De fælles trinmål i naturfagsundervisningen

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Læringens fundamentale processer
Advertisements

Hvordan hænger det egentlig sammen?
Dannelse af solsystemet og universets alder Tom Sillesen Tak for billeder og inspiration til Michael Linden-Vørnle, Birgitta Nordström og Don Canfield.
- En historie om kulstoffets rejse
Kært barn har mange navne -
Fysik/Kemi i samspil og udvikling Vejle Peter Norrild
Naturgeografi Jordens og livets udvikling samt menneskets tilpasning set i et geologisk og aktuelt samfundsmæssigt perspektiv Altså handler geografi om.
Vejret Vandet i luften.
Kaskelotten.
Grønt flag grøn læreruddannelse
Måling af effekt af undervisningsforløb med ’Hvad er økologi?’
Naturfag i spil – 27. november 2013
Projekt ”Videre efter hf”
Merkur. Her er et billede af Merkur..
Kilde: nwf Dette power point kan fint supplere læsningen af side i elevbogens kapitel 2: Fra miljøsynder til eftertragtet råstof Undervejs.
Vejret Datalogger og database. Forsøg i Natur/Teknik
Nye krav og kompetencer i naturfag
Tværfagligt undervisningsforløb
Holluf Pile Skole, 9. c Uge 3 Mandag og fredag: 8.00 – 9.30
Klimaforandringer.
Et uformelt læringsmiljø
1.Projektopgave i natur og teknik
Naturvidenskabeligt Grundforløb
Fotosyntese og respiration
Vand En livets gave fra en kærlig Gud En fantastisk væske
Drivhuseffekten og Jordens klima.
Økologi.
Klimaændringer – kort version
Elevers læring gennem undersøgelse og faglig læsning
Bæredygtig udvikling genbrug, hvorfor?
Grøn skole. Grøn skole - nationale krav:  Undersøgelse: Undersøg Undersøg naturen omkring skolen. Find ud af hvilke planter og dyr der findes i nærheden.
Regnskoven.
Fotosyntese og respiration
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm" Fagkonsulent.
- et forsøg på en analyse
Nitrogen kredsløbet.
Landbrugskemi.
Bakterie og virus.
Skoven Feltbiologi 8.klasse.
Øko- system Regn- skoven Ren kemisk KroppenOrganerDet mindste
Hvad kan du gøre for bekæmpe dem? Klimaforandringerne EUROPEAN COMMISSION FEBRUARY 2009.
Väder- och Klimatförändringar
Repetition - naturfag © Tommy Rasmussen.
Fedt, protein og kulhydrater
Gødning Jordens salte.
Økologi Florentina & Ida.
Økologiske grundbegreber 2
Økologiske grundbegreber
Fotosyntese.
Mindsket respiration – En vej til formindsket tab af udbytte?
Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light 10. MARTS 2016 BIG BANG 2016 LEKTOR EMERITA HELENE SØRENSEN AARHUS UNIVERSITET AU HVAD KAN PISA BRUGES.
Problemstilling hvordan? Den daglige undervisning! Prøven!
SPACE ADVENTURE RACE - NEXT STOP MARS Velkommen til.
Kulstofs kredsløb Globalt Lokalt Drivhuseffekt. Kulstofs kredsløb - principskitse.
Biologi på Bjergsnæsskolen Undervisning om økologi
Fotosyntese Fokus på energi
Mål og perspektiver for naturfagene
Sebastian, Kristian, Henrik, Caroline og Fiona.
Noter til Klimatologi otto.
Frederik, Viktor AA, Julie N og Caroline
SN – Fysik/Kemi – Hjemly Idrætsefterskole
Vejr, vind og luft.. Hvordan opstår vejret? Hvor kommer vinden fra?
Klima under forandring
Grønt Flag – Grøn Skole -bæredygtige fødevarer
Noter til Klimatologi otto.
Bioluminescens Alle rettigheder er forbeholdt Allumen IVS.
AT: Havet - livgivende, dødbringende, legendeskabende.
Vistfrøði Økologi.
Vistfrøði Økologi.
CØ SMV – Øget vækst gennem cirkulære forretningsmodeller i SMV’er
Præsentationens transcript:

