Oplæg ved Uddannelsesforum 2010 Af Nikolaj Frydensbjerg Elf

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Status på implementering af digitaliseringsstrategi
Advertisements

EGAA GYMNASIUM 2014 DIGITALE DELINGSVÆRKTØJER. INDHOLD • Organisation • Samarbejde, Gruppeskrivning og grupperapporter, projektarbejde • Feedback: lærer-elev.
Drømmescenarie – om 2 til 3 år
Danmark 3.0.
Online kollaborativ undervisning
Undervisning i ”Relation”
Effekt af e-læring Certificering som e-underviser
Lablæring Uddannelsesforum 2011 Projekt i Sosuuddannelsen
Erfaringer med kollegavejledning i skolen
MEDIEKULTUR OG SKOLEKULTUR
5 IT-didaktiske principper
Skolen år 2016 * Mark Prensky Digitale indfødte * Digitale indvandrere
Digitalisering og medialisering
Læring og læringsressourcer i en læringscenteroptik
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Aalborg Handelsgymnasium på vej imod Det Digitale Handelsgymnasium.
Undervisningsplanlægning
MEDIEPÆDAGOGISKE VEJLEDNINGSVÆRKTØJER
Læringscentret og nye vejledningsformer
Projektbeskrivelse 10. Marts 2006 Carl P. Knudsen.
Digital produktion - leg og læring på begyndertrinnet
MODERNE MEDIER – et 6 ugers kursus for lærere august-oktober 2012 Foto fra rapporten: Digitale medier i folkeskolen.
Introduktion til Blackboard og netmedieret kommunika-tion
Udvikling af fagenes didaktik Flakkebjerg,
UDGANGSPUNKT 6. Februar Læringsmål Den studerende • har indsigt i og forståelse af forholdet mellem unges livs- og udviklingsbetingelser • kan reflektere.
Digitalisering og medialisering
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
It og medier Folkeskolens formål Elevens alsidige personlige udvikling dansk, historie, sprog … matematik, natur og teknik … idræt, sløjd, billedkundskab,
Unge og undervisningens medialisering
At udforske sin egen praksis
O-service - Nye muligheder Alle slags arrangementer ind. Bedre visning og sortering af kalender. Tilmelding af ikke-DOF medlemmer. Betalingsmetoder og.
Lærerens didaktiske design Elevernes didaktiske design
Lærermiddelkultur(er)?
Ressourcer og læremidler i et didaktisk perspektiv Læring og Læringsressourcer,
Udvikling af det mediepædagogisk håndværk
BYOD - Løjtegårdsskolen ”It har meget lille betydning for forandringer på kort sigt. Men på lang er it medvirkende til store forandringer i vores måde.
Mediepædagogiske værktøjer i teori og i praksis
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
iPads i sprogundervisningen – erfaringer fra forskning i praksis
Pædagogisk ledelse af erhvervsuddannelser
Ipads i en skole i bevægelse Bente Meyer, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet, København,
Læring og inklusion i skolen
Problemstilling Hvordan tilrettelægges et læringsforløb der understøtter lærens kompetenceudvikling ved implementering af ipads i undervisningen Lærerne.
PARALLELUNDERVISNING: - brugen af en digital læreplatform
Nye digitale muligheder i overbygningen KL, Odense Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og it i læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet.
Skriftlighed i biologi
Digital skriftlig- og mundtlighed
Det virtuelle i realiteten ~ det reelle i virtualiteten 1 Historien bag det virtuelle gymnasium Historien bag det virtuelle på Statsskolen 1.Integration.
Hva' kan vi bruge vores uddannelse til i:
Læsevejlederen som kamæleon FOU projekt under UV
Planlægning, proces og evaluering
Fra kursus til lokal skoleudvikling – om og med medier 13. marts 2012.
Web didaktik 2.0 Utraditionelle veje - it som omdrejningspunkt for vækst og et redskab til ny udvikling i uddannelserne.
Læreprocesser i naturvidenskabelige fag - I erhvervsuddannelses-kontekster Ole Ravn Christensen Paola Valero Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi.
Symposium, Ministeriet for Børn og Undervisning, 5. november 2012
SKABELON.
Bedre udbytte af it i skolen Undersøgelse af erfaringer og perspektiver.
Delprøver, eksamensforsøg i fagene matematik og oldtidskundskab, 2012/2013 Borupgaard og Ørestad Gymnasium. Andreas Lange, Oldtidskundskab, Borupgaard.
PHOTO STORY I 2.KLASSE FORTÆLLING I DANSK. FORTÆLLING I DANSK Går du med tanker om, hvordan du kan få dine elever til at fortælle og udtrykke sig i både.
Flemming B. Olsen, Tornbjerg 1 Lektier - i ny didaktisk belysning.
Genrepædagogik på Sølystskolen - hvorfor, hvad og hvordan? 7. møde for SFL i professionerne Sprogbaseret pædagogik i praksis 4.
Hvorfor bruge flere medier i undervisningen?. Hvorfor bruge medier i undervisningen? 1.Bekendtgørelsen kræver det: ”It er en integreret del af tyskundervisningen,
Diskussionsoplæg Didaktik, design og digitalisering.
Praktikvejlederuddannelsen Fjernundervisning. Hvad er fjernundervisning? ”Fjernundervisning betegnes som undervisning, der ikke som udgangspunkt forudsætter,

