UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsskolen Valgfri specialefag

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Foreningsudviklingstesten
Advertisements

Tab og traumer 1: Hvilke patienter drejer det sig om?
[indsæt selv arbejdspladsnavn og dato]
Børn som pårørende til alvorligt syge forældre Anbefalinger til sundhedspersonalet Udarbejdet på baggrund af: Retningslinier for god praksis ved forebyggende.
Dialog og samarbejde om uddannelsesparathed
Set i forældreperspektiv
Men hvad er forskellen på disse to lovgivninger?
Medicinpædagogik og de individuelle planer v.1.0
FORSTÅ DIN NABO! VI ER FORSKELLIGE.
En ultra kort og praksisnær introduktion til mentaltræning
Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
Psykoedukation til unge i OPUS
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en mappe med materiale.
MedarbejderUDVIKLINGSsamtale
Arbejdspladsudvikling
Forandringsteori for Venindenetværket2013
mangfoldighedens søgelys
Pædagogik og kommunikation * 12. september 2013
Omsorg sundhed eller samvær? Rehne Christensen filosofisk firma
Samlet årsrapport for Gårdhaven 2012 SIP-socialpsykiatri
Vi gennemførte en række interview ifm
TEMA I SUNDHEDSFREMMENDE LIVSSTIL
Kommunal rehabilitering – hvordan lykkes vi med den
Å.
Den lille forskel - der gør så stor forskel Kære familie og venner Selvom I alle kender til Daniels diagnose, så ved vi at det kan være svært helt at forstå.
Det er sjovere at yde en indsats, når vi arbejder godt sammen!
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde ?
Hvem kommer på Perron 3 Hvilken profil har de? Hvad har fået dem til at komme?
Problemliste Listen laves vilkårligt – herefter udvælges det problem der har 1. prioritet
3 eksempler på, hvordan sundhed.dk hjælper borgerne
Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Beboere med anden sproglig eller kulturel baggrund end dansk
Overgang fra børnehave til skole/fritidshjem Hyltebjerg Skole
Sygeplejerskeuddannelsen
Psykoedukation for patienter med skizofreni
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Sundhed og livsstil Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Relationer – børn og voksne
Vejlederens funktion i det problemorienterede projektarbejde
Session 16: Hvad forstår vi ved sundhed Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Afdelingsleder Morten Freil
Tema 5: Relationer og kommunikation Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Væksthuset Henrik Hansen Leif Tøfting Kongsgaard
Psykoterapeutisk Center Stolpegård Klinik for Spiseforstyrrelser Flerfamilieeftermiddage II PC Stolpegård 1.
Workshop plan Virkningsevaluering, VIA UC, Hedeager 2, 8200 Aarhus N.
Region Midtjyllands tilbud 2013
Tema 1: Introduktion samt stress og sårbarhed Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Tema 5 Hverdagsliv i familien
Det nationale ICS og DUBU superbrugerseminar 13
Erfaringer i arbejdet med social arv, udsatte børn i en daginstitution. Præsentation af mig og institutionen.
Psykoedukation til patienter med skizofreni
‘Retorik om KOL og rygning’
Medicinpædagogik på vej mod en faglig platform
Tema 6 Samvær og fælles aktiviteter
Himmelev gymnasium & Ungeprojektet Uge
Udeskolekursus Tårnby Kommune, august 2011
brugerinddragelse i Danmark
Samfundsansvar i praksis via lokale partnerskaber Program for første netværksmøde i Roskilde den 4. december 2008 mhtconsult, august 2008 © Side 1 mhtconsult,
Borgermøde i distrikt Engskov Mandag d. 23. marts 2015 kl
CFK  Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Høskovkollegiet 2014 Høskovkollegiet 2014 opgørelse Dataindsamlingen er foretaget i perioden fra.
Dette er starten på et lille slideshow, der kan præsenteres på minutter. Slideshowet bygger alene på de materialer, der er udleveret i ’Pårørende-kittet’
Workshop 1 på BIP seminar, d. 10 juni 2015 i Vejle
At være søskende… At være søskende i en familie med et anderledes, sygt eller handicappet barn. At være søskende til et barn med AD/HD.
SCA-øvelse: IND Instruktion: Fortæl om en eller flere konkrete opgaver hjemmefra, der er løst (fx plænen er slået/der er lukket for vandet i sommerhuset).
Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende
1 Faglige og praktiske kompetencer Dårlig skolegang, ofte ikke folkeskolen afgangseks. Personlige kompetencer Rastløse – svært ved at indordne sig ift.
Tema 1: Introduktion samt stress og sårbarhed Psykoedukation til patienter med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse.
TEMA 1 Kortlægning: Mobilitet i hverdagen
Sundhed, forebyggelse og sundhedsfremme
Trivselsmodel Et adhoc udvalg har i 2018 arbejdet med ideer til, hvordan ÆS lokalafdelinger kan fremme trivsel blandt frivillige. I foråret 2019 overdrog.
Præsentationens transcript:

UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsskolen Valgfri specialefag mhtconsult © mangfoldighed og medborgerskab UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsskolen Valgfri specialefag Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen Kompendium 5 9. juni 2011 Kursusledere: Sofie Valbjørn

Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen Program for femte kursusdag Kl. 08.15 - 09.00 Opsamling på gårdsdagens øvelse og det samlede kursusprogram Kl. 09.10 – 09.55 Kursustema C) fortsat Mangfoldighed som rummelig og individuel behovsorientering – hvordan griber vi det an? ● Introduktion til personametoden Kl. 09.25 - 09.55 ● Gruppeopgave om ’det gode hospitalsophold’ Kl. 10.15 - 11.00 Fortsat gruppearbejde Kl. 11.10 – 11.25 Fortsat gruppe gruppearbejde Kl. 11.25-11.45 Fremlæggelse af gruppearbejde Kl. 12.35 - 13.20 Evaluering og udarbejdelse af mindmaps Kl. 13.20 – 14.15 Evaluering og udarbejdelse af mindmaps 2) mhtconsult© 9. juni 2011

At arbejde med persona-metoden hvorfor? Persona-metoden er kendt inden for marketing, fordi den er velegnet til at skabe mere sammensatte, nuancerede og realitetsbetonede billeder af konkrete målgrupper ud fra både generelle og individuelle kendetræk. Persona-metoden beskriver personscenarier - realistiske livssituationer, arbejds- og uddannelsesprofiler, drømme, motivationsfaktorer, forudsætninger, mål, forventninger, krav og behov. Persona-metoden kan hjælpe til at styrke indlevelsen i forskellige målgruppers ydelsesbehov, erkendte såvel som uerkendte. Persona-metoden kan også skærpe blikket for det uudnyttede potentiale, forstået som målgruppernes ikke-erkendte ydelsesbehov. 3) mhtconsult© 9. juni 2011

At skabe personas – en arbejdsskabelon Patientens personlige og kulturelle baggrund – nationalitet, alder, familieforhold, økonomi, tro, sprogligt niveau osv. Patientens sundhedsmæssige situation og historik – årsag til indlæggelse, generelle sundhedstilstand, tidligere helbredsproblemer, nuværende og tidligere sundhedsfremmene tiltag, følelser for egen situation og indlæggelse Jeres bedste svar på patientens erkendte og uerkendte behov under og efter indlæggelsen. Patientens selvvurderede helbred og situation – helbredsmæssig tiltand,sygdomsidentitet, motiveret for helbredelse, opgivende osv. Udfordringer i forbindelse med indlæggelsen – kulturelt eller religiøst betingede forhold, der kalder på særlige hensyn eller skaber dilemmaer og/eller konflikter Hvilke interkulturelle kompetencer kan være relevante i forhold til at skabe et godt hospitalsophold for patienten? 4 mhtconsult© 9. juni 2011

