Historisk oversigt fra antikken til 2010’erne

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Imperialisme
Advertisements

Oplysningstiden.
Vietnamkrigen
Imperialismens epoke Kolonialisering
Imperialisme Fra Cæsar til Bush
Historie – Taskebøger – og det der ligner 3. – 4. klasse & 5. – 6
Klassisk studieretning sprog og kulturhistorie hvis du vil være supergod til sprog og forstå grundlaget for europæisk kultur og tankegang.
Demokrati & Menneskerettigheder
Historie klasse CFU 25. februar 2010 Lene Norup.
Kulturmøde – ”halvmånen og korset”
Fagdidaktik A i historie
Diskursanalyse som omdrejningspunkt for tværfagligt samarbejde
Demokrati og menneskerettigheder
Peter Nedergaard: Konstruktivisme
Samtidshistorie på HHX
Af Holly, Joachim og Thomas.  Økonomisk og social spænding  Bønderne undertrykt  Liberale tanker fra England  Stænderforsamling /kilde.
Internationalisering i og udenfor Danmark: Udover studieretningsfagene samfundsfag, matematik og psykologi inddrages andre fag, så oplagte tværfaglige.
Antikken Dorte Thomsen Historie, SDU Boostcamp
DET MODERNE GENNEMBRUD
En dansk vækstsucces (jf. Peder J. Pedersens Tabel 17.2 fra første time) Både landbrug og byerhverv viste høje vækstrater fra 1880, jf. næste.
Europæiske Union, som den så pænt heder nu.
Revolutionernes tidsalder
Introduktion: Fra område til perspektiv
 1800tallet og frem til 1920erne Sociale problemer i industrialiserede byer -> små velfærds-tiltag Frygt for revolutioner -> små velfærds-tiltag Fx aldersrente,
Samfundslære: Styreformer
DIO: Kulturmøde og menneskerettigheder
1 New Right September Hvordan skabes politik Supply side – fokus på staten som bestemmende aktør Demand side – fokus på grupper som bestemmende.
MIGRATIONER Hvad er migration? Som oftest defineret ved langvarige flytninger for at arbejde og/eller bosætte sig et nyt sted. Laust Wium Olesen, STUK.
 Intro  Historien – starten på det hele  Formålet  Hjernerne bag  Bomben bruges  Verden synker – Internettet stiger  På nettet kan vi alt  Effekter.
Peter Nedergaard: Comparative Method Uge Hvilke cases skal sammenlignes/ kompareres. Denne metodes vælges ofte ved undersøgelser med et lille N.
Middelalderen
- Global islamistisk terrorisme
SAMFNU Demokrati og menneskerettigheder 1.Demokratidefinitioner 2.Fordele og ulemper ved direkte og repræsentativt demokrati 3.Kriterier for demokrati.
KLODEN RUNDT DEO konference, Aarhus Oplæg v. Hans Branner.
Af OVE K. PEDERSEN Copenhagen Business School DANNELSENS HISTORIE.
En krig – mange fronter, skyttegrave og nye våben
Internationale Studier
Historie i fagligt samspil
Overblik over renæssancen og barokken
Middelalderen
Historie efter reformen
Krig og terror Gruppe 5.
Introduktion til Den Kolde Krig
Revolution og Romantik
Samfundsfag Frisholm. Indhold Økonomi Sociologi Politik.
Historie i fagligt samspil. Histories særlige forpligtelse ”Faget historie indgår i samtlige studieretninger og får derfor et særligt ansvar for at medvirke.
Ukraine i samfundsfagsundervisningen Et emne, mange temaer/cases: Ukraines revolution – hvorfor lykkedes den? Politisk korruption – Magtens tredeling Voldelig.
Bare hygge og rare følelser?
Euklid 325 f.Kr f.Kr..
Galileo Galilei Fysiker..
Leonardo da Vinci.
N iels Bohr blev født den 7. oktober Han voksede op og levede med sin familie i København. Bohr var igennem hele sit liv fascineret af fysik og videnskab,
N iels Bohr blev født den 7. oktober Han voksede op og levede med sin familie i København. Bohr var igennem hele sit liv fascineret af fysik og videnskab,
Niger. Fakta om Niger  Verdens fattigste land*  Befolkning 18 millioner  Højeste befolkningstilvækst 3,8%  Yngste befolkningsgennemsnit 15,1 år 
Erhvervsgeografi og Globalisering Om arbejdsdeling mellem hovederhvervene og international arbejdsdeling Af Otto Erhvervsfordeling i alle lande Erhvervsfordeling.
Grænser – især den fra 1920 maj Hvad kan vente jer ► Hvem er INTERNATIONAL BORDER RESEARC GROUPE (IBRG) ► Lidt historie om vand som samler og land.
Hvad er samfundsfag?. Samfundsfag handler om…. demokrati, det politiske system, de politiske partier, ideologier, sociale forhold, økonomi, globalisering,
Andelsselskaber i en global økonomi vs. Fortællingen om Andelslandet Danmark Dansk Energi 11/ Mads Mordhorst Associate Professor Historie, CBS.
Den nye verden Hver dag bringer en ny global nyhed Vores liv påvirkes direkte af globaliseringen Tidligere var nationalstaten rammen om politiske beslutninger,
Rent vand og sanitet. Vand  Landområder =82% der har rent vand  Byområder =96% der har rent vand  Så mangler over en 1/3 af verdens befolkning stadig.
2. Verdenskrig.
Politisk økonomi - resten..!.
En verdensøkonomi i opbrud?
Danmark i EU og andre internationale sammenhænge
Comparative Method Uge 38
Erhvervsgeografi og Globalisering
Tysk i SRP 2014.
WS 1: Et globalt perspektiv i undervisningen – hvordan?
Erhvervsgeografi og Globalisering
Præsentationens transcript:

Historisk oversigt fra antikken til 2010’erne Verdenshistorien, med hovedvægt på Europa. Kronologisk, men indtil 1914 opdelt i Økonomisk struktur Politisk struktur Idéhistorie/religion Fra 1914-2010’erne: kronologisk, opdelt efter vendepunktår

Økonomisk: Fra Romerriget til 1800-tallet: LANDBRUGET det altafgørende livsgrundlag: I Romerriget og Danmark i vikingetiden primært vha. slavearbejdskraft I feudalsamfundet (fra ca.500-1800, i Danmark fra ca.1100 vha. fæstesystemet (titel 1) Fra 1800-tallet sker INDUSTRIALISERINGENs gennembrud

Økonomisk: HANDEL knyttet til byerne, derfor urbanisering og vækst i handel : i Romerriget Fra ca. år 1000, hvor antikke handelsveje genetableres og nye opstår Fra og med renæssancen, knyttet til de Store Opdagelser, kolonisering/imperialisme, (industrialisering, globalisering)

Politisk: Konsekvens af landbruget som primær indtægtskilde: Vigtigste årsag til de hyppige krige er behovet for jord: i Romerriget, hos feudaladelen, hos (den enevældige) konge – men krigene legitimeres ofte som slægtsfejder, arvestrid etc. Herudover er årsager til krig: folkelige opstande mod, oftest lokal, overmagt og økonomisk-politisk undertrykkelse, (USA 1776, Frankrig 1789)

Politisk: Styreformernes udvikling: Centraliserede styreformer kræver byer, militær og effektiv skatteopkrævning (Romerriget ca.27 fvt.- ca.400 evt., enevælden ca.1600 – 1800) I europæisk historie er udviklingen derfor: I antikken: hen mod et centraliseret styre (kejsertiden i Rom efter 27 fvt.) I middelalderen: fra decentral feudalisme til stadig større centralisering - med kulmination i enevælden ca.16-1800 Enevældens manglende øk. og pol. dynamik  Demokratiske, og nationalstatsbaserede, styreformer begynder fra 1800.

Idéhistorisk/religiøst Græsk-romersk kultur OG styreform grundlæggende omdrejningspunkt i europæisk kultur gennem hele perioden: Det athenske demokrati – især vigtigt fra fra 1700-tallet Det romerske kejserdømme/imperium (middelalderen, renæssancen, barokken) Græsk-romersk kunst, arkitektur, sprog

Idéhistorisk/religiøst Kristendommen det andet omdrejningspunkt (bygger også på antik kultur): Enhedskirken= stærk enhedskultur i Europa frem til 1500-tallets reformation (Legitimerende) faktor i korstog, opdagelser, krige (30-årskrigen, krig mod muslimsk ekspansion i Europa mm) Stærk faktor i europæisk individualisme: 

Idéhistorisk/religiøst Individualismen – et europæisk fænomen! Rødder i athensk demokrati og senrepublikkens Rom Genopstår i renæssancens italienske kunstmiljøer Udfolder sig filosofisk i 1700-tallets tanker om naturret og samfundspagt Bryder igennem med den franske revolution 1789/USA’s uafhængighed, jf. industrialisering og demokratisering.

Oversigt: 1914-2012 1914-1918: Første Verdenskrig resultat af imperialistisk kapløb 1870-1914 kamp mellem demokratiske styreformer og rester af enevælde i Europa, inkl. Rusland, og i USA

1918-1945 Stadig multipolært internationalt politisk system USA isolationistisk, men økonomisk ekspansiv frem til 1929 Danmark politisk neutral (fra 1864), økonomisk afhængig af England + Tyskland Økonomisk krise efter 1929  både demokratiske og totalitære kriseløsninger 2.verdenskrig: kamp mellem fascisme><demokrati 1914-1945 = 1 sammenhængende krig med pauser?

1945-1989 Bipolært system, økonomisk og politisk Kold krig: Begyndelse 1945-1949 Tysklandsproblemet Cuba/Cubakrisen Vietnamkrigen Men også afkolonisering og afspænding Neutralitet ikke mulig: Danmark vælger side International højkonjunktur 1957-73, velfærdsstat i Danmark

1989-2010’erne Østblokkens sammenbrud 1989 Ny verdensorden: Unipolært system (indtil 2016?) Nye konflikttyper, fx Arabiske Forår og regionale selvstændighedsbevægelser Globalisering: Økonomisk struktur kræver åben verden – og dansk tilpasning Ny højkonjunktur 1993-2008 og igen fra 2014 Migrationsstrømme og -problemer EU’s fremtid?