HL, Uddannelsesforbundet og Danske Erhvervsskoler og – Gymnasier har udarbejdet denne præsentation til brug på erhvervsskolerne. Præsentationen går igennem.
Naturfag.
Præsentationens transcript:

Mobilens (u)muligheder – forskningsfund fra et forsøgs- og udviklingsprojekt Oplæg ved Uddannelsesforum 2010 Af Nikolaj Frydensbjerg Elf Adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet Billedernes betydning: Øverste: Avanceret netværksbaseret web 2.0-feltarbejde med indsamling og bearbejdning af data til survey i Virksomhedsøkonomi byggende på socialkonstruktivistisk læringsteori? Nederste: 3. g.-klasse med elever der alle har mobiltelefoner, nogle smartphones, men aldrig har måttet tage dem frem og bruge dem i undervisningen, og som har svært ved at se relevansen af det.

Baggrund for FoU og forskning iPhoneklassen på IBC: Interesse, vilje, penge! FoU: ”M-læring i gymnasiet” Forskningsprojekt Mellem aktionsforskning og etnodidaktik Et studie af en ”kritisk” case Kritisk case: ”En case af strategisk betydning i forhold til en problemstilling”. Hvis det ikke lykkes her, lykkes det ingen steder.

Forskningsspørgsmål Hvilke muligheder og umuligheder ser lærerne for mobillæringen i gymnasiesammenhæng – i det enkeltfag de underviser i, på tværs af fag og mere bredt i forhold til gymnasieundervisningen?

Materiale og metode Materiale Analysemetode Interview af lærere Feltnoter fra fællesmøder med lærere Dokumenter fra undervisning: lærer- og elevprodukter Spørgeskemaundersøgelse af eleverne Én observation af undervisning Forskerlogbog Analysemetode Procesanalyse: ”Ideens omslag i praksis” Systematisk kondenserende analyse af materiale

To ildsjæle-læreres forståelsesramme ”Mobil-klassen” Teknologi? Læring? Didaktik?

Mobilpædagogiske aktionsspørgsmål til lærerteam 1 afdeling med teknologiske spørgsmål, tænkeskrivning og svar i plenum. 3 korte afdelinger med didaktiske spørgsmål, tænkeskrivning og svar i plenum. 1 afdeling med lærings-orienterede spørgsmål, tænkeskrivning og svar i plenum. 1) Teknologi 2) Didaktik 3) Læring Hvordan? Hvad? Hvorfor?

Hvad kan den dims overhovedet?! Tænkeskrivning 5 min. Den teknologiske ressource Lærernes svar… Hvilke funktiona-liteter har iphonen? Hvad er den god til ift. andre teknologi-er (fx andre mobil-er; Internet, bær-bare)? Internetbrowsing, film, kalender, mail, spil, nyheder, hype, app, 3G-kap., Gps, lyd og video, Værktøjskassen (herunder app.), Kommunikation Her og nu-kommunikation fra steder uden for skolen, især godt som rejselærer. Hurtig og nem adgang til information ligegyldigt hvor, fx via apps.; memofunktion; podcast støttet af itunes med portfolio; pædagogiske forklaringer: brugervenligt. Lommeregner, finansværktøj (app.s). Meget freeware. Ordbøger Hvilke funktionali-teter har iphonen ikke? Hvad fungerer ikke godt ? Hvordan bruges den ikke? 3G, fildeling, mangler drevkap., skrivning, mangler pt. en platform Problemer med at sende store datamængder; I-talks? ’Lige det der med at få det til at virke’ Dyr – det koster mange penge at downloade app. Hammerkommercielt.