Hjælpespørgsmål til udarbejdelse af persona Personlig og kulturel baggrund Hvor kommer patienten fra – hvor længe har hun/han boet i Danmark, og hvad er årsagen til at hun/han er kommet hertil? Hvor gammel er hun/han? Er hun/han gift og har børn? Hvordan er hendes/hans øvrige netværk i Danmark? – hvilken rolle spiller de under indlæggelsen? Har hun han en tro – og hvilken rolle spiller den for hende/ham? Hvordan er hun/han forsørget – har hun arbejde, uddannelse? Førtidspension, kontanthjælp? Patientens sundhedsmæssige situation og historik og forhold til sundhedsvæsenet Hvad fejler hun/han? – Er der en diagnose? Er det første gang hun/han er indlagt for dette? Har hun/han andre helbredsmæssige problemer end, det hun/han er indlagt for? Fysisk, psykisk, PTSD mm. Hvordan er hendes/hans historik i forhold til sundhedsvæsenet? Første indlæggelse, Ofte indlagt, uafklaret sygdomsforløb mm. Hvordan er hendes/hans overordnede sundhedstilstand – overvægt, motion, rygning, alkohol, psykiske tilstand mm. Hvordan forholder patienten sig til indlæggelsen – er hun tryg, angst, mistroisk osv. Hvad skyldes disse følelser? Patientens selvvurderede helbred og situation Hvordan ser patienten sin egen situation – er hun/han bekendt med den, hvorfor evt. ikke? Er hun/han en fighter, der tror på, at det nok skal gå godt eller har hun/han opgivet, måske endda indlejret i en sygdomsidentitet? Udfordringer i forbindelse med indlæggelsen Er det sproglige barrierer? Stiller patienten krav, I ikke kan imødekomme, eller forstår hun/han ikke hvordan det danske sundhedsvæsen fungerer? Er det pårørende, der blander sig i plejen eller forventer ting, I ikke kan imødekomme? Er det forholdet til de øvrige patienter, der er kilde til frustrationer eller skaber dilemmaer for jer som plejepersonale? 5) mhtconsult© 9. juni 2011

Temaer i arbejdet med personaen Temaerne i skal omkring er: Hvordan skaber vi en god hospitalsoplevelse for patienten? - Hvilke interkulturelle kompetencer kan vi bruge, og hvordan? 2) Hvilke udfordringer kan der opstå i mødet med hospitalsvæsenet – og hvordan kan vi løse/imødekomme dem? 3) Hvilke sundhedsfremmende og forebyggende tiltag kan vi anbefale, og hvordan får vi vores persona til at efterleve dem? 6) mhtconsult© 9. juni 2011

Eksempel på persona - Ahmed Personligt og socialt: 33 år. Irakisk flygtning. Kom til DK i 1994 som uledsaget flygtningebarn. Gift med Suleima, som familien kendte i Irak, og som er hentet herop til brylluppet for 6 år siden. Hun er kontanthjælpsmodtager, taler dårligt dansk, har brugt det meste af tiden i Danmark på barsel og er nu højgravid med tvillinger. De har i forvejen 3 børn. Ahmed ønsker, at både hans familie skal blive gode danskere. Har mistet begge sine forældre og 2 brødre i Irak, hans storesøster bor i Sverige med sin familie. Han er på SU og får desuden økonomisk støtte af kommunen til transport og bøger.   Arbejds- og faglige kompetencer: Lærerstuderende, arbejder i sin fritid på et pizzaria. Meget engageret, energisk og empatisk. Taler godt dansk.   Helbred: Skal tage 2. år af sin uddannelse om pga. for meget (syge) fravær. Han lider af voldsom migræne, har søvnproblemer og voldsomme mareridt om natten. Ved ikke om han kan arbejde som lærer pga. støjniveuaet og migrænen, men ønsker at lære børn og unge om demokrati, krig og fred – men føler, at det kræver mere overskud af ham, end han har. Han passer både læge- og tandlægeaftaler for hele familien, men har svært ved at få det hele til at løbe rundt økonomisk, så han nedprioriterer oftest sig selv. Han har tæt kontakt til sin kones sagsbehandler i kommunen, og han ville ønske, at der også var nogen, der kunne hjælpe ham mere – men han ved ikke, hvem det skulle være og hvor han skal henvende sig. Selvvurderet situation: Vil gerne blive rask og få det bedre, så han kan bidrage til det danske samfund og hjælpe de unge. Han ønsker også at være et godt eksempel for sine børn, og det er en stor motivation for ham. 7) mhtconsult© 9. juni 2011

