DIO 2012 Gældskrisen

Hvad er gældskrisen? En aktuel krise, hvor en række lande – især de sydeuropæiske – kæmper med en alt for stor statsgæld og med de problemer, der følger med Gældskrisen startede i Grækenland, hvor underskuddet på statsbudgettet længe har været for stort I 2009 beskrev daværende premierminister George Papandreou landets økonomi som værende i en ”krisetilstand” I 2010 beder Grækenland EU og IMF om krisehjælp. Grækenland modtager hjælp – men betingelsen er skrappe reformer og offentlige besparelser Gælden er ikke kun et problem i Grækenland – lande som Italien, Spanien, Portugal og Irland kæmper også med store budgetunderskud og stor gæld Det er frygt for statsbankerot i ét eller flere af disse lande, som vil true hele eurosamarbejdet 2010 og 2011 præges af hjælpepakker til flere af de gældsplagede lande og af offentlige spareplaner, som medfører omfattende protester blandt landenes befolkninger (se billedet fra Athen) I oktober 2011 bliver eurolandene – med Tyskland og Frankrig i spidsen - enige om en omfattende redningspakke, hvor Grækenland bla. får eftergivet halvdelen af gælden I december 2011 enes de 17 eurolande om grundlaget for en aftale, der skal styrke budgetdisciplinen i eurozonen fremover. Aftalen omtales som ”finanspagten” http://jyskebank.tv/013252401881226/rskavalkade-et-tilbageblik-p-finansret-2011

Hvad er på spil? Risiko for statsbankerot i flere (Syd)-europæiske lande. I værste fald kan euroen bryde sammen (uddybes på næste slide) Mistillid til landes økonomiske politik og betalingsevne betyder højere renter, hvilket forværrer landenes gælds- og finansieringsproblemer og samtidig sænker væksten Problemerne i Sydeuropa betyder at værdien af disse landes statsobligationer falder. Da mange europæiske banker har placeret store pengebeløb i disse obligationer vil de få et tab. I værste fald kan flere banker krakke, og vi kan opleve en fastfrysning af kapitalmarkederne, som vi så under finanskrisen. Uroen smitter af på aktiemarkedet, hvor der er kursfald. Dette betyder faldende afkast og formue for investorerne. Økonomiske sparepakker/-genopretningspakker kan sænke væksten og koste arbejdspladser. Lavere vækst kan gøre det endnu sværere at afdrage på gælden. Økonomisk usikkerhed sænker forbrug og investeringer

Gældskrisens årsager Økonomisk uansvarlighed – overforbrug i Grækenland Finanskrisen (2007-2010) – stigende arbejdsløshed, dyre bank- og vækstpakker Strukturelle problemer (især) i Sydeuropa – problemer med konkurrenceevne, ældrebyrde, stift arbejdsmarked og omstilling til globalisering. Væksten stagneret. Sanktioner overfor eurolande, der overskrider konvergenskravene ikke skrappe nok (budgetunderskud må max udgøre 3% af BNP, gælden må max udgøre 60 % af BNP) Uro på de finansielle markeder – stigende renter, faldende aktiekurser og værdifald på statsobligationer forværrer problemerne Europas spindelvæv af gæld – kan trække hinanden med ned (jf. næste slide)

Europas spindelvæv af gæld

Finanspagten: Eu’s bud på en langsigtet løsning Grundlaget forhandlet på plads 9. december 2011. Pagten skal være klar til underskift i løbet af foråret 2012. Finanspolitisk aftale om strammere økonomistyring i eurolandene for at genoprette markedets tillid og for at sikre en mere stabil økonomisk udvikling i Europa Nye krav til deltagende lande: Statens budgetunderskud må max være på 0,5 % af BNP Bliver underskuddet større skal landet sende en plan til EU om hvordan underskuddet nedbringes Hvis underskuddet bliver større end 3 % af BNP vil der automatisk træde sanktioner i kraft, som skal nedbringe underskuddet Der skal være mere kontrol med landenes udstedelse af statsobligationer (gældsskabelse) Lande der ikke er med i euroen (herunder Danmark) har mulighed for at tilslutte sig pagten Kun lande, som har tilsluttet sig finanspagten, kan forvente at modtage hjælpepakker fra EU i tilfælde af gældsproblemer Danmark afventer den endelige udformning af pagten før der tages stilling til dansk deltagelse. Umiddelbart er der dog flertal for deltagelse. http://www.youtube.com/watch?v=sxuvJj93moQ&feature=BFa&list=PL969C618BB6687ECD&lf=results_video

Gældskrisen – forskellige perspektiver og problemstillinger Vidner gældskrisen om en kulturel og økonomisk kløft mellem EU-landene i Nord og i Syd? Skal Tyskland betale for Sydeuropas overforbrug? Storbritannien og EU – hvorfor afviser briterne finanspagten? Hvordan kan EU-landene få gang i væksten igen – både på kort sigt og på langt sigt? Bør Danmark tilslutte sig finanspagten – hvilke fordele og ulemper er der? Er finanspagten den bedste løsning på krisen?