Fugle og konsekvensvurderinger

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
HUNDE SPEED km h 34,4 HUNDE SPEED km h 34,1 HUNDE SPEED km h 32,8 HUNDE SPEED km h 31,9 HUNDE SPEED km h 31,8 HUNDE SPEED km h 30,9.
Advertisements

Den danske befolknings syn på handicappedes rettigheder
VMS data Geografisk og tidsmæssig udvikling af indsatsen i tobisfiskeriet v/ dataspecialist Josefine Egekvist Sekretariat for myndighedsbetjening.
Atomer Et programmeret forløb. En måde at lære på.
Bilag 3 · Bekendtgørelse om fiskeres hviletid Bekendtgørelse om fiskeres hviletid 1) I medfør af § 4, stk. 3, § 57 og § 70 i sømandsloven, jf. lovbekendtgørelse.
Børns indflydelse på familiens købsbeslutninger
Værktøjer/tips og tricks - til implementering af ændringer i egen organisation Hvorfor benchmarking/evaluering Er der nogen, der ved, hvorfor vi laver.
Faglige rammer for bevaringsmålsætninger for fugle på Fuglebeskyttelsesdirektivet Stefan Pihl DMU.
Regelaften Regeludvalget De nyeste ændringer Hulspilsregler
NemID og Fællesskema 2014 v/Signe Hansen Blegmand
Formål og strategi for overvågning af arter
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Ny Farm N Visning og.
Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KU- enhed For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”.
Natura 2000 områder 246 områder Godkendt af EU
1. Åbenhed og gennemsigtighed 18 initiativer 3 ?
Bolig selskabernes Landsforening– Almene lejeboliger - Maj/Juni Almene lejeboliger - Danmarkspanelet - Maj/Juni 2010.
Trivselsundersøgelse og ledelsesevaluering
Baggrund Natura 2000: fuglebeskyttelsesdirektiv 1979 og habitatdirektiv 1992 Vandrammedirektiv Miljømålslov: Målsætning, Indsatsprogram & Køreplan.
Miljøskadeloven Miljøskader & overhængende fare for miljøskader
av Lajla Ellingsen og Mari By Rise Adresseavisen
Serviceloven Serviceloven er en rammelov
Danske Handicaporganisationer – for retten til lige muligheder Konventionspiloterne på besøg i DH’s afdelinger.
Arbejdsmarkedsforhold – Hvad der er godt at vide for fiskere om organisationer, beskæftigelse, regler og rettigheder.
1 Går fra at vil maksimere dækning til at minimere omkostning Det kender vi fra den anden bog Omkostningen er afstanden gange antal enheder der skal transporteres.
NOVANA - Naturtyper og Arter.
1 Effektiv forrentning Kjeld Tyllesen PEØ, CBS Erhvervsøkonomi / Managerial Economics Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS.
Statistik.
1 SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Copyright; Mogens Sparre Wise Mind Ledelse i Praksis – 11. aften v/Mogens Sparre.
Bro over Munksjön - Jönköping
Kursus om borger.dk og brugen af digital signatur
September Evalueringsmodeller v/Civilingeniør, cand. jur. Jørgen Egholm.
Biocidmidler og behandlede artikler. Godkendelsesordningen for biocider Aktivstofferne vurderes og godkendes/eller ikke godkendes på EU niveau Biocidmidlerne.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto VVM- redegørelsen retlig.
Østjysk rapport om udligning og tilskud Seminar om udligning den 26. April 2010 Job og Økonomidirektør Asbjørn Friis Jensen, Favrskov.
Trivselsundersøgelse og ledelsesevaluering Anæstesiologisk Afdeling Flere ledere
30 oktober Kursus i miljøvurdering Screening af projekter - baseret på forudsætninger Ulf Kjellerup, COWI.