De fælles trinmål i naturfagsundervisningen Beskrive hovedtræk af vand og kulstofs kredsløb i naturen (geografi, biologi og fysik/kemi) Kende til grundvandsdannelse i Danmark og forhold, der har indflydelse på vores muligheder for at indvende rent drikkevand (fysik/kemi, geografi og biologi) Redegøre for hovedtræk af Jordens tilblivelse, de grundlæggende betingelser for liv og naturvidenskabelige forestillinger om Jordens og livets udvikling (fysik/kemi, geografi og biologi) (8. klasse) Vurdere anvendelse af naturgrundlaget i perspektivet for bæredygtig udvikling og de interessemodsætninger der knytter sig hertil (fysik/kemi, geografi og biologi)

Verdenshavene optager noget af den CO2, vi udleder til atmosfæren Verdenshavene optager noget af den CO2, vi udleder til atmosfæren. Udvekslingen er dog mange hundrede år om at nå ned til de dybe havlag, og havene kan derfor ikke fjerne den ophobede CO2hurtigt nok. Opløseligheden af CO2 er størst i koldt vand, så hvis drivhuseffekten stiger, og verdenshavene bliver varmere, kan de ikke indeholde nær så meget CO2. I havet

I oceanerne er der planter og dyr som på landjorden, og her foregår også fotosyntese og respiration. Oceanerne kan imidlertid også optage CO2 direkte ved havoverfladen, hvor det opløses i vandet. En proces, som også kan gå den anden vej, så opløst CO2 fra oceanerne frigives til det atmosfæriske lager igen.

Carbonkredsløb på fødekædeniveau

C-kredsløb på organisme niveau

Kulstofkredsløb i en fødekæde Det globale miljø, Nucleus, 2002

C-kredsløb på organismeniveau

Carbon kredsløb i en plantecelle

C-kredsløb og genbrug

Gruble tegninger på nettet http://www.naturfag.no/artikkel/vis.html?tid=1250350&within_tid=1 233983 https://astra.dk/unders%C3%B8gelse/grubletegninger

Primærproduktion

Lav carbonkredsløb ud fra konkrete materialer Opgave: Lav et C‐kredsløb, kvælstof og fosfor ud af de konkrete materialer der fortæller en historie du syntes kunne være relevant og spændende. Du bestemmer selv på hvilket ”niveau” C‐N –P -kredsløbet skal fortælles.

Ideer til at arbejde med praktiske aktiviteter, der er relateret til C‐kredsløb Se på planteceller • Indikatorforsøg med CO2‐indikator eller BTB • Vandpestforsøg hvor O2 påvises • Lav en glashave evt. med dataloggere • Planters carbon kredsløb • Karsedyrkning i lys og mørke • Dyrkning af planter – hvad har planter brug for? Arbejde med begrebskort Arbejde med ”quiz og byt” o. lign. Lav en plantecelle Lav carbon kredsløb ud af konkrete materialer Interaktive sider om fotosyntese: http://www.pbs.org/wgbh/nova/nature/photosynthesis.html www.viten.no

Et klassisk fotosyntese/respirations-forsøg med pH-indikator http://www.bioweb.dk/studierum.php?CatID=12&studieobjektId=6

Flydende blade - bladenes anatomi

Flydende blade

Sidsel Sangild; Kaskelot 2012, nr. 193

Se på grønkorn og læbeceller

Interaktive sider om fotosyntese http://www.pbs.org/wgbh/nova/nature/photosynthesis.html www.viten.no http://www.viten.no/vitenprogram/vis.html?prgid=uuid%3A2E674CC D-98CD-3769-FA47-000036C9AEFB&tid=1055491&grp=