Hvordan fungerer økosystembasert forvaltning i praksis, og hvor langt er vi kommet per i dag? Hans Lassen Nordisk Marine Tænketank NMTT.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Katalog over nationale standarder på sundhedsområdet.
Advertisements

Securities Law Legislation EU-Forum den 6. december 2012 Pernille Christiansen.
Aftalelov, købelov og CISG
Vandrammedirektivet Involvering af offentligheden i planlægningen Henriette Færgemann Team koordinator Europa Kommissionen DG Miljø, Vandafdelingen.
Dansk Skovforenings foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 25. november 2009.
Kan Netværkstedet drives som socialøkonomisk virksomhed?
13. Ikke-finansielle rapporter
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto SIDE 1 Kemikalierne.
HACCP Comenius Skoleudviklingsprojekt
Mikkel Myrup Grønland, industrialisering og et nyt sprog kaldet CSR.
Konferencen Lokalisering af golfbaner i Danmark Bæredygtig planlægning af golfbaner Plan- og proceskonsulent Morten Weile COGITA.
Ressourceoptimering og vurdering af kemi i produkter – To værktøjer Maria Strandesen FORCE Technology ReThink Business/Region Midtjylland 29. nov 2012.
Regionale kulturaftaler En frivillig aftale, der indgås mellem Kulturministeriet og en række kommuner; en ’kulturregion’
Jørgen Birk Mortensen Samfundsøkonomiske perspektiver på energiinvesteringer i byggeri og renoveringer. Oplæg ved Gate21 konference den 31. august 2010.
NORDRED 20 ÅR Host Nation Support af Per Sloth Møller.
Omfattet af kvoteordningen?. Overblik Som hidtil •Alle med indfyret effekt > 20 MW •Dog ændret opgørelse •Energitung industri (cement, stål, tegl, kalk,
FN’s standardregler Modul 1 Historie •Verdenshandlingsprogrammet 1982 •FN’s handicap-tiår •Midtvejsmøde i Stockholm 1987 •Forslag til konvention.
Klimaforandringernes betydning for integreret kystzoneforvaltning i praksis – eksemplificeret med case fra Sydlolland fra EU-projekterne under Interregs.
EU-indsaten for administrative lettelser1 Indsatsen for at lette byrderne i EU Anders Bering Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering.
Bedste praksis i vandplanarbejdet Irene Wiborg Projektchef Det siger EU – Guideline nr. 8 om involvering.
Naturen, økonomiske incitamenter og bæredygtig udvikling Tiltrædelsesforelæsning 26. August 2005 Niels Vestergaard Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret EU-støtte til forskning og udvikling 7. Rammeprogram for forskning og udvikling Andre relevante EU-programmer Landscentrets.
-The Food and Agriculture Organization of the United Nations (FN’s fødevare – og landbrugsorganisation)
Møde i Danmarks Vækstråd den 1. juni 2007
Forskning i affald og ressourcer
Møde Internationalt Udvalg d. 4. maj 2006 Dansk/Tysk Interreg samarbejde & Østersøen.
Procesindustrien - Klimakommissionen og teknologiudvikling Hans Jürgen Stehr sekretariatschef.
Tema 1 Politiske, strukturelle og institutionelle ændringer Drivers –Økt globalisering i handel –Økt markedstyring –Økt interessent deltagelse i forvaltning.
Den Nordiske fiskeripolitikken Versus den globale debatten Har vi en Nordisk fiskeripolitikk? NEJ - og hva er det som påvirker landenes politiske dynamikk.
Energieffektivitet af bygninger og bygningskomponenter
AGWAPLAN Seminarer.dk september 2007 Side 1 · · AGWAPLAN – et pilotprojekt for implementering af Vandrammedirektivet - Samarbejdsstrukturer Seminarer.dk.
State of the union INDKØB INFRASTRUKTUR FORMIDLING UDVIKLING.
Fundraising og biblioteker – europæiske perspektiver Hvorfor indgå i EU-projekter? Tine Vind, Kulturstyrelsen Kontorchef for Biblioteker November 2014.
