Angst Årsager, symptomer og behandling.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Tema 4: Regulering af følelser Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Advertisements

Behandlingens rammer Individuel gruppeforberedende samtale
Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse
VELKOMMEN TIL PÅRØRENDE PSYKOEDUKATION Session 1 - Introduktion.
Tema: Pårørendeundervisning 2 Psykoedukation til patienter med depression Version oktober 2012.
Orientering om om CBT (Cognitive behavior therapy) © John Winston Bush, PhD. All rights reserved.
OCD – vejen mod beskæftigelse med tvangstanker og tvangshandlinger
Hjalti Jónsson Psykolog og Ph.D. stud
Behandling Tema i psykoedukation til patienter med skizofreni
Temadag Funktionelle lidelser.
Velkommen.
Psykose og skizofreni Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Præstationsangst!.
Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Session 8: Medicinsk behandling - hvad skal jeg selv gøre Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv lidelse.
Sundhed og livsstil Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Irene Oestrich, psykolog, ph.d., adj. Professor
Personlighedsforstyrrelser med fokus på borderline d. 26. februar 2014
Velkommen. Psykoedukation... betyder undervisning (om psykisk sygdom). Film Dias Spørgsmål og svar Opgaver Varighed: 1 time.
Velkommen. Psykoedukation... betyder undervisning (om psykisk sygdom). Film Dias Spørgsmål og svar Opgaver Varighed: 1 time.
Session 16: Hvad forstår vi ved sundhed Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Nye metoder i misbrugsbehandling
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
Tegning; ”Frihedens allegori”, F. M
Psykoterapeutisk Center Stolpegård Klinik for Spiseforstyrrelser Flerfamilieeftermiddage II PC Stolpegård 1.
Pårørendeseminar Aulum Fritidscenter Bjarne Yde PsykInfo Midt
Angstens ansigt Smiler man mere efter endt psykoterapeutisk behandling? Marianne Lau. Psykoterapeutisk Center Stolpegård.
Socialfobi - den skjulte angstlidelse
Tema 4: Værkstøjskasse med supplerende slides Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Hvad er psykomotorisk terapi. Den kognitive model Tanker FølelserKrop Adfærd.
PTSD Post Traumatic Stress Disorder Diagnose: F 43.1
Velkommen. Psykoedukation... betyder undervisning (om psykisk sygdom). Film Dias Spørgsmål og svar Opgaver Varighed: 1 time.
Pårørendeseminar Hvad er …. Angst & OCD ? Aulum Fritidscenter Lørdag d. 9. oktober 2010 Bjarne Yde Psykiatriskole Vest.
Personligheds-forstyrrelser / Borderline
På vej mod et godt ungdomsliv
Angst & OCD ? ”Koncert mod Angst” Hvad er …. Viborg Musiksal
Når tvangstankerne tager overhånd – Angst og OCD
Stress En folkesygdom?.
Symptomer Kernesymptomer: Dårligt humør, nedtrykt og trist
Psykoedukation skizofreni
Patientundervisning 8. Session Bipolar lidelse Forebyggelsesplan ved depression.
Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG.
Angst Søndersø, onsdag den 2. december 2015 Mette Sloth, Psykiatrisk Afdeling Middelfart.
Angst hos skolebørn MØNSTERGENKENDELSE OG HANDLEMULIGHEDER Angst hos skolebørn Mønstergenkendelse og handlemuligheder.
Stress, angst og depression Specialeuddannelsen Marts 2014 Niels Damsbo.
Behandling af depression, angst og OCD. Velkomst og præsentation af: Undervisere: Sonja Thuen, sygeplejerske Hilda Jacobsen, socialrådgiver Dorte Linde-Bech,
PTSD og relaterede psykiske lidelser Diagnose og behandling Torben Cordtz, overlæge, enhedsleder; Klinik for Traumatiserede Flygtninge Slagelse – Køge.
Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG.
Psykoedukation skizofreni Session 6 – Ikke medikamentelbehandling Undervisere:
Arbejdsmiljøforskningens bidrag til indsatsen for trivsel og sundhed Seniorforsker Vilhelm Borg Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Patientundervisning 6. Session Unipolar depression Håndtering af kognitive vanskeligheder.
Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Bjarne Yde Ledende sygeplejerske Regionspsykiatrien Silkeborg Angst & OCD.
Traumer og PTSD II Program Kom til stede Siden sidst – navne til kursusbevis, litteratur Rammesætning Et trygt sted Traumer – årsager, reaktionsmønstre.
Hvordan opstår depression, angst og OCD. Velkomst og præsentation af: Undervisere: Sonja Thuen, sygeplejerske Hilda Jacobsen, socialrådgiver Dorte Linde-Bech,
Psykoedukation skizofreni Session 3 – Hvad er skizofreni Del 1. Undervisere:
Patientundervisning 4. Session Unipolar depression Håndtering af depressive tanker.
Odder ”Koncert mod Angst” Onsdag d. 6. marts 2013 PsykInfo Midt.
V/ Jesper Lai Knudsen PsykInfo konsulent
Post traumatisk belastningsreaktion
At motivere til forandring
Tema 3: Angst & depression Psykoedukation til patienter med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse.
SPEAM, stress, august 2017 Jytte Dahlstrøm, speciallæge i psykiatri
- eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur
Trivsel og mental sundhed
Angst Psykolog Anna Helena Blomgren Johansson
Hvad fremover ? Mandag 10/ Svendborg
Post traumatisk belastningsreaktion
Angst Psykolog Anna B Johansson
Autisme og angst Sikon 30. April 2019 Christina Sommer
Trine Klostergaard, Psykolog v. Lokalpsykiatrien Middelfart
Præsentationens transcript:

Angst Årsager, symptomer og behandling. Psykolog Line Schrøder og Christel Merlin

Hvad er angst? Angst er en naturlig reaktion Både en kropslig og en psykisk reaktion Kroppen gør sig klar til kamp, flugt eller fryser Man opfatter situationen som farlig Man stopper det man er i gang med – og har kun fokus på det farlige Angst er en naturlig reaktion_ En historie: Hvorfor bliver vi angste? Fordi vores forfædre 100.000 år siden reagerede smart. De udviklede en reaktion der var instiktiv og hurtig frem for undersøgende og langsom. Fx ”næsen ned i skovbunden” ”hule i tørvejr” Opfatter situationen som farlig: ”en gren frem for en slange i skovbunden” Krop som kamp, flugt: Smart at kroppen automatisk gøres klar til at handle på den farlige situation. Fx hjertet banker hurtigere allerede inden vi er gået i gang med at løbe. Sveden, tissen i bukserne mv. Stopper med det man er i gang med: Fortælling om at bage snobrød.

Hvornår er angst en lidelse? Overdreven og urimelig Graden af forpinthed Giver forstyrrelse i dagligdagen Røgalarm: Angst er kroppens indre røgalarm, der advare om at der er farer på færde. Angstlidelse er alarm i udu/falsk alarm. Bipper hele tiden, og vi kaster med vand og ringer 112 på grund af to utændte sterinlys i vinduskarmen. Overdreven og urimelig: Overvurderer sansynlighed og farer (ved fx sterinlys). Og undervurdere egen evne til at håndtere en situation. Graden af forpinthed: Når man bliver bange for noget er ikke er farligt i en sådan grad at det går ud over ens livskvalitet. Forstyrrelse af dagligdagen: Man er forhindret i at udføre daglige gøremål og må fx opsige job eller uddannelse på grund af det.

Angstlidelser Socialfobi Panikangst og Agorafobi Generaliseret angst OCD (tvangslidelse) PTSD (post traumatisk stress reaktion) Helbredsangst Der er forskellige ting man kan være bange for og forskellige måder at være bange på. Det har ført til forskellige angstdiagnoser/angstliderlser. Dem vi har listet op her har vi behandlingstilbud til i psykiatrien (Vi arbjeder i LPC). Derfor dem vi kender bedst. Der er også andre angstlidelser som fx helbredsangst og enkeltfobier. Socialfobi: Angst for at blive centrum for andres kritiske opmærksomhed. Debutere som vanligt tidligt. Panikangst/Agorafobi: Angst for egne kropslige reaktioner. Fx at dø af hjertestop eller blive sindssyg. Anfald kommer ud af det blå. Ofte undgår man steder/situationer hvor man tidliger har fået eller frygtet at få et anfald eller hvor man ikke kan få hjælp. GA: Overdreven bekymring over hverdagssituationer. Ofte om nogen af ens nærmeste kommer noget til eller bliver syge. Modsat depression er GA kendetegnet ved angst for ting der vil ske i fremtiden. OCD: Tvangstanker og tvangshandlinger. Mest alm. Med bakterie/vaske hænder. 2-3 % rammes hvilket svare til ca. 160.000. danskere. PTSD: Traume med sympt: flashbacks, mareridt, undgåelse, sammenfaren og vagtsomhed. Eva Seker: Dyresyte lidelse, høj prævalens. Angst kan også være tilstede ved andre lidelser og komorbiditet er høj.

Veldokumenteret behandling Kognitiv adfærdsterapi Medicin Danske Regioner anbefaler sine kliniks eretningslinier følgende behandling: Behandling i primær sektoren: Privatpraktiserende psykolog (tilskud fra sygesikringen i alderen 18-37 år), privatpraktiserende psykiater eller samtaler ved egen læge. Ved manglende effekt henvisning til psykiatrien: KAT skal være førstevalg. Skal indeholde eksponering, psykoedukation og pårørendeinddragelse. Medicin skal overvejees når man er over 18 og SSRI er førstevalg. Den behandlingsmetode vi bruger i psykiatrien er KAT. Der er også andre metoder som formodes at have effekt, men det ert efterhånden KAT der bruges til de fleste angstlidelser.

Kognitiv adfærdsterapi (KAT) Kognitive metoder: Metoder til at forstå og udfordrer den overdrevne tænkning/katastrofetankerne Adfærdsmetoder: Metoder der ændrer den vedligeholdende og uhensigtsmæssige adfærd. KAT består af ordene kognition og adfærd: Kognition betyder tænkning og adfærd handler om det vi gør/vores handlinger. Ved at ændre på tænkning og adfærd forandres følelserne og de kropslige reaktioner så de ikke længere er generende.

Eksempel Venter i kø i supermarkedet og mærker svimmelhed ”Jeg besvimer, hvis ikke jeg kommer ud herfra” Angst. Mere svimmel, hjertebanken, uvirkelighedsfornemmelse. Holder fast i noget, forlader kurven og køen og skynder sig hjem. Midlertidig reduktion af angsten.

Analyse og omstrukturering: Formål At identificere katastrofetanker At forstå og udfordre ”angstens logik” At mobilisere alternativ tænkning der er mere hensigtsmæssig og realistisk.

Kognitive diamant Tanker Adfærd Følelser Krop

Eksponering At blive mindre begrænset Afkræfte katastrofetanker Opleve at angst og ubehag aftager

Gradueret eksponering Mål: Trin 1: Nu:

Gentagen eksponering Angst 1 2 3 Tid

Råd til pårørende Opsøg viden om angst (bøger, foredrag, pjecer) Lav aftaler sammen om hvor du kan understøtte eksponering og opmuntre til det. Stil spørgsmål så personen med angst selv kan finde alternative tanker. Indstil dig på at træning kan tage lang tid og der kan være tilbagefald. Være pårørende og ikke behandler – hele tilværelsen behøver ikke indrettes på angstens vilkår. Anerkend og ros fremskridt Støt personen i at søge professionel hjælp, når dette er påkrævet.

Mere information om angst: www.Angstforeningen.dk www.OCD-foreningen.dk