Det mobildidaktiske hvordan? Tænkeskrivning 5 min. Skriv sms til teamkolleger Mobildidaktikkens metodeovervejelser Lærernes svar… Hvordan bruge mobilen som en del af en undervis-ningsmetode i jeres fag og/eller flerfaglige forløb? Redskab til ture; sendevogn; videooptager; masse materialer som eleverne kan træne på når de er på farten; fordybelse lige ved hånden; vidensbase (fx noter); mange forskellige medier til at facilitere mange læringsstile med fokus on the go; reception af sprog (lyttefærdigheder); produktion af sprog. Logbog som memo: resume af undervisning; differentieret undervisning; integration af social kommunikation, fx på engelsk, med venner på nettet; eventuelt med venneskole; hente data, fx fra Danmarks Statistik, gemmes som pdf og ligger på Iphone; øger elevernes informationssøgning; mere varieret kildebrug; bruge faget: lave autentiske ting, ikke på skrømt (fx reklamefilm) Hvordan kan man nok IKKE bruge mobilen i jeres fag og flerfaglige forløb? Ikke bruge dette når det kan gøres bedre på PC. Elendig at skrive på, synes engelsklærer. Lille skærm til at læse på.

Hvordan? Nogle af forskerens bud Svar / fund Mobildidaktikkens metodeovervejelser Hvordan bruge mobilen som undervisnings-metode i jeres fag og/eller flerfaglige forløb? Feltarbejde i et eller flere fag, fx integreret med Redaktionen Økonomilæreren: ’Vidensbank’; CBS-film med nyeste forskning Ny skriftlighed: Udvidet multimodal skrivekompetenceudvikling Mobillog – mundtlig, skriftlig, audiovisuel – for formative læringsforløb En rektor: Samarbejde med gymnasieskoler i U-lande! Hvordan kan man nok IKKE bruge mobilen i jeres fag og flerfaglige forløb? Uden brug af andre teknologier. Eksempel: Processkrivning Det sociokulturelle svar: Hvis teams, lærere , elever og/eller ledere ikke kan se faglig mening med det og er imod, vil det ikke kunne lade sig gøre

Hvordan fra ”kan gøre” til ”gør”: Brug af velkendt mobildidaktisk værktøj Undervisningsskitse for: [Navn på lærer] Fag (et eller flere)/projektforløb: Titel Fagligt indhold Omfang Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Brug af iPhone-applikationer, herunder Flashcard Væsentligste læringsmål for eleven

Vidensudvikling gennem undervisningsbeskrivelser og evaluering Matematik: ”Matematik for oven”. Flashcard brugt til kollaborativ udvikling af formelsamling Engelsk: ”Business Communication” med Podcasts, Flashcard og ”Updates”. Samfundsfag: ”Velfærdsstaten”. Flashcard brugt til begrebstræning kombineret med lærerproducerede diskussionsskabende podcasts og produktkrav: video lavet på iPhone Virksomhedsøkonomi: Flashcard erstattet med Google docs-app.

Pointer fra Flashcard-forløb Muligvis en dårlig udviklingsstrategi at forpligte sig på samme app. – forskellige fag fordrer forskellige apps – men det skabte nogle fagdidaktisk meningsfulde fælles erfaringer Alternativ strategi at tage udgangspunkt i faglig eller pædagogisk problemstilling, såsom en sag/en faglig undren, et tofagligt 1.-årsprojekt, studietur med fagligt mål, undervisningsdifferentiering mv.

