Medier - Rønde Efterskole Medie kommer fra det latinske ord ”medium” Betyder mellemled mellem 2 verdener Fokus: De trykte medier Nyhedsartiklen Eksamen

Genrer: fiktion – faktion - fakta

Karakteristisk for sagprosa: Teksterne tager udgangspunkt i virkeligheden og er ikke opdigtede (det betyder dog ikke at sagprosatekster nødvendigvis gengiver virkeligheden korrekt) Fortæller og forfatter vil typisk være den samme En sagprosa-tekst er lavet med en bestemt vinkel eller hensigt/formål:

Forskellige genrer indenfor sagprosa: Fokus ↑

Avistyper: Omnibus-aviserne (omnibus = for alle) Betegnelse for aviser, der prøver at varetage alle stofområder; indland, udland, politik, kultur, erhverv, sport - uden at være tilknyttet et bestemt parti  fx Politiken, JP & Berlinske tidende. Fælles for disse aviser er, at de frem til for ganske nylig eller stadigvæk, udkommer i stort format (broad-sheet) Tabloid-aviserne (halv-format) - BT (1916) & Ekstra Bladet (1904) – Underholdende og letlæselige frokostaviser - Sentationspræg – læseren skal kunne identificere sig med det de skriver om. - Satser på sport, mange billeder og skarpt vinklede nyhedshistorier

Nicheaviser: Mellem omnibus- og tabloidaviserne er der opstået et hul til de såkaldte nicheaviser: FX: Kultur Politik Økonomi Religion  Herudover findes lokalaviserne; som både har lokalt stof & omnibusavisernes stofområder. Lægger ofte den lokale vinkel på landsdækkende historier

NYT NYT NYT: Gratisaviser…..  Lever udelukkende af reklameindtægter MetroXpress Urban JP-Århus Xtra Regionale gratisaviser Fælles for dem alle: De er nemme at læse med deres korte artikler og tilgængelige, hvor folk færdes (stationer, Strøget, uddannelsessteder m.m.) Netaviser…. (den aktuelle avis samt mulighed for at søge i arkiver) Nødvendig, da aviser der har deadline én gang om dagen, ellers ville være håbløs bagud i forhold til live-news (breaking-news på live T.V.)

Overblik:

Avisens Genrer: Man skelner mellem informations-genrer og opinions-genrer: Nyheder/ information: Nyhedshistorie Referat Reportage Baggrund Feature Interview ↓ Journalisten skal fremstille en begivenhed så objektivt som muligt. Læseren skal selv danne deres billeder af historien Opinion – de holdningsbærende genrer: Ledere Kommentarer Kronikker Klummer Læserbreve Anmeldelser Essays ↓ Opinion betyder mening Findes på avisens debatsider Meningstilkendegivelse med mening og følelser.

Hvad er en nyhed? En væsentlig ændring af en normal tilstand ”Hvis en mand bliver bidt af en hund, er det ingen nyhed” ”Men hvis en hund bliver bidt af en mand, er det afgjort en nyhed” Definition af en nyhed - redaktøren på: ”New York Sun” (for 100 år siden) En væsentlig ændring af en normal tilstand Lemming-effekten: én avis får fat i en nyhed, alle de andre følger efter Nyheden skal have betydning for læseren, så de vil læse den/købe avisen

”dårlige” nyheder er ofte ”gode” nyheder

Nyhedernes vej til os…. Det er avisen der bestemmer, hvilke nyheder vi skal se (den er ”gatekeeper”) Giver det avisen magt? Hvorfor/hvorfor ikke?

Nyhedsartiklen: Nyhedsartiklen er en sammensat genre, der består af:  Referat – hvem, hvad, hvornår  Beskrivelse - hvordan  Interview - hvorfor Typisk opbygning: Sammenfatning (manchet) Delkonklusion Uddybning Forudsætninger Baggrundsorientering Resume af evt. tidligere omtale (opfølgning)

Nyhedstrekanten: Den omvendte pyramide Iøjefaldende rubrik = Overskrift Uddybende underrubrik Også kaldet manchet – brødtekst m/ fed (her fortælles historien i kortform = sammenfatning) Brødtekst Delkonklusion Uddybninger Forudsætninger

Hvorfor denne opbygning? Hvis der kommer en ny og mere vigtig historie, skal redaktøren kunne skære det bageste væk, uden at det gør noget. Læseren læser måske ikke det hele, så man skal have en forståelse, selvom man kun læser noget af teksten. I skal kende artikelgenren på andet end spalter, da de alene ikke gør en tekst til en artikel.

