”Brug af mnemoteknik i undervisningen” Jan Ivan Hansen Hvem er jeg? Talent i den daglige undervisning (spor 4) – forbindelse til studieteknik/mnemoteknik? Talenter: Løfte niveauet yderligere i hukommelsesmæssigt meget vanskelige emner! Ikke talenter: Løfte den basale indlæring af noget, som før næsten føltes umuligt = succesoplevelser = lyst til mere læring! Brug af mnemoteknik i undervisningen: Mange elever glemmer hurtigt det, der er arbejdet med. Bl.a. fordi antallet af læringsmål er stort i forhold til den tildelte undervisningstid. I en tid med let tilgængelig information kan man fristes til at tro, at det ikke gør så meget. Men det gør det – for jo mere du husker (og kan udenad), jo lettere kan du tilegne dig ny viden, da ny viden bygger oven på gammel. En løsning kan være systematisk brug af hukommelsesfremmende studieteknikker, som modvirker glemselskurven: fx testeffekten, fordelingseffekten, generativ læring og udvidet indkodning/ mnemoteknik. Målgruppe: Grundskole, Gymnasiale uddannelser, Læreruddannelsen, anden videregående uddannelse. Oplægsholder: Jan Ivan Hansen, cand.scient. Kemi-biologi-studieteknik-memotekniklærer ved Herlufsholm Skole. Forfatter, kursus/workshop- og foredragsholder. E-mail: jan_ivan@hansen.mail.dk, tlf: 29729342.  www.memodanmark.dk MemoDanmark er et lille firma, som har succes med at øge sprogindlæringen markant hos kursister på sprogcentre og Folkeskoler i Ålborg. De bruger klassiske mnemoteknikker. De arbejder sammen med en sprogforsker fra KU. Tjek websiden. Det er et super stykke arbejde, som de laver i MemoDanmark. Egne noter: © Bigbang Jan Ivan Hansen July 1, 2019

Hvorfor tale om læring og hukommelse – er det ikke nok at forstå? * Eksamen = hukommelse (primært) * Eleverne kender som hovedregel ikke til effektive studieteknikker, da slet ikke metoder, som gør at de kan huske tingene bedre, og der er generelt for få timer ift. pensummængden. – Og lærebøgerne har ikke megen fokus på hukommelsesdelen - bøgerne har andre styrker * Andre argumenter er uddybet i notatfeltet Hvorfor tale om læring og hukommelse? SVAR: 1) Eksamener er primært en test af hukommelsen! 2) For mange læringsmål ift. tildelt undervisningstid + elever mangler ofte effektive studiemetoder [læres ofte ikke i skolen!] + elever har svært ved at lære ”udenad” (dvs. huske definitioner/fagudtryk, formler, regler, reaktioner, processer, teorier m.m. - ALTSÅ fagenes rygrad). 3) Opgøret med Den Sorte Skole var nødvendigt, men man smed barnet ud med badevandet, idet man har glemt at inddrage hukommelsens betydning tilstrækkeligt i læringstænkningen. 4) Hvornår er noget lært? Når eksamen er bestået og så går der ikke lang tid for det meste er glemt igen? Eller skal man reelt have tilegnet sig det vigtigste, dvs. lagret det solidt i langtidshukommelsen? Disse vigtigste spørgsmål synes ikke at fylde meget – hverken i den pædagogiske forskning eller hos embedsværket/ beslutningstagerne! 5) Vigtige resultater fra kognitive psykologi: Viden bygger på viden. Uden nok viden/forståelse lagret i langtidshukommelsen er det vanskeligere at lære nye ting og nå de højere læringsmål – fx innovation. Det er også svært/umuligt at vurdere viden, gennemskue FAKE NEWS (fx på internettet), læse en svær, faglig tekst uden nok viden lagret i langtidshukommelsen. 6) Der er mange gode lærebøgerne, men de er generelt ”forståelsesfikserede”, og giver stort set INGEN hjælp til at læseren også husker stoffet. Forståelse er meget, meget vigtigt, men er ingen garanti for erindring (se næste slide). Egne noter: © Bigbang Jan Ivan Hansen July 1, 2019

