Oversigt over metoder til fastsættelse af kvælstofbehov på markniveau Konsulent Hans Spelling Østergaard Mit emne er…. Og hvad vil det sige? Det vil sige mere eller mindre underfundige metoder Baggrund Baggrunden er, at der er ganske store forskelle mellem det behov for tilførsel af kvælstofgødning fra den ene mark til den anden. Det kan vi ses i de mange kvælstofforsøg, som er gennemført gennem årene. Konkrete tal på variation – mere end 100 kg N i forskel indenfor den samme forsøgsserie Hvert år gennemføres et stort antal forsøg, hvor der foretages målinger af jord og planter som skal klarlægge, hvad det er, der betyder noget for behovet for kvælstofgødning Metoder Der har gennem tiderne nærmest været tale om en religionskrig mellem tilhængere af hhv jord- og planteanlyser. Fordele ved jordanalyser: Før vækstsæsonen Bagdele ved jordanalyse: Vejrforholdene Fordele vedplanteanalyser: En større del af vækstsæsonen er kendt Bagdele ved planteanalyser: Gødningsvirkning af sent udbragt gødning På det kvarter, jeg har fået tildelt kan jeg ikke nå en detaljeret gennemgang af alt, hvad der findes. Jeg har derfor valgt at behandle nogle metoder nogenlunde detaljeret og andre mere summarisk I mit indlæg vil jeg bruge mest tid på jordanalyserne og mindre på planteanalyserne, fordi det er jordanalyserne, der indtil videre har fundet størst anvendelse i praksis herhjemme. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl

Afgrødens kvælstofforsyning N i gødning Afg. samlede kvælstof-forsyning 225 – 50 – 35 = 140 N-mineralisering 225 kg N pr. ha 35 kg N pr. ha Her gennemgås tankegangen i jordanalyserne Problematikken vedr. mineralisering gennemgåes og resultaterne af vores indeksprojekt nævnes. Konklusionen er, at der ikke eksisterer rimelige målemetoder og dyrkningshistorien… C/N analyser N-min 50 kg N pr. ha

Metoder baseret på N-forsyning fra jorden N-min metoden BEDRIFTSLØSNINGen Normer Her nævnes forskellene mellem metoderne og at N-min programmet kan findes på vores hjemmeside

N-min metode 300 250 200 Optimum 150 y = 1,5x - 93 100 50 R2 = 0,6 50 Jeg har pillet 11 forsøg ud og afprøvet de tre metoder på dem. Hvad har kriterierne været? Begrundelse for, at der kun er valgt 11 forsøg. Vi skal ud i ekstremerne. Alle de ens forsøg kan man alligevel ikke skelne imellem. Hvis man tror man kan skelne mellem 150 og 200 kg N, tager man fejl. Pointer, at det er vanskelige sager, det her. Hvis man tror, det er let, tager man fejl. Husk, at der er usikkerhed på N-optimum. 50 R2 = 0,6 50 100 150 200 250 300 N-min metode

BEDRIFTSLØSNING 300 250 200 N-optimum 150 100 y = 1,3x - 61 50 Nævn, at bedriftsløsningen regner på normale vejrforhold 50 R2 = 0,5 50 100 150 200 250 300 BEDRIFTSLØSNING

Normer 300 250 200 Optimum 150 100 y = 1,4x - 56 Normerne 50 R2 = 0,5 50 100 150 200 250 300 Normer

N-min 100 90 80 70 60 N-min kg pr. ha 50 40 30 Sammenhæng mellem N-min målt og N-min beregnet i Bedriftsløsningen. Kan de høje målte værdier forklares. Hvad ramte bedst i de afvigende marker Her forklares, hvor det kan betale sig 20 10 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Marker Målt Beregnet

N-mineralisering Dyrknings-historie Kvælstof-frigivelse Korr. af N-behov Total-N i jord Korn, - husdyrg. Meget lav +10 <0,11 Overv. korn, lidt husdyrg. Lav 0,11-0,14 Vekselafgr., jævnl. husdyrg. Middel -10 0,15-0,17 Kløvergr. af og til, ofte husdyrg. Høj -20 0,18-0,22 Kløvergr. hyppig, meget husdyrg. Meget høj -40 >0,22 Forskellene med samme forfrugt, men forskellig dyrkningshistorie

Planteanalyse- N-tester Afslutningsvis vil jeg knytte nogle ord til planteanalysemetoderne Oversigten 2003 Bestemmelse af kvælstofbehov til vinterhvede ved hjælp af Hydro N-Tester N-Testeren kan i det enkelte forsøg måle forskelle mellem de forskellige kvælstofniveauer. Problemet er at omsætte målingen til et restbehov for kvælstof. Der er gennemført en dataanalyse for at teste, om N-Tester målinger i vækststadium 34 ved henholdsvis 50 og 120 kg kvælstof pr. ha, tilført i det tidlige forår, kan benyttes til at forudsige merudbyttet for at øge kvælstoftildelingen fra 50 til 120 kg kvælstof pr. ha. Analysen viser en meget svag sammenhæng mellem N-Tester målingen og merudbyttet. Bestemmelse af kvælstofbehov i vårbyg ved hjælp af Hydro N-Tester En analyse af foreliggende data viser, at der er sammenhænge mellem RVI og kvælstofoptagelsen, men datamaterialet er for spinkelt til at udvikle generelle vejledninger. Ligeledes viser forsøgene sammenhænge mellem N-Tester måling og kvælstofoptagelse. Derimod er der ikke fundet sammenhænge, der gør det muligt at forudsige restgødningsbehovet ud fra målinger med N-Testeren.

Konklusioner (1) N-min målinger - på lerjord - organisk stof i sædskiftet - afvigende vejrforhold - særlige afgrøder N- mineralisering - Lang dyrkningshistorie + forfrugt - Tot N

Konklusioner (2) Planteanalyser - N-tester udviklet, men bruges ikke - N-sensor, relative angivelser N-testeren kan helt sikkert måle afgrødens kvælstofindhold. Den angiver niveauet i marken. Kalibreringer Hyldevare Konsulenterne har ikke taget den til sig. Afprøvninger med for små forskelle. Kan sikkert registrere ekstremer. Måske stadigvæk lidt for besværlig N-sensoren- traktormonteret eller håndholdt – må være det ideelle. Men angiver relative forskelle. Omfordeling indenfor marken og ikke absolut.