Den kriminelle fødekæde i bander og Politiets indsats i udsatte boligområder December 2017

Om analysen Vil du vide mere? Metode Univers & stikprøve Tidsperiode Undersøgelsen er foretaget som telefonundersøgelse blandt udvalgte boligorganisationer. Undersøgelsens spørgsmål omhandlende politiets indsats (del.2), er sammenlignet med en tidligere undersøgelse fra marts 2015. Univers & stikprøve Målgruppen for undersøgelsen er alle bolig-organisationer, som står opført på Rigspolitiets nuværende liste over udsatte områder og/eller regeringens ghetto-liste . 24 områder/boligorganisationer blev kontaktet, hvoraf det lykkes at lave interview med 19. Tidsperiode Dataindsamling er foretaget fra d. 7.12 – 13.12 2017. Vægtning Data er ikke vægtet. Hvis du har spørgsmål til analysen i almindelighed, eller til rapportens indhold i særdeleshed, er du altid velkommen til at kontakte os. Ring eller skriv til Claus Bo Hansen: Claus Bo Hansen 40 15 20 06 cbh@ab-analyse.dk Rapporten På de efterfølgende sider er resultaterne af analysen gengivet i figurform og evt. tabeller. I forbindelse med disse er der udarbejdet en læsevejledning, der fungerer som hjælp til, hvorledes tallene i figuren eller tabellen skal læses og fortolkes. Rapporten indledes med et afsnit, der viser deltagernes fordeling på baggrundsspørgsmål. Analysens spørgsmål kan uden omkostninger nedbrydes på disse. Fremstillingen af analysens resultater vil som udgangspunkt følge samme struktur, som den der forefindes i det aftalte spørgeskema, der ligger til grund for analysen.

Del.1 – Den kriminelle fødekæde

1. Oplever I at bandekriminalitet/ kriminelle grupper er et problem i jeres boligområde? Læsevejledning: Figuren viser om boligorganisationerne oplever, at bandekriminalitet/kriminelle grupper er et problem i deres boligområde. Af figuren fremgår det, at 63,2% af boligområderne i undersøgelsen oplever det som et problem. (n=19)

2. Hvilke problemer medfører de? Spørgsmålet er kun besvaret af de boligorganisationer, som har problemer med bandekriminalitet/kriminelle grupper. Læsevejledning: Figuren viser, hvilke problemer bandekriminalitet/kriminelle grupper medfører for boligorganisationerne. Af figuren fremgår det, at 100 % af boligorganisationerne, der oplever problemer, mener at deres adfærd skaber utryghed. (n=12)

3. Cirka hvor mange år, har bande-kriminaliteten været et problem for jeres boligområde? Spørgsmålet er kun besvaret af de boligorganisationer, som har problemer med bandekriminalitet/kriminelle grupper. Læsevejledning: Figuren viser i hvor mange år bandekriminaliteten har været et problem for boligorganisationerne. Af figuren fremgår det, at 41,7 % af boligorganisationerne, der oplever problemer, har haft dette problem i 1-5 år. (n=12)

4. Har I beboere i jeres boligområde med tilknytning til kriminelle grupper eller bander? Læsevejledning: Figuren viser om boligorganisationerne har beboere med tilknytning til kriminelle grupper og bander. Af figuren fremgår det, at 94,7 % af boligorganisationerne, har beboere med tilknytning. (n=19)

5. Er der i jeres boligområde familier, hvor mindst to personer har tilknytning til kriminelle grupper eller bander? Læsevejledning: Figuren viser om boligorganisationerne, har familier, hvor mindst to personer har tilknytning til kriminelle grupper eller bander. Af figuren fremgår det, at 52,6 % af boligorganisationerne, har sådanne problemer. (n=19)

6. Oplever I i jeres boligområde familier, hvor ældre medlemmer introducerer yngre til bandekriminalitet? Læsevejledning: Figuren viser om boligorganisationerne oplever, at familier, hvor ældre medlemmer introducerer yngre til bandekriminalitet. Af figuren fremgår det, at 63,2 % af boligorganisationerne oplever dette introduktions problem. (n=19)