Steen Clod Poulsen skriver dette: ”En intellektuel indsigt kan lette erindringen, men garanterer ikke automatisk erindring. Den opfattelse, at indsigt og forståelse er ensbetydende med, at stoffet automatisk fæstnes i bevidstheden, er almindelig blandt danske lærere. Selv har jeg ikke i mit arbejde som forsker set en eneste undersøgelse, der utvetydigt beviser at forståelse af komplekse faglige fænomener og tankegange automatisk lagres i langtidshukommelsen på en måde så den let og ubesværet kan genkaldes over lange tidsrum.” Kilde: Ref. Poulsen Clod, Sten (psykolog og tidl. læringsforsker) i bogen: Tilegnelse af boglige fagkundskaber. MataConsult Forlag, 2006, side 95 plus personlig kommunikation. Egne erfaringer: Selv dygtige elever glemmer hurtigt meget af det de umiddelbart har forstået pga. glemselskurven – med mindre de har eidetisk hukommelse (”fotografisk hukommelse”) – og det har de færreste. Tid til nok øvelse/træning/repetition (for ikke at tale om overindlæring) er en mangelvare i timerne/lektielæsningen (lektier læses oftest ikke - af mange årsager). Egne noter: © Bigbang Jan Ivan Hansen July 1, 2019

De vigtigste hukommelsesformer & indlæring Korttidshukommelsen (det lille lager) & arbejdshukommelsen (tænkehatten) ”tænkehatten/arbejder med informationer”, - ”lille lager”, ”småsenil” Metoder: Udnyt testeffekten/genkaldelseseffekten, fordelingseffekten, generativ læring og udvidet indkodning/ elaborering. [Disse 4 metoder er uddybet i bilaget ”Hvordan lærer man bedst?”]. Langtidshukommelsen (”eksamenshukommelsen”) - meget stor lagerkapacitet, husker længe © Bigbang Jan Ivan Hansen “Only a small fraction of the information that enters our nervous system will come to our conscious awareness. The information we are aware of is said to be in working memory (arbejdshukommelsen). Working memory is a system that allows us to keep information before our conscious awareness. Short term memory and working memory are similar but not identical concepts. Short term memory (korttidshukommelsen) is the temporary storage for information that is processed by working memory. Working memory refers to the holding and processing of information before our consciousness awareness. Thus, short term memory can be thought of as a component of working memory. Working memory and short term memory refer only to the temporary storage and processing of information that is before your immediate awareness. If you learned a fact, then thought about something else and were able to recall it once again then the information was in long term memory. Even if you forgot it in a week or a day or an hour that information was in long term memory. Information is only in short term memory when you are aware of it. As our discussion implies long term memory (langtidshukommelsen) holds information for longer periods of time, and long term memory is what most of us are interested in when we talk about memory improvement. We want to store information and be able to recover it in the appropriate situations.” Kilde: Associate Professor, Ph.D., Genovese, Jeremy E.C.. Remembering Willie Nelson: The Science of Peak Memory. Moonshine Cove Publishing, LLC. Kindle Edition. J. Genovese er ansat ved Cleveland State University og forsker bl.a. i læring og hukommelse. J. Genovese arbejder også med husketeknik/mnemoteknik. ”SLÅ-DET-OP-ARGUMENTET”: ”Reformpædagogikken” argumenterer for, at vi bare skal lære eleverne at opsøge viden, men de behøver ikke at kunne huske så meget, for viden forandrer sig hastigt og er let tilgængelig. Sådanne argumenter holder ikke ift. hvordan arbejdshukommelsen fungerer. Vi kan kun tilegne og håndtere os en begrænset mængde nye informationer ad gangen. Vores arbejdshukommelse vil ikke kunne magte den opgave, som slå-det-op-tilgangen foreslår! – - Og der er en kerne i fagene, som er afgørende at kunne udenad og som er langtidsholdbar! Egne noter:

Husketeknikmodellen: Skab sammenhæng, struktur/mønster og HELHEDER – brug association/elaborering Associationer skaber forbindelser mellem det nye, vi skal huske (ligger midlertidigt i korttidshukommelsen), og det gamle som ligger solidt plantet i langtidshukommelsen. Elaborering skaber mere mening. Man bearbejder det nye, man skal huske, ved at tilføje noget gammelt/kendt til det nye på en meningsfuld måde. Man finder et velkendt mønster (en struktur) i det nye – og får det til at ligne noget kendt. Elaborering/association bruges som ”trigger”, ”stikord” og ”bindeled”, der bringer andre data/informationer/viden fra langtidshukommelsen ind i arbejdshukommelsens bevidsthed. Således skaber sammensmeltningen af det nye med det gamle/kendte et mere holdbart og tilgængeligt hukommelsesspor. Ordspil, rim og remser skaber mere mening/struktur og mønster i det man skal huske, hvorved det huskes bedre. Stedfæstelse bruges fx ved ruteplanmetoden/romerske rom metoden/stedets metoden, hvor den episodiske langtidshukommelse udnyttes. Egne noter: © Bigbang Jan Ivan Hansen July 1, 2019