1 Algoritme til at løse knude P-center problemet Algoritmen brugte set covering problemet Virker derfor kun til knude problemer Vi vil alligevel bruge.
ETU 2008 | Elevtilfredshedsundersøgelse Erhvervsskolen Nordsjælland HTX (Teknisk Gymnasium) - Hillerød Baseret på 313 besvarelser.
Den gode ansøgning Natura 2000 mm
Landsformandsmødet i Vissenbjerg den 3. april 2014 v/ Chefkonsulent Carl Åge Pedersen. Landsformandsmødet i Vissenbjerg den 3. april 2014 v/ Chefkonsulent.
1 Borgerpanelet i Silkeborg Kommune.
Vinterman seminar 2. Maj SIDE 2 Vinterman seminar 2. maj Ca. 85 personer: 34 kommuner (30 Vinterman, 2-Light og 2-Melding) Færøerne Vintercentralen.
Globaliseringsredegørelsen 24.mar. 14 Figurer fra Danmark tiltrækker for få udenlandske investeringer i Sådan ligger landet
Skov- og Naturstyrelsen
Mød Aalborg Universitet
Rapporter (Access, del 5). RHS – Informationsteknologi – Udgangspunkt Vi har oprettet en database Vi har defineret en eller flere tabeller, og.
Fuglene i de kommunale skove. Høj-aktuelt emne! Skovdebatten fortsætter Af Anders Jerking |Anders Jerking 2. september 2013 kl. 22:00 DEBAT: En rapport.
Grunde til at jeg elsker dig
Skov- og Naturstyrelsen 1 Hvordan skal habitatdirektivet udmøntes i praksis ? Anni Hougaard Dalgas Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 2006.
1 Hvad kan kommunerne gøre for at motivere til miljø- og naturtiltag på jordbrugsbedrifter? ”Natur- og vildtpleje efter brakkens forsvinden – muligheder,
1 Fuglene i den kommunale § 3-administration Eksempler på relevante arter og biotoper, datasøgning i DOFbasen. Peter Lange, Silkeborg.
Introduktion til Access (Access, del 1). RHS – Informationsteknologi – Fra design til udvikling Vi ved nu, hvordan vi finder et design for en database,
Bjørneklo bekæmpelse EnviNa 20. Februar 2015.
10.mar. 15 Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri.
P ATRIOTISK S ELSKAB Natura 2000 Hvordan kan vi i landbruget håndtere opgaven? v. Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab.
Nationalparkerne i lyset af den øvrige naturforvaltning Per Christensen Aalborg Universitet.
1 Forskellige jordbearbejdningssystemer Effekt på jordbundsforhold, udbyttepotentiale, vandforsyning, erosion m.v. Af: Carsten Petersen Inst. for Jordbrugsvidenskab,
Dias nr.: 1 Energiafgrøder til biogas En anlægsleverandørs erfaringer Plantekongres 2007 – Anders Peter Jensen.
Landbrugets udviklingsmuligheder i områder med Natura 2000-udpegninger Natur- og Miljøkonsulent, Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret |
NATURA 2000 STATUS – foreløbige erfaringer fra planproces og idéfase Miljøcenter Ringkøbing v. Karen Thingsgaard.
VTU 2008 | Virksomhedstilfredshedsundersøgelse Aalborg Tekniske Skole Svarprocent: 27% (414 besvarelser ud af mulige)
Hvad betyder Natura 2000 for landbruget? Miljøkonsulent Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Hvilken betydning får habitatdirektivet for den fremtidige arealforvaltning? Lars Rudfeld Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 12. Januar 2005.
Bæredygtig jagt og jagtetik. Bekendtgørelse af lov om jagt og vildtforvaltning Kapitel 1 Formål m.v. §1. Lovens formål er at sikre arts- og individrige.
Nye måltal for fugle i seks fuglebeskyttelsesområder
Sædgåsen – en velkommen vintergæst?
Lovgrundlaget for overvågning i VVM
Natura 2000-områder Sammensat af :
Præsentationens transcript:

Fugle og konsekvensvurderinger ENVINA Fugle og konsekvensvurderinger Steffen Brøgger-Jensen COWI A/S 3 september 2013 Fugle og konsekvensvurdering

Steffen Brøgger-Jensen Biolog (PhD) COWI A/S Fagspecialist (biodiversitet) 3 september 2013 Fugle og konsekvensvurdering

Fugle og konsekvensvurderinger Program: Natura 2000-konsekvensvurdering (vindmøller ved Kalveboderne, Kbh) VVM (windsurfing på Vandet Sø, Nationalpark Thy) Fuglebeskyttelsesdirektivet, generel beskyttelse, art. 5 (sommerskovning) Diskussion – hvor er vi? 3 september 2013 Fugle og konsekvensvurdering

Natura 2000-vurdering af vindmøller Lokalitet: Kalveboderne ved København Projekt: Plantilladelse til projektering af 4 vindmøller Problem: Placering på kanten af Fuglebeskyttelsesområde nr. 111 Udfordring: Vurdering af konsekvenser for fuglene på udpegningsgrundlaget 3 september 2013 Fugle og konsekvensvurdering

3 september 2013 Fugle og konsekvensvurdering

Natura 2000 - Kalveboderne Problemafgrænsning: Mulig påvirkning af troldand Kollision Barriere Fortrængning Viden: Data fra DOFbasen Feltundersøgelse Interviews 3 september 2013 Fugle og konsekvensvurdering

Natura 2000 - Kalveboderne … men så begyndte problemerne: Der er hele 4 forskellige lokalitetsafgrænsninger på DOFbasen Der er markant færre troldænder nu end ved udpegningen …og hvor er det lige inden for fuglebeskyttelsesområdet, ænderne findes? 3 september 2013 Fugle og konsekvensvurdering

3 september 2013 Fugle og konsekvensvurdering

KGB udtaler… Troldand – gunstig bevaringsstatus   For at bevaringsstatus skal kunne karakteriseres som gunstig inden for det enkelte fuglebeskyttelsesområde skal der findes passende habitater for mindst det antal troldænder, som er nævnt i det gældende udpegningsgrundlag, og antallet af troldænder i området skal være stabilt eller stigende. Forudsætningen for dette er at der findes uforstyrrede dagrastepladser i forbindelse med de stort set ukendte fourageringsområder 3 september 2013 Fugle og konsekvensvurdering

3 september 2013 Fugle og konsekvensvurdering

…indkredsning af problemstilling: "Troldænderne ville kunne blive fortrængt fra et område tæt på vindmøllerne…" Vurderet fortrængningszone på 200 m rundt om hver mølle Næppe væsentlig kollisionsrisiko Næppe barriereffekt 3 september 2013 Fugle og konsekvensvurdering

…og mere indkredsning af problemstilling: Fortrængning hvornår og under hvilke omstændigheder? …og dermed: Hvor mange fugle involveret og hvor ofte? Svar: Under helt særlige isforhold! 3 september 2013 Fugle og konsekvensvurdering

3 september 2013 Fugle og konsekvensvurdering

Konklusion… INGEN væsentlig påvirkning af bevaringsstatus for troldand! …men hvorfor nu det? Fortrængningszonen er suboptimal som opholdssted De særlige isforhold er sjældent forekommende De er kortvarige "Tilstanden og det samlede areal af levestederne for følgende trækfugle skal være stabil eller i fremgang, således at der er grundlag for rastende/fouragerende bestande på … mindst 55.000 troldand..." (fra handleplanen) 3 september 2013 Fugle og konsekvensvurdering

"VVM-vurdering" ved Vandet Sø Lokalitet: Vandet Sø, Thy Projekt: Windsurfing Problem: Medfører det væsentlige forstyrrelser for fuglelivet på Vandet Sø? Udfordring: Skal windsurfing forbydes eller skal nationalparken også kunne rumme den slags fritidsaktiviteter? 3 september 2013 Fugle og konsekvensvurdering

Problemafgrænsning: Mulig påvirkning af vandfuglesamfundet Viden: Forbud? Zonering? Ingen regulering? Viden: Data fra DOFbasen og fra lokale fuglekiggere Data omkring windsurfing Feltundersøgelse Interviews 3 september 2013 Fugle og konsekvensvurdering

3 september 2013 Fugle og konsekvensvurdering

Udfordringer… Svingninger i søens vandfuglebestande – årsager? Effektkæde windsurfing – forstyrrelse: Kortsigtet – langsigtet? Flytter fuglene bare til Nors Sø, mens surferne morer sig? Samtidige registreringer af surfere og fugle 3 september 2013 Fugle og konsekvensvurdering