7. Oplever I, at kommunale medarbejdere, politi og andre offentlige myndigheder formår at forhindre familie- medlemmer i at følge i ældre kriminelle familiemedlemmers fodspor? Læsevejledning: Figuren viser om offentlige myndigheder formår, at forhindre familiemedlemmer i at følge i ældres kriminelle fodspor. Af figuren fremgår det, at i 41,4 % af boligorganisationerne, oplever man at det lykkes. (n=19)

8. Virker SSP samarbejdet i jeres boligområde? Læsevejledning: Figuren viser om SSP samarbejdet fungerer i boligorganisationernes boligområder. Af figuren fremgår det, at i 89,5 % af boligorganisationerne, fungerer samarbejdet med SSP. (n=19)

9. Har I som boligorganisation oplevet, at I har henvendt jer til skole, politi eller anden myndighed for at fortælle om et barn med problemer? Læsevejledning: Figuren viser om boligorganisationerne har henvendt sig til offentlige myndigheder for at fortælle om et barn med problemer. Af figuren fremgår det, at 89,5 % af boligorganisationerne, har oplevet at måtte gøre dette. (n=19)

9a. Føler I, at der blev reageret på jeres henvendelse? Spørgsmålet er kun besvaret af de boligorganisationer, som har henvendt sig til offentlige myndigheder med et barn med problemer. Åbne kommentarer: Bliver hørt på Delvist reageret, det kommer an på sagen Der bliver reageret med det samme Det kommer an på boligområdet Har ikke indsigt i hvordan situationen udvikler sig Har ikke indsigt i sagens videre forløb Hurtigt Kommune ja og politi nej Men ikke altid en reaktion som boligforeningen er tilfreds med Tilfredsstillende tilbagemelding Tæt samarbejde Læsevejledning: Figuren viser om boligorganisationerne føler, at der er blevet reageret på henvendelsen vedr. barn/børn der har problemer. Af figuren fremgår det, at 94,1 % af boligorganisationerne oplever, at der bliver reageret. (n=17)

Del.2 – Politiets indsats

10. Har der indenfor det seneste år været problemer med kriminalitet eller truende adfærd, som skaber utryghed i jeres boligområde? Læsevejledning: Figuren viser om der indenfor det seneste år har været problemer med kriminalitet eller truende adfærd i boligområderne. Af figuren fremgår det, at 89,5% af boligområderne fra listen i 2017 har haft problemer. Det tilsvarende tal for 2015 var 80%. (n=19/30)

11. Hvor mange episoder med kriminalitet eller truende adfærd, har der været tale om? Spørgsmålet er kun besvaret af de boligorganisationer/-områder, som har oplevet problemer inden for det seneste år. Læsevejledning: Figuren viser, hvor mange episoder med kriminalitet og truende adfærd der har været i området. Af figuren fremgår det, at 31,6% af boligområderne i 2017, som har oplevet problemer det seneste år, har haft flere end 10 episoder. Det tilsvarende tal for 2015 var 29,2%. (n=17/24)

12. Hvem har været årsagen til problemerne med? Spørgsmålet er kun besvaret af de boligorganisationer/-områder, som har oplevet problemer inden for det seneste år. Læsevejledning: Figuren viser, hvilke grupper der har forvoldt problemerne med kriminalitet eller truende adfærd i boligområderne. Af figuren fremgår det, at i 88,2% af boligområderne i 2017, er det utilpassede børn og unge fra boligområdet der har været årsagen til problemer. Det tilsvarende tal for 2015 var 70,8%. (n=17/24)

13. Føler man, at politiet har gjort og gør det, de skal, i forhold til at bekæmpe kriminaliteten i boligområdet? Læsevejledning: Figuren viser om boligområderne føler, at politiet har gjort og gør det der skal til for at bekæmpe kriminaliteten i området. Af figuren fremgår det, at 73,7% af boligområderne i 2017 er enige i, at politiet gør tilstrækkeligt. Det tilsvarende tal for 2015 var 83,3%. (n=19/30)

