Norrøne myter som ressourcer for nutidens børn og unge. Hvordan? 30. juni 2005 Norrøne myter som ressourcer for nutidens børn og unge. Hvordan? Þuríður Jóhannsdóttir I sagaernes verden: Formidling af den mundtlige og litterære arv og dens værdi for vores børn. Nordisk konference på Bifröst i Island den 29.6-3.7.2005 30.06.2005 Þuríður Jóhannsdóttir Þuríður Jóhannsdóttir - tjona@khi.is - http://ust.khi.is/tjona

Norrøne myter - hvordan? For nutidens børn – hvordan?: 30. juni 2005 Norrøne myter - hvordan? For nutidens børn – hvordan?: Hvordan bruges den gamle littærere kulturarv i ny islandsk børne- og ungdomslitteratur? Hvilke værdier kan vi hente i gamle myter og sagn? Hvordan kan vi bruge dem på en kreativ og emancipatorisk måde i skolen? 30.06.2005 Þuríður Jóhannsdóttir Þuríður Jóhannsdóttir - tjona@khi.is - http://ust.khi.is/tjona

Islandske ungdomsbøger år 2004 30. juni 2005 Islandske ungdomsbøger år 2004 Mange beskriver rejser til en fremmed verden Historisk tid Mytisk verden som henter stof til norrøne myter blandet med internationalt mytestof såvel som islandsk folketro Bevidst reproducerede tekster (remix is in!) Islandske forfattere har indtil for nylig ikke brugt stof fra middelalderlitteraturen i børne- og ungdomslitteratur på samme måde som mange skandinaviske forfattere har gjort 30.06.2005 Þuríður Jóhannsdóttir Þuríður Jóhannsdóttir - tjona@khi.is - http://ust.khi.is/tjona

Skandinaviske exempel – oversatt på islandsk 30. juni 2005 Skandinaviske exempel – oversatt på islandsk Lars-Henrik Olsen Eriks rejser til Jotunheim og Åsgard Bygger på Snorris Edda og Eddadigtene Torill Torstad-Hauger Røvet af vikinge, Sigurd drakedreper Bygger på de islandske sagaer og Heimskringla – Norges kongesagaer – skrevet i Island i 1200 tallet Synsvinklen hos børn – slave og høvdingebørn 30.06.2005 Þuríður Jóhannsdóttir Þuríður Jóhannsdóttir - tjona@khi.is - http://ust.khi.is/tjona

Þuríður Jóhannsdóttir 30. juni 2005 Vítahringur – Helgusona saga (Ond cirkel – en saga af Helgas sønner ) af Kristín Steinsdóttir En ny islandsk saga for nutidens børn som bygger på en af de gamle sagae - Harðar saga Sker i landnamstiden i 900 tallet Allerede i titlen lægges der vægt på kvinder og børn 30.06.2005 Þuríður Jóhannsdóttir Þuríður Jóhannsdóttir - tjona@khi.is - http://ust.khi.is/tjona

Uanset børnenes sociale position er de ofre for en magtkamp 30. juni 2005 Uanset børnenes sociale position er de ofre for en magtkamp Fra en 10 år høvdingesøns, Grímkels, synsvinkel og af og til også fra en slavepiges, Afrekas, synsvinkel Grímkels slægt kæmper om ejendomsretten til land Hans far er en viking som lever op til helte-typen Han taber i kampen om slægtens ejendom og familien må forlade sit hjem sammen med arbejdsfolk, slaver og dyr for at bo hos venner på en anden gård, mens kampen fortsætter Imens er familien udsat for angst og usikkerhed 30.06.2005 Þuríður Jóhannsdóttir Þuríður Jóhannsdóttir - tjona@khi.is - http://ust.khi.is/tjona

Børn som har været jaget fra sit hjem 30. juni 2005 Børn som har været jaget fra sit hjem Både høvdingesønnen og slavepigen har oplevet at deres hjem er blevet ødelagt ved vold – det er hans far som brænder deres gård Faren er en viking og vikingene dræbte Afrekas folk og tog hende og hendes søster med som slaver til Island De er ofre for en krigsmentalitet hvor maskuline værdier om ære og hævn råder Selv om pigen har overnaturlige kræfter og kan se ting som andre ikke kan, kan hun ikke undgå sin skæbne – men hun kan hjælpe drengen Drengen vil ikke gå med ind i den maskuline tradition, som kræver at han skal dræbe for at hævne – men i det samfund han lever i betyder modenhed, at man er parat til at gøre netop det – Hvordan dette beskrives er meget usædvanligt i en bog for børn og ungdom og burde diskuteres med unge læsere 30.06.2005 Þuríður Jóhannsdóttir Þuríður Jóhannsdóttir - tjona@khi.is - http://ust.khi.is/tjona

