06-12-2018.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Lars J. Munkholm og Bjørn Molt Petersen
Advertisements

Svømmebadsregler og undersøgelser for at forbedre regelgrundlaget Linda Bagge By- og Landskabsstyrelsen.
Klima og bæredygtighed
Individuel deklaration 2006 Elleverandør: Adresse: Telefon: Hjemmeside: Miljøforhold for el leveret til forbrug Brændsler anvendt til elfremstilling Miljøforhold.
Væsentlige udfordringer for planteavlen 2005
N5. Baseline - er det hele med? Chefkonsulent Leif Knudsen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet.
Klimaændringer og udledning af drivhusgasser
Hvor meget CO 2 kan vi binde ved at plante skov? Lars Vesterdal Skov & Landskab, Københavns Universitet Landscentret, 9. oktober 2007.
DJF Beregning af behov for eftergødskning med DAISY Tove Heidmann, Hans S. Østergaard og Iver Thysen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. f. Planteproduktion.
Christen D. Børgesen Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø
Initiativ SYD Hovedmål: Bæredygtighed på lokal plan Sammenhæng mellem agro-industri-by Klima + miljø + beskæftigelse Bærende elementer: Der skal være tale.
Forbrænding af husdyrgødning i Danmark – omfang og muligheder Torkild Birkmose + Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Tab af ammoniak og andre gasser under afgræsning
Afbrænding af husdyrgødning med sigte på energiudnyttelse Drifts- og samfundsøkonomiske analyser Seniorrådgiver Johannes Christensen Fødevareøkonomisk.
Hvordan påvirker gylleseparation risikoen for udledning af drivhusgasser? Søren O. Petersen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Sven.
Sådan reduceres udledningen af drivhusgasser fra landbruget
Kan landbruget reducere udledningen af drivhusgasser?
Gødning Jordens salte.
Hvordan kan vi øge kulstofindholdet i landbrugsjorden ?
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Nedfældning af gylle i vintersæd Tavs Nyord Institut for Jordbrugsteknologi.
Det positive budskab….! De nye husdyrgødningsteknologier kan…
Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Miljø- og energimæssige gevinster ved afbrænding af fiberfraktionen eller den.
Denitrifikation i rodzonen
- Lavbundsprojekter – 18. juni 2015, Middelfart
Specialiserede driftsformer og jordens indhold af organisk stof
DANETV fokusering Projektseminar 3. september 2008 Lars Byrdal Kjær AgroTech.
GODT LANDMANDSKAB I STEDET FOR DATOREGIME OG UNDERGØDSKNING TEMADRØFTELSE: GODT LANDMANDSKAB I STEDET FOR DATOREGIME OG UNDERGØDSKNING Oplæg v/ Carl Åge.
ÆNDRET FOSFORREGULERING HVILKE BEDRIFTER PÅVIRKES, OG HVILKE LØSNINGER ER DER? HANS ROUST THYSEN SEGES.
PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2016 Alle tabeller og figurer fra artiklen DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE.
Fremtidens forbrugerpolitiske udfordringer Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen.
FORSØG MED FOKUS PÅ UDNYTTELSE AF NÆRINGSSTOFFER I HUSDYRGØDNING ANNETTE V. VESTERGAARD, SEGES.
Inspiration om fremtidig N-regulering Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Inspirationsmøde den
Råd til gode oplevelser… AKM generalforsamling 2015/2016 Business tjek 2015 v. Jesper Kjelde.
Konflikt mellem rent vand og landbrugets produktion - Økologi som en mulighed Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Gymnasiebesøgsdag.
Virkemidler og omkostninger for landbruget ? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Konference om vandplanernes faglige grundlag.
© Vattenfall AB 13. september 2010 Hans Jørgen Jensen 1 Biomasse på de centrale kraftvarmeværker – udfordringer og muligheder 1.De gode intentioner og.
Vi cykler stadig til arbejde Kolding Kommune Antal tilmeldte hold:57(61) Antal hold, der har gennemført:53(57)
UNDGÅ AT GRÆSUKRUDT BEGRÆNSER MULIGHEDERNE Poul Henning Petersen, Planter & Miljø Plantekongressen 2016.
Staten i en brydningstid Personalechefkonference november 2010 Bo Smith.
Patientuddannelse – en medicinsk teknologivurdering Helle Ploug Hansen Marie Henriette Madsen Niels Viggo Hansen.
Omkostningseffektivitet og inddragelse af eksternaliteter Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet BioM møde den
Globale fødevareproblematik
Individuel deklaration 2016
Effekt af nye virkemidler
Biodiversitet er jordens naturlige kapital
Frederikke, Nithin, Sebastian og Caroline
Den bedste effekt af de højere kvælstofkvoter på bundlinjen
Landbrugets muligheder for at reducere klimagasser
Mulige modeller for ”omsættelige kvælstofkvoter”
Podning af lupin – hvor meget betyder det?
Etablering af Efterafgrøder V. Kasper Holm Kristensen LMO
Noter til Klimatologi otto.
Styr rapsen via gødningen
Udvikling i kvælstofudledning
Udvaskningsmodeller Sammenligning af udvaskningens niveau og af respons ved driftsændringer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning.
Kaliumtal og kaliumbalancer som redskaber i planteproduktionen
/ Miljøstyrelsen / Titel på præsentation
Økologi.
Global opvarmning – hvad rager det os ?.
Fødevareproduktion naturgrundlaget.
Individuel deklaration 2017
Velkommen til CIRKULÆR ØKONOMI – PÅ TVÆRS AF BYGGERIETS VÆRDIKÆDE – MØDE #2 Håndtering af byggeaffald.
Begreber, der anvendes i forbindelse med miljøvurdering
Sådan tilpasser man sig de nye fosforkvoter
Efterafgrøder - arter og såtidspunkt
Miljøvurdering Life Cycle Assessment – LCA Gennemførelse af en LCA
Viborg Kommunes placering i benchmarking-analyser på natur-, miljø- og klima-området Oplæg på fællesmøde mellem det Grønne Råd og Viborg Kommunes Klima-
Individuel deklaration 2018
Præsentationens transcript:

06-12-2018

■ Problemet, landbrugssektorens rolle ■ CO2 ■ Metan ■ Lattergas Disposition ■ Indledning ■ Problemet, landbrugssektorens rolle ■ CO2 ■ Metan ■ Lattergas ■ Reduktionsmuligheder og barrierer ■ Konklusion 06-12-2018

Koncentrationer i atmosfæren CO2 Metan Lattergas 1000 1200 1400 1600 1800 2000 06-12-2018

Aktivitet x Emissionsfaktor Beregning af emissioner Aktivitet x Emissionsfaktor Areal Klima, jordtype, afgrøde Antal Dyrekategori, alder Mængde Kilde, tabsvej 06-12-2018

EEA hjemmeside (bogmærke på PC) 06-12-2018

Den tidsmæssige udvikling DMU 2005 Arb.rapport 213 06-12-2018

Dyrkning af organisk jorde +++ Dyrkning af mineraljorde ? Kilder til CO2 Dyrkning af organisk jorde +++ Dyrkning af mineraljorde ? MVJ, 20-årige aftaler vedr. dræning - Etablering af vådområder - Hegnsrejsning - Tørvearealer ~0 Organiske jordforbedringsmidler + Gartnerier - Kalkning + Halmnedmuldning? 06-12-2018

DMU 2005 Arb.rapport 213 06-12-2018

DMU 2005 Arb.rapport 213 06-12-2018

DMU 2005 Arb.rapport 213 06-12-2018

06-12-2018

06-12-2018

06-12-2018

Forhold, som kan fremme lattergas-emission NITRIFIKATION ■ overskud af ammoniak ■ stress, f.eks. højt pH DENITRIFIKATION ■ overskud af nitrat ■ iltfattige forhold ■ nedbrydeligt kulstof 06-12-2018

06-12-2018

Barrierer ■ IPCC’s opgørelsesmetode tager ikke højde for effekt af gødningshåndtering i marken 06-12-2018

Barrierer ■ IPCC’s opgørelsesmetode tager ikke højde for effekt af gødningshåndtering i marken ■ Der mangler viden om emissionsfaktorer for lattergas under danske forhold 06-12-2018

Barrierer ■ IPCC’s opgørelsesmetode tager ikke højde for effekt af gødningshåndtering i marken ■ Der mangler viden om emissionsfaktorer for lattergas under danske forhold ■ Valg af gødningshåndtering påvirker også lagringsforhold – behov for samlet strategi 06-12-2018

Barrierer ■ IPCC’s opgørelsesmetode tager ikke højde for effekt af gødningshåndtering i marken ■ Der mangler viden om emissionsfaktorer for lattergas under danske forhold ■ Valg af gødningshåndtering påvirker også lagringsforhold – behov for samlet strategi ■ Lovgivning og økonomi begrænser interessen for behandling af husdyrgødning (separation, biogas) 06-12-2018

■ Dyrkningsjorden er en kilde til CO2 og lattergas Konklusion ■ Dyrkningsjorden er en kilde til CO2 og lattergas 06-12-2018

■ Dyrkningsjorden er en kilde til CO2 og lattergas Konklusion ■ Dyrkningsjorden er en kilde til CO2 og lattergas ■ Emissionen af lattergas kan reduceres ved optimeret gødningshåndtering (dosering, timing, forbehandling) 06-12-2018

■ Dyrkningsjorden er en kilde til CO2 og lattergas Konklusion ■ Dyrkningsjorden er en kilde til CO2 og lattergas ■ Emissionen af lattergas kan reduceres ved optimeret gødningshåndtering (dosering, timing, forbehandling) ■ Der er brug for dokumentation af emissions-faktorer, hvis effekterne af gødningshåndtering skal kunne indregnes i den nationale opgørelse 06-12-2018