Den gode Klasse Forældresamarbejde 1. Møde i klassen.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hjerterum og opsøgende funktion
Advertisements

Børns sociale liv med digitale medier
Den gode Klasse – projekt om forældresamarbejde
Set i forældreperspektiv
Forældresamarbejde på Gjøl Skole
Vore børn skal trives, og det kan vi forældre være med til at styrke.
Forældremøde Lærkebo. Mariagerfjord Kommune.
Undervisningsmiljø undersøgelse fase 2
Det svære liv i en sportstaske
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Trivselsgrupper for forældre
De pædagogiske læreplaner i dagplejen.
Den gode klasse Forældrenes rolle
Hvordan kan forældre støtte op om barnets skoleliv?
God trivsel = God læring
Program Velkomst – Allan Nyt fra matriklen – Allan og Lars
Lærerprofessionen.
Læreplaner Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en pædagogisk læreplan som skal give rum for leg, læring og udvikling. Den pædagogiske læreplan beskriver.
Møde for nye forældre på Åløkkeskolen d. 31/10 – 2013.
Forældre fremmer fællesskabet
Forældremøde X årgang.
Fair play og respekt Danmarks Ishockey Union. Danmarks Ishockey Union (DIU) har det overordnede ansvar for ishockeyens fælles værdigrundlag i Danmark.
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
Arbejde med at give børnene empati. Den gode stol. Kort og godt.
Det gode klasserådsarbejde
Værdiregelsæt… Ørslev Skole… Klik dig frem vha. musen / piletasterne.
Formålet At rumme børn i vanskeligheder i klassen.
Det er sjovere at yde en indsats, når vi arbejder godt sammen!
Forældrenetværk Hvad – hvordan – hvilke emner
Udarbejdet af skolebestyrelsen
HVORDAN SKABER VI EN GOD TRIVSEL MOBNING – VI KAN OGSÅ OPDRAGE TIL FÆLLESSKAB Tine Guldager Lang.
Skolens AKT- gruppe består af fire lærere og to pædagoger,
Overgang fra børnehave til skole/fritidshjem Hyltebjerg Skole
Relationer – børn og voksne
Den nødvendige opdragelse i en børnefamilie
Lindegårdsskolens forældre samarbejde Forslag til Skolebestyrelsen den 11. oktober 2006 den 11. oktober 2006.
Præsentation af resultaterne fra erfaringsopsamlingen om ny klassedannelse LIM den 5. januar 2012.
- Hvad kan I forvente som forældre?
Trivselsaften for 0.A Børn mobber ikke deres forældres venners børn.
Velkommen til Kontaktforældremøde 01 NOV Dagsorden Velkomst (RC) Kontaktforældrearbejdet (SHC) Skole-/SFO-hjem samarbejdet, samt fælles forældremøder.
Vor børn skal trives og det kan vi forældre være med til at styrke Formålet er at skabe et kontinuerligt og fremadrettet skole/hjem samarbejde der sikrer.
Kontaktforældre Program
Samarbejdet mellem skole og hjem specielt i forhold til tosprogede familier Fredag den 17. Oktober Oslo Samia Yusuf Ali.
Information til nye forældreråd i 0
Fra barneliv til elevliv impulsivt normforvirret egocentrisk ”snakkende” målrettet normsikkert arbejdsmoral lyttende socialt forpligtet interesse for.
A dfærd K ontakt T rivsel på Katrinebjergskolen. AKT Lovgivning Visitation på Katrinebjergskolen AKT- hvad er det -Konkrete eksempler Spørgsmål.
Lærerprofessionen.
Dit barn gør ikke hvad du siger men hvad du gør
Hylleholt skole ”Vi vil den gode skole”
MANGLER BØRN GRÆNSER – eller mangler de voksne?
Kommunikationsstrategi – det gode samarbejde Skjoldhøjområdet.
Om forældre som rollemodeller
Det robuste barn – et foredrag om opdragelse
AKT på Dybbøl Skolen.
Hvilken indflydelse har forældre på elevernes trivsel og læring?
KICKSTART DET GODE SAMARBEJDE
Velkommen til forældremøde = 5 Når børnene … … har mange i klassen, som de kan lide at være sammen med. … oplever et godt sammenhold … har tillid.
Korsager Skole 3. februar Præsentation og referat fra Kontakt- og trivselsforældre ekstra møde.
EVALUERING AF LÆREPLANER KRUSEDULLERNE Sociale kompetencer.
Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole August
Værdigrundlag for Haarby Skole. Fællesskab Hvad betyder fællesskab for os: At alle bidrager og har værdi for gruppen. At der er en samhørighed på skolen.
Medborgerskab på Korsager Skole SMTTE Status: (før projektet gik i gang) Gælder for både elever, forældre og personale. – Manglende sammenhængskraft på.
Hvad er en trivselsgruppe ?  3-5 forældregrupper, som er sammensat af lærerteamet  Trivselsgrupperne forsøges blandet ifht. sociale kompetencer  Det.
Unge og mobning Sarah Amann Mortensen 1.
Fleksible fællesskaber
Udkast til principper for forældresamarbejde Et stærkt samarbejde mellem forældre og personale skal styrke vores fælles indsats for børn og unges trivsel.
Lektion 7 Formål med denne lektion er at arbejde videre med klassekulturen, følge op på surveyen og at afrunde lektionsforløbet i Netwerk. Alle rettigheder.
Elevtrivselsundersøgelsen 2018 For gymnasiale uddannelser
Elevtrivselsundersøgelsen 2018 For gymnasiale uddannelser
Elevtrivselsundersøgelsen 2018 For gymnasiale uddannelser
Præsentationens transcript:

Den gode Klasse Forældresamarbejde 1. Møde i klassen

Det handler om fællesskab En velfungerende forældrekreds, der taler godt sammen og løser eventuelle problemer i klassen i fællesskab, kan være med til at skabe en rummelig og god klasse, hvor alle elever trives. Manglende forståelse og tolerance blandt forældrene kan være en barriere for at få en god og rummelig klasse.

Et velfungerende forældrenetværk betyder: At forældrene lærer hinanden at kende At forældrene lærer hinandens børn at kende At forældre og lærere lærer hinanden at kende At forældre, børn og lærere løser konkrete opgaver sammen.

Forældresamarbejde er en proces, hvor forældrene ud fra hver deres forudsætninger - men på lige fod – prøver at skabe fælles resultater

Eksempler på”Den gode klasse” (Den usynlige klassekammerat) FILM 1 Far på banen En film om, hvordan en urolig 1.klasse får vendt den dårlige trivsel i klassen ved hjælp af ekstra ressourcer fra skolen i arbejde med klassens sociale liv, og forældreopbakningen til diverse sociale arrangementer. DVD'en behandler temaerne trivsel, læring, samarbejde og forældre som rollemodeller. http://www.emu.dk/gsk/specialundervisning/laerere/ub/den-usynlige-klassekammerat/kvis1_Far_paa_banen.wmv   FILM 2 Plads til Jeppe Filmen handler om drengen Jeppe med infantil autisme. Jeppe går i en almindelig folkeskoleklasse takket være ekstra ressourcer til klassen og Jeppe, samt opbakning fra de andre forældre i klasssen. DVD'en behandler temaerne børn med særlige behov og åbenhed http://www.emu.dk/gsk/specialundervisning/laerere/ub/den-usynlige-klassekammerat/kvis2_Plads_til_Jeppe.wmv FILM 3 Mathias vender tilbage En film om Mathias der i de første skoleår har svært ved at koncentrere sig og styre sit temperament. Førend Mathias kan fortsætte og blive en del af sin gamle klasse, kræver det forberedelse på klassen, og at Mathias arbejder med at ændre sin adfærd. DVD'en behandler temaerne forældrenes medansvar og klassens sociale liv. http://www.emu.dk/gsk/specialundervisning/laerere/ub/den-usynlige-klassekammerat/kvis4_Mathias_vender_tilbage.wmv FILM 4 Konflikter og rollemodeller Dette er en film om hvordan man ved hjælp af jævnlige klassemøder skaber en klasse, hvor de sociale spilleregler er på plads så alle kan føle sig trygge. DVD'en behandler temaerne konfliktløsning i den gode klasse og forældre som rollemodeller. http://www.emu.dk/gsk/specialundervisning/laerere/ub/den-usynlige-klassekammerat/kvis3_Konflikter_og_Rollemodeller.wmv

Køreplan for møde: Drop bare kassebukserne, men vi SKAL altså sidde i rundkreds  Rundkredsen er så vigtig fordi vi alle kan se hinanden og er på lige fod.

Køreplan for et møde – ordstyreren leder RUNDEN Alle fortæller kort hvem de er og hvor deres barn er lige her og nu og hvilke ting der optager barnet. Vi opfordrer meget til at forældre til børn med særlige udfordringer fortæller om dette på 1. møde. 2. RUNDE Ting der er kommet frem under ”runden” og planlagte diskussionsemner evt. på baggrund af input fra børnemøde tages op her Regler i rundkredsen: deltagerne markerer med håndsoprækning deltagerne taler for sig selv (”jeg” i stedet for ”man”) deltagerne må tale om alt, blot det siges på en ordentlig måde. det er alles ansvar, at tonen er god (den måde forældrene snakker om hinanden, præger den måde børnene snakker med hinanden)

Forældre kan f. eks. behandle følgende emner. Børnehaveklassen- 2. klasse: 3.-5.klasse: Børnenes hverdag i skolen Skolens indretning Børnefødselsdage TV-kikkeri Madpakker Sengetider Fritid Bus/cykel Pligter Opdragelse Medbestemmelse Lommepenge Lektier Samvær Mobning Klassens sociale liv Hvor mange fritidsinteresser Vilde drenge / stille piger Sprog Arbejdsvaner Disciplin Moral Udvikling Dreng/pige Fester Fødselsdage Normer Retsbegrebet SSP-Samarbejdet Klassens sociale liv

Vigtigt at I prioriterer den gode klasse Jo flere forældre der er med, jo bedre fungerer samarbejdet

Vi får en super god klasse