Egentlige punktkilder vil sjældent kunne opstå under selve udsprøjtningen. I en række situationer vil der dog kunne ske transport af pesticid, som vil.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Poul Henning Petersen og Marian Damsgaard Thorsted
Advertisements

Poul Henning Petersen og Marian Damsgaard Thorsted
Midtvejsevaluering af Landdistriktsprogrammet
Indsatsplanerne for pesticider i drikkevand og deres betydning
Erfaring med udvikling af decentral spildevandsløsning
Karen V. Thomasen Heden og Fjorden
Tjene penge på at pleje naturen og vildtet?
1.Projektopgave i natur og teknik
Danmarks JordbrugsForskning •Afdeling for Jordbrugssystemer •Afdeling for Plantevækst og Jord •Afdeling for Plantebeskyttelse Danmarks Miljøundersøgelser.
Jordvand, grundvand og overfladevand + Vandets bevægelser i jorden
Vandmøller og vandplaner
Hvordan kan teknik til sprøjtning reducere forbruget af sprøjtemidler?
Er landmændene IPM-klar? Landskonsulent Jens Erik Jensen VFL.
Økonometri 1: Specifikation og dataproblemer1 Økonometri 1 Specifikation, og dataproblemer 4. november 2005.
Hvad skal vi gøre bedre i 2007?
Affald til jordbrugsformål. Hvorfor fører vi tilsyn? ?
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Sprøjteteknik, sprøjtekapacitet og planlægning i forhold til optimal bekæmpelse.
Landsformandsmødet i Vissenbjerg den 3. april 2014 v/ Chefkonsulent Carl Åge Pedersen. Landsformandsmødet i Vissenbjerg den 3. april 2014 v/ Chefkonsulent.
Ved Planteavlskonsulent Henriette Hossy
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Fælles europæiske anbefalinger om håndtering af bekæmpelsesmidler i TOPPS Landskonsulent Poul.
Indsats mod punktkilder
Ole Kiilerich, Miljøstyrelsen
Miljøtjek Erfaringer fra praksis ved Lars-Ejler Hansen Vestjysk landboforening.
Regler for håndtering af bekæmpelsesmidler Landskonsulent Poul Henning Petersen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Sprøjteteknikkens betydning for optimal effekt af plantebeskyttelsesmidler Vinklet.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Indsats mod punktkilder Jens Erik Jensen og Poul Henning Petersen.
Nye regler for fyldning og rengøring af marksprøjter
De nyeste resultater om glyphosat og grundvandet
Krav til vaskepladser Landskonsulent Poul Henning Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion 2004.
Natur og overfladevand Regionernes indsats Helle Larson, Miljø Jord-erfa midt 23. oktober 2013.
Dansk Landbrugsrådgivning Måling af pesticider i svensk vandløb Måling i vandløb, der afvander ca. 900 ha i Skåne. 95 % af areal dyrket med korn, roer.
Afdrift og randzoner – Anvendelse af injektordyser
Fortynding af rest sprøjtevæske og udstyr til rengøring af marksprøjter Christian Holst, Hardi International A/S,
Angling - unique feature on HARDI TWIN Sprøjteteknik v. Lars Jørgensen Hardi International.
Motivation for gylleseparation
Fosfor - Vandmiljø og Landbrug
Nye regler for påfyldning og rengøring af marksprøjter
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Præcisions sprøjten ved Ivar Lund Afd. for Jordbrugsteknik Forskningscenter.
Nyeste forsøg med sprøjteteknik
Sprøjtekendskab og -teknik
Hvorfor er det så svært i vintersæd? Slangeudlægning er effektivt!
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Afprøvning af et fosforindeks baseret på det oprindelige amerikanske i et projekt i Danmark Afprøvning.
Er randzoner og naturpleje attraktivt? Konsulent Heidi Buur Holbeck.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Rodukrudt – nye forsøg og erfaringer Poul Henning Petersen.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Byggeri og Teknik Tekniske løsninger til positionsbestemt sprøjtning Konsulent Hans Henrik Pedersen Landscentret,
Sprøjteteknik er afgørende for effekt og afdriftens størrelse
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Dysevalg til triplet Seminar om planteværn 2006 Ghita Cordsen Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret.
Er der økonomi i reduceret jordbearbejdning? v. Maskinkonsulent Kurt Mortensen Vildbjerg.
Mikrosprøjtning med én dråbe pr. ukrudtsplante af I Lund & H T Søgaard Afd. for Jordbrugsteknik E Graglia Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr.
Bekæmpelse af rodukrudt – forsøg og erfaringer
Sprøjteteknik – fokus på afsætning og effekt
ALENEARBEJDE FOA Randers 11. november Flere sider af alenearbejde Når man er helt alene på arbejdspladsen Når man arbejder isoleret fra (fag)kolleger.
Nedsivning af regnvand.. En faskine er et nedsivningsanlæg, der kan modtage regnvand. En faskines størrelse skal dimensioneres ud fra den tilledte vandmængde.
ÆNDRET FOSFORREGULERING HVILKE BEDRIFTER PÅVIRKES, OG HVILKE LØSNINGER ER DER? HANS ROUST THYSEN SEGES.
HVORNÅR ER DER ØKONOMI I AT TILDELE SVOVL OG KALIUM TIL KLØVERGRÆSMARKEN Leif Knudsen, Planter & Miljø Søften d
SPRØJTETEKNIK – GRUNDLÆGGENDE PRINCIPPER Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen, SEGES Webinar – 10. maj 2016 kl Følg et 20 minutters webinar, med.
Gejsere Et geotermisk fænomen. Gejsere En gejser eller springkilde er en speciel form for varm kilde, som periodisk kommer i udbrud og sender en søjle.
Rygsprøjten - Klargøring og betjening. Tjekliste  Fremfinding af sprøjten  Tæthedsundersøgelse  Dysetjek  Dyseydelsestjek  Manometertjek  Kalibrering.
Vandmiljø og biodiversitet i ferskvand AU AARHUS UNIVERSITET NATURMØDE 27. MAJ 2016 MARTIN SØNDERGAARD … mest om søer.
Sprøjtekendskab og –teknik. De fleste ukrudtsmidler er vandopløselige, og høj luftfugtighed (morgensprøjtning) fremmer derfor optagelsen. De fleste svampe-
En skabelon for erhvervsfolk (du kan bruge denne PPT og tilpasse den efter dine egne behov) Dato, forfatter, emne/tema mv. "Østersøregionens udfordringer.
Et kursusmateriale udarbejdet af GartneriRådgivningen A/S nov Udbringning af pesticider Valg af dyser og god sprøjteteknik Niels Enggaard Klausen.
DET RIGTIGE DYSEVALG TIL SPRØJTNING VED
Plantesundhed for gartnerlinjen
ERFA gruppe sprøjteteknik 2006
Velkomst og introduktion til IPM-kursus
Principperne ved trigonometrisk nivellement
Vejr, vind og luft.. Hvordan opstår vejret? Hvor kommer vinden fra?
Planlægning og forberedelse af sprøjtearbejdet sikrer, at der kan tages de nødvendige forholdsregler til at minimere risikoen for at forurene omgivelserne.
Undgå unødige sprøjterester og minimer affaldsmængden.
Præsentationens transcript:

Egentlige punktkilder vil sjældent kunne opstå under selve udsprøjtningen. I en række situationer vil der dog kunne ske transport af pesticid, som vil kunne måles, og i nogle tilfælde sandsynligvis også give påvirkning i vandmiljøet. Afstrømning i forbindelse med kraftig regn kort efter sprøjtning og afstrømning fra frossen jord er eksempler på dette. Vinddrift er en diffus kilde til forurening, som kan minimeres ved anvendelse af hensigtsmæssig sprøjteteknik.

Med spøjter uden cirkulation af sprøjtevæsken i slangesystemet bør man IKKE holde stille indtil den brugskoncentrationen når ud til dyserne. Dette problem er løst for sprøjter med cirkulation af sprøjtevæske. Inden marken forlades kan det ufuldstændigt sprøjtede areal eventuelt sprøjtes med nedsat dosis via højere hastighed og lavere tryk eller fortyndet sprøjtevæske, hvis sprøjten skal rengøres.

I det nederste eksempel udsprøjtes 32 liter vand/sprøjtevæske før alle dyser giver brugskoncentrationen. ‘Fyldning’ af slanger med sprøjtevæsken når sprøjten holder stille, giver derfor risiko for høje koncentrationer på et lille areal. Bomskyl (cirkulation i bomslanger) har fjernet dette problem, men kræver til gengæld en større vandmængde til rengøring.

Anvend afdriftsreducerende dyser eller luft til styring af dråberne, specielt i nærheden af vandmiljø.

Dråbestørrelsen afhænger af dysetype, dysestørrelse og tryk Dråbestørrelsen afhænger af dysetype, dysestørrelse og tryk. En lille lavdridtsdyse har samme dråbestørrelse som en medium almindelig fladsprededyse. F.eks. giver en ISO 03 fladsprededyse næsten samme dråbestørrelse som en 015 lavdriftdyse. Hold trykket under 3 bar for at mindske afdriften med fladsprede- og lavdriftdyser.

Dysevalg er en afvejning mellem vindfølsomhed og dækning af sprøjtemålet. Til de fleste opgaver er der en acceptabel dækning med grovere forstøvning. Det kan være relevant at anvende en større vandmængde pr. ha som kompensation for større dråbers dårligere dækning.

Luftassisterede sprøjter og luftsprøjter kan effektivt reducere afdriften - selv ved høj hastighed. Ved sprøjtning med konventionelle sprøjter øges afdriften væsentligt ved høje hastigheder.

Lav bomhøjde, lavt tryk og lav hastighed reducerer risikoen for afdrift betydeligt. 50 cm bomhøjde giver dobbelt overlap for 110o dyser.

Generelt skal der holdes 10 meters afstand til boringer Generelt skal der holdes 10 meters afstand til boringer. Der er en ny vejledning på vej, som giver myndighederne mulighed for at pålægge et større afstrandskrav. Det vil kunne ske på baggrund af en konkret risikovurdering. Drænbrønde udgør også ‘sår’ i undergrunden, som kan udgøre en risiko for nedsivning af pesticider. Hold derfor afstand.

Injektordyser kan give op til 90 procent reduktion af afdriften Injektordyser kan give op til 90 procent reduktion af afdriften. I vore nabolande er der meget fokus på at anvende afdriftsreducerende udstyr langs markens kanter, søer og vandløb. Luft er en anden mulighed for styring af dråberne. Den korte luftinjektionsdyse/minidriftdyse kan anvendes med samme tryk som fladsprede- og lavdriftdyser, og er derfor et oplagt valg til tripletten.