Energiforbrug og energikilder såsom Olie, Gas

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Olie- og naturgasdannelse
Advertisements

Hvordan hænger det egentlig sammen?
Fremtidens energi Sol, vind og brint Bæredygtig energiproduktion.
Vejret Vandet i luften.
Vand 2 Nedbør.
Biobact Tabs.
- Nordens reneste energiforsyning
Danmarks geologiske historie
InnoCamp Design af fremtidens selvforsynende Smarthouses Jonas Rasmussen & Anne B. Holm Innovationscenter, DONG Energy A/S.
Kilde: nwf Dette power point kan fint supplere læsningen af side i elevbogens kapitel 2: Fra miljøsynder til eftertragtet råstof Undervejs.
Isen, vandet og vinden formede Danmark
Atmosfæren.
Klimaforandringer.
Målsætninger på klima- og energiområdet
Landbrug og fødevarer Vand Klima Global opvarmning Landbrug i DK og EU
Termisk energi -varmeenergi.
ENERGI- OG MILJØCENTRET VI BESØGTE ENERGI- OG MILJØCENTRET ODENSE.
Skifergas - Hvad mener DN
Jordvand, grundvand og overfladevand + Vandets bevægelser i jorden
Råstoffer.
Vind og vejr - klima Klimaet er et gennemsnit af temperatur, vind og nedbør målt over 30 år.
Effekt og energi De fossile brændsler kul, olie og gas udgør hovedparten af det danske energiforbrug Vedvarende energi udgør 18 % Selvforsyningsgrad toppede.
Energioptimering af boliger
El-bil 1919 El/Hybrid-bil. Prius batteri Litium celler Porsche hybrid.
Hvorfor? Hvad sker der?. Energien bliver alternativ – indhold Formål med emnet Formål med emnet Beskrivelse af de tre vigtigste former Beskrivelse af.
Geokemiske konsekvenser af ISTD oprensning i Danmark
Fordele og ulemper ved fossile og alternative energikilder
Energiforbrug og energikilder såsom Olie, Gas
Drivhuseffekten og Jordens klima.
1 Drivhuseffekten Lys kan opfattes som bølger
Jordens indre, Pladetektonik og Vulkanisme
Istidslandskabet 1.Randmoræne 2.Bundmoræne 3.Dødislandskab
Dannelse af fossile energikilder
Spørgsmål til Naturgeografi C
Regnskoven.
NIGERIA.
Anatomi & Fysiologi XIX Stofskiftet, vitaminer og mineraler I
Made by RoboGenius. Mette Mie ChristiansenClaus Davidsen Morten S. Jensen Susanne Andersen Jesper N. Jensen Robin K. Asmussen Nana S. Jensen Søren Melchior.
Daves Hoszowski TEC htx
Pas på vores JORD! Vind og vindhastigheder Greenpeace Råd
Made by RoboGenius. Mette Mie ChristiansenClaus Davidsen Morten S. Jensen Susanne Andersen Jesper N. Jensen Robin K. Asmussen Nana S. Jensen Søren Melchior.
Väder- och Klimatförändringar
Repetition - naturfag © Tommy Rasmussen.
Haldor Topsøe A/S Innovative elever Løser virksomhedsproblemer.
Udledninger og råderum
Hvordan påvirker gylleseparation risikoen for udledning af drivhusgasser? Søren O. Petersen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Sven.
Biodiesel and bioethanol
Energi og ressourcer.
Energi i planlægningen Per Sieverts Nielsen Kursus I By og trafikplanlægning 9. Juni 2015.
(Natur)Historien om Hanstholmknuden og omegn. Eller: ca. 300 millioner år på 50 minutter.
Landskabsdannelsen i Thy Syd for linien: Isen Havet Vinden mennesket Nord for linien: Undergrundens bevægelser Isen Havet Vinden mennesket Med udgangspunkt.
Gejsere Et geotermisk fænomen. Gejsere En gejser eller springkilde er en speciel form for varm kilde, som periodisk kommer i udbrud og sender en søjle.
Jordbundslære -For skov-/gartnerholdet -Sammenfatning af Plantebiologibogens kapitel 12: jordbundslære, side 71 –
Vindmølleenergi.
Fotosyntese Fokus på energi
Lavet af Kristian, Sara, Christian, Nithin, Frederikke & Sarah
Individuel deklaration 2016
Introduktion til geologi på Hf
Introduktion til geologi på Hf
Naturvidenskabelig metode
Bjergkæder.
Vejr, vind og luft.. Hvordan opstår vejret? Hvor kommer vinden fra?
Om energiomdannelser, energikilder og energibehov
Klima under forandring
Energi til en verden i forandring
Om forurening, produktion, forbrug og genbrug
indlandsisen smelter oversvømmelser
Individuel deklaration 2017
Pladetektonik Bjergsnæs Efterskole.
Individuel deklaration 2018
Præsentationens transcript:

Energiforbrug og energikilder såsom Olie, Gas

Olie migration Hypotese: Migration af olie: Sand Olie Vand Olie Sand Vand Hypotese: Migration af olie: Sand Olie Vand Der blandes sammen, hvad er resultatet af denne kombination? Hvilket lag ligger øverst eller nederst?