Informationsformidling Brian Kjær Andreasen Hovedaktivitet 4. [ Viborg]
DANMARKS FISKERIFORENINGS SYNSPUNKTER I BETYDNINGEN AF TOBIS II BAGGRUND FOR DEBATTEN III EKSISTERENDE BEGRÆNSNINGER IV KRAV KVOTE/ FORVALTNING V HVAD.
Bæredygtig planlægning og forebyggende miljøarbejde
Afkobling og integration Tiltrædelsesforelæsning Fredag d. 7. Juni 2002 Per Christensen.
EU’s klimapolitik. Dagens program 1.EU og de internationale forpligtelser 2.Handel med CO2-kvoter 3.Aktører 4.Energi 5.Overordnede spørgsmål.
3. session Prioritering af fremtidens arealanvendelse i Danmark
1 ▪ Møde for danske partnere 25. jan
Camilla Sulsbrück og Gerald Hyde Miljøvurderingsdag, august 2013
RADAR i projektarbejdet 12. okt C2E netværk.
Skov- og Naturstyrelsen 1 Hvordan skal habitatdirektivet udmøntes i praksis ? Anni Hougaard Dalgas Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 2006.
Naturtursdag 2003 Miljø og holdninger i naturvejledningen Per Christensen Aalborg Universitet & NATURRÅDET.
Sådan reduceres udledningen af drivhusgasser fra landbruget
Kan landbruget reducere udledningen af drivhusgasser?
FAME og indlejringsprofessoratet Kort præsentation på fishnet.dk seminar d /
Overordnede mål At etablere en konsolideret beskrivelse af de forventede effekter af fremtidige klimaforandringer i Danmark At vurdere handlemuligheder.
Natur, miljø og landbrug Per Christensen Aalborg Universitet & Naturrådet Fokusgruppen Miljø og Trafik 25. Februar 2003.
Styr på ressourcer og projekter Inspirationsseminar 31. oktober 2006.
Stine Skøtt Thomsen - Sex og Samfund - NGO-træf 18. marts 2006 WHRAP Partnerskab for Fortalervirksomhed om Kvinders Sundhed og Rettigheder i Sydasien Et.
Hvordan implementeres Vandrammedirektivet i andre lande Miljøchef, Hans Roust Thysen Landscentret, Planteavl, Afdelingen for Miljø, Natur og Arealforvaltning.
Hvilken betydning får habitatdirektivet for den fremtidige arealforvaltning? Lars Rudfeld Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 12. Januar 2005.
REACH: Den Generelle REACH Review Rapport 2012 Henrik LAURSEN General Direktoratet for Miljø Kemiens Dag – København den 15. november 2012.
Marin Biodiversitet Udfordringer og muligheder Marianne Holmer Biologisk Institut Syddansk Universitet.
Får vi Bæredygtige hospitaler? Lars Kaalund/Orbicon Bæredygtighedskoordinator Nyt Hospital Herlev.
OLIE- OG MINERALSTRATEGI Grønlands Arbejdsgiverforening – input til fremlagt:
1 1 REACH hos Brenntag Nordic Hvordan opnås den gode leverandørdialog og hvad gør leverandøren nu ?
CHMP’s opgaver fremover Overlæge Jens Heisterberg Sundhedsstyrelsen Medlem af CHMP Dialogmøde med industrien, 11. september 2012.
Muligheder og perspektiver1 Indledning. Muligheder og perspektiver2 Processen – formål # 1 Den forestående 2-årige proces har som mål: 1. At brancheskolerne.
Gas i transport: element i roadmap for en fossilfri transportsektor inden 2050 Temamøde om gas i transport, 9. oktober 2013 v/ Tine Lund Jensen, kontorchef,
Nordisk Ministerråd Sunday, September 25, 2016Præsentation nr 11 svarstatistik ialtnordiske% registrerede organisationer6158 Myndigheder63914 personlige10766.
Evalueringsspørgsmålene fra udgivelsen: Styrk jeres realkompetencevurderinger - En guide til selvevaluering.
Viden kan være erfaringsbaseret eller forskningsbaseret
Evalueringsspørgsmålene fra udgivelsen: Styrk jeres realkompetencevurderinger - En guide til selvevaluering.
Den politiske udvikling i Arktis - og samarbejde herom
Henrik Sparholt, M.Sc., Dr.Sc.
Representative inhabitants survey in Denmark
Fremadrettet forvaltning af tobisfiskeriet i Nordsøen
APV - Arbejdspladsvurdering
Præsentationens transcript:

Hvordan fungerer økosystembasert forvaltning i praksis, og hvor langt er vi kommet per i dag? Hans Lassen Nordisk Marine Tænketank NMTT

• Ser på alle menneskets påvirkninger (Holistisk tilgang, Rammeplan for forvaltning) • Tager hensyn til økosystemet tilstand og menneskets udnyttelse af økosystemet • Udnyttelse af ressourcer indenfor bæredygtige grænser • Baseret på en social acceptabel process; • Baseret på viden Hvad er økosystembaseret forvaltning?

• Bæredygtig udnyttelse af ressourcerne (MSY) • Bæredygtig påvirkning af alle andre økosystemkomponenter • Optimal økonomisk udbytte på samfundsniveau og for den enkelte fisker • Regionale og andre politiske hensyn (f.eks. befolkning i marginale områder, særlig beskyttelse af ikonarter ) Målsætninger (1)

• Sociale og økonomisk balance ved regulering af konflikter mellem forskellige udnyttelser af havområder • Fiskeri - Konflikter mellem forskellige fiskerier • Trafikruter, energiudvinding ( vindmøller, olie-og gas, bølgekraft) • Naturreservater • Vi skal vurdere fiskerierne på basis af den process hvori forvaltningen indgår – Inddragelse af interessenter Målsætninger (2)

• Ratificeret og implementeret en række internationale aftaler med fiskerirelevans – MARPOL 73/78 – UNCLOS 1982 – Biodiversity convention 1992 and Biodiversity implementation plan 2010 (Fisheries) – Fisheries Agreement 1995 – FAO code of conduct on responsible fisheries – WSSD 2002 (Implementation plan article 31) – FAO technical guide on the ecosystem approach Praksis (1) Internationale forpligtigelser og vejledninger

– Rammeplan for forvaltning (EU: MSFD) – National Fiskerilovgivning med mulighed for at implementere økosystemforvaltning (f.eks.) • TAC forvaltning • Indsatsregulering • Redskabsregulering evt. Forbud • Lukkede områder og sæsoner • Bifangstregler (f.eks. move-on regler) • Udkastforbud (Norge, Island, EU CFP reform(?)) Praksis (2) National lovgivning

– Begrænsning af sideeffekter af fiskeri • Redskabsreguleringer (f.eks. Pinger) • Lukkede områder og sæsonlukninger for at beskytte havbundsfauna, fugle og havpattedyr • Redskabstab (spøgelsesgarn) Praksis (2) National lovgivning

– Økonomisk efficiens • ITQ og lignende systemer indfører et marked for fiskerirettigheder og sigter mod at opnå økonomisk effektivitet; • Tilskud og skatter til at opnå generelle mål f.eks. Kapacitetstilpasning • Støtte til udvikling af redskaber for at beskytte ungfisk og undgå bifangst og lette redskaber for at beskytte bundfauna Praksis (3) Statslige tiltag for at opnå mål

• Alle de nordiske lande involverer på national basis industrien og til en vis grad NGO-er. Dette er der en meget lang tradition for at gøre • Danmark, Sverige og Finland er del af EU’s RAC system Praksis (4) Interessenter involveret

• Regional politik: Allokering af fangstmuligheder, Tilskud og skattepolitik • Generel regulering af skibsfart ikke specielt for fiskerier (Uddannelse, Sikkerhed, Affald, etc) • Lukkede områder (f.eks. Barentshavet) Praksis (5) Ikke-fiskerimæssige mål

• Administrativ Kapacitet • Tilstede • Økonomisk Belastning • Betydelige restriktioner Praksis (6) Kan vi magte opgaven?