Þuríður Jóhannsdóttir 30. juni 2005 Nutid og fortid En gammel saga reproduceret fra en kvindes og børnenes synsvinkel Læservenlig – nem også for sene læsere Gør opmærksom på en skæbne og forhold børn var og stadigvæk er udsat for i en verden hvor krig og hævne-mentalitet desværre hersker mange steder Børn skal til enhver tid og alle steder tilegne sig de værdier, som samfundet værdsætter Her handler det om, hvor vanskeligt det er at bryde ud af en ond cirkel som vedligeholdes, når børnene opdrages til at fortsætte med at bruge vold – her for at opretholde familiens ære Tydelige paraleller til samtiden 30.06.2005 Þuríður Jóhannsdóttir Þuríður Jóhannsdóttir - tjona@khi.is - http://ust.khi.is/tjona

Exempel 2: Drekagaldur – Dragens trolddom af Elías Snæland Jónsson 30. juni 2005 Exempel 2: Drekagaldur – Dragens trolddom af Elías Snæland Jónsson Pigen Hildur vågner op i den norrøne mytologis gudeverden Hun har været der før – i den første bog i serien da Odin gjorde hende til valkyrie Hun træffer sin veninde, valkyrien Brynhild 30.06.2005 Þuríður Jóhannsdóttir Þuríður Jóhannsdóttir - tjona@khi.is - http://ust.khi.is/tjona

Nutidens syn på kærlighed har konsekvenser i andre kulturer 30. juni 2005 Nutidens syn på kærlighed har konsekvenser i andre kulturer Brynhild er forelsket i en menneskesøn, men skal nu som en valkyrie lade ham dø på ordre af Odin Hildur giver hende et råd om at lytte til sit hjerte og ikke adlyde Odin Men det skal valkyrier ikke gøre – og Odin straffer begge to Hildurs opgave bliver da først at komme sig selv ud af en dårlig situation og siden redde sin veninde Hun er faktisk ansvarlig for at Brynhildur opfører sig på en uacceptabel måde overfor hovedguden Odin 30.06.2005 Þuríður Jóhannsdóttir Þuríður Jóhannsdóttir - tjona@khi.is - http://ust.khi.is/tjona

At konfrontere traditionelle værdier? 30. juni 2005 At konfrontere traditionelle værdier? Hildur kommer fra nutidens Island hvor det er accepteret - og for mange positivt - at kvinder kæmper for sin ligestilling med mænd og ret til deltagelse i samfundet I den mytiske verden hersker andre værdier som Hildur ikke respekterer – tværtimod Hun opfodrer sin veninde til at leve efter nutidens vestlige værdier i forhold til kærligheden Og til at konfrontere Odin som ser ud til at skulle repræsentere mand-chauvinismen i myternes verden Parallelt til f. ex. vestlige kvinders rejser til den muslimske verden hvor det vestlige syn på kærligheden ikke er i overenstemmelse med muslimske verdier Det er lagt op til at læseren skal sympatisere med den islandske pige Hildur når hun protesterer hvordan Odin har kvinders – eller valkyriernes skæbne i sine hænder. Den parallel som dukker op er for eksempel vestlige kvinders rejser til den muslimske verden hvor vestlig syn på kærligheden ikke er i overenstemmelse med muslimske verdier. Hildur - ligesom vi fra den vestlige del af verden - skikker sig med hovmodighed overfor de værdier hun møder. Helter i de gamle æventyr står altid for ærlige værdier og vinder deres sejre med velvilje og opfører sig ikke med hofmodighed – snarere tvært om. Derfor har eventyrene altid positive moralske budskab hvor læseren kan identificere sig med eventyrheltens velvilje og dygtighed som er ikke det samme som at være hårdnakket – som Hildur. 30.06.2005 Þuríður Jóhannsdóttir Þuríður Jóhannsdóttir - tjona@khi.is - http://ust.khi.is/tjona