Hvad bruger vi energien til? Elektricitet Varme Transport Hvem bruger energi i Danmark? Husholdninger – ca. 25% Virksomheder – ca. 40% Transport – ca. 25 % Andet, f.eks. indvinding – ca. 10%

Hvor får vi energien fra i Danmark? Hvad er de vigtigste energikilder for Danmark? Hvad kaldes de tre vigtigste kilder under et? Giv et bud? Hvad er grunden til reduktion af olie forbruget fra 1973?

Hvor får vi energien fra - globalt set? Danmarks energiforbrug er ca. 0,18 % af verdens samlede forbrug i 2003.

Hvem bruger mest energi?

Vejen ud af olieafhængighed: Danmarks energipolitik fra 1973 1973 og 1979: Markant fald i olieforbrug – hvorfor? Omstilling til andre energikilder – hvilke? Og hvorfor?

Alternative energikilder Vindkraft Vandkraft Solenergi Bølgeenergi Geotermiske varme Atomkraft Biobrændsel CO2-fri, vedvarende CO2-fri, ikke-vedvarende CO2-neutral, semivedvarende Spørgsmål: Hvad er forskellen mellem CO2 neutral og CO2 fri?

Sammenhæng mellem atmosfærens CO2-indhold og temperatur

COCA COLA Forbruget af energi til produktion af en dåse cola. national geographic ultimate factories coca cola

Olie og gas – vigtige råstoffer med begrænsninger

Disposition Hvad er olie/gas og hvordan de dannes? Hvor gemmer olien/gassen sig? Hvordan finder man olien/gassen? Hvor er olien/gassen i Danmark

Hvad er olie/gas? Organisk materiale plankton (alger) og plante plankton er udgangsmateriale for dannelse af olie og gas. I det organiske materiale findes brint(H), svovl(S), ilt(O2) kulstof (C) og en del Kvælstof(N). Når organisk slam i en aflejring udsættes for højt tryk og temperatur sker en omdannelse af det kemiske forbindelser. En langsom proces, hvor ilt og brint frigøres far slammet og bevæger sig opad. Noget er i gas form (gas) og noget er i væske form(olie og vand).

Hvad er organisk materiale? Planter og specielt planteplankton er vigtige kilder til organisk materiale. (Planter bliver til kul, mens plankton og alger bliver til olie)

Hvor forefindes større mængder dødt organisk materiale Hvad skal der til for at danne olie/gas? Hvor forefindes større mængder dødt organisk materiale Alger Planter GAS/(kul) OLIE/GAS

Hvad skal der til for at dannes olie/gas? Der skal være tilstrækkeligt dødt organisk materiale. Aflejringer skal ske tæt på land. Der skal være den rigtige temperatur. Stillestående vand. Der skal være nok tid med den rigtige temperatur.

Olie- og naturgasdannelse Krav til dannelsen: Kildebjergart med organisk materiale – typisk gammel havbund (f.eks. skifer) Tryk på kildebjergarten fra overliggende sediment, så organisk materiale omdannes til olie og gas. Reservoirbjergart tæt ved kildebjergarten, der kan opsamle olien og gassen i hulrum (f.eks. porøs sandsten eller kridt) En fælde(et uigennemtrængelig lag), hvor olien samles En tæt dæk(kappe)bjergart, der holder olien nede i jorden. Alle fem krav skal være til stede, ellers får vi ikke olie eller gas.

Hvad er en kildebjergart? Hvordan begraves organisk materiale? Hvad er en kildebjergart? En kildebjergart indeholder de organiske bestanddele (materiale), der i løbet af geologisk tid vil kunne omdannes til olie og gas. Kildebjergarten er typisk en lersten, en kalksten eller en skifer med et indhold af organisk materiale på 2-5%. Kildebjergarten for olie og gas i Danmark er hovedsageligt skifre/kalk fra Jura-perioden med aldre fra 142 til 155 millioner år.