Husketeknikoversigt: Oftest benyttede teknikker: Simple husketips (fx arterier/vener, Na-K-pumpen, hovedgruppe/ undergruppe, atom/molekyle, maltase/maltose, Ohms lov), huskeremser & -rim (fx regnetrekanterne i mængdeberegninger), få-det-til-at-ligne-noget-kendt-metoden/helhedsmetoden (fx ”beregningsmanden” til mængdeberegninger, methionin, kamfer, morfin, THC, osv.), visualisering & ruteplanmetoden/ stedfæstelse/loci-metoden/hukommelses-palads samt nøgleord & papirtesten [kræver et længere kursus] [NB! Brug fejl/det du har glemt til at forbedre dine husketeknikker – find svaghederne/de manglende/dårlige ”huske-stikord/huske-kroge”] Der findes flere andre teknikker: fx akronymer, banke-ind-i-knolden-metoden, kæde- & historiemetoden, huske-tal-teknikker, vendekort (flashcards) og lærekasse-metoden/Leitner boks. Læs meget mere om metoderne i mine og Oles bøger (se senere). Simple husketips. Sammenkædning af kendte ord/begreber/ting med det nye, som skal læres - ved hjælp af associationer. Fx arterier og afsted starter begge med ”a”, mens vener og vender starter med ”ven”. Dvs. arterierne sender blodet afsted fra hjertet, mens i venerne vender blodet tilbage til hjertet. Natrium/kalium-pumpen pumper 3 Na+-ioner UD af cellen, hver gang den pumper 2 K+-ioner IND i cellen. Husk det: Der er 3 symboler i Na+ (N, a, +) og tre bogstaver i det engelske ord for ud; ”OUT”. Der er 2 symboler i K+ (K, +) og to bogstaver i det engelske ord for ind; ”IN”. Hovedgrupperne i det periodiske system er de høje søjler, som er et hoved højere end undergrupperne (undermålerne = de lave søjler). Atomer er Alene (fx H, N, S) og Molekyler er Mange (fx H2, N2, S8). Maltose er kulhydrat, maltase er enzymet, der aser og maser [enzymer har endelse ”ase”] med at omsætter maltose [kulhydrater har ofte endelse ”ose” fordi ”du oser rundet i slikbutikken for at fylde sukkerslikposen]. Ohms lov: Tænk på Uri Geller (ham der stoppede Ure med tankens kraft). ”Uri” er U = R gange I. Huskeremser. Rim. Forkortelser. Rim, remser, melodi, mønstre og huskeforkortelser kan give mening/struktur til et stof, der ikke selv er meningsfuldt, og så huskes det bedre. Regnetrekanterne til mængdeberegninger kan opstilles vha. rimene: 1) ”lille måge flyver nemt over Mountain” og 2) ”numse over ”wc”. Få-det-til-at-ligne-noget-kendt-metoden. Bruges fx ”beregningensmanden” ved Mængdeberegninger eller til at huske strukturformler for molekyler. Fx radikalgruppen i aminosyren Methionin, som ligner et M, med et S-atom i (thio betyder S) som i Methionin. S sidder til venstre, da Sinister betyder venstre på latin. Visualisering. Ruteplanmetoden. Ruteplanmetoden kaldes også for loci-metoden (stedets metode). Den kræver, at du øver dig flere gange, før den virker. Nøgleord. Papirtesten (”det virtuelle snydepapir”). Bruges til at finde frem til, hvilke dele af pensummet, som du med fordel kan bruge husketeknik på. Tænk: Hvilket snydepapir ville jeg gerne have med til prøven? Disse ting bruger du husketeknik til at huske – for du må jo ikke snyde! Egne noter: © Bigbang Jan Ivan Hansen July 1, 2019