Rejse i forskellige kulturer 30. juni 2005 Rejse i forskellige kulturer Rejser til fremmede verdener er meget almindelige i nutidens børne- og ungdomslitteratur Kunne dette genspejle det multikulturelle samfund hvor vi har brug for at lære forskellige kulturer at kende? Lære at respektere anderledes værdier Lære at leve i et samfund som har forskellige kulturer i forhold til den vi kender – eller leve i fred med en anderledes kultur i sit eget samfund Fantasi-litteratur bruger magiske rejser til mytiske verdener Bearbejder på den måde nutidens virkelighed Det lykkes ikke altid – det kræver både intuition og forståelse af såvel nutidens som datidens samfund samt litterær kunddskab som gør forfatteren god nok til at væve trådene sammen til en meningsfuld helhed 30.06.2005 Þuríður Jóhannsdóttir Þuríður Jóhannsdóttir - tjona@khi.is - http://ust.khi.is/tjona

Sverðberinn (Sværdbæreren) af Ragnheiður Gestsdóttir 30. juni 2005 Sverðberinn (Sværdbæreren) af Ragnheiður Gestsdóttir Signý er en pige der går i 1. G. Vennene står op fra et fantasiespil sent om aften, skal hente pizza og kommer ud for en traffikulykke Signý ligger i coma i nogle uger 30.06.2005 Þuríður Jóhannsdóttir Þuríður Jóhannsdóttir - tjona@khi.is - http://ust.khi.is/tjona

To verdener som spejler hinanden 30. juni 2005 To verdener som spejler hinanden Læseren følger siden fortællingen på to planer I den virkelige verden lærer vi hendes familie at kende, forældre, bestemor og to ældre søskende - hun karrierkvinde - han narkomisbruger, som familien har afvist (dog ikke bedstemoren) Signýs rejse i en mytisk verden, hvor hun er sværdbæreren Leda. Leda får den vigtige rolle at redde alvefolket ud af et tyrani hvor den grusomme dronning med ishjertet hersker Fantasiverdenen som en blandning af nordiske, islandske og internationelle myter – fantasiespillenes verden 30.06.2005 Þuríður Jóhannsdóttir Þuríður Jóhannsdóttir - tjona@khi.is - http://ust.khi.is/tjona

At lære at begå sig i en anderledes verden 30. juni 2005 At lære at begå sig i en anderledes verden For at komme frem i den verden hun er havnet i, må hun lære at opføre sig rigtigt i forhold til situationen Hun skal lære at kende forskellige indbyggere Alfe og dværge er venner men forskellige Toldefolket er dumme og farlige Magtens repræsentanter er farlige og overfor dem må man opføre sig med forsigtighed og være beredt på at møde uretfærdighed med tålmodighed Hun lærer at lægge mærke til og se mange ting i omgivelserne som til at begynde med var usynlige for hende 30.06.2005 Þuríður Jóhannsdóttir Þuríður Jóhannsdóttir - tjona@khi.is - http://ust.khi.is/tjona

Þuríður Jóhannsdóttir 30. juni 2005 En kvindelig helte Læseren identificerer sig med en helt som står for positive moralske værdier ligesom de gamle eventyrhelte Signý er klog og modig, får hjælp og lærer undervejs, men må siden stå alene overfor den sidste opgave Hun forlader den mytiske verden, da hun har fuldbyrdet sin opgave; at opretholde balance og fred Og vågner op til sin familie somogså har opretholdt balance og fred på hendes vegne, mens Signý lå i koma I begge verdener opstår ulykken ved at folk har forvildet sig ud på et vildspor og derfor behøver hjælp for at leve i balance og fred (med sig selv og samfundet) Romanen er en udviklingsfremmende læseerfaring Tackler vigtige og relevante ting for nutidens ungdom og henter positiv inspiration fra myterne 30.06.2005 Þuríður Jóhannsdóttir Þuríður Jóhannsdóttir - tjona@khi.is - http://ust.khi.is/tjona