Perler-på-snor-princippet: Som at se et skuespil med mange forskellige akter Hver akt udgør sin egen handling – beskriver et delemne Hvert afsnit er en enhed i sig selv, men med et samlet hovedtema Alt er lige vigtigt

Kronologi: Kronologi er der ikke meget af i en nyhedsartikel OBS: Der kan dog være det i baggrundsartiklen Kronologi hører mest hjemme i referater og i noveller og romaner

Baggrundsartikel: Dybde-borende Afdækker aspekter Mange baggrundsartikler er efter ”perler-på-snor” princippet.

Hvad argumenteres der for? Er argumenterne i orden? Gør journalisten brug af argumentationskneb for at overbevise læseren? Mængdeargument: ”De fleste mener at…..” Ekspertargument: ”Ifølge de nyeste undersøgelser ved for tidlig skolestart….” /”Lægerne siger, at kræft…..” Deskriptionsargument: ”Busserne har nu ikke kørt i Esbjerg i flere måneder, så det må være på tide at…..” Erfaringsargument: ”Al erfaring siger at…..” Skræmmeargument: ”Hvis vi antager det modsatte, så må det medføre at….”

De 5 nyhedskriterier: Hvilke nyhedskriterier lever artiklen op til? Find eksempler i teksten der peger på de nyhedskriterier, du mener, er i teksten: Aktualitet: Begivenheden skal have fundet sted for nyligt  jo nyere – jo bedre! (for den daglige avis er aktualitetskravet 1 døgn) Væsentlighed: Begivenheden skal have betydning og interesse for modtageren (jo længere væk i tid, kultur og geografi, jo mindre væsentlig) Identifikation: Begivenheden skal kunne fremkalde følelser hos modtageren (Der skal være mennesker impliceret, det skal være muligt at leve sig ind i disse menneskers situation) Konflikt: Begivenheden skal rumme interessemodsætninger / uenigheder mellem parter (Folk skal skælde ud på hinanden, true hinanden, føre krig) herunder også sport Det uventede: Begivenheden skal være uventet (En overraskelse eller sensation)

Eksempler på nyheder:

Hvordan læser vi avisen? Lidt her…. Lidt der….

Layout Målinger har vist, at kun 2% af avislæsere læser artiklen fra ende til anden

Hvordan er sproget i teksten? Er der tillægsord der forstærker oplevelsen? Er udsagnsordene farvestærke eller neutrale? Er der billeder og sammenligninger, der gør teksten levende? Plusord/minusord (nulord) Forvægt i sætningen? Eksempel A: Det er voldelige nazibøller på spil, der skaber frygt i byen B: Voldelige nazibøller skaber frygt i byen C: Man skal ikke tage fejl af, at frygten for vold er nazibøllernes virkemiddel D: Det var tirsdag nat mellem 2og 4, der var voldelige nazibøller på spil, der skabte frygt i byen. Hvilke sætning fanger jer mest?

Hvor og hvordan forstærkes sproget? Find sproglige virkemidler: Billedsprog Gentagelser Forstærkninger (plus/minus ord) Kontraster Andet

Afsenderens holdning: Hvilken holdning er teksten udtryk for? Hvad vil afsenderen med sin tekst? Hvem kan være modtager?

Konklusion: Hvad er hensigten/budskabet med teksten? Farver journalisten beretningen?

Din vurdering: Er teksten lykkedes? Begrund hvorfor / hvorfor ikke…..

Forhold dig kritisk!! Det er vigtigt at forholde sig kritisk til medierne…. Det er vigtigt, at man ikke tror på at alt, hvad man hører/ser/læser er sandt Husk: sagprosatekster er en udgave af virkeligheden – ikke virkeligheden selv! Derfor er en god ide, altid at opsøge flere/forskellige kilder om et emne, så man har et sagligt grundlag at forme sin egen mening ud fra.