Hvordan bruges mnemoteknik fornuftigt? Først: arbejd med forståelse og hukommelse vha. alm. studieteknikker: Udnyt fx testeffekten/ genkaldelseseffekten, fordelingseffekten og generativ læring. Så: Lap hullerne i vejen vha. mnemoteknik [Papirtesten – en god hjælp til at tydeliggøre, hvad man ikke kan huske] Læreransvar: Klare mål! Vores bog ”Noter til kemi C” er et forsøg på at skabe klare mål for kernestoffet og give eleverne bedre redskaber til både at forstå & huske. Om bogen virker efter hensigten er for tidligt at sige noget sikkert om… men….. Oddbjørn By (norsk ekspert i mnemoteknik) skriver: ”Hensigten med at lave papirtesten er nemlig at finde frem til de nøgleord (dvs. alle de faglige ting; formler, definitioner, reaktionsskemaer m.m.), som man om muligt gerne ville have med ved eksamen (– fordi der er noget vigtigt, som man bare ikke kan huske). Man vil gerne have et snydepapir med til at det man ikke kan huske. Men det må man ikke, så i stedet husker vi disse nøgleord (vha. mnemoteknik). Vi laver ”et virtuelt snydepapir”. Det er fuldt lovligt!” Papirtesten = Hvilket snydepair kunne jeg godt tænke mig at smugle med til prøven? Klare mål: Forklare tydeligt for eleverne, hvad de skal kunne udenad og hvad de får hjælp til at huske. Egne noter: © Bigbang Jan Ivan Hansen July 1, 2019

Kommenteret litteraturliste – udvalgte kilder, 1 Brown, Peter C, Mark A. McDaniel & Roediger III, Henry L.: Make it stick: The Science of Succesful Learning. The Belknap Press of HARVARD UNIVERSITY PRESS, 2014. Brown er forfatter, mens Roediger og McDaniel er psykologiprofessorer ved Washington University, St. Louis og regnes blandt de førende autoriteter inden for læringsteori. Bogen giver en præcis opsummering af, hvad der skal til for at det, vi skal lære, hænger godt fast i hukommelsen. Vi mener, at bogen er så god og vigtig, at den burde indgår i uddannelse af alle undervisere. Hattie, John og Yates, Gregory: Synlig læring og læringens anatomi. Dafolo, 2014. [Anbefaler på side 231-232 brugen af mnemoteknik i undervisningen. Se noten]. Higbee, Kenneth, professor i psykologi: Your memory, How It Works & How to Improve It. DA CAPO PRESS LIFELONG BOOKS, 2001. [Professor Higbee har skrevet en hel bog om mnemoteknik og giver en masse videnskabelige referencer, som viser at husketeknik virker. På side 211 til 217 gennemgås en række positive effekter af mnemoteknik i skolen. Se noten. Genovese, Jeremy E.C.: Remembering Willie Nelson: The Science of Peak Memory. Moonshine Cove Publishing, LLC. 2014. [Kapitel 7 omhandler mnemoteknik. ”There are some good collections of mnemonics available. Some of the best are for medical students faced with the task of learning human anatomy. A good example is Stephen Goldberg's Clinical Anatomy Made Ridiculously Simple. [264] Others, such as Every Good Boy Deserves Fudge by Rod Evans,[ 265] and i before e (except after c) by Judy Parkinson,[266] provide more general examples. These books suggest that mnemonics could be extended to help in a much larger range of learning tasks]. Sebastian S. Sudergaard Schmidt har anvendt husketeknik med succes siden han startede på medicinstudiet på SDU/Odense, hvor han underviser i mnemoteknik & anatomi, nu hvor han er nyuddannet læge! https://www.plusbog.dk/memo-medicin-sebastian-s-schmidt-oddbjoern-by-9788799369188/?affiliate=6433&dfw_tracker=29658-9788799369188&gclid=Cj0KCQiAg_HhBRDNARIsAGHLV50dmAMKCN4vP39ejnEAd8AUAqnB0crG6pcUYf7F1UsXAIgAcIwrQCkaAkziEALw_wcB Hattie & Yates (to fremtrædende læringsforskere) skriver fx: ”Vi har brug for at overveje, præcis hvordan eleverne kan drage fordel af at blive undervist i hukommelsesstrategier, som de ellers ikke ville anvende. Klare og brugbare teknikker til memorering kan og burde gøres til genstand for undervisning i situationer i klasserummet. Den mest basale grund er, at hukommelsesstrategier repræsenterer ægte færdigheder, der kan anvendes, hvis situationen opstår. Lærere forventer, at deres elever har evnen til at memorere vigtig information, men vi er ofte skyldige i ikke at indbygge mnemoteknisk instruktion i vores undervisning, selvom dette faktisk kan gøres med minimale omkostninger. Når hukommelsesbelastningen er stor, har eleverne gavn af at få demonstreret hukommeIseshjælpemidler og blive opmuntret til at udvikle deres egne, bevidste strategier. Der er ikke noget galt i at fremhæve, at memorering og forståelse går hånd i hånd. Til tider hjælper memorering på forståelsen. Andre gange er det omvendt, så forståelsen letter hukommelsen, men forståelsen skal også huskes. Der er ikke noget mystisk ved at anerkende, at vores hjerner fungerer på denne måde, og i undervisningssituationer har de lærende enorm gavn af at blive vist specifikke måder at memorere information på, som ellers ville være vanskelig at lære. Vi kan promovere den ide, at simple og bevidste hukommelsestricks kan dyrkes som mulige mentale værktøjer.” Fx skriver professor Higbee: ”A great amount of research published since the late 1970s has shown that mnemonics can help in the kind of memory tasks required in school”. ”One of the conclusions stated in the U.S. Department og Education book ”What Works” is: Mnemonics help students remember more information faster and retain it longer”. ”One study found that third-grade chrildren using these mnemonics learned all the mathematical operations with fractions in 3 hours as well as sixth-grade students had learned them in three years of traditional instruction”. Egne noter: © Bigbang Jan Ivan Hansen July 1, 2019