Plan…. Feltarbejde over sommer og tidligt efterår: Optælling af fugle og windsurfere Interviews af surfere: Hvad er behovet, hvornår surfes, hvem surfer…? Indsamling af DOFbase-data …men igen: effektkæden? 3 september 2013 Fugle og konsekvensvurdering

3 september 2013 Fugle og konsekvensvurdering

Konklusion …tja, bum-bum… Eller: Langsigtede studier nødvendige for en klar udmelding Og: Uafgjort for nationalparken Politisk beslutning 3 september 2013 Fugle og konsekvensvurdering

Eftertanke… Naturligvis er windsurfing en forstyrrende aktivitet! Men: Har den en væsentlig effekt på fuglebestandene? Eller: Hvordan forholder vi os reelt til kumulative effekter? Og: Hvordan holder vi øvrige faktorer ude af ligningen? Kan der træffes en faglig velbegrundet beslutning på dette grundlag? Eller "blot" en politisk? 3 september 2013 Fugle og konsekvensvurdering

Generel beskyttelse af fugle Art. 5 i EF-fuglebeskyttelsesdirektivet: …træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til … beskyttelse af alle de i artikel 1 [vilde fugle] omhandlede fuglearter…: a ) forsætligt at dræbe eller indfange dem…; b ) forsætligt at ødelægge eller beskadige deres reder…; c ) …; d ) forsætligt at forstyrre fuglene navnlig i yngletiden…; e ) …. 3 september 2013 Fugle og konsekvensvurdering

Direktivteksten implementeret i jagtloven: Lov om jagt- og vildtforvaltning §6 a: §6 a, stk 2, forbyder forsætlig ødelæggelse, beskadigelse og fjernelse af fugles reder, samt forsætlig beskadigelse eller ødelæggelse af æg. §7 stk 2, forbyder forsætlig forstyrrelse af fugle med skadelig virkning for arten eller bestanden. 3 september 2013 Fugle og konsekvensvurdering

"Forsætlig…" Irlandsdom 2007: Forsætlig forstyrrelse er forsætlige handlinger, som objektivt set forstyrrer, selvom de ikke udføres for at forstyrre arten (fx brug af sprængninger i et anlægsprojekt i en havbugt, hvor der forekom bilag 4 hvaler) 3 september 2013 Fugle og konsekvensvurdering

…men hvordan svinger dette med Naturstyrelsens sommerskovning? Lokalitet: Gribskov (EF-fuglebeskyttelsesområde) Projekt: Sommerskovning Problem: Foreneligt med Naturdirektiverne? Udfordring: Definér "forsætlig"…. 3 september 2013 Fugle og konsekvensvurdering

EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 108, Gribskov 3 september 2013 Fugle og konsekvensvurdering

Naturstyrelsen forklarer/forsvarer sig… 3 september 2013 Fugle og konsekvensvurdering

…så hører vi lige EU igen: Irlandsdom 2007: Forsætlig forstyrrelse er forsætlige handlinger, som objektivt set forstyrrer, selvom de ikke udføres for at forstyrre arten (fx brug af sprængninger i et anlægsprojekt i en havbugt, hvor der forekom bilag 4 hvaler) 3 september 2013 Fugle og konsekvensvurdering

…og Naturstyrelsen igen: 3 september 2013 Fugle og konsekvensvurdering

Konklusion: …tja, hvad mener I? Men: Bilag I-fugle ikke beskyttet som bilag IV-arter 3 september 2013 Fugle og konsekvensvurdering

Diskussion… Refleksion… Spørgsmål? 3 september 2013 Fugle og konsekvensvurdering

Således opløftet: Tak for opmærksomheden! Fotokredits: Gøg: John Larsen Troldænder 1: NJ Hamann Andersen Troldænder 2: Klaus Dichmann Taffeland: Daniel Petterson Rød glente: Simon Berg Pedersen Rødr. tornskade: Per Boye Svensson Boobok: Ole Zoltan Göller Alle nævnte fotos fra netfugl.dk 3 september 2013 Fugle og konsekvensvurdering