Hvilke værdier kan vi hente i gamle myter og sagn? 30. juni 2005 Hvilke værdier kan vi hente i gamle myter og sagn? Verdensbilledet i Snorris Edda og Eddadiktene genspejler den evige kamp mellem kosmos og kaos Samfundet trænger til balance og tryghed - derfor er bymuren bygget som et forsvar mod jotnene som truer med kaotiske kræfter Alligevel er kontakt til Jotunverden en forudsætning for frugtbarhed Samfund – kultur – natur Myterne videregiver en form for evig sandhed Vigtigt hvis vi vil bruge de norrøne myter som resourcer for nutidens børn at skallen fra nødden Verdensbilledet i Snorris Edda og Eddadiktene genspejler den evige kamp mellem orden og kaos. Åsgard og Midgård hvor guder og folk lever trues til stadighed af Jotunverdenen som står for utryghed og kaos. Samfundet trænger til balance for at kunne leve i tryghed derfor bygger de bymuren for at værge sig mod jotnene. Alligevel kan gudene ikke undvære kontakten med Jotunverdenen udenfor og i myterne er der mange fortællinger sem tyder på at gudernes kontakt med Jotunverden er en forudsætning for frugtbarhed. Freyr, frugtsomhedsguden, henter sin kone Gerdur Gymisdottir i Jotunverden og selv Odin henter digtermjöden hos Gunnlöð, som er datter af Suttungur jotun. Kampen mellem orden og uorden, kaos og kosmos i myterne kan siges at genspejle natur og kultur. Et samfund må ha kultur og regler at støtte sig til – men må dog befrugtes af den vilde, kaotiske natur for vedligeholdelse Det er den gode mytes kendetegn at den fortæller slags evig sandhed i sin kerne selv om noget i fortællingene kan være præget af den tid de har levet i mundtlig tradition og ikke mindst den tid da de var skrevne d.v.s. Island i 1200 tallet. Det fremgår f. eksempel af min beskrivelse af bogen Ond cirkel at Island i landnamstiden var et fædre-hierarkisk samfund og det samme gjaldt i Snorris tid. Det er derfor vigtigt at hvis vi vil bruge de norrøne myter som resourcer for nutidens børn at skelne skalen (hvað áttu við með þetta orð??) fra kernen 30.06.2005 Þuríður Jóhannsdóttir Þuríður Jóhannsdóttir - tjona@khi.is - http://ust.khi.is/tjona

Thors rejse til Útgarda-Loki 30. juni 2005 Thors rejse til Útgarda-Loki Rejse ud af gudernes samfund hvor regler er kendte og orden hersker Læse fortællingen som en rejse til en anden kulturverden Forståeligt for nutidens multikulturelle børn og ungdom som mange rejser meget eller forbereder sig på at besøge andre kulturer i fremtiden Thor skelner ikke mellem virkelighed og drøm i sin rejse til jotunverdenen jfr. drikkehornet og kampen med den gamle dame, Alderdom Husk også drengene Hugi og Þjálfi som løber om kap Når man er ude at rejse må man være forberedt på at mange ting er anderledes og man måske ikke får øje på de væsentlige ting eller læser dem forkert 30.06.2005 Þuríður Jóhannsdóttir Þuríður Jóhannsdóttir - tjona@khi.is - http://ust.khi.is/tjona

Þuríður Jóhannsdóttir 30. juni 2005 Hvordan kan vi bruge myter på en kreativ og emancipatorisk måde i skolen? At forstå sin egen verden i lyset af myternes fortællinger Læse gode bøger inspireret af myterne Bruge myterne som mundtlige fortællinger – en mundlig literaturarv At lave nye myter – kreative fortællinger inspireret af gamle myter og sagn Bruge myternes metode – at forklare verdens tilblivelse, naturkræfter, o.s.v. 30.06.2005 Þuríður Jóhannsdóttir Þuríður Jóhannsdóttir - tjona@khi.is - http://ust.khi.is/tjona

Þuríður Jóhannsdóttir 30. juni 2005 Gå en tur ud i naturen eller i et byområde – betragt det med mytiske briller – forklar det verdensbillede man opdager med fortællinger i myternes ånd 30.06.2005 Þuríður Jóhannsdóttir Þuríður Jóhannsdóttir - tjona@khi.is - http://ust.khi.is/tjona

Lave et kort af en spadsertur 30. juni 2005 Lave et kort af en spadsertur Stednavne – forklar hvorfor det hedder: Bifröst Paradísarlaut Naturfænomener – forklar tilblivelse og rolle; Baula Grábrók – Gråbuske - fjeld og lava Glanni – fossen fusentast Bygninger – hvad for en rolle har de? Forskellige bygninger på campus 30.06.2005 Þuríður Jóhannsdóttir Þuríður Jóhannsdóttir - tjona@khi.is - http://ust.khi.is/tjona

Þuríður Jóhannsdóttir 30. juni 2005 God fornøjelse Resultaterne fortælles i mundtlig fortælling – gerne med billeder – en hyggelig aften 30.06.2005 Þuríður Jóhannsdóttir Þuríður Jóhannsdóttir - tjona@khi.is - http://ust.khi.is/tjona