Kommenteret litteraturliste, 2. De bøger som Ole G Kommenteret litteraturliste, 2. De bøger som Ole G. Terney og jeg har skrevet: Hansen, Jan Ivan & Terney, Ole: Lær “gymnasieKEMI” vha. MNEMOTEKNIK. En grundbog for elever & lærere. Bog nr. 1 printversion 2 i husketeknik-serien. SAXO, 2018. I bogen giver vi en generel indføring i hukommelse, læring og studieteknik. Vi har særlig fokus på, hvordan man kan bruge husketeknik til at lære kemi, som ellers er vanskeligt at huske, medmindre man har meget tid til rådighed – og det er jo sjældent tilfældet. Vi giver også nogle eksempler på anvendelse af husketeknik i biologi. Link: https://www.saxo.com/dk/laer-gymnasiekemi-vha-mnemoteknik-en-grundbog-for-elever-laerere-printversion-2_jan-ivan-hansenole-g-terney_paperback_9788740960051 Egne noter: © Bigbang Jan Ivan Hansen July 1, 2019

Kommenteret litteraturliste, 3. De bøger som Ole G Kommenteret litteraturliste, 3. De bøger som Ole G. Terney og jeg har skrevet: Hansen, Jan Ivan & Terney, Ole: Noter til kemi C – hjælp til at forstå og huske kernestoffet. Med husketeknikker og andre hukommelsesfremmende tiltag. Bog nr. 2 udg. 2 i husketeknik-serien. SAXO, 2018. Bogen er noter, der er skrevet til Helge Myginds, Ole V. Nielsens & Vibeke Axelsens bog Basiskemi C. Haase & Søns Forlag, 1. udgave. Noterne benytter sig af testeffekt (via quizspørgsmål), udvidet indkodning/elaborering (via forklaringer som gør kemien lettere at forstå, og husketeknikker som gør det lettere at huske kemien), fordelingseffekt (via ANKI flashcards) og generativ læring (via links til interaktive opgaver). Noterne dækker kernestoffet i kemi C. Du kan få adgang til en smagsprøve af bog nr. 2 i husketeknikserien via dette link/QR-koden: http://bionyt.dk/huskkemi/bilag2/Version%202%20-%20Appetitv%C3%A6kker%20til%20NOTER%20TIL%20KEMI%20C,%202.%20UDGAVE,%20Jan%20Ivan%20Hansen%20&%20Ole%20G.%20Terney.pdf Via dette link kan hele bogen købes: https://www.saxo.com/dk/noter-til-kemi-c-2-udgave_jan-ivan-hansenole-g-terney_paperback_9788740952490 Egne noter: © Bigbang Jan Ivan Hansen July 1, 2019

Spørgsmål/kommentarer inden workshopdelen? Egne noter: © Bigbang Jan Ivan Hansen July 1, 2019