Den rigtige temperatur og hvor den forefindes Hvad skal der til for at danne olie/gas? Den rigtige temperatur og hvor den forefindes I iltfattigt miljø og under stigende temperatur og temperatur vil organisk materiale efter millioner af år blive omdannet til kulbrinter (olie og gas). Omdannelsen til olie begynder ved ca. 60ºC og forløber bedst ved 100 – 150 ºC. Ved temperaturer over 150 ºC dannes gas. I Danmark stiger temperaturen ned igennem jorden med ca. 2 grad pr. 100 m. Det vil sige, at oliedannelsen starter i ca. 2 km´s dybde mens de optimale betingelser er på 3 – 5 km´s dybe.

Hvordan begraves organisk materiale? Erosion Sediment Sediment begraver det organiske materiale Erosion danner ved hjælp af rindende vand, vind, bølger og gletscher Sediment ud fra fremsætte grundfjeld (eksempelvis bjerge). Sedimentet bliver med tiden transporteret mod havet og andre bassiner. Disse bassiner kaldes for sedimentære bassiner.

Sediment bliver naturligt sorteret Hvordan begraves organisk materiale? Sediment bliver naturligt sorteret Grus Sand Ler Store kornstørrelser transporteres ikke så langt som små

Hvor gemmer olien/gassen sig? I hulrum i begravede bjergarter Hvad er et hulrum og hvordan dannes de? Kan I komme med nogen forslag?

Porøsitet Porøsitet er et udtryk for, hvor stor en del af Hvor gemmer olien/gassen sig? Porøsitet Porøsitet er et udtryk for, hvor stor en del af bjergarten, der er hulrum. Porøsiteten angiver porernes andel (rumfanget/volumen) af bjergartens samlede rumfang.

Sukkerknaldseksemplet Porøsitet Hvor gemmer olien/gassen sig? Sukkerknaldseksemplet

Permeabilitet gennemstrømmelighed Hvor gemmer olien/gassen sig? Strømning (migration) gennem porer og sprækker Migrationen stopper ved et impermeabelt (uigennemtrængeligt) lag (ex. ler)) Høj-permeabel sandsten Lav-permeabel sandsten med ler

Migration af olie/gas i undergrunden Hvor gemmer olien/gassen sig? Migration af olie/gas i undergrunden Olie og gas fra kildebjergarter migrerer (bevæger sig) ofte ind i fælder i porøse kalk- og sandstenslag. Der kan dannes enorme samlinger af olie eller gas der kan blive så store, at man kan få op til 1 milliard m3 op af undergrunden. Man kan se ud fra boreprøver om en aflejring har afgivet olie/gas, selve olien/gassen befinder sig for det meste længere oppe da det jo migrerer opad.

Migration af olie/gas i undergrunden Hvor gemmer olien/gassen sig? Migration af olie/gas i undergrunden Olie og gas har begge lave densiteter. Olie har f.eks. en densitet på 0,8.g/cm3. Derfor vil olien søge op mod overfladen og migrere op gennem forskellige permeable bjergarter, hvis den kan. Støder olien på et impermeabelt lag (ler) kan olien samle sig i en fælde, hvis forudsætningerne er rigtige. Organisk rige skifre Porøst sand impermeabelt ler Forkastning Olie-reservoir $ fælde Olie D=0.8 g/cm3 Vand D=1.0 g/cm3

Fældetyper Hvor gemmer olien/gassen sig? Forkastning Saltdiapir Folder

Fældetyper Forkastning Hvor gemmer olien/gassen sig? Impermeabelt lag ler Migrationsretning af olie Porøst lag Kildebjergart

Fældetyper Saltdome Hvor gemmer olien/gassen sig? Impermeabelt lag Porøst lag Kildebjergart

Fældetyper Folder Hvor gemmer olien/gassen sig? Impermeabelt lag Porøst lag Kildebjergart

Fordele og ulemper ved de enkelte fossile brændstoffer Kul Billigt Findes i store mængder Jævnt fordelt over hele verden Olie Kan omdannes til benzin mm. Naturgas Ren afbrænding (undtagen CO2) Kul Indeholder svovl, der kan skabe syreregn Risiko for CO2-dannelse Smog Forurening ved minedrift Olie Meget ujævn global fordeling Begrænset ressource Smog (røg og tåge) Olieudslip ved udvinding og transport Naturgas Begrænset ressource, Ujævnt global fordeling Eksplosionsrisiko ved indvinding og transport

Olieudvinding i 2006 Hvad er forskellen mellem platform og borerigge? Hvordan finder man så olie og gas? Hvad er forskellen mellem platform og borerigge? platform Borerig