Eksempel på hjælpespørgsmål i forhold til temaer 2) Veje ud af fattigdom Hvad kan der gøres for, at Ahmed gennemfører en uddannelse, som han ønsker? Hvad kan der gøres for, at han efterfølgende kan varetage et job, som passer til hans kompetencer og hans person? (Hvad kan det offentlige gøre? Hvad kan erhvervslivet gøre? Er der andre eller andet, der skal på banen?) 3) Sundhedsfremmende og forebyggende tiltag Hvad ville I gøre for, at Ahmed fik det bedre i sit liv og fik mere overskud og glæde? Hvilke samarbejdsrelationer mener I, med fordel kunne etableres, for at hjælpe Ahmed? Hvilken rollefordeling skulle der være mellem aktørerne? 4) Fastholdelse i sundhedsfremmende initiativer Hvad ville I gøre for at sikre, at Ahmed og hans familie blev fastholdt i sundhedsfremmende initiativer, selvom deres økonomiske råderum er lille? 5) Udfordringer i mødet med det offentlige Hvordan ville I sikre, at Ahmed fik mere hjælp i sin hverdag? Hvem skulle ’tage sig’ af ham? 8) mhtconsult© 9. juni 2011

Persona-metoden skridt for skridt i første runde - udviklingsrunden Start udviklingsrunden med en grupperunde, hvor hvert gruppemedlem får lejlighed til at pege på mulige personas, Fordel dem i henholdsvis A) en velkendt patientprofil og B) en ny eller helt uafprøvet patientprofil. I skal ikke argumentere for valget eller gå ind i en nærmere beskrivelse af de udvalgte patientprofiler. Skriv stikord til de nævnte patientprofiler på en A) og B) planche a´la ”ukrainsk sygeplejerske” eller ”afghansk kvinde på integrationsydelse” mv. Det er i orden, at flere gruppemedlemmer vil pege på samme brugerprofil. Vurdér patientprofilerne under de to grupper og udvælg den A) patientprofil og B) patientprofil, som I gerne i første omgang vil arbejde videre med i gruppen. Skab nu personas ud fra jeres patientprofiler og ud fra personas-skabelonens 6 felter. 9) mhtconsult© 9. juni 2011

Persona-metoden skridt for skridt i anden runde – arbejdet med temaerne Tag nu fat på temaerne og drøft, hvilke begreber, som vi har været omkring i løbet af kurset, der er relevante i forhold til jeres persona og de udfordringer/barrier/særlige behov mm., der gøre sig gældende i en indlæggelses situation. Opstil evt. nogle hjælpespørgsmål, der er relevante i forhold til jeres persona, så I har nogle retningslinjer at arbejde videre med i forhold til temaerne. Når I har afdækket, hvad der er på spil for jeres persona, kan I tage fat på arbejdet med interkulturelle kompetencer – hvilke situationer er særligt følsomme, og hvordan tager I forholdsregler eller kommer omkring barrierne til patientens bedste? – Hvordan håndterer I det første møde med patienten, hvad gør i undervejs i forløbet, hvordan tilgodeser I de pårørende, hvordan tilgodeser I de andre patienter osv. Skriv stikord til udfordringer og forslag til handlingsplaner på plancher klar til fremlæggelse. 10) mhtconsult© 9. juni 2011