Kort workshop – lav resten hjemme Tag de opgaver som passer til dine interesser. 3 fag er i spil: kemi, biologi og fysik. Opgaverne har lidt forskelligt niveau. De tager udgangspunkt i ting, eleverne som hovedregel skal kunne til eksamen – dog kan molekylerne diskuteres ift. kemikravene. Opgaverne tager udgangspunkt i ting, som det forventes at eleverne husker til eksamen*, men som eleverne typisk ikke bliver undervist i, hvordan de skal huske – bl.a. fordi ”systemet” synes at tage det for givet, at det er nok at forstå, så kan man også huske tingene. [* Det kan diskuteres hvor mange af de præsenterede molekyler, at eleverne skal kunne – for det er ikke klart defineret i læreplanerne – og kemilærerne er heller ikke helt enige]. Egne noter: © Bigbang Jan Ivan Hansen July 1, 2019

Opgave 1: Husk 86 vanskelige kemiske molekyler Opgave 1: Husk 86 vanskelige kemiske molekyler. Niveau: Særligt dygtige elever og lærerne Der er 86 mere eller mindre vanskelige strukturformler i Basiskemi B bogen! Jeg kan huske mange pga. husketeknik. Uden teknik er jeg ”på den”! [Hvorfor? Der mangler en logisk kobling mellem navnet og molekylstrukturen]. Test dig selv nu - hvilke kan du huske? [Der er stor udgave af opgaven i bilaget]. Toluen? Naphthalen/naphthalin? Dioxin? Furan? Dibenzo-p-dioxin? Dibenzofuran? Seveso-dioxin? Vanillin? Phthalsyre? Salicylsyre? Acetylsalicylsyre? Methylsalicylat? Ethylen? Propylen? Vinychlorid? Styren? Terephthalsyre? Ethylenglycol? Anilin? Kokain? Pyridin? Nicotin? Sabacylchlorid? LSD? Isopren? Beta-caroten? Retinol (A-vitamin)? Indigo? Purpur ? Anthocyanin-grundstruktur? Cyanidin? Koffein? Sulfanilsyre og Sulfanilamid? Diazonium-ion? Koblingsreagens og azofarvestof? Betanin? Mælkesyre og pyrovat? Erythrose og threose? Thalidomid? Menthol? Glukose, galaktose, fruktose, maltose, laktose, sakkarose? Xylitol? Sorbitol? Kolesterol, palmitinsyre, stearinsyre, oliesyre, linolsyre, linolensyre? De 20 aminosyrer (bare én af dem?)? Aspartam (nutrasweet)? Hæm-gruppen? Dimethylglyoxim? DDT = DiChlor-Diphenyl-Trichlorethan? PBDE = PolyBromerede-DiphenylEthere? TBBPA = TetraBromBisphenolA? Thyroxin? Nitrosamin? Se svar/husketeknikforslag til nogle af de mange molekyler i bilaget. Egne noter: © Bigbang Jan Ivan Hansen July 1, 2019

Opgave 2: Cellebiologi er ikke så svært at forstå, men svært at huske for mange elever. Niveau: Udskoling, naturvidenskabeligt grundforløb, biologi C. Prøv dig selv af: A) Navngiv organellerne ud for stregerne i figurerne og forklar hvilken af cellerne som er hhv. en dyrecelle (7 organeller) og en plantecelle (5 organeller). B) Angiv de forskellige cellestrukturers funktioner. Kilde til figurer: Bodil Blem Bidstrup og Johanne Jensen: Bioteknologi 1, nucleus 2009, side 8. [Se stor udgave af cellerne i bilaget, hvor der også er en facitliste samt forslag til husketeknikker]. Egne noter: © Bigbang Jan Ivan Hansen July 1, 2019

Opgave 3: Lidt blandet fysik Opgave 3: Lidt blandet fysik. Niveau: Udskoling, naturvidenskabeligt grundforløb og fysik C Test dig selv. Kan du huske: A. De 3 energiformler - sammenhæng mellem disse størrelser: 1) P, E, t? 2) m, E, ∆T, c? 3) h, f, E? B. Det elektromagnetiske spektrum? [Tips: 7 slags stråling/bølger og i rækkefølge] C. Fysisk størrelser, symboler og enheder? 1) masse har hvilket symbol og måles i? 2) længde har hvilket symbol og måles i? 3) varmefylde har hvilket symbol og måles i? 4) massefylde har hvilket symbol og måles i? D. Præfikser? 1) Giga har hvilket symbol og betyder? 2) Mega har hvilket symbol og betyder? 3) Kilo har hvilket symbol og betyder? 4) Milli har hvilket symbol og betyder? 5) Mikro har hvilket symbol og betyder? Se svar/husketeknikforslag i bilaget. Egne noter: © Bigbang Jan Ivan Hansen July 1, 2019