Sammenfattende fund I – so far Fremhævede didaktiske ’umuligheder’ Tekniske barrierer: Den gnidningsfri IKT-didaktik findes ikke Meget ressourcekrævende at orientere sig i mobilfaglige muligheder Ressourcekrævende at skulle ’lære som lærer’ samtidig med at man skal ’lære elever at lære’ Kan være svært at etablere faglig meningsfuldhed Frygt for fagligt niveau-drop Ressourcekrævende at skulle evaluere mobilt genererede medier (fx lyd, video) Eleverne gør ikke noget af sig selv med mobilen, det skal i høj grad ekspliciteres (stilladseres, ritualiseres) hvad der skal gøres med mobilen

Sammenfattende fund II – so far Fremhævede didaktiske muligheder Mobil kan gøre eleverne til mere aktive deltagere i undervisningen, til vidensressourcer Kan bruges af elever til at dokumentere og evaluere læreprocesser, især visuelt, audiovisuelt og auditivt Kan bruges til at udvikle og opdatere velkendte faglige stofområder i både indhold og form Kan gøres til vidensgenstand/-mål for kritisk-analytisk refleksion Kan gøres til vidensmiddel for produktivt-kreativt arbejde (web 2.0-elæring) Kan øge vidensproduktionens hastighed (”fast education”) En række samfunds-, kultur-, arbejds-, og studierelevanser

Konklusioner/teser om m-læring Muligheder Mobiltelefonerne virker studieorganiserende for elever Mobiltelefoner understøtter en bredere vifte af arbejdsformer som virker fagligt relevante og studiekompetenceudviklende. Især feltarbejde bør fremhæves. Mobiltelefoner stimulerer til udvikling af nye elevaktiverende multimodale undervisningsgenrer, bl.a. dokumentations- og evalueringsformer, og dermed til ”ny faglighed” Umuligheder iPhonen kan ikke erstatte andre medier og teknologier i undervisningen. Papiret lever! Virker ikke frafaldsforhindrende eller motivationsskabende i det lange løb Mobiltelefoner fører til ingen dyberegående ny fagdidaktisk udvikling og ”m-læring” uden kommunikation om og refleksion over eksperimenter (didaktisering), hvilket kræver ressourcer Økonomisk ressourcekrævende for elever: Diskriminering?

Mobilens mulige betydning – for en forandring af undervisningen Nøglebegreber: Teknologi Velkendt tænkemåde Ny didaktisk tænkemåde Medieressourcer Analoge ressourcer Primært digitale ressourcer Adgang Let og billig Besværlig og dyr Læringsplatforme Divergerende platforme Konvergerende platforme Læremidler Få producenter Mange producenter Brugbarhed Simpel Kompleks Repræsentationsform Monomodalitet, typisk verbalsprog Multimodalitet, billeder lyd, skrift mv.

Mobilens mulige betydning – for en forandring af undervisningen Nøglebegreber: Didaktik Velkendt tænkemåde Ny didaktisk tænkemåde Faglighed Monofaglighed Enkeltfaglighed og flerfaglighed (’sag før fag’) Undervisningsorganisation Individuelt lærende Del af læringsfællesskab Viden Tilegnelse af viden fra ’informationssiloer’ Innovativ anvendelse af vidensressourcer i nye sammenhænge; en distribueret egenskab ved et netværk af individer Kontekstualisering Formel undervisning Uformel-formel læring Mål Afgrænsede forløb med henblik på resultatorienteret kunnen Undervisning som reflekteret proces og produkt Kompetencebegreb I dansk: Literacy ’Udvidet literacy’ / semiocy; digital kompetenceudvikling som nødvendigt delelement

Mobilens mulige betydning – for en forandring af undervisningen Nøglebegreber: Læring Velkendt tænkemåde Ny didaktisk tænkemåde Læringens sted Klasseværelset Stationære og mobile kontekster lokalt-globalt Gøren Individuel Individuel-kollaborativ Krop Stillesiddende læring Læring i bevægelse Kommunikation Lærercentreret envejskommunikation og receptiv tilegnelse Gensidig skabelse af mening i interaktion i en given kontekst Læreproces Kognition Situeret kognition Vidensudvikling Blooms taksonomi Kompleks designproces, hvori indgår spørgsmåls-sættende, situeret, instruerende, kritisk og transformativ praksis

Afsluttende kritiske bemærkninger Fare for ”ø-projekter ” Læreren er gatekeeper: Læreres undervisnings- og læringsopfattelser styrende for mobiltelefoners fremtidige betydning Mobildidaktik for de mange eller de få? Mobildidaktik som medspiller eller modspiller i kundskabskapløbet? En replik til rektorer i Weekendavisen

Mange udviklingsperspektiver FoU: ”M-læring i gymnasiet” Andre rapporter på vej, fx om Playing Mondo Nyt FoU: IKT i naturfag Projekter i international kontekst, se bl.a. London Mobile Learning Groups hjemmeside Eller vær med i den workshop der kommer nu!