14. Har man kendskab til, at der fra politiet, kommune, kommunale institutioner er igangsat initiativer, der skal forebygge fremtidige situationer, der kan skabe utryghed i området? Åbne kommentarer Exit-programmer (lokalområdet) Projekt Bybus Læsevejledning: Figuren viser om boligorganisationerne har kendskab til, at der fra myndighedernes side er igangsat initiativer, der skal forebygge fremtidige situationer. Af figuren fremgår det, at 94,7% af boligområderne i 2017 er bekendt med dette. Det tilsvarende tal fra 2015 var 96,7%. (n=19/30)

15. Føler man sig inddraget i et samarbejde med blandt andet politiet i forhold til at få løst problemerne med utryghed? Læsevejledning: Figuren viser om boligorganisationerne føler sig inddraget i et samarbejde med politiet i forhold til at få løst problemerne med utryghed. Af figuren fremgår det, at 94,7% af boligområderne i 2017 føler sig inddraget. Det tilsvarende tal fra 2015 var 93,3%. (n=19/30)

16. Er det typisk de samme personer hos politiet, I samarbejder med? Læsevejledning: Figuren viser om det typisk er de samme personer hos politiet, som boligorganisationerne samarbejder med. Af figuren fremgår det, at 88,8% af boligorganisationerne i 2017 har faste kontakter hos politiet. Det tilsvarende tal fra 2015 var 96,7%. (n=19/30)

17. Fungerer betjentene, der opererer i området, i en eller flere sammenhænge som rollemodeller for boligområdets unge? Læsevejledning: Figuren viser om betjentene fra området i en eller flere sammenhænge opererer som rollemodeller for boligområdets unge. Af figuren fremgår det, at i 50% af boligområderne i 2017, fungerer betjentene som rollemodeller. Det tilsvarende tal fra 2015 var 50%. (n=19/30)

18. Hvordan opleves politiets reaktion, hvis bolig-organisationen, beboere eller andre ringer for at anmelde kriminel aktivitet eller har behov for akut hjælp? Åbne kommentarer Alle ressourcerne er knappe Forskel på, hvem der kontakter politiet Generelt kommer politiet til tiden Men ikke altid så hurtigt, som man kunne håbe Ønsker ikke at svare Læsevejledning: Figuren viser, hvordan boligorganisationerne oplever politiets reaktion, hvis der anmeldes en kriminel aktivitet eller der er behov for akut hjælp. Af figuren fremgår det, at 42,1% af boligområderne oplever, at hjælpen fra politiet kommer hurtigt. Det tilsvarende tal fra 2015 var 80%. (n=19/30)

19. Hvordan er politiets generelle tilstedeværelse i boligområde? Læsevejledning: Figuren viser, hvordan boligorganisationerne opfatter politiets generelle tilstedeværelse i området. Af figuren fremgår det, at 42,1% af boligområderne i 2017 mener, at politiets tilstedeværelse er passende. Det tilsvarende tal fra 2015 var 70% (n=19/30)

20. Hvordan blev boligorganisationen først gang orienteret om, at boligområdet var optaget på Rigs-politiets liste over udsatte områder? Andet: Husker ikke Da ghetto-listen kom ud Fandt selv ud af det Kan ikke huske det Køge Boligselskab Personligt orienteret fra BL Pressen Ved ikke Via pressen Læsevejledning: Figuren viser, hvordan boligorganisationen første gang blev gjort opmærksom på, at området stod opført på Rigspolitiets liste over udsatte boligområder. Af figuren fremgår det, at 10,5% af boligområderne på Rigspolitiets liste fra 2017 blev informeret om ”optagelsen” fra det lokale politi. Det tilsvarende tal fra 2015 var 30%. (n=19/30)