Udvaskningsmodeller Sammenligning af udvaskningens niveau og af respons ved driftsændringer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Efterafgrøder og miljøet
Advertisements

Christen Duus Børgesen, Uffe Jørgesen, Tove Heidmann.
Anvendelse af N-les III til beregning af kvælstofudvaskningen
Slutevalueringen af VMP II
DJF Beregning af behov for eftergødskning med DAISY Tove Heidmann, Hans S. Østergaard og Iver Thysen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. f. Planteproduktion.
Christen D. Børgesen Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø
AGWAPLAN Integration af miljø- og landbrugsmål Eksempel på en bottom up tilgang til løsning af udfordringerne i Vandrammedirektivet Irene Asta Wiborg,
Beregningsmodeller for kvælstofudvaskning
Fosfor - Vandmiljø og Landbrug
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning FORSKNING I FREMTIDEN MED VMPIII SOM CASE Bidrag til paneldiskussion ved Plantekongres.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Næringsstofoverskud, effektiviteten i produktionen og tab af næringsstof- fer.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Kartoflers rodsystem: 1. Dybde og udbredelse 2. Betydning af jordtype Rødders.
Jordbearbejdning og trafik Effekt på jordstruktur og jordens funktion
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Afprøvning af et fosforindeks baseret på det oprindelige amerikanske i et projekt i Danmark Afprøvning.
DJF Anvendelighed af udvasknings- modeller i forhold til kvælstofbalancer Uffe Jørgensen & Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Jordbrugsproduktion.
Oplandsanalyse af næringsstoftab og driftsøkonomi Indlæg på Planteproduktion Herning 14/ af Tommy Dalgaard Christen.
Udvaskning før og efter ompløjning af kløvergræs
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Resultater med efterafgrøder i økologiske forsøg Margrethe Askegaard, Henning.
Hvad betyder Natura 2000 for landbruget? Miljøkonsulent Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Denitrifikation i rodzonen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning René Gislum Nr Hvordan udnyttes kvælstof bedst i alm. rajgræs og strandsvingel?
Specialiserede driftsformer og jordens indhold af organisk stof
GODT LANDMANDSKAB I STEDET FOR DATOREGIME OG UNDERGØDSKNING TEMADRØFTELSE: GODT LANDMANDSKAB I STEDET FOR DATOREGIME OG UNDERGØDSKNING Oplæg v/ Carl Åge.
Case: Roskilde og Køge Sygehuse. -Tavlemøder i Roskilde-Køge og sammenhæng til strategi ved vicedirektør Susanne Friis -Nedbrydning af KPI’er og forbedringsmodellen.
PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2016 Alle tabeller og figurer fra artiklen DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE.
Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d 2011 KVALITET I ET SAMMENHÆNGENDE SUNDHEDSVÆSEN – HVORDAN KAN DET LADE SIG GØRE?
FORSØG MED FOKUS PÅ UDNYTTELSE AF NÆRINGSSTOFFER I HUSDYRGØDNING ANNETTE V. VESTERGAARD, SEGES.
Inspiration om fremtidig N-regulering Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Inspirationsmøde den
Konflikt mellem rent vand og landbrugets produktion - Økologi som en mulighed Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Gymnasiebesøgsdag.
Globale fødevareproblematik
Forældres opfattelse af Den Danske Folkeskole
Kvælstofeffekt af Fødevare og Landbrugspakken (FLP) på grundvandet
Sammen vil vi lære En uddannelse handler om at blive klogere og dygtige, så I bliver parate til jeres drømmejob. Forestil jer, at vores klasse er verdens.
Biodiversitet er jordens naturlige kapital
Den bedste effekt af de højere kvælstofkvoter på bundlinjen
Gruppe 3 Case l: Versionsopdatering af Medcom standard
Gødskning af kartofler
Mulige modeller for ”omsættelige kvælstofkvoter”
Økonomien i frøsædskiftet
Etablering af Efterafgrøder V. Kasper Holm Kristensen LMO
Hvor gode er efterafgrøder til at forbedre jordstrukturen og reparare pakningsskader? Lars J. Munkholm.
Styr rapsen via gødningen
Roddybde af efterafgrøder
Oversigt over metoder til fastsættelse af kvælstofbehov på markniveau
Sammenhæng: Eleverne bliver ikke bedre til at skrive og arbejder ikke med deres fejl. Eleverne snyder: bruger oversættelsesmaskiner eller henter stile.
Arbejdspakke 1.
Nyt fra gødningsforsøgene 2013 Annette V. Vestergaard:
Husdyrefterafgrødekravet Efterafgrødeordningerne
Kaliumtal og kaliumbalancer som redskaber i planteproduktionen
Kombinationseffekter af pesticider
/ Miljøstyrelsen / Titel på præsentation
Skemaet er lavet som felter til indtastning af tekst
Jobrettede samtaler På rådgiverniveau
Borgermøde.
Økologi.

Ændringsforslag til markblokke
Hvad kan vi se i gødningsregnskabet mht. den nye fosforregulering?
Michael Brockenhuus-Schack, Formand for Landbrug & Fødevarer
Bestemmelse af markens økonomisk optimale kvælstofbehov
Økonomi i etablering af markvanding
Er biogasanlæg en del af problemet eller løsningen på regionalt fosforoverskud? Torkild Birkmose, SEGES.
Økonomi i grovfoder sædskifter
Emissionsbaseret regulering baseret på N-min målinger
Sådan tilpasser man sig de nye fosforkvoter
Efterafgrøder - arter og såtidspunkt
Hvordan påvirker jordbearbejdning jordens frugtbarhed og
Dynamiske effekter af skatter og offentlige udgifter
Kulturgræsser i sædskiftet – med vægt på kemisk bekæmpelse
Præsentationens transcript:

Udvaskningsmodeller Sammenligning af udvaskningens niveau og af respons ved driftsændringer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Uffe Jørgensen & Hans Spelling Østergård

Hvorfor udvaskningsmodeller? Fordi vi ikke kan måle det hele Fordi vi vil forudsige effekten af ændringer Til evaluering af vandmiljøplaner Til brug i VVM-sager Ved implementering af Vandrammedirektivet?

Modeltyper Dynamiske modeller Beskriver de bagvedliggende processer Inputkrævende og tunge at køre Daisy, FASSET Empiriske modeller Statistisk sammenhæng mellem input og udvaskning Ikke massebalance N-LES Balancemodeller Fordeler input på output Svært at fordele mellem tabsposter Farm-N, Amternes tekniske anvisninger

Sammenligning af modellers respons Samarbejde mellem Landscentret DJF Watertech DHI KVL Fyns Amt Beregning på veldefinerede cases Jordtype (JB3 og JB6) Jordfrugtbarhed (lav, middel, højt indhold af organisk stof) Klima (Ødum, Jyndevad, Roskilde) Afgrøder (ensidige afgrøder og sædskifter) Gødningsniveau og type (handelsgødning og svinegylle) Formålet for Landscentret var at få et overblik over modellernes udfaldsrum og de enkelte modellers styrker og svagheder. For DJF var det desuden formålet at få viden om hvor der skal arbejdes videre med at forbedre modellerne.

Nitratudvaskning (kg N/ha) ved stigende N-gødskning Samme niveau v. 83 kg N/ha - stor forskel ved 153. Ift. forsøg synes FASSETs N-respons at være i underkanten, mens Daisys er stor

Nitratudvaskning ved stigende husdyrgødning Udvaskning (kg N/ha) ved ren handelsgødning og merudvaskning ved stigende brug af husdyrgødning

Sammenligning af ensidige afgrøder Normgødsket med handelsgødning

Sammenligning af ensidige afgrøder Normgødsket med handelsgødning

Sammenligning af ensidige afgrøder Normgødsket med handelsgødning

Sammenligning af ensidige afgrøder Normgødsket med handelsgødning

Modellering af typiske sædskifter Tilført bedriftens husdyrgødning

Sammenhæng mellem N-overskud og udvaskning 175 FASSET - kvæg 150 SKEP - kvæg WaterTech - kvæg FASSET - plante/svin 125 SKEP - plante/svin WaterTech - plante/svin N udvaskning (kg N/ha) 100 75 50 25 25 50 75 100 125 150 175 N overskud (kg N/ha)

Konklusion Nogle situationer modelleres med god overensstemmelse Andre situationer viser betydelig afvigelse mellem modeller Særligt problematisk er: Forskellig N-respons Græs og majs Effekter af pløjetidspunkt Dette arbejdes der nu med at forbedre i modellerne Forskellig tolkning af ændringen i jordens N-indhold giver stor forskel i vurderingen af effekten af husdyrgødning Alle modeller har deres stærke og svage sider og det kan være godt at bruge gennemsnit af flere modeller

Fortvivl ikke – virkeligheden er også variabel