• Rammeplaner under udarbejdelse/udarbejdet • Bæredygtighed (MSY) ledende princip ved fastsættelse af kvoter • Udbredt hensyn til økosystemkomponenter der påvirkes af fiskerierne især i kystzonen – Naturbeskyttelsesområder (f.eks. fugle) – Opfiskning af Spøgelsesgarn – Pinger til af undgå havpattedyr bifangst Hvor er vi? Økosystem hensyn i forvaltningen

• HELCOM (HOLAS) 2010 med total vurdering • OSPAR QSR 2010 deler Nordøstatlanten op i 5 geografiske underområder og for hvert underområde har man vurderet påvirkningen af: – Klimaændringer – Eutrofiering (overgødskning) – Udledning af farlige kemiske stoffer – Udledning af radioaktive stoffer – Offshore olie og gas industri – Fiskerier – Anden menneskelig brug af havet, herunder havvindmølleparker Hvor er vi? Økosystem status

• Eksempler – Barentshavet (Norge) – Norskehavet (Norge) – Østersøen (HELCOM arbejder herpå) – Nordsøen (mangler, Norsk plan for sit område forventes i 2013) Hvor er vi? Storskala Økosystem Forvaltningsplaner

Hvor er vi? Bestandsstatus Fishing mortality Spawning stock biomass Iceland Barents Sea Faroe Plateau North Sea Western Baltic Eastern Baltic East Greenland Norwegian Coastal Faroese Bank Kattegat

Hvor er vi? Process • Interessenter er involveret på rådgivningsniveau – Nationalt – Internationalt • For EU landene er RAC systemet etableret: Industri/NGO, for EU RACs rådgivning InteressentforvaltningCo-managementHøring/Rådgivning

Hvad ser vi i krystalkuglen? Proces • Rammeplaner • Co-management og Overdragelse af ansvar – Kan NGO-erne og fiskerisektoren finde sammen? – Industrien accepterer, at den der har gevinsten også betaler omkostningerne InteressentforvaltningCo-managementHøring/Rådgivning

Hvad ser vi i krystalkuglen? Forvaltningstiltag • Støtte til Udvikling af lettere redskaber/forbud mod tunge trawl • Netværk af beskyttede områder • Discardforbud • Udenfor økosystemforvaltning – Øget focus på Økonomisk efficiens (ITQ)

Hvad ser vi i krystalkuglen? Beskyttelse af økosystem • Er der en teknologisk løsning? Ja, Delvis • Kortlægning af sårbare områder med beskyttelsesbehov • Lette redskaber der kræver mindre energi

Hvad mangler vi? Viden • Redskabernes påvirkning af bundforhold og bedre forståelse af hvilke bundtyper (biotiske såvel som abiotiske forhold) der er særlig følsomme • Statistik for bifangst (fugle og havpattedyr betragtes ikke som troværdig i mange sammenhænge) • Generelle økosystem assessments baseret på et integreret program

Hvad er undervejs? Integreret Assessment • Assess den samlede påvirkning – Målarter – Økosystem – Sociale og økonomiske effekter • Økosystem survey i Norskehavet (Norge, Island) • US NOAA’s Integrated Ecosystem Assessment (IEA) Program

Hvad er undervejs? Integreret Assessment • Assess den samlede påvirkning – Målarter – Økosystem – Sociale og økonomiske effekter • Økosystem survey i Norskehavet (Norge, Island)

Hvad er undervejs? Integreret Assessment • Assess den samlede påvirkning – Målarter – Økosystem – Sociale og økonomiske effekter • Økosystem survey i Norskehavet (Norge, Island)

Hvad kan vi lære af? • US NOAA’s Integrated Ecosystem Assessment (IEA) Program • REACH - Registration, Evaluation, Authorisation and Restriction of Chemicals – REACH gør industrien ansvarlig for at vurdere og styre de risici, som kemikalier repræsenterer og yde passende sikkerhedsoplysninger til deres brugere.

- Kan Interessenterne finde fælles fodslag? - Kan fiskerierne økonomisk bære krav om øget informationsniveau? Tak for Jeres opmærksomhed

Eksempel på hvad Økosystem Assessment kan levere Source: NOAA.