du på? P: Jo, du ved nok, om jeg nu kommer i.... (han har svært ved at få det sagt) O: Mener du, om du kommer i himlen? P: Ja

Gudsrepræsentationen (det ubevidste gudsbillede) Gudsbegrebet er gudsforestillingens kognitive indhold er den begrebsmæssige præcisering af gudsbilledets egenart er teologi Gudsbilledet Er følelser, erfaringer og erindringer, som præger de personlige oplevelser, man har og har haft i relation til gud. Gudsrepræsentationen (det ubevidste gudsbillede) er et dynamisk og personligt objekt, som påvirkes af barnets omgivelser og eget fantasiliv er guds re-præsentation i psyken og er derfor knyttet til vigtige objekter eller personer i barnets omgangskreds. er et resultat af den personlige bearbejdelse af egne livserfaringer, særligt i forhold til forældre og først og fremmest til moderen har en evne til at trøste og lindre, til at give inspiration og håb, men kan også skabe frygt og rædsel. Rosemarie Köhn, Rosemarie og Sønderbro, Susanne,Gode Gud? Guds forgiftning og Gudsbilleder, Pax Forlag, 2003, p.21

Gudsbilleder Den autoritære far Den overbærende mor Den fraværende Den altid arbejdende Den kontrollerede Den uberegnelige Den grænseløse Den skrøbelige Den overbeskyttende Malm, Magnus, Bag billedet – om den vanskelige og vidunderlige rejse fra billede til virkelighed , s. 94-97, Boedal 2004

Eksempel V O: Jeg er sikker på, at den Gud, vi kan læse om i Det nye Testamente, den Gud, der er Jesu far ikke ligner din far. Kunne du tænke dig at høre en historie fra Det nye Testamente om det. P: Ja, det vil jeg gerne. Jeg fortalte ham lignelsen om den eller måske rettere de fortabte sønner, og mindede ham også om den dåb, han selv engang var blevet døbt med, eller rettere, jeg fortalte den historie, der bliver brugt, hver gang et barn bliver døbt. Det fik manden til at se meget eftertænksom ud. P: Du mener altså, at Gud tager imod os, som dem vi er. At vi ikke skal kæmpe for at være gode nok, for at blive lukket ind? O: Ja, det er det, jeg synes, de to historier fortæller. I vores liv vokser vi ofte op med det, man kunne kalde ros for noget godt og ris for noget skidt, og vi kommer let til at overføre denne tankegang til livet som sådan og til Gud. Altså, at når der sker noget ondt i vores liv, så er der nok fordi, vi har gjort noget forkert. Men livet har ikke læst menneskerettighederne. Livet er ikke retfærdigt. Det er kun i amerikanske film, der går de gode godt og de onde skidt. Og kristendommens Gud er ikke en himmelske politibetjent, der straffer de onde og ulydige og belønner de gode og retfærdige. Hos Gud er det ok ikke at være ok. P: Du tror altså ikke, at der en mening med, at jeg er blevet syg og snart skal dø? O: Nej, jeg tror, det er nøjagtigt lige menings-løst, som jeg kan høre du lige nu selv føler det. P: Det er en lettelse, selvom jeg stadigvæk er meget ked af, at jeg alt for tidligt skal forlade min kone og mine børn. O: Ja, og den byrde er der ingen, der kan tage fra dig.

Litteratur Austad, Arne og Follesø, Gry Stålsett, Religiøse og eksistentielle erfaringer og psykoterapi, Tidsskrift for Norsk Psykologiforening, Temanummer: Religionspsykologi, nr. 11, november 2003. Vol.40, p. 937-944 Gade, Tove; Bevidste og ubevidste billeder af Gud, Sjælesorg i dag, Teologisk Pædagogisk Center Løgumkloster, værkstedserie nr. 39, 2003, p. 86-93 Geels, Antoon, Wikström, Ove: Introduktion til religionspsykologi, Det religiøse menneske, Gads forlag, p. 144 ff. Grom, Bernhard: Gottesvorstellung, Elternbild und Selbstwertgefühl. Stimmen der Zeit,1981, p. 697-711. Köhn, Rosemarie, Sønderbro, Susanne: Gode Gud? – Gudsforgiftning og gudsbilleder, Verbum 2004 Malm, Magnus, Bag billedet – om den vanskelige og vidunderlige rejse fra billede til virkelighed, Boedal 2004 Rizzutto, Ana-Maria: The Birth of the Living God. A Psychoanalytic Study